Så meget strøm bruger dit datacenter

Hør udsendelse

Et moderne datacenter kan bruge lige så meget strøm som hele Odense

Store datacentre bruges til alt fra simpel email til avancerede multimedieprogrammer og komplette firmaløsninger i form af regnekraft, lagerplads og software. Alt dette bliver centraliseret og vedligeholdt, så den enkelte bruger kan nøjes med en almindelig computer eller smartphone og en god netforbindelse derhjemme eller i firmaet, og slippe for besværet med at købe, opsætte og udvide sine egne servere og softwarepakker.

Cloud computing giver masser af muligheder – fleksibilitet og besparelser ikke mindst – men der er også en mere eller mindre skjult bagside, mener kritikere.

De store datacentre bruger nemlig også rigtig meget strøm, både til at køre serverne og til den køling som skal sikre, at de mange computere ikke bliver for varme og går i stykker.

Men det er ikke nok at flytte centrene til kølige lande højt mod nord – vi er også nødt til at fokusere på, hvor energien kommer fra, fordi enhver besparingsgevinst i effektivisering lynhurtigt bliver ædt af datacentrenes kolossale vækst.

I ugens nyheder taler vi om Folketinget og ministerierne, der ikke har styr på de cookies på deres hjemmesider, der tracker brugere, om WikiLeaks der er blevet uvenner med Anonymous og om pengene – eller manglen på samme bag musiktjenesten Spotify.

Links:

Reklamer

Wikileaks insider taler ud

Daniel Domscheit-Berg fra OpenLeaks Foto: Andreas Gaufer

Det virker som om alle er ved at skrive en bog om Wikileaks, men den måske mest interessante er skrevet af en ung tysk datalog, der var kernemedlem af organisationen indtil for nyligt. Harddisken har mødt ham.

Journalister fra det tyske magasin Der Spiegel og det britiske dagblad the Guardian har allerede udgivet deres bøger. Stifteren Julian Assange skriver på sin bog, men den måske mest interessante bog er skrevet af hans makker gennem tre år – den tyske programmør Daniel Domscheit-Berg.

“Inside Wikileaks” udkommer på dansk fredag d. 11. februar, og den er skrevet sideløbende med, at Domscheit-Berg arbejder på sit eget whistleblower projekt OpenLeaks. Dele af bogen er naturligt nok allerede lækket på nettet, og her fremgår det, at Domscheit-Berg har taget vitale dele af Wikileaks’ teknologi med sig, så Wikileaks ikke længere er i stand til at modtage dokumenter og sikre afsenderens anonymitet. Skriver dagbladet Information.

Det underminerer de trusler, som Julian Assange har fremsat om, at Wikileaks snart kan offentliggøre en afsløring om en stor amerikansk bank.

Som dag og nat

Julian Assange og Daniel Domscheit-Berg var i tre år de to offentlige ansigter i Wikileaks, men som personer kunne de næsten ikke være mere forskellige. Den tidliger hacker Assange havde en meget omflakkende barndom, mens den nu 32-årige Daniel Domscheit-Berg er vokset op i en tysk landsby, hvor han med egne ord fik barndommen til at gå med at grave et hul i jorden, lave et bål eller en hule i et træ. Men hans far var programmør, så der var altid en computer i huset. Daniel havde en Commodore 64, der mest blev brugt  til at programmere det tyske byggelegesæt Fischer Technics – datidens svar på Lego Mindstorm.  Indtil Daniel Domscheit-Berg kom på nettet i 1993, var han faktisk mest optaget af piger og rollespil. Adgangen til internettet ændrede dette, og han blev uddannet datalog på universitetet og fik arbejde som computersikkerhedsekspert i en større international virksomhed. Men i 2007 skete der noget nyt for Daniel Domscheit-Berg, da han loggede på chatten hos Wikileaks.

“Der var kun en håndfuld mennesker derinde,” fortæller han Harddisken under en pause i konferencen DLD i Munchen for nyligt.

“Jeg tilbød min ekspertise som programmør og sikkerhedsekspert, hvilket var noget Wikileaks havde brug for,” fortæller han.

Da Daniel Domscheit-Berg første gang hørte om Wikileaks i september 2007 var han skeptisk – for hvem stod bag? Var det en fælde for at fange whistleblowers? Men han fandt hurtigt ud af, at Julian Assange havde en lang fortid og et solidt rygte på nettet. Og andre folk sagde god for ham. Wikileaks havde brug for folk som Domscheit-Berg, og gradvist opbyggede de tillid til hinanden.

Tre år hos Wikileaks

Daniel Domscheit-Berg brugte tre år hos Wikileaks. Han blev hurtigt talsmand for organisationen og optrådte under navnet Daniel Schmitt side om side med Julian Assange i offentligheden.

Ifølge de lækkede oplysninger fra hans kommende bog “Inside Wikileaks” var han en nøgleperson i opbygningen af den teknologi, der gør det muligt for whistleblowers anonymt at aflevere materiale til Wikileaks.

Men der var også mange organisatoriske problemer lige fra pengemangel til diskussionen om basale strategiske beslutninger, der for alvor blussede op i løbet af 2010.

Julian Assange havde nogle andre visioner end Daniel Domscheit-Berg og andre af folkene bag Wikileaks. De prøvede at finde en fælles retning i 2010, men i sensommeren blev det klart, at Julian Assange var på vej i en anden retning end Daniel Domscheit-Berg og de andre.

Bruddet med Wikileaks

“Der var ingen grund til mytteri,” siger Daniel Domscheit-Berg.

“Vi kunne overlade Julían Assange hans projekt. Det var hans fra begyndelsen. Han skabte eller medskabte det. Man skal slås ikke om legetøjet. I stedet skal man finde en ny sandkasse og starte sin egen ting der,” lyder den meget nøgterne erkendelse fra den tidligere Wikileaks talsmand.

Det lyder fredeligt, men det amerikanske magasin Wired kunne trykke en udskrift af den chat, hvor konflikten mellem Daniel Domscheit-Berg og Julian Assange bryder ud i lys lue. Der er intern rummel over den opmærksomhed Assange tiltrækker sig i offentligheden. Og hans udtalelser om, at voldtægtsanklagerne mod ham i Sverige er et plot sat op af CIA. Desuden kan fodfolket i Wikileaks ikke nå at behandle de tusindvis af lækkede dokumenter fra den amerikanske udensrigstjeneste på forsvarlig vis med den deadline, Assange på egen hånd har indgået med en række internationale medier.

Chatten ender med at Assange suspenderer Domscheit-Berg, der svarer med at melde sig ud af Wikileaks sammen med mindst to andre nøglepersoner.

Pis af!

“Du er hverken konge eller gud. Og du kan ikke tillade dig at optræder som kejser og slavehandler”, skriver Domscheit-Berg til Assange.

Til en anden Wikileaksmedarbejder, der brokker sig og siden følger Domscheit-Berg, chatter Assange: “Jeg er hjertet og sjælen i denne organisation. Stifteren, filosoffen, talspersonen, den første programmør, organisatoren, pengemanden og alt det andet. Hvis du har et problem med det, så pis af!”

“Problemet med WikiLeaks er, at man prøver at være alt for mange ting på én gang,” siger Daniel Domscheit-Berg.

“Wikileaks vil både modtage materiale anonymt, beskytte whistlebloweren,  anonymisere kilden og dokumentet, finde standarder for at publicere dokumentet, gøre dokumentet klar til publisering og finde steder at offentliggøre dokumenterne. Det giver en masse arbejde og detaljer at holde styr på, men i virkeligheden genopfandt vi hjulet. Der er mange mediehuse og NGO’er, som gør det her allerede.”

Wikileaks er blevet en politisk spiller, men Daniel Domscheit-Berg vil hellere se det, som en mekanisme – et værktøj til at sprede information. Han mener ikke, at der skal være en politisk dagsorden.

Hvad er OpenLeaks?

Med hans nye projekt OpenLeaks prøver han at tage et skridt tilbage, og se hvad de grundlæggende er gode til. Og det er at stille teknologi til rådighed, så folk kan forblive anonyme, når de sender dokumenter til andre mennesker eller organisationer.

“Vi vil bare give adgang til teknologien, der gør det muligt,” siger han.

Derfor arbejder de tæt sammen med flere slags organisationer NGOer, medier, fagforeninger. Organisationer, der har en interesse i at informere offentligheden.

“Vi vil gøre dem i stand til at modtage dokumenter fra anonyme kilder på en sikker måde. Og så kan de selv afgøre, hvad de vi gøre med dokumenterne,” siger han.

OpenLeaks vil altså snævre deres virke ind til kun at omfatte én del af det, Wikileaks gør – nemlig at modtage dokumenter fra anonyme kilder og sikre deres anonymitet.

“I dag kan du modtage en brun kuvert, som du ikke ved, hvor kommer fra. Men den kan rumme information, som du kan bruge i din journalistik og offentligøre i dit medie. Den samme mekanisme bør være tilgængelig i internetalderen. Medier og journalister bør have en postboks til den slags på deres website.”

OpenLeaks går i modsætning til Wikileaks ikke ind i publiseringen af materialet. Der er rigeligt med juridiske udfordringer i at sikre kildens anonymitet. Publiseringen er journalisternes og ngo’erens sag.

Hvordan fungerer OpenLeaks?

“Vi har et netværk, der tager sig anonymisere kilden. Vi renser dokumentet for spor, der kan lede tilbage til kilden,  og det dokument  giver vi til vores samarbejdspartnere.”

Hvis man fx. får kendskab til korruption på ens lokale rådhus, så kan man via OpenLeaks anonymt aflevere bevismaterialet til ens lokale medie. Man kan specificere, at det lokale medie har 14 dage til at bearbejde materialet. Hvis det ikke er attraktivt for avisen, eller den ikke har penge eller mandskab til at løfte historien, så vil materialet efter de 14 dage blive distribueret til andre modtagere i netværket for at forhindre, at et en enkelt modtager kan sætte sig på informationen. Den skal distribueres automatisk i systemet, så vil andre måske vil tage historien op.

Transparens

Ordet OPEN har en helt særlig betydning for Daniel Domscheit-Berg. En del af kritikken af Wikileaks går nemlig på, hvordan en organisation, der prædiker åbenhed selv kan være helt lukket og hemmelig.

Selv for mig, der var med i Wikileaks i tre år, så var der ting, som jeg enten ikke forstod eller ikke vidste noget om,” fortæller han.

“Transparens var filosofien, men Wikileaks var ikke selv transparent. I OpenLeaks vil vi være så transparente som muligt. Vi vil åbent kommunikere, hvordan vi arbejder,  og hvordan vores økonomi er sat sammen. Vi offentliggøre alle vores erfaringer i en videndatabase for at sætte andre i stand til at gøre det samme som os. Transparens er så vigtig for samfundets fremtid, at vi skal dele vores erfaringer om det.”

Dødstrusler er ikke aktuelle

Julian Assange har flere gange udtalt sig om at blive forfulgt og at føle sig truet på livet. Har Daniel Domscheit-Berg følt de samme trusler, og er han nervøs for at denne totale åbenhed kan være farlig? Føler han sig truet?

“Nej overhovedet ikke,”lyder det prompte svar.

“Den slags  opstår, hvis man vil være en politisk spiller og ønsker at udfordre verdens største politiske magt helt alene. I OpenLeaks decentraliserer vi vores arbejde og involverer en masse etablerede spillere. Når vi fordeler ansvaret på mange skuldre, så gør vi organisationen meget stærkere, end Wikileaks er i øjeblikket,” mener han.

Daniel Domscheit-Berg er helt tydeligt ueing i Julian Assanges konflikt med USA. Han mener, at mange mindre højt profilerede dokumenter er druknet i det meget omfattende arbejde med at offentliggøre hemmelige dokumenter fra den amerikanske udenrigstjeneste.

“Jeg håber, at vores partnere vil offentliggøre dokumenter, som er mere lokale og ikke så store i omfang. Vi gjorde det i lang tid med Wikileaks, men pludselig tog det en anden drejning. Spørgsmålet var om vi skulle gå i dybden eller kun offentligøre meget højt profilerede dokumenter? Der gik Wikileaks galt. Pludselig gik det for hurtigt, og vi havde for kort tid til at bearbejde dokumenterne. Derfor skal OpenLeaks have partnere til  at hjælpe med offentliggørelsen,” siger han.

Hvor kommer pengene fra?

I efteråret 2009 løb Wikileaks ind i alvorlig pengemangel. Hvordan vil OpenLeaks undgå det, hvis man kun koncentrerer sig om mindre og knapt så højt profilerede sager?

“Vi er mere realistiske omkring mængden af penge, vi har brug for,” siger Daniel Domscheit-Berg.

“Vi skal bare holde OpenLeaks i luften. Og opmuntre partnere til at putte penge og arbejdskraft i projektet. Med hver ny partner får vi flere ressourcer og netværket bliver mere værd,  så vi vil ikke have brug for så mange penge for alle bidrager med arbejdskraft og ekspertise. Og hvis vi har succes, så vil offentligheden også bidrage, mener Daniel Domscheit-Berg, der altså ser OpenLeaks som et stort sammenskudsgilde.

Daniel Domscheit-Berg og hans kollegaer er i øjeblikket i testfasen med de første partnere – og der er også en dansk partner, men han vil ikke ud med, hvem det er. De regner med at gå live til sommer og dernæst løbende udvide OpenLeaks med flere internationale partnere. Fredag d. 11. februar udkommer Daniel Domscheit-Bergs bog “Inside Wikileaks” også på dansk.

LINKS:

Interview med Julian Assange i Harddisken (september 2009)

Wikileaks offentliggør 391.832 hemmelige Irak-dokumenter

Dokumenterne er ude i mange internationale medier. I Danmark er Information og Ekstrabladet de eneste medier, der har haft adgang til dokumenterne, før de blev offentliggjort.

Information skriver blandt andet:

“Offentliggørelsen af de 391.832 logs sker i et nøje koordineret samarbejde med udvalgte medier, heriblandt Information, som simultant publicerer historier baseret på de hemmelige dokumenter. Formålet med den koordinerede offentliggørelse er blandt andet at sikre offentligheden adgang til de lækkede Irak-dokumenter, før eventuelle modtræk fra det amerikanske forsvarsministerium Pentagon. Pentagon har så sent som i sidste uge opfordret Wikileaks til at aflevere dokumenterne og destruere alle kopier.”

Offentliggørelsen af dokumenterne er også premieren på Informations Datablog – en ide dagbladet åbent erkender, at de har tyvstjålet fra det britiske dagblad The Guardian. Men en ide bliver jo kun bedre af at blive spredt.

Video: Føhns om Wikileaks i DR2

[blip.tv ?posts_id=3495273&dest=-1]