Harddisken uge 48: Iværksættere i Tel Aviv

Hør udsendelse

I denne uge udkom en rapport om verdens bedste steder at være iværksætter. Ikke overraskende topper Silicon Valley i Californien listen.

Men nummer to er hverken Boston, London eller Los Angles elle Paris. Næh det er Tel Aviv – Israels største by, der bliver kåret som verdens næstbedste sted at starte en teknologivirksomhed.

Hvad er det for faktorer, der får en kun 100 år gammel by med cirka 400.000 indbyggere i et område hærget af internationale konflikter og krige til at blive en af verdens førende heksekedler for erhvervsudvikling? Det prøver vi at finde ud af  i Harddisken, hvor vi er på rundtur i Tel Aviv.

Ugens IT-nyheder: Internettet er blevet lukket i Syrien. Ballade om ny administration af internettet – skal FN overtage kontrollen fra amerikanske ICAAN? Britiske tweetere sagsøges for injurier i pædofil-sag, som hængte uskyldig mand ud.

Til sidst flyver vi med den danske kortdrone Gatewing UAV X100.

LINKS:

Tel Aviv

Tel Aviv Angels

HelloWorldMobile

Brayola

Pixplit

Geooteam – der fører Gatewing

Gatewing video

Tweet-injurier

Verge: fin baggrund om WCIT, ITU og ICANN-sagen

Ugens Harddisk: Valgkamp i filterboblen

Hør udsendelsen
Det amerikanske præsidentvalg snerper til – og det er altid interessant at se hvordan nye teknologier og medieformer kan være med til at spille en rolle i valgkampen.

Det helt store i denne omgang er faktatjek og hvordan både journalister og brugere i både nye og gamle medier forsøger at gå kandidaternes påstande efter i sømmene.

Det sker især på Twitter og på Buzzfeed, men også med mobilapps, der kan være med til at vise hvor pengene kommer fra fx til de store kampagnevideoer på tv.

Vi ser nærmere på nogle af tendenserne i valgkampens jagt på sandheden – og på hvilken sandhed, eller rettere: hvilke sandhedER, det egentlig er vi som ganske almindelige brugere møder på nettet.

Filterbobler

Der er nemlig forskel på sandheden, så at sige, afhængig af hvem du er, hvad du plejer at søge på, og hvem du taler med.

Det er også det man kalder ‘filterboblen’ og afhængig af hvem man spørger er det et værktøj der gør det nemmere for os at få svar, eller en trussel mode demokrati og åben debat.

I nyhederne sidst i programmet skal vende videotjenesten Netflix, EUs kamp mod Google og det kinesiske firma Huawei, der har store problemer med at få lov til at gøre forretning bla. i USA.

MEDVIRKENDE:
Jennifer Hollett, SuperPACapp
Anna Ebbesen, Ashoka
John Fass, Royal College of Arts,
Eli Pariser, forfatter
Amit Singhal, Google

LINKS:
SuperPACapp finder ud af hvor pengene kommer fra
Anna Ebbesen, socialmedie-ekspert i Washington
Buzzfeed Politics – nyheder i snack-størrelse
NewsDiffs – sådan er dine nyheder blevet redigeret (ikke det projekt vi omtaler i programmet, men et tilsvarende)
Se også ChangeTracker, der loggede ændringer på det Hvide Hus’ hjemmeside
Eli Pariser og filterboblen
Googles Knowledge Graph

Sejlsport skal ses på nettet

VM i katamaran i Århus bugt ses bedst på nettet

Hør udsendelsen

Solen står klart ned på vandet, så lyset skærer i øjnene. De hvide sejler ræser frem over det klare vand i det fjerne. Vi er til VM i A-Cat. Katamaran både.

Men vi kan næsten ikke skimte de hvide sejl derude i bunden af Kaløvig nord for Århus. Faktisk er det bedre at følge dette VM på world wide web, hvor man i fugleperspektiv kan følge de 100 både, når de sejler gennem den trekantede bane.

GPS i båden.
Hver båd har nemlig installeret en GPS sender- og modtager, så bådens nøjagtige position hele tiden bliver sendt ud på nettet. Samtidig kan tilskuerne chatte med hinanden eller læse de tweets, der bliver sendt fra dommerbåden og ud på nettet. Der er også fotos fra en Flickr-konto og fra onsdag morgen vil, der være live video streaming fra en båd i bugten, hvor der også vil sidde en kommentator og fortælle om kapsjeladsens gang.

Sportscasting.
“Jeg kalder det “sportscasting 2.0″,” siger Rasmus Johnsen, projektleder på Active Institute i Århus.

Hans opgave er, at bruge nye medier som Twitter, Flickr og Bambuser til at skabe medieopmærksomhed om sportsgrene, der ikke bliver vist i de etablerede medier.

Og netop buketten af interaktive, brugerdrevne tjenester er faktisk en fordel for fx sejlads.

Hvis man står på havnekajen i Kaløvig Bådehavn, så er bådene fire-fem kilometer væk, så man aner ikke, hvad der sker ude på vandet. Og hvis man så det på tv, så ville overblikket heller ikke indtræffe.

Overblik findes på nettet.
Det eneste sted man kan skabe overblik og social interaktion blandt publikum er på nettet. Derfor er den solbeskinnede kaj nord for Århus paradoksalt nok ikke det rigtige sted at se VM i A-Cat. Det er derimod web-sitet http://2011ronstanacatworlds.sailing-aarhus.dk/live-mashup/ . Der bliver nemlig først liv på kajen, når sejlerne vender hjem for at slutte af i venskabeligt lag over en fadøl. Og det kommer ikke på nettet.

Er du på Twitter top ti?

Hør udsendelsen

Er du en respektabel 40’er? Er du sunket ned på 25 og skal til at arbejde lidt for sagen? Eller har du opnået et index over 75 og er i den absolutte superliga?

Det handler som din sociale score, baseret på Facebook-opdateringer, tweets og kontakter på LinkedIn.

I de gamle landsbyer kendte alle hinanden og derfor var de andres ry og rygte noget man nærmest fik ind med modermælken, men idag har vi store netværk på Twitter, Facebook og de andre tjenester – netværk med mennesker som vi ikke nødvendigvis kender godt nok til at stole på eller til at vurdere deres ‘ digitale sociale status’.

Derfor forsøger tjenester som PeerIndex og Klout at sætte en talværdi på vores digitale sociale status.

Der findes også tjenester, der forsøger at bygge ekstra funktioner oven på analysen af vores sociale relationer, og for eksempel gøre det nemmere at finde frem til nye forretningsforbindelser eller tjekke potientielle samarbejdspartnere.

Det er dog langt fra alle som synes at de sociale indextjenester kan bruges til nogetsomhelst andet end en kortvarig tilfredsstillelse – eller skuffelse – når man ser sit pointtal…

Nyheder: Microsoft indklager Google for EU-Kommision for monopolmisbrug. Cloud Computing har et stort potentiale i Danmark, men vores lovgivning spænder ben for de danske virksomheder.

Medvirkende:
Azeem Azhar, stifter, PeerIndex
Rasmus Helles, adjunkt, Københavns Universitet
Brian Solis, analytiker
Hans Henrik Heming, stifter, Wosju
Anders Colding-Jørgensen, internetpsykolog

Links:
PeerIndex
Klout
Rasmus Helles, KU – forsker i sociale medier
Brian Solis, digital analytiker og futurist
Wosju – dansk netværkstjeneste
Anders Colding-Jørgensen, internetpsykolog

Hvor vigtig er du? Sæt tal på din magt og indflydelse

På tjenester som PeerIndex og Klout kan man få målt sin sociale score og få sat tal på hvor vigtig man er i sociale medier som Facebook og Twitter.

Tjenesterne måler bla. på hvor mange kontakter man har, hvor ofte man skriver noget og hvor mange gange det man skriver bliver kommenteret eller sendt videre.

Fx har jeg lige nu en Klout-score på 53. Den dækker over en ” udvidet indflydelse” på 213, en “højttaler-værdi” på 53 og et “netværk” på 55.

Det handler kort sagt om HVAD jeg skriver, HVEM jeg skriver det til, og HVORDAN det bliver brugt.

Boost din sociale score

Det betyder, at hvis man ikke er tilfreds med sin digitale indflydelses-temperatur, så kan man selv gøre noget for at sætte blus på tingene. Nogle af trickene er helt reelle, andre lidt mere ufine i kanten…

– Du kan holde øje med såkaldte hashtags på Twitter, altså de nøgleord der afslører hvilke emner der er mest populære lige nu, og så skrive om dem.

– Du kan forsøge at komme i kontakt med folk med mere indflydelse og skrive om emner der interesserer dem, i håbet om at de svarer eller sender videre, så lidt af deres magt smitter af.

– Eller du kan følge en masse mennesker på Twitter og så ‘af-følge’ dem når de (forhåbentlig) er begyndt at følge dig. For jo flere ‘followers’ du har sammenlignet med hvor mange du selv følger, jo højere score får du.

At disse sociale index-tjenester så ikke altid har den helt store indflydelse selv, det er en anden sag. Men interessant er det jo altid at få vurderet sin status og sat tal på sit liv…

HØR UDSENDELSEN om de sociale indextjenester

Er Twitterrevolution varm luft?


Evgeny Morozov mener, at vi overvurderer Twitters betydning. (foto: Didde Elnif)

Revolutionerne breder sig som steppebrande over mellemøsten og Nordafrika i disse måneder. Ofte hører vi dem omtalt som Facebook-revolutionen i Egypten. Eller Twitter-revolutionen i Iran for to år siden.

Men kan disse sociale medier overhovedet starte eller drive revolutioner i den fysiske verden?

Byder sociale medier på nye gode tider for menneskerettighedsaktivister og demokratiforkæmpere? Eller er det bare os i vesten, der tror, at vi kan være med og støtte en demokratisk udvikling via vores vidunderlige teknologi?

Hviderusseren Evgeny Morozov har på egen krop prøvet at være menneskerettighedsaktivist i en diktaturstat. Og han tillader sig at være skeptisk overfor gennemslagskraften af de sociale medier.

Mener han, at vi har overdrevet sociale mediers betydning i de arabiske revolutioner?

“Hvis man ser på den opmærksomhed, som teknologien får – så vil jeg sige ja!”, siger Evegeny Morozov, der er visting fellow på Stanford University i Californien og har udgivet bogen “The Net Delusion”, hvor han gør op med mange myter om sociale mediers indflydelse på revolutioner.

Teknologiens indflydelse har altid været overdrevet
“Gennem hele verdenshistorien har man overdrevet teknologiens betydning i forbindelse med revolutioner. Telegrafens rolle i den russiske revolution i 1917. Kassettebåndets rolle for Ayatollah Khomeini i Iran i 1979, som blev brugt til at smugle hans taler ind i landet. Set i bakspejlet, så mister de alle den betydning, som de blev tilkendt i første omgang, hvor de var meget synlige.”

Evgeny Morozov mener, at det samme vil ske med Facebook og Twitter. I sin bog “The Net Delusion” bruger han den grønne revolution i Iran i foråret 2009 som et eksempel.

Da den var på sit højeste sad Harddiskens udsendte til verdens første konference om Twitter i New York sammen med 500 high tech folk – primært fra USA. På scenen stod Jack Dorsey – en af stifterne af Twitter – og fortalte, hvordan en embedsmand fra den amerikanske regering havde ringet til ham, og bedt Twitter udsætte en planlagt opgradering for ikke at lukke kommunikationsvejen for folkene i Teherans gader. Han fik stående klapsalver, og alle lavede straks deres Twitter-foto grønt i solidaritet med demonstranterne.

Evgeny Morozov skriver i sin bog, at det var en embedsmand på meget lav niveau, der rettede en uformel forespørgsel, som så voksede fra en til ti høns i eufori.

Twitter er overvurderet
“Folk i vesten overvurderede Twitters rolle, fordi de selv var storforbrugere af Twitter. De overså, at det primært var iranske landflygtige i udlandet, som brugte Twitter. Folk i selve Iran brugte ikke Twitter i nær samme udstrækning. Den arabiske tv-station Al Jazeera kunne kun identificere 60 personer,  der tweetede aktivt fra Iran,” siger Evgeny Morozov på baggrund af den research, han har lavet til sin bog.

Evgeny Morozov mener, at vi i medierne falder for meget simple forklaringer på, hvorvidt sociale værktøjer spiller en aktiv rolle i social forandring. I Iran var det mest en vestlig længsel efter at se teknologien som et værktøj til befrielse, der var skyld i, at så mange af os overvurderede Twitter og Facebooks rolle  i denne mislykkede revolution.

Stor forskel på Egypten og Iran
Selvom Evegeny Morozov tager luften ud af Twitters betydning for Irans grønne revolution, så anerkender han, at der er stor forskel på Iran og Egypten. Han fornægter på ingen måde de sociale mediers betydning.

“Facebook har spillet en stor rolle i Egypten, men spillede slet ingen rolle i Iran. I  Egypten var den traditionelle opposition ikke involveret så meget i demonstrationerne, som tilfældet var i Iran. Egypterne havde ingen centraliseret struktur som i Iran, hvor du havde et parti. I Egypten har de brugt Facebook og YouTube til at bygge utilfredshed og sammenhold op over flere år. Modsat Iran hvor der i højere grad var tale om en social bevægelse end en digital elite af menneskerettighedsaktivister”, lyder hans analyse.

En af de personer – som Evegeny Morozov ofte kritiserer – er den amerikanske lektor i nye medier fra New York University – Clay Shirky, der har skrevet to bestsellere om sociale medier og deres betydning – ikke mindst i Nordafrika. Men det viser sig, at de to i bund og grund ikke er SÅ uenige endda.

Sociale medier som revolutionsværktøj
“Der tre vigtige faktorer, man skal forstå i brugen af sociale medier i opstandene i Mellemøsten og Nordafrika,” siger Clay Shirky.

“Du kan synkronisere dine meninger med andre. Du kan koordinere dine aktioner. Og du kan dokumentere med digitale værktøjer. Her tænker jeg på mobiltelefoner med kamera og blogs, Facebook og Twitter.”

Disse værktøjer giver borgere mulighed for at sige “synes du, Mubarak skal skride, det synes jeg også” og på den måde bliver det et faktum i offentligheden, at flere borgere har det sådan.

Man kan også koordinere sine handlinger og fx tage den nationale politidag og lave den til sin egen protestdag og dokumentere det med billeder og video taget med mobiltelefoner.

“Kameratelefonerne hjælper også til at opbygge en slag moddemokrati. Når tusindvis af demonstranter dukker op med i lys i kameratelefonen, så farer regeringen mindre hårdt frem. Den ved, at omverden vil se billederne,” lyder Clay Shirkys analyse.

Samtale er vigtigere end adgang til information
Han påpeger, at den mest almindelige misforståelse omkring sociale medier er, at de primært giver adgang til information. Det er meget vigtigere, at de giver adgang til samtale. Verdens undertrykkende regimer er ikke bange for information, de er bange for grupper, som koordinerer deres handlinger.

Clay Shirky henviser til Kinas nye strategi. De ved, at de ikke kan lukke ned for adgangen til al information. Det har simpelthen for store omkostninger for samfundet. Derfor accepterer de, at nogle enkelte dissidenter for adgang til information i ny og næ.

I stedet vil det kinesiske desynkronisere information. De bekymrer sig ikke om, hvorvidt kineserne ved, at der er oprør i Egypten, men de bekymrer sig om, hvorvidt alle kinesere ved det på samme tid.

Den kinesiske censurs første skridt, da oprøret i Egypten tog fart, var at fjerne ordet “egypt” fra listen over mest populære emner på Twitter.  De såkaldte “trending topics”.

Så kunne de kinesiske brugere ikke se, at alle folk faktisk talte om den her begivenhed. Senere blev ordet “egypt” helt censureret bort.

“Det handler om at ødelægge folks adgang til at have en samtale, at ødelægge et fællesskabs muligheder for at koordinere det, de tror på,” siger Clay Shirky

Demonstration startede hos boyband
Alt for ofte tror vi, at broadcast medierne er det vigtigste værktøj, men de sociale medier har bevist, at samtalen mellem folk skaber langt mere sammenhold og aktion, mener Clay Shirky. Og i visse tilfælde mødes brugerne slet ikke i fora, der er beregnet til politisk samtale. Da tusindvis af unge i Sydkorea demonstrerede spontant mod import at amerikansk oksekød for nogle år siden, så mødtes de første gang på hjemmesiden for et kendt boyband, som intet havde at gøre med demonstrationen.

Den amerikanske forsker i digitale medier – Ethan Zuckerman fra Berkman Center for Internet and Society på Harvard University – har kaldt det “teorien om den søde kat i digital aktivisme”, fordi aktivisterne bruger fx YouTube som værktøj. Midt i vrimlen af søde katte eller små syngende børn gemmer sig videoer af grov politivold. Hvis videoerne havde ligget på et website for en NGO, så havde de været meget nemmere at blokere og fjerne.

Andre digitale medier er overset
Men måske har vi alt for meget fokus på Facebook og Twitter? Måske foregår der ting udenfor offentlighedens søgelys, som er lige så vigtige eller måske ligefrem har større betydning? Ifølge Jillian York fra Berkman Center for Internet and Society på Harvard University i Boston, så ofrer vi nemlig alt for lidt opmærksomhed på den såkaldte “backchannel” – altså de digitale medier, som ikke bliver delt med offentligheden.

“I Egypen blev folk samlet og fik et forum på Facebook, men den lange seje planlægning, samtalerne og organiseringen foregik via Google groups, sms og chat fora. Det er et overset faktum. I Egyptens tilfælde taler vi om netværk af mennesker, der er bygget op over flere år,” siger Jillian York, der følgere udviklingen meget tæt i sit daglige arbejde.

Den amerikanske forfatter og journalist Malcolm Gladwell har i magasinet the New Yorker skrevet en meget omdiskuteret artikel, hvor han hævder, at man ikke kan bygge stærke sociale bånd over internettet, men det passer ikke, siger Jillian York

Det kan med udmærket med “backchannel” værktøj.

“Jeg har deltaget i mange meget lange diskussioner med aktivister i Egypten, Sudan og andre lande. Folk deltager på meget meningsfuld måde, men det er ikke i offentlighedens søgelys lige nu,” siger hun.

Læs også Globale Stemmer i Egypten

Kan Twitter skabe en revolution?

Hør udsendelsen

Revolutionerne breder sig som steppebrande over mellemøsten og Nordafrika i disse måneder. Ofte hører vi dem omtalt som Facebook-revolutionen i Egypten. Eller Twitter-revolutionen i Iran for to år siden.

Men kan disse sociale medier overhovedet starte eller drive revolutioner i den fysiske verden? Eller er det bare os i vesten, der tror, at vi kan være med og støtte en demokratisk udvikling via vores vidunderlige teknologi? Det kigger vi på i dagens udgave af Harddisken her på DR P1.

Harddisken har deltaget i en række debatter om emnet på konferencen SXSW i Texas og suget essensen ud af dem.

Facebook og frihed?

I takt med at internettet breder sig mere og mere i hele verden, og at flere og flere mennesker – også i fattige lande og lande med diktatur – får adgang til nettet. Så hører vi mere og mere om, hvordan mobiltelefoner, Facebook, Twitter og YouTube spiller en rolle i den måde, man organiserer og driver revolutioner og demonstrationer på.

Der er tilsyneladende helt nye tider for menneskerettighedsaktivister og demokratiforkæmpere. Men er det nu også så enkelt?

LINKS:
Interaktiv tidslinje over oprørene i Mellemøsten hos Guardian
Evgeny Morozov
Clay Shirky
Habib Haddad
Jillian York
Andy Carvin