Supercomputerne er god forretning

 

Vestas har Danmarks hurtigste supercomputer

Hør udsendelsen

Skal man løse rigtig store regneopgaver – og det skal man stadig oftere i denne tid, hvor der bliver indsamlet kolossale mængder af data, og hvor vi bevæger os stadig tættere på at simulere den fysiske verden i computerskabte modeller – ja, så kræver det noget helt særligt grej – det vi kalder supercomputere.

Supercomputere er i princippet “bare” en masse mere eller mindre almindelige computere, der er koblet sammen på en særlig måde, men dét er nemmere sagt end gjort. Og så er det dyrt at lave sådan en rigtig kraftig maskine. Dét er en af grundene til, at de som regel står på universiteter.

Men der er forretningspotentiale også i supercomputerne.

Det har man opdaget hos Vestas, hvor man har bygget Danmarks hurtigste supercomputer, og det har man opdaget på universitetet i Edinburgh, hvor man i projektet Supercomputing Scotland har indledt et samarbejde med flere skotske virksomheder.

I denne udsendelse tager vi på besøg både hos Firestorm-computeren i Randers og hos Hector-computeren i Skotland.

I it-nyhederne handler det bla. om Facebooks køb af foto-appen Instagram og om Googles augmented reality-briller, Project Glass samt Flashback – noget så usædvanligt som et stykke malware til Mac-computere.

LINKS

Top 500 Supercomputere

Vestas supercomputer Firestorm

Supercomputer Scotland

Petroleum Geo Services

Sådan måler man en supercomputers regnekraft

Sådan tjekker du om din Mac er ramt af Flashback malware



Firestorm er Danmarks hurtigste supercomputer

Hos Vestas har man bygget Danmarks for tiden hurtigste supercomputer – et 24 tons tungt monster ved navn Firestorm.

Firestorm skal især bruges til at lave ultra-detaljerede vejrberegninger når der skal placeres nye vindmøller.

Virtuel jordklode med virtuelle møller

Få meters forskel i placeringen kan nemlig gøre en stor forskel, dels når det handler om den mængde strøm møllen kan producere, dels når det handler om vindturbulens der kan risikere at lave skader eller slide møllen alt for hurtigt ned.

For at kunne lave den slags beregninger konstruerer man i princippet en nøjagtig computermodel af verden, fyldt med data fra de sidste 12 års vind på hele kloden – og at lave den slags modeller kræver en ganske særlig computer.

1600 computere i klimastyret rum

Supercomputere er i princippet “bare” en masse mere eller mindre almindelige computere der er koblet sammen i et særligt netværk, men dét er nemmere sagt end gjort.

Derfor er det også temmelig dyrt, selvom Vestas ikke vil fortælle hvad Firestorm har kostet. Men den slags ydelse kommer heller ikke i skrivebordsstørrelse, så den har ikke været billig.

Faktisk er Firestorm så stor at den har sit eget rum med klimakontrol og det hele, og man kan såmænd også gå helt ind i maven på den – og se de cirka 15000 processorer og 18 kilometer fiberkabel som sørger for at maskinen kan fungere kolossalt effektivt, sammenlignet med almindelige computere.

HØR RUNDTUR I SUPERCOMPUTEREN

Her kan du høre seniorspecialist Anders Rhod Gregersen fra Vestas vise rundt i og omkring Firestorm – og der bliver også tid til at sige farvel til forgængeren, Jetstream.

Watson vandt!

Sig pænt godmorgen til vores nye herskere! Skynet er på vej! Robotterne kommer!

Ah, helt så slemt er det måske ikke, men i hvert fald lykkedes det igår for IBM at gentage succesen fra 1997, da den Jeopardy!-spillende computer, Watson, slog de to bedste menneskelige spillere også i den tredje runde.

I 1997 handlede det mest om benhårde beregninger, da Deep Blue slog Kasparov i skak, men denne gang handlede det om paratviden, sprogforståelse og gambling, og computerne er nu for alvor på vej ind på vores territorie…

Mashable har et resumé her, og her kan du se video:

Tredje dag, del 1:

Tredje dag, del 2 – allersidste omgang:

Menneske mod maskine – nu i Jeopardy!

Hør udsendelsen om Watson

Den 14. februar mødes menneske og maskine i runde 2 i den fortsatte kamp om hvem der er klogest her på planeten.

Det sker når IBMs supercomputer Watson møder de to bedste menneskelige spillere i quiz-programmet Jeopardy.

En gentagelse af succesen?

For IBM er det en chance for at gentage triumfen fra 1997, hvor computeren Deep Blue slog stormester Kasparov i skak. For de menneskelige deltagere Ken Jennings og Brad Rutter er det måske en chance for at redde menneskeracens ære – for en stund, i hvert fald.

Det store perspektiv for folkene på IBM er at udvikle computere der kan forstå almindeligt talt og skrevet sprog, så de kan udvikle maskiner der er nemmere og mere intuitive at bruge.

Min computer forstår mig ikke…

– Computere er idag ikke særligt gode til sprog. Man kan lave gode søgemaskiner, men de leder bare efter ord, og forstår ikke det de finder, siger Ph.D David Gondek, der er en af IBM-programmørerne bag Watson.

I flere år har de arbejdet med at øge computerens sprogforståelse, og nu skal det altså testes i Jeopardy.

Watson arbejder som et menneske

Men det er ikke noget med bare at lade Watson få adgang til Wikipedia og resten af nettet så den kan søge svaret. Det ville være snyd. Watson må ligesom sine menneskelige modstandere starte med et begrænset videns-korpus.

I alt har man inden konkurrencen fyldt tekst – leksika, hjemmesider, bøger, journaler, aviser, artikler og meget mere – til hvad der svarer til omkring 200 millioner sider ind i Watson.

Når så Watson skal svare på et spørgsmål graver den sig igennem sin analyse af den information, ret parallelt til hvordan de menneskelige Jeopardy-deltagerne tilegner sig viden og – forhåbentlig – henter den frem af hjernekisten i det rette øjeblik.

Hvem vinder?

Watson består af et massivt system af sammenkoblede Power7-systemer, med knap 3000 processorer og 15 terabyte RAM. Alligevel er David Gondek og kollegerne ikke sikre på at Watson er den stærkeste.

– Vi kender ikke kategorierne på forhånd, og det gør os lidt nervøse, siger han. For selvfølgelig er der ting Watson er god til og ting han er mindre god til. Så der er også held med i spillet.

I en prøverunde fornylig (se nedenfor) klarede Watson sig dog glimrende, og i de fleste af de seneste forsøg har han vundet. Derfor går de fleste også ud fra at Watson vil vinde i næste uge.

Computeren der forstår hvad vi siger

Nu er der selvfølgelig i en vis grad tale om PR.

Men ligesom skak-sejren over Kasparov i 1997 gav masser af opmærksomhed ikke bare til IBM men til forskning i kunstig intelligens og avancerede computersystemer mere generelt, så håber man på en tilsvarende reaktion denne gang, uanset om Watson så vinder eller ej.

– Og det overordnede mål er at kunne tale med computeren som om den var et menneske, siger David Gondek.

LINKS:

IBMs Watson-site – masser af info og video om projektet

Hør Harddisken fra 9. februar – med meget mere om Watsons Jeopardy-udfordring