Harddisken sommer 2: Musikerens nye rolle

I dag er det ikke længere nok at kunne spille klaver, hvis man vil klare sig som musiker

Musikbranchen har i flere år været i frit fald.

Man kan ikke længere tjene penge på at indspille og udsende musik på cd’er. Kunderne vil ikke have dem mere. Vi vil have digitale downloads og streamingtjenester, men dem kan man ikke tjene så mange penge på som gammeldags fysiske plader.

Derfor må musikere, komponister og alle de mennekser, som lever at at bistå kunstnerne finde nye måder at tjene til dagen og vejen på.

I dette sommerremix af Harddisken har vi samlet en håndfuld af indslag fra sæsonen, der er gået – og alle indslag giver et innovative bud på, hvad musikbranchen skal være, når det ikke længere handler om at stange fysiske plader over disken.

LINKS:
Echonest
Moodagent
Opera of the Future på MIT
Janice Wang fra MIT
RocketHub – crowdfunding
SoundCloud – lydplatform på nettet
Ariel Hyatt

Reklamer

Spotify kommer til Danmark

Musiktjenesten Spotify lancerer i Danmark

Efter mange måneders ventetid er der nu endelig lavet en dansk aftale med musiktjenesten Spotify, skriver KODA i en pressemeddelelse her torsdag morgen.

Der er ingen oplysninger om launch-dato endnu, men vores nabolande har i et par år haft adgang til den svenske musiktjeneste Spotify, hvor man streamer musikken fra en server på nettet i stedet for at købe og downloade sangene til ens egen computer.

Spotify og KODA har i over ét år ligget i forhandlinger, der flere gange har været i hårdknude, men KODA har for nyligt antaget en mere venlig holdning overfor streamingtjenester, så nu kommer Spotify også til Danmark.

Vi skal have flere at vælge imellem
Herhjemme kender vi allerede tjenester som TDC Play og WIMP.

Førstnævnte kræver et teleabonnement hos TDC, sidstnævnte kan alle bruge for knap 100 kroner per måned. Spotify er derimod gratis i en begrænset, reklamefinansieret form – 10 timers lytning per måned og kun afspilning af samme sang fem gange.

Mod et abonnement på knap 10 euro per måned har man ubegrænset adgang til mere end syv millioner sange.

”At få flere streamingtjenester til landet, har været utrolig vigtigt for os, og derfor er jeg da også rigtig tilfreds med, at det nu også er lykkedes med Spotify. Danskerne vil have nem, ubegrænset og ikke mindst billig adgang til musik, og kan vi ikke tilbyde dem det lovligt, finder forbrugerne de ulovlige alternativer.

Streaming-tjenester som Spotify skaber som nyt musikmedie i høj grad nye indtægter, fordi de henter brugere fra de ulovlige tjenester, og det er virkelig positivt”, siger KODA’s direktør, Anders Lassen.

Streaming er godt for alle
Streamingtjenester bliver af musikere, komponister og andre med ophavsret på musik mødt med skepsis, fordi der stadig hersker tvivl om, at streamingtjenesterne er en god forretning for dem. Men KODA er ikke længere i tvivl.

“Jo flere spillere, der er på det digitale musikmarked, desto bedre bliver såvel forbrugernes muligheder for at høre musik som musikernes mulighed for at blive hørt. Nye brugervenlige og brugerbestemte musiktjenester er derfor i alles interesse. Og sikrer vi, at de foretrukne tjenester er lovlige, sikrer vi et sundt digitalt musikmarked.

De brugervenlige streaming-tjenester, som tilbyder musik i abonnement, er med til at flytte forbrugerne fra ulovlige til lovlige sites. Ved at give forbrugeren nem, billig eller ‘føles-som-gratis’ adgang til musik på lovlig vis, bliver det muligt at få betaling for en brug af musik, som komponister og sangskrivere ikke ser en krone for i dag.

Aftalen med Spotify er derfor et vigtigt skridt på vejen mod et sundt digitalt musikmarked”, hedder det i en pressemeddelelse fra KODA.

LINKS:

Læs nyheden hos KODA

Hør også Harddisken fra SPOT-festival om streamingtjenesterne

Hør Harddisken tema om streamingtjenester og interview med den svenske stifter af Spotify

Gem Medina hos Google

Gem dine Medina sange hos Google og hør dem på din mobil

Google melder sig nu også i kampen om, hvem der skal forsyne os med musik i fremtiden.

Plader og cd’er er ikke længere noget, vi har stående i reolen. De fleste af os har musikken på computeren, i mobiltelefonen eller på vores mp3 afspiller. Og ofte er det en iPhone eller iPod fra Apple.

Men nu melder Google sig også for alvor på markedet for musik. På Googles store konference for softwareudviklere i San Francisco – Google IO – fik deltagerne lov til at se Google Music Beta, en service, der gør det muligt for brugerne at gemme op til 20.000 musiknumre på Googles servere.

Hør musikken på din mobil

I stedet for at have musikfilerne på ens harddisk, mobil eller mp3 afspiller kan man alstå gemme dem hos Google. Man kan afspille musikken via ens browser eller ens Android mobiltelefon, fuldstændig som om de ligger på ens eget apparat.

Googles musiktjeneste kommer blot seks uger efter, at  Amazon lancerede en lignende service, og rygterne vil vide, at Apple i lang tid har arbejdet på noget tilsvarende.

Men der kan være et problem med ophavsretten til musikken, når den ikke ligger på et apparat, der er ejet af den person, som har købt musikken.

Men er det lovligt?

Pladeselskabet EMI har længe kørt en retssag mod firmaet MP3Tunes, der i flere år har tilbudt en service, som til forveksling ligner det, både Google og Amazon nu tilbyder.

Men ifølge den amerikanske organisation for digitale borgerrettigheder EFF er der en afgørende forskel. Hos MP3Tunes findes der kun én version af en sang modsat hos Google og Amazon, hvor den samme sang er uploadet mange gange hos mange forskellige brugere.

Hvis man fx har købt Medinas hit “Addiction” og uploader det til MP3Tunes, så vil alle brugerne dele den samme kopi. Det sparer serverplads. Men på Googles musiktjeneste vil hver eneste bruger have sin egen kopi af Medinas “Addiction”, hvilket vil sige, at samme musikfil vil eksistere i tusindvis af ens kopier på Googles servere.

Det kræver meget serverplads, der egentlig bliver spildt på at lagre totalt ens information, men Google gør det på denne måde for ikke at få ballade med musikindustrien omkring ulovlig kopiering af musik.

Kan kun bruges i USA

Det giver også den bagdel, at hvis man har mange sange, så tager det også lang tid at overføre dem alle sammen til Googles servere. Tjenesten kræver naturligvis også en internettjeneste, så man kan høre sin musik.

Google Beta Music er gratis i testfasen og indtil videre kun tilgængelig for musikelskere i USA.