Kinect gjorde mig til en lallende tosse

En kort rapport fra Århus, hvor årets NEXT-arrangement løber af stabelen, parallelt med Festugen. Som en del af NEXT demonstrerede Microsoft nemlig igår første gang officielt deres Xbox Kinect i Danmark.

Kinect er kort fortalt et system som gør, at man kan interagere med spillene helt uden fysiske controllere eller keypads – udelukkende ved at bruge kroppen og sin stemme til at styre tingene på skærmen.

Lallende fjols

Og så så man altså mig stå dér, i en tidligere butik i Bruuns Galleri i Århus og hoppe op og ned, vifte med armene, løbe på stedet med høje knæløft og idet hele taget opføre mig som en tosse, til generel moro for de omkringstående.

Ikke at de omkringstående bekymrede mig så meget mens jeg spillede – for selvom de platforms-agtige forhindringsløb ikke nødvendigvis var nogen stor oplevelse, så var de underholdende og ganske medrivende, og krævede fuld koncentration, og ikke mindst fuld koordination af HELE kroppen.

Kampen mod Wii

Kinect er altså Microsofts svar på udfordringen fra Nintendo, der med sin familievenlige og ultrapopulære spillekonsol Wii har lagt sig helt i front i konkurrencen mellem de tre store – Sony, Microsoft og altså Nintendo.

En af de ting, der har gjort Wiien til et hit er dens innovative kontrolsystem, de såkaldte Wiimotes, som jo skal bevæges rundt i luften for at styre spillene.

Sony er ved at svare igen med nye controllere til deres Playstation, de såkaldte Playstation Move, som i virkeligheden er en slags avancerede udgaver af Wiimotes – med større præcision og flere funktioner, men samme princip. (Se video her).

Avanceret teknologi

Microsoft har dog valgt at gå mere ekstremt til værks med det nye spilkoncept Kinect – et ordspil på connect, altså forbinde, og så kinetic, altså noget med bevægelse – og smidt den fysiske kontrolenhed helt ud af stuen.

Istedet sørger en avanceret sensor, som anbringes over eller under skærmen, for at tage billeder, måle på reflektion af infraråde stråler og lytte ud i rummet. (Samme teknologi i øvrigt som den franske stuecomputer QB1, hvor den bla. bruges til at styre musik og billeder – hvad man kan høre om i Harddisken fra 2008).

Samtidig sørger softwaren for hele tiden at regne ud hvor spillernes kroppe befinder sig og hvordan de bevæger sig, ved at udregne en slags skelet-struktur, med lemmer og led – sådan som man kan se på billedet for oven, der altså ikke er fra et spil, men et kig “bag kulissen” på Kinect.

Især til familier og leg

Og det er jo altsammen meget godt, men med forbehold for at jeg altså kun prøvede i sammenlagt 8-10 minutter, og at mine præstationer begrænsede sig til til længdespring, white water rafting og en hop-og-duk-dig-tur på en slags rutchebane, så ved jeg ikke om jeg er overbevist endnu.

Det er sjovt, jovist, og man får rørt sig, hvad der i sig selv er en kæmpe gevinst, både for kroppen og for det sociale element i spillene. Men på trods af den egentlig imponerende teknologi, så var der stadig en del småfejl – tidspunkter hvor der var forsinkelse i spillets reaktion på mine bevægelser, eller situationer hvor den simpelthen ikke kunne “fange” mine arme.

Men først og fremmest tror jeg, at denne type interaktion altså egner sig til sociale sammenhænge og særlige spil. Selvom den konklusion som sagt skal tages med et gran salt – det var ingen ideel opstilling, det var mit forste forsøg, og så videre.

Jeg tror dog at jeg vælger at gribe efter min trofaste controller, næste gang jeg skal skyde aliens eller nazier…

PS. Jeg regner også med idag at skulle prøve en vest, netop til skydespil, som gør at jeg på egen krop føler kuglerne ramme, når jeg løber omkring og udveksler bly med fjenderne… Stay tuned.

Reklamer

Harddisken uge 13, 2010: Boing, boom, tschack! Musikteknologiens univers

IntonarumoriHør programmet

Musik er en del af vores liv. Sådan har det været i tusinder og atter tusinder af år. Men det er selvfølgelig især med muligheden for at optage og senere afspille lyd, at det for alvor er blevet muligt at gøre musik fra hele verden til en helt integreret del af hverdagen.

Samtidig er instrumenter og anden musikteknologi blevet udviklet så det ikke længere er nødvendigt at træne i mange år for at kunne lave sin egen musik, og det er ikke nødvendigt at kunne spille på klaver, guitar eller violin – GameBoys, bærbare computere og gammel legetøj kan såmænd også gøre det ud for instrumenter.

I denne særlige påskeudgave af programmet tager vi på rundtur i musikteknologiens univers – fra de tidligste voks-valser over musikalsk legetøj til natlige cykelture med iPod-musikken bimlende i ørene.

Co-produktion
Indslagene er produceret af studerende ved Københavns Universitet som i efteråret havde undervisning om lydkultur under adjunkt Jacob Kreutzfeldt og i samarbejde med universitetets formidlingsafdeling IT Media – og med os her på Harddisken som en slags eksterne konsulenter. Resultatet er blevet så overbevisende, at vi er glade for at kunne sende hele herligheden!

Til sidst i programmet bliver der dog også tid til en omgang gadgetnyheder med Nikolaj Sonne – vi sprang jo over i sidste uge og kan godt mærke at dimse-abstinenserne er ved at snige sig ind på os… Vi tager på besøg i So ein Ding studie mens Sonne og drengene optager en anmeldelse af en lækker aluminiums-netbook fra Nokia (der dog også får et par mindre pæne ord med på vejen).

LINKS:
Rubens Samling – voksvalser og restaurering
Luigi Russolo – en mand og hans støjmaskine
Intonarumori-video på Youtube
La Belle Indifference – Gameboymusik på Myspace
Little Sound DJ – musiksoftware til Gameboy
Circuit bending i New York
Dansk circuit-bending band
Circuit bending på Youtube
mixiTUI – avanceret skærminstrument
Mere om Tangible User Interfaces hos MIT
Nokias Booklet 3G-netbook