Kan børn lære sig selv at læse og skrive med tablet?

Hør udsendelsen

Børn i Ethiopien lærer at læse og skrive af sig selv ved hjælp af en tabletcomputer (Foto: OLPC http://creativecommons.org/licenses/by/3.0/)

Organisationen One Laptop Per Child, OLPC, har siden 2006 har arbejdet på at give en bærbar computer til alle de børn i verden, som ikke allerede har adgang til den slags teknologi.

Men i 2012 forsøgte de at gå skridtet videre med et eksperiment i Ethiopien: Kan børn i alderen 4-11 år, som aldrig har lært hverken at læse eller skrive, lære sig selv begge dele udelukkende ved hjælp af en tablet-computer? Og resultaterne er imponerende.

Vi skal også møde Shai Reshef, manden bag University of the People, et online-universitet rettet mod verdens fattige, og til sidst i udsendelsen taler vi med danskere Jimmy Maymann, der i efteråret blev direktør for Huffington Post.
Huffington Post er  et af de få onlinemedier, der tjener penge på at lave journalistik på nettet, og samtidig har Huffington Post fået det blå stempel ved at vinde en Pulitzerpris sidste år.

I ugens nyheder taler vi blandt andet om Ray Kurzweil, der skal arbejde med kunstig intelligens hos Google, om selvkørende biler, og om folkene bag Ubuntu Linux, der gerne vil lave en version til smarthones, som kan konkurrere med Android og iOS.

Links:

OLPC

OLPCs Reading Project i Ethiopien – video

New York Times artikel om den indiske skoletablets problemer

University of the People

Danskeren Jimmy Maymann, administrerende direktør for Huffington Post

(I indslagene om OLPC brugte vi lyde fra Freesound-brugerne iluppai, setunaiman, xserra, LukeIRL og felix.blume)

Reklamer

Video er vejen til lærdom

Der er blevet løst over en halv milliard opgaver på Khan Academy, der udbyder videolæring

Hør udsendelse

Videokurser hitter på nettet. Lige fra kurser der erstatter den gammeldags brugsanvisning til matematik i gymnasiet og avancerede universitetskurser i at programmere robotbiler sammen med Googles topingeniører.

Det hele startede med, at Sal Khan skulle hjælpe sin kusine med matematik lektierne. Det eneste problem var, at han sad i Boston i det nordlige USA, og hun sad langt sydpå i New Orleans. Derfor lagde han sin matematikhjælp ud på YouTube.

Det var der også andre, der opdagede og i takt med at Sal Khan lavede flere videoer med matematikhjælp, så fik han også flere og flere seere. Det endte med, at han kvittede sit job i en hedgefond, flyttede til Californien og stiftede Khan Academy, som en non-profit organisation.

Bill Gates fik lektiehjælp
En af brugerne på Khan Academy var Bill Gates – stifter af Microsoft og USA’s rigeste mand. Han brugte Khan Academy sammen med sin datter og blev så fascineret, at han investerede i Sal Khans virksomhed. Det gjorde Google også, og i dag er der 30 ansatte i Khan Academy, der holder til i nogle ret nedslidte kontorlokaler lige overfor togstationen i Mountain View – en velfriseret, søvnig Silicon Valley by, der også huser Googles hovedkvarter.

Sal Khan er ikke selv på kontoret denne varme junidag, så vi får historien af Shantanu Sinha, der har kendt Sal Khan siden de var skolekammerater. Han forlod for to år siden konsulentfirmaet McKenzie for at blive driftsdirektør i Khan Academy, hvis mål er at bygge en ny form for uddannelse for alle mennesker i hele verden. Og med op mod seks millioner månedlige brugere og en halv milliard løste opgaver – må man sige, at de er godt på vej.

“Den nuværende model for, hvordan vi laver undervisning har for meget samlebåndstankegang i sig,” mener Shantanu Sinah.

“Læreren holder enetale for en stor gruppe elever, klokken ringer, og de bliver sendt videre til en ny enetale. For 100 år siden var metoden god nok, men nu har internettet har ændret alt. For en meget lav udgift kan man kommunikere med milliarder af mennesker. Computeren har uendelig tålmodighed til at arbejde med den enkelte elev, der for fuld fokus. I modsætning til læreren – så eksisterer den enkelte elevs sidemand nemlig ikke for computeren.”

10-årige løser 9. klasses pensum
På den ene side er Khan Academy selvstudium, på den anden består det af video undervisning og interaktive opgaver, hvor læreren har et dybt indblik i, hvordan det går med den enkelte elev. Læreren kan få et meget præcist billede af, hvad eleven helt konkret kæmper med af problemer. Og kan hjælpe med at løse dem, så der ikke opstår et sort hul i elevens viden, som kan blive et problem senere.

Shantanu har et eksempel på en gruppe elever i 4. klasse, der hurtigt avancerede til 9. klasses niveau. De kørte bare derudaf mens læreren kunne koncentrere sin tid i klasselokalet om at hjælpe de elever, der havde lidt sværere ved pensum. Samtidig er Khan Academy også et opgør med den passive elev, der bare skal sidde stille lytte til en lærer.

“Hidtil har man taget sin eksamen i slutningen af året. Og hvis eleven fik en dårlig karakter, ja så vidste man at vedkommende nok ikke havde lært eller forstået så meget. Men den slags skal opdages og ordnes meget tidligere i skoleåret, så eleven til eksamen faktisk kan sit pensum,” siger Shintanu Sinha.

Lær at lave kunstig intelligens på syv uger
I efteråret 2011 vakte det international opsigt, da to professorer fra Stanford University i Californien udbød et studie i kunstig intelligens som videokursus. Kunstig intelligens er hardcore computerprogrammering, hvor man skal have check på sin matematik. Alligevel meldte 160.000 mennesker fra 190 lande sig til kurset. Manden bag – professor Sebastian Thrun – besluttede sig for at gå solo og skabe et helt nyt videobaseret universitet, som han kalder Udacity.

Sebastian Thrun er også manden bag højt profilerede projekter hos Google som den selvkørende bil og Google Glasses – det smarte par briller, der fungerer som trådløs computerskærm. Han er træt af at høre sig selv og andre professorer fremstå som orakler i auditoriet.

“Auditoriet er uinspirerende. En professor fortæller, hvor klog han er. Det er næsten som at tabe sig gennem at se andre lave gymnastik,” mener Sebastian Thrun.

For Sebastian Thrun handler det om at sætte den studerende på arbejde. Når han underviser i at programmere kunstig intelligens til en selvkørende bil, så skal eleverne selv programmere, fordi det fremmer læringsprocessen.

Kan software rette opgaver?
Eftersom Sebastian Thruns hjemmebane er kunstig intelligens, så er det klart, at det også spiller en rolle i hans ideer om det 21. århundredes universitet.

I den store vision skal systemet tilpasse sig den enkelte studerende. Hvis man løser de to første opgaver hurtigt og nemt, så skal systemet hurtigt bringe én videre til et højere niveau, som passer én. De dygtige elever skal straksbelønnes og hurtigt gennem systemet. Men de svagere elever skal også have mere hjælp til at forstå ting som kan være svære for dem og give flere opgaver indtil eleven har vist at han eller hun har opnået de tiltænkte kundskaber.

Men selve den basale model i e-learning er også en udfordring. Kan man bruge robotter til at rette opgaver i fag som historie eller til at rette essays? Eller skal der hyres i tusindvis af undervisningsassistenter til at klare opgaven?

Der er masser af udfordringer – men Sebastian Thrun tøver ikke – han har for eksempel et syv ugers kursus, hvor man lærer at programmere en selvkørende bil – det er ikke viden, man direkte kan overføre på sin egen bil – men man kan lære det basale, som han siger.

Også for 80-årige
Shantanu Sinha troede, at Khan Academy henvendte sig til folkeskoleelever, men deres data og breve fra brugerne fortalte dem, at det er alle aldersklasser.

“Der er mange voksne, som tænker, det der forstod jeg aldrig rigtigt, da jeg gik i skole – og så checker de det på Khan Academy. Der er også mange forældre, som skal hjælpe med lektier, men de har selv glemt, hvordan man gør. Jeg fik en mail fra en 80-årig mand, der skrev, at han havde løst alle opgaver på Khan Academy, og at hans hjerne aldrig havde virket så frisk før – 60 år efter at han gik ud af skolen”, griner Shintanu Sinha.

LINK

ReStudy – det danske svar på Khan Academy

Den hellige gral er at lave sit eget computerspil


– I Skotland har vi skrevet ind i de officielle læringsplaner, at eleverne selv skal lave computerspil, fortæller Derek Robertson, der leder det såkaldte Consolarium, Skotlands særlige inititativ for spil-baseret læring.

Det har blandt andet allerede givet sig udslag i en særlig sækkepibe-version af det kendte Guitar Hero – Bagpipe Hero!

Spildesign er den hellige gral

I forvejen arbejder mange af de skotske undervisere med computerspil i klasserne, siger Derek Robertson. Det gælder både basal læring i de små klasser som fx sker med tamagotchi-spillet Nintendogs og mere avancerede spil.

– Men den hellige gral når det handler om spil i skolerne, det er at få eleverne til at skabe deres egne spil, fortæller han.

Det fantastiske ved spil i en undervisningssammenhæng er, at det giver mulighed for tværfagligt arbejde på mange niveauer og indenfor mange forskellige discipliner. Det handler om grafisk design, programmering, historiefortælling, projektledelse, kommunikation og meget mere.

Den slags foregår naturligvis også her i landet, hvor man fx i weekenden på EUC Sjællands åbent hus-arrangement kan høre mere om HTX-klassernes spil-projekt “Eventyrlige computerspil.”

Fra forbrugere til skabere

Udover de konkrete resultater, de ting eleverne lærer ved at bygge spilniveauer, pitche ideer til deres klassekammerater og fortælle historier, så er der også en mere grundlæggende bagtanke med at skrive spil-design ind i undervisningsplanerne:

– Vi vil gerne udvikle kommende generationer til at blive innovative medskabere istedet for passivt modtagende forbrugere, siger Derek Robertson.

LINKS:
Spil-bloggen Consolarium hos Education Scotland
HØR også kort interview med Mathias Poulsen og Derek Robertson om at lade eleverne selv lave spil
Harddisken fra sidste år bla. om at lave computerspil i Mission Maker
Hør om spilprojekt på weekendens EUC-arrangement
Bagpipe Hero i spilværktøjet Scratch
Nintendogs

Ugens Harddisk: Lær matematik med en kampvogn

Hør udsendelsen

Kan man lære geometri af at køre i kampvogn? Og engelske verber ved at bygge med virtuelle klodser? Ja, det er der i hvert fald nogle lærere, der mener at man kan.

I dagens program skal vi møde nogle af dem, der bruger computerspil i undervisningen, spil som ellers overhovedet ikke er beregnet til den slags, og måske nærmest normalt bliver betragtet som noget der skal holdes langt væk fra klasseværelset.

Vi skal også tale om fordele og ulemper ved den slags underholdningsspil, sammenlignet med såkaldte serious games eller læringsspil, altså dem som er designet og skabt specifikt med et undervisningsformål for øje.

Robotstøvsugere og batteriproblemer

Efter temaet stiller vi om til en linie til Odense, hvor Henrik Føhns er til konference om velfærdsteknologi som robotstøvsugere og GPS-overvågning af demente.

I ugens it-nyheder, handler det blandt andet om smartphone-skat og problemer med den fine, nye iPhone 4S.

Til sidst i programmet kan man møde Joi Ito, autodidakt teknologi-renæssance-menneske, der for nylig er blevet rektor på det prestigefulde Media Lab Massachussetts Institute of Technology, MIT, hvor han leder de ansatte som om de var medspillere i World of Warcraft.

MEDVIRKENDE:
André Cherka, Glostrup Produktionshøjskole
John Fuchs og Tobias Kragh, elever, Glostrup Produktionshøjskole
Mathias Poulsen, Play Consulting
Derek Robertson, Education Scotland
Joi Ito, Massachussetts Institute of Technology

LINKS:
André skriver om Battlefield og Minecraft
Projektet GameIT om spilbaseret læring
Programmet for konferencen om Velfærdsteknologi 2011 (pdf)
Derek Robertsons “Consolarium” hos Education Scotland
MIT Media Lab
HØR også kort interview med Mathias Poulsen og Derek Robertson om at lade eleverne SELV lave spil

Papiret er dødt, iBøgerne lever!

Hør udsendelsen

Skolebøger er stadig for de allerfleste noget med papir, slidte atlas og tidligere elevers tegninger i margen. På trods af masser af forsøg med alt fra cd-rom-leksika til smartphones er de gode, gamle bøger stadig konger af klasselokalerne.

Men papirets tid er ved at rinde ud. Det mener i hvert fald det danske forslag Systime, der ligesom kollegerne hos Gyldendal er begyndt at udgive undervisningsmateriale som såkaldte iBøger.

iBøger er i bund og grund en slags tematiserede hjemmesider som elever og lærere får login til – og det giver både muligheder og udfordringer for læring, teknik og økonomi. Hør mere om et øjeblik.

Printere, supercomputere og Facebookspil

I gadgetnyhederne om en lille halv time skal vi se på noget så sexet som en printer, og i it-nyhederne kigger vi på EU’s digitale dagsorden, Kinas nye supercomputer og nedbrud hos NemID.

Til sidst i udsendelsen mere om et nyt Facebook-spil, der skal hjælpe det Kongelige Bibliotek med at sætte ord på de tusinder og atter tusinder af billeder, der gemmer sig i de mange databaser.

LINKS:
Systimes iBøger
TYPO3 – webværktøjet bag
Gyldendals iBøger
Den papirløse klasse på Rødkilde Gymnasium
HP-printer med Android-tablet
Games With A Purpose