Din næste kollega er en robot

Ideen med Baxter-robotten er at opfylde den populære forestilling om robotten som en næsten menneskelig hjælper.

En arbejder-maskine der kan udfylde sin rolle i produktionsflowet ligesom en arbejder af kød og blod, og i nært samarbejde med dem.

– Den er billig, og medarbejderne kan selv lære robotten hvad den skal, siger Eric Foellmer fra Rethink Robotics.

En ny slags industri-robot?

Når man taler om industrirobotter handler det som regel om store, tunge og komplicerede maskiner, der ofte snarere er en integreret del af en samlebåndsproduktion end egentlige, selvstændige enheder.

Men Baxter skal – i modsætning til de store gængse industrirobotter – ikke stå i et stålbur eller omgærdes af særlige sikkerhedsforanstaltninger.

En udtryksfuld industri-bot

Samtidig er Baxter også – i modsætning til de klassiske industrirobotter – udstyret med en slags primitivt ansigt, i form af en skærm på størrelse med en iPad.

Her bliver der vist øjne, så den menneskelige arbejder kan få en fornemmelse af om Baxter følger med i instruktionerne, og om den “forstår” det den bliver vist.

– Øjnene på skærmen gør Baxter ret udtryksfuld, så det er nemt at se om den følger med, når den bliver oplært, siger Eric Foellmer.

Den “nikker” også med skærm-hovedet, når den har “forstået” sin opgave, og lukker selvfølgelig øjnene, når den bliver slukket eller er i standby, netop fordi den skal være nem og intuitiv at arbejde sammen med.

Nem at oplære

Mens han taler viser Eric Foellmer, hvordan han instruerer robotten i at gribe en genstand og flytte den over i en spand – og det ser ret enkelt ud.

Han griber Baxter ved hånden, åbner dens mekaniske fingre, trykker dem sammen om en tændstikæske, medbragt til lejligheden, og flytter arm og æske over til en spand, trykker på Baxters hånd så den åbner sig og slipper æsken så den ryger ned i spanden.

Og så er Baxter programmeret og kan gøre det af sig selv, næste gang der dukker en tændstikæske op i Baxters synsfelt cirka samme sted som den befandt sig under demonstrationen…

Revolution i produktionen?

Rethink Robotics mener altså, at det er så enkel en programmering at de allerfleste på under en time vil kunne lære at instruere Baxter i nye funktioner.

Og de håber at dét, sammen med den forholdsvis lave pris på lidt over 100.000 danske kroner, potentielt kan revolutionere produktionslinjerne i små og mellemstore amerikanske virksomheder.

LINKS:
Rethink Robotics
Rodney Brooks’ præsentation på EmTech – om Baxter og udfordringerne for produktionsvirksomheder i USA
Video fra EmTech-konference, hvor Baxter blev vist
Danske Universal Robots har lavet en mere enkel robotarm, men udfra samme filosofi

Hør også kort interview med Rene Rasmussen om Universal Robots:

Reklamer

Harddisken uge 47: Robotter i hverdagen

Mennesker og robotter skal kunne arbejde tæt sammen, næsten som var robotterne også kolleger af kød og blod

Hør udsendelsen

Når det handler om robotter er vi stadig i de private hjem ikke kommet meget længere end støvsugere, og ved samlebånd i fabrikker er robotter stadig maskiner mere end menneskelignende hjælpere.

Men det amerikanske robotfirma Rethink Robotics vil lave en mellemting – en billig robot ved navn Baxter, som er nem at oplære, som fortæller om den har forstået sin opgave, og som især skal hjælpe små virksomheder med at holde gang i produktionen.

Ideen er – udover at teknologien altså skal være billig og nemt at bruge – at mennesker og robotter skal kunne arbejde tæt sammen, næsten som var robotterne også kolleger af kød og blod.

Udover Baxter selv skal vi også besøge et biokemisk laboratorium på MIT i Boston, hvor robotter og mennesker allerede arbejder tæt sammen – og så skal vi møde de måske lidt mere eksperimentelle folk bag Momentum Machines, som er igang med at bygge en maskine, der kan lave en klassisk hamburger fra start til slut helt uden menneskelig indblanding.

I vores gadgetnews har Nikolaj Sonne taget et par bærbare computere med i studiet – en af dem er med det nye Windows 8, og den anden er en Chromebook fra Google, der stort set udelukkende fungerer i en webbrowser.

I it-nyhederne handler det blandt andet om Googles Streetview-biler og om nye mobilstyrestemer fra både Mozilla og ex-Nokia-udviklere.

Til sidst i udsendelsen skal vi i virkeligheden tilbage til temaet menneske-maskine, når vi møder en flok gale amerikanere i et firma, de kalder Chaotic Moon, hvor de blandt andet har bygget et skateboard, der kan styres med hjernebølger!

LINKS:

Schreiber-laboratoriet

Rethink Robotics

iRobot

Momentum Machines

Universal Robots

Chromebook

Chaotic Moon

Hvem vogter vogterne?

Hør udsendelsen

Der er cirka 350.000 overvågningskameraer i Danmark, men intet overblik over, hvor de sidder.

Nu har to journalister fra dagbladet Information lavet en applikation til smartphones for at kortlægge de mange elektroniske øjne, der følger os i vores hverdag.

For et par uger siden fortalte vi om robothænder og om hvordan man både med bøjelige silikone-fingre og inspiration fra elefantsnabler forsøgte at gøre robotarme og -hænder både fleksible og sikre.

Men det er én ting at bygge hænder der skal bruges i industri og produktion, en helt anden at lave mekaniske hænder som skal bruges i hverdagen.

Dén udfordring tackler fx det skotske firma Touch Bionics, der laver nogle af verdens mest avancerede aktive håndproteser, i drømmen om at skabe en naturlig og sømløs overgang mellem menneske og maskine.

Lego-hack

Mange børn leger med Lego – det er vist ingen hemmelighed – men mange voksne har faktisk også svært ved at slippe de kulørte klodser. De bygger fx robotter af Lego Mindstorm. Robotter som de selv kan programmere og fx styre ved hjælp af deres mobiltelefon.

Lego gør et stort stykke arbejde med at tage sig af disse voksne Legofans på nettet. For nogle år siden opdagede Lego, at rigtig mange programmører fra Google bruger deres ekstra arbejdstid til at bygge Lego Mindstorms og hacke robotternes software. Derfor er Google og Lego nu gået sammen om et årligt HACKATHON på festivalen SXSW i Texas. Harddisken sneg sig med indenfor i år.

Nyhedsoverblikket spænder fra EUs nye tiltag mod cyberkriminalitet til Harry Potter som e-bog og handelsaftalen ACTA, der nu alligevel skal igennem EU-parlamentet dette forår.

LINKS:
Kameraspotter i Android Market
Læs mere om overvågning hos Information (fra torsdag 29. marts)
i-Limb Ultra – avanceret håndprotese fra Touch Bionics
Harddisken-tema om robothænder
Se video fra LEGO-hack på South by South West-konferencen

Robotarmen er inspireret af elefanter og fisk

Robotarmen foran Alexander Hildebrandt fra Festo er ingen almindelig robotarm.

Her er ingen hårde metaldele, kun plastik, luftrør og et par ledninger.

Robot-snabel

Stort set hele konstruktionen er opbygget af luftfyldte rum der fungerer som en slags blæsebælge, og når armen bevæger sig er det tydeligt at inspirationen kommer fra naturen.

– Den bioniske håndterings-assistent ligner til forveksling en kunstig elefant-snabel, siger Alexander Hildebrandt

Ved at pumpe luft ind og ud af blæsebælgene kan man styre armen rundt i rummet, og selvom den langt fra er lige så stærk som en tilsvarende arm af stål og aluminium, så har den andre fordele – fx er den så godt som harmløs hvis den rammer en.

Finne-fingre

Men en arm i sig selv er jo ikke nok – den bioniske assistent skal også kunne gribe og flytte genstande, og skal derfor bruge en slags fingre.

På robotarmen sidder der tre af slagsen overfor hinanden, og også her har Alexander og hans kolleger ladet sig inspirere af naturen, nærmere bestemt fiskefinner.

Finner bøjer og bevæger sig nemlig på en helt særlig måde, når de bliver ramt af vandet.

Set fra siden er hver finger en høj, spids trekant med 4-5 tværibber, altsammen konstrueret i et forholdsvis blødt plastmateriale.

– Når de tre fingre forsøger at gribe sammen om fx et æble eller en flaske, så bliver spidsen af fingeren naturligt presset fremover, og griber så at sige om det objekt, der trykker på fingeren, forklarer dr. Hildebrandt.

Fra industri til plejehjem

Det betyder, at man uden avancerede sensorer og dyr mekanik faktisk kan bruge Festos robotarm til at håndtere forholdsvis skrøbelige ting som æg, tomater og andre madvarer, der helst ikke skal klemmes for meget, siger han.

På lidt længere sigt er det meningen at armen skal gøre sit indtog i velfærdssektoren, som en hjælpende hånd til ældre og andre med særlige behov.

LINK:
Festo’s robot-snabel – også med video

Mærk verden – robothænder og deres følesans

Hør udsendelsen

Følesansen betyder rigtig meget for os, når vi skal orientere os i verden og interagere med vores omgivelser og genstandene omkring os.

Derfor arbejder man også verden over på at bygge robothænder, der skal gøre det nemmere for vores mekaniske hjælpere at gribe, løfte, pille, klemme, vende og på andre måder manipulere med alt fra appelsiner til bilmotorer.

Idag kan man høre mere om en hel håndfuld forskellige robothænder, nogle med 3 fingre, andre med 5 – og nogen helt uden! – og om en trykfølsom robothud, der skal gøre griberne endnu bedre.

Senere har vi gadgetnyheder med Nikolaj Sonne, der kigger nærmere på mobiltelefoner og tablets som nu er ved at blive Dankortmaskinernes afløser.

Til sidst i udsendelsen følger vi op på de seneste ugers snak om piratkopiering og handelsaftaler med et interview med kulturminister Uffe Elbæk.

LINKS:
Den Stærke Hånd – hjælpehånd til gigtramte
Hybridgriberen
Festos robotsnabel
Shadows robothånd
Alin Drimus på SDU
iZettle og Square – mobilbetalings-dimser
ACTA-udsendelsen i sidste uge
Det fulde interview med Uffe Elbæk på Soundcloud

MEDVIRKENDE:
Jesper Allan Hansen, Den Stærke Hånd
Bo Genefke, Teknologisk Institut
Alexander Hildebrandt, Festo
Armando de la Rosa, Shadow Robots
Alin Drimus, Syddansk Universitet
Nikolaj Sonne, DR2
Uffe Elbæk, kulturminister

Snupper robotten dit job?

I fremtiden kan din bedste kollega være en robot

Snupper robotten dit job – eller skal du bare lære at samarbejde med den?

Hør udsendelsen

Teknologien både erstatter og skaber arbejdspladser. Danske svejsearbejdere mister deres jobs til svejserobotter i Kina, men til gengæld kan selv små danske virksomheder blive globale takket være cloud computing.

Ude i fremtiden lurer til gengæld mere voldsomme scenarier.

“Jeg taler om smarte maskiner, der gør noget, som vi forventer mennesker ville gøre”, siger den amerikanske økonom Tyler Cowen.

“IBMs supercomputer Deep Blue slår Kasparov i skak, efterfølgeren Watson vinder Jeopardy, Din iPhone er en smart maskine, du kan tale til. En søgning i Google involverer en masse kunstig intelligens. Det er alt sammen teknologi, som varsler det næste teknologiske gennembrud. Det vil være maskiner, som kan forstå, hvad vi vil og automatisk gøre det for os,” siger han.

Kunstig intelligens skaber jobs

Tyler Cowen mener, at kunstig intelligens vil skabe jobs, men hvilken type arbejdspladser og hvor mange, det ved vi ikke.

“Faren er, at de jobs kunstig intelligens skaber, vil være jobs for meget veluddannede – så spørgsmålet er, hvor mange af os, der vil være kvalificerede til at arbejde med smarte maskiner fremfor at bekæmpe dem”, siger Tyler Cowen.

Hans økonomkollega Andrew McAfee fra Massachusetts Institute of Technology er enig i, at kunstig intelligens bliver en dominerende teknologi i fremtiden. Men han er i tvivl om, at det er en teknologi, som skaber arbejdspladser.

…eller kunstig intelligens erstatter jobs?

I forbindelse med bogen “Race Against the Machine” dykkede han ned i den økonomiske statistik og fandt ud af, at selvom den amerikanske økonomi vokser igen ovenpå krisen i 2008, så bliver der ikke skabt flere arbejdspladser.

“Der er faktisk færre amerikanere i job i 2011, end der var i 2000”, siger han. Og tilføjer, at ny teknologi og nye måder at anvende teknologi på, er årsagen til at en mindre del af den amerikanske befolkning arbejder.

Alligevel vurderer han, at vi er inde i den tidlige fase af en meget voldsom teknologisk udvikling, der vil skabe mere velstand.

Vil arbejdsgivere foretrække digital arbejdskraft?

“Den industrielle revolution var en massiv forbedring af vores liv, som bragte os ud over vores musklers begrænsninger. Jeg forventer at digital teknologi vil skabe lige så store forandreinger for vores hjerner”, siger han.

Han forudser, at kunstig intelligens primært vil skabe jobs i IT-sektoren. Programmering og vedligeholdelse, der vil kræve høj uddannelse, mange nye færdigheder og kvikke hoveder.

“Jeg har en fornemmelse af, at kunstig intelligens vil ødelægge flere jobs end den vil skabe. Jeg er dog stadig meget entutiastisk omkring kunstig intelligens, Den bliver god for økonomien – men det bliver ikke en maskine til at skabe nye jobs”.

“Computere har nu færdigheder, der før var forbeholdt mennesker. I fremtiden kan man vælge mellem menneskelig og digital arbejdskraft. Den digitale arbejdskraft har en række fordele, hvoraf den mest indlysende er, at den er billigere at anskaffe og drive. Så fremtidens opfindere og iværksættere vil hellere ansætte maskiner end mennesker”, siger Andrew McAfee.

Robot ordner vasketøjet

Hør udsendelse

PR2 lægger håndklæder sammen

Hvad er det sværeste, man kan udsætte en robot for? At samle en bil på fabrik eller at folde et håndklæde?

Robotter har i mange år fungeret fint i fabrikker, fordi her er en meget klart defineret og afgrænset struktur. Ofte er robotterne lukket inde i et rum, hvor der ikke kommer mennesker, så de kan lave meget voldsomme bevægelser igen og igen og igen.

Men i et hjem er det meget anderledes. De skal omgås mennesker, forstå omgivelserne,  og hvordan de forandrer sig. Her er møbler, robotten kan køre ind i. Her er tæpper, den kan hænge fast i. Og det hele bliver flyttet rundt hele tiden.

Robot skal folde håndklæder
Pieter Abbeel er lektor på UC Berkley, hvor han forsker i kunstig intelligens og skriver softwware til robotter. Hans mission i livet er at lære en robot at sortere vasketøj.

“Det meget svært for en robot. Den opfatter et håndklæde, som noget helt nyt, hver gang den ser det, fordi det er krøllet eller foldet på mange forskellige måder. Vi skal ved hjælp af robottens kameraer lære den at forstå, hvad den kigger på. Og nøglen er håndklædets hjørner,” siger han.

Når den først har fundet hjørnerne, så ved den, hvad den skal gøre, fordi det minder om en rutineproces på en fabrik.

“Vores motiv er at få robotter i vores hjem. Om 10-15 år har vi robotter i vores laboratorier, der kan ordne vasketøj, rengøring og opvask. Når først vi har gjort det, så giver det mening at masseproducere robotterne og få prisen til at falde, så alle kan købe en robot til husarbejdet.”

Det store robotfællesskab
Pieter Abbeels arbejde er en del af et stort robot fællesskab, der spreder sig over hele verden. De bruger en PR2 robot  af et firma, der hedder Willow Garage, som låner dem ud for at fremme research i robotter.

“PR2 kører på et åbent operativsystem, som vi alle sammen deler, Så jeg skal ikke tænke over, om robotten kan køre, for det program har nogle andre allerede skrevet for mig. Vi kan fokusere på vasketøj, fordi en anden robotresearch gruppe har allerede arbejdet på at få robotten til at navigere gennem et hus med lænestole og borde,” fortæller Pieter Abbeel.

Styresystemet hedder ROS – robot operating system. Det er skrevet af Brian Gerkey, der er ansvarlig for open source software i Willow Garage i Californien. Det er en inkubator for virksomheder, der arbejder med robotteknologi.

“Vores mål er at bygge en samling af værktøj og biblioteker, som alle robotforskere kan dele, bidrage til og nyde godt af, så de kan blive den drivende kraft i en robot revolution,” siger han.

Gratis robotter til forskere

Det hele startede med robotten PR1, der blev udviklet på Stanford University. Det var en robot  med to arme, der kunne styres til at løse mange opgaver. Folkene bag den kom til Willow Garage og opfandt PR2 robotten. Ideen er at bygge PR2 og forære den væk gratis til universiteter, så forskerne har en fælles platform at arbejde på.

Willow Garage har distribueret elleve PR2 til softwareudviklere, så de kan bruge det bedste nye udstyr til at bygge deres løsninger på. Rationalet er, at mange forskere savner udstyr at arbejde med, hvis de vil udforske et bestemt område indenfor robotteknologi. Alle starter med at bygge og programmere en robot fra bunden med hjul, sensorer, kamera og software. Så ideen med PR2 er at lave en platform, så forskerne kan stå på hinandens skuldre og starte deres research på et højere niveau.

Willow Garage vil kickstarte udviklingen. PR2 har været ude i et års tid, og der er allerede gang i folk som Pieter Abbeel og hans håndklæderobot, men også på Robolab på SDU bruger man ROS. Blandt andet til robotten Armadillo, der kan slå græs og luge ukrudt.