Harddisken sommer 1: Om selvtrackere


At overvåge sig selv – sin kost, søvn, stressniveau, puls og meget mere – er en af disse års mere omtalte trends.

Det kan både gøre hverdagen sundere og sjovere for den enkelte, og har i hvert fald potentialet til at gøre fremtidens sundhedsvæsen mere fleksibelt og individuelt tilpasset.

Det fortæller vi om i denne første sommerudsendelse, hvor vi har fundet nogle af de bedste indslag frem fra den forgangne sæson.

Hør om intelligente piller, smør-kaffe, søvnpandebånd og meget mere!

MEDVIRKENDE:
Nancy Dougherty, Proteus Biomedical
Ben Rubin, Zeo
Tim Ferriss, forfatter
Paul Wicks, Patients Like Me
Dave Asprey, Bulletproof Executive

Reklamer

Piller med indbyggede mikrochips kan styre dit humør

Det er efterhånden blevet ganske normalt at bruge sin mobil til at holde styr på sin kost og motion. Men Nancy Dougherty er gået et skridt videre.

Hun bruger placebo-piller med indbyggede mikrochips til at overvåge og styre sine følelser.

Plaster og piller

Nancy Dougherty er hardware-ingeniør hos Proteus Biomedical, et amerikansk firma som har specialiseret sig i udstyr der kan bruges til at måle og overvåge patienter med kroniske sygdomme.

Nancy og hendes kollegerarbejder blandt andet på et intelligent plaster, der skal sættes på brystkassen så patienter og behandler kan få et indtryk af aktivitetsniveau, hjerterytme og så videre.

– Man skal ikke huske at have et armbånd med eller lægge skridttælleren i lommen, plasteret er der bare, og indsamler data hele tiden, siger hun.

Udover måleapparatet laver Proteus også bittesmå mikrochips til brug i medicinalindustrien og sundhedsvæsenet.

Kredsløbene er faktisk så små, på størrelse med et sandkorn, at de uden større problemer sættes fast på piller og sluges.

Overvågning af patienter

Ideen med den integrerede pille-chip er, at man kan kode hver enkelt pille med et unikt id-nummer, information om hvilken slags medicin det er og hvor stor dosen er, hvilken recept medicinen er udskrevet på og til hvem, og så videre.

Og det smarte er så, at den lille chip bliver aktiveret når man spiser den og udsender et signal så det bliver registreret præcis hvornår patienten har taget sin medicin.

Men Nancy Dougherty, der privat er interesseret i hvordan man med både teknologi og meditationsteknikker kan overvåge og kontrollere sine følelser og humør, ja hun fandt også på en alternativ anvendelse af piller og plaster.

Humørstyring med placebo-piller

– Jeg lavede en slags humørpiller ud af helt harmløse kalktabletter med indbyggede mikrochips – Ro, Fokus, Viljestyrke og Lykke, fortæller hun. Og hver gang hun så kunne mærke at hun blev stresset eller i dårligt humør, så tog hun en fup-pille.

Hun forsøgte med andre ord at se om placebo-effekten sammen med teknologien kunne give hende en større forståelse af sine følelser.

Det præcise tidspunkt og hvilken slags pille det var blev samtidig registreret af plasteret, så hun senere kunne følge med i sammenhængen mellem aktivitetsniveau og humør, og ikke mindst følge med i hvordan hendes krop reagerede på pillerne med “humør-medicin.”

Pillerne gav mere ro i hverdagen

I Nancy’s eksperiment hjalp pillerne hende med at blive bedre til at fokusere på sine følelser og sit humør, og selvom de altså var harmløse kalktabletter uden nogen som helst form for aktive stoffer, ja så hjalp de altså med at fange de negative følelser tidligere, før de blev til rigtigt stress eller dårligt humør.

Hun fandt i øvrigt, at hun tog en del fokuspiller for at mindske sine distraktioner i hverdagen, til gengæld var pakken med fup-lykkepiller helt urørt efter det ugelange eksperiment.

Det tilskriver hun, at hun med det øgede fokus på humør generelt faktisk var istand til at stoppe de negative spiraler af dårligt humør før det blev nødvendigt med en placebo-Prozac.

Som nævnt har Nancy helt for egen regning lavet sit humør-eksperiment, og Proteus Medical har et helt andet mål med sit plaster og sine piller. Men mon ikke det kun er et spørgsmål om tid før de eller andre alligevel laver et tilsvarende produkt så vi andre også kan få lov at prøve?

LINK:
Hør Harddisken om selv-tracking, bla. med Nancy

Lav statistik på dit eget liv

Dave Asprey hacker sin egen krop for at få et sundere og bedre liv

Hør udsendelsen

Det er nærmest blevet mainstream at indsamle information om kost og motion med skridttællere, smartphone-apps og pulsure – men for de mange såkaldte selvtrackere er der mange flere typer data, der kan være spændende at indsamle i håbet om, at flere data giver bedre grundlag for analyse og dermed større indsigt i, hvordan man kan forbedre sit liv.

Kalkpiller med mikrochips
I dag skal vi høre om kvinden, der tracker sit humør ved hjælp af et intelligent plaster og kalktabletter med indbyggede mikrochips, om en danskbygget hjernebølgescanner til mobiltelefoner, og om den engelske psykolog, der vil kortlægge folks alkoholforbrug – og som er særligt nysgerrig på data-indsamlingen her i den glade juletid.

Overvågning af mobiler
I it-nyhederne taler vi om Carrier IQ, et program som især i USA er blevet afsløret i at indsamle tonsvis af data fra over 140 mio mobiltelefoner, og så er den ellers populære webbrowser Firefox – og Mozilla som står bag – kommet i både brugermæssig og økonomisk modvind.

Rigeligt med smør
Til sidst i programmet kan man møde en af dem, der nok er gået lovlig meget amok i eksperimenter med at hacke sin egen biologi. Dave Asprey betragter sin krop som et it-system der kan analyseres og påvirkes og omprogrammeres, og han hævder at han bla. er blevet 20 IQ-point klogere af at spise masser af smør og æg.

Smartphone brainscanner på DTU

Nancy’s blog om pille-eksperimentet:

Proteus Biomedical

Boozerlyzer-appen fra Your Brain On Drugs:

Quantified Self-stifterne i Harddisken 2010

The Bulletproof Executive

Overvåg dig selv

Hør udsendelsen

Ved du hvor meget du vejer? Hvad din fedtprocent er? Har du styr på hvor mange skridt, du tager i løbet af en dag, og hvor mange kalorier du forbrænder?

Og ved du, hvor tit du egentlig går ud og drikker en øl? Eller om dine gener skjuler en ubehagelig overraskelse med truende sygdomme? Og har du styr på, hvad dine hjernebølger fortæller om dit mentale velbefindende?

Hvis ikke, så er det bare med at komme igang! I hvert fald hvis man skal tro de mange, der er begyndt på det, man kalder self-tracking eller personlig dataindsamling.

Den store vision er nemlig at jo flere data og jo mere information, vi har om os selv, des bedre vil vi kunne kontrollere vores hverdag og blive både sundere og gladere.

I denne uge skal vi møde en håndfuld mennesker, der på vidt forskellige måder tilbyder dimser og tjenester, som kan hjælpe os med at få styr på vores liv.

Til sidst i programmet får vi besøg i studiet af Nikolaj Sonne fra So Ein Ding, der netop er vendt hjem fra den kæmpestore elektronikmesse CES – Consumer Electronics Show – i Las Vegas.

Vi skal høre om 3D-tv, mobiltelefoner og selvfølgelig de allestedsnærværende tablet-computere.

Medvirkende:

Cedric Hutchings, CEO, Withings

Jason Jacobs, CEO, RunKeeper

Dennis Crowley, CEO, Foursquare

Esther Dyson, bestyrelsesmedlem, 23andme

Ariel Garten, CEO, InterAxon

Gwendolyn Floyd, BeyondMeasure

Nikolaj Sonne, vært, So ein Ding

LINKS:

Withings

http://www.withings.com/en/index?taranim=4

Runkeeper

http://blog.runkeeper.com/

Foursquare

http://blog.foursquare.com/

EA Sports Active 2

http://www.ea.com/games/ea-sports-active-2

23andme

https://www.23andme.com/

InterAxon

http://interaxon.ca/

Gwendolyn Floyd

http://www.bmeasure.com/

CES

http://www.cesweb.org/

Elsk dine data

Hør udsendelsen

Gary Wolf er optaget af data. Han sidder i sit køkkenalrum i sit hus i Berkeley højt oppe på bjerget med glimt til en udsigt over San Francisco Bay med Golden Gate Bridge i det fjerne. Han er journalist på blandt andet Wired Magazine og medstifter af The Quantified Self – en gruppe på cirka 500 mennesker i San Francisco området, der mødes en gang om måneden for at diskutere og sammenligne deres personlige data.

”Du skal elske dine data,” siger han. ”Data er kun interessante, hvis de har mening.”

I gruppen Quantified Self samler de data om sig selv. De følger sig selv eller selftracker, som de kalder det på engelsk. Der findes folk med selftracking projekter over hele verden. Men hvad det for nogle data, vi taler om? Hvad er det for nogle data, vi skal elske?

Kevin Kelly – forfatter og senior maverick på Wired Magazine forklarer:

”Ideen bag the quantified self er, at nye informationsværktøjer giver mennesker mulighed for at kortlægge mange dimensioner af deres liv. Hvad vi spiser, hvor meget vi sover, vores humør, gener, blodtryk etc. Vi kan fange den information og studere den. Det er blot en af mange veje til selvforbedring. Man kan også bruge meditation eller andre ikke målbare veje til at forbedre os selv. Hos quantified self bruger vi numeriske metoder inspireret af videnskaben. Vores metode er målbar modsat fx zen, der ikke kan måles.”

Selvforbedring er det mærkelige hjemmelavede ord, der helt naturligt kommer ud af Kevin Kellys mund. Men hvad er det for nogle forbedringer, han taler om?

”Hovedopgaven i det kommende århundrede bliver at redefinere, hvad det betyder at være menneske? Hvad kan mennesker bruges til? Når vi får bedre og bedre computere, der fx er bedre til at spille skak og køre bil, end vi er – hvad er menneskets rolle så? Vi skal definere os selv som individer og som art. I quantified self bruger selftracking til at finde ud af, hvad vi vil, og hvad vi duer til?

Hvilke data
”Du generer mange slags data i løbet af livet,” siger Gary Wolf.

”Mange mennesker er fx interesseret i helbredsdata, og de helbredsdata du indsamler om dig selv, er meget bedre end lægens,” hævder Gary Wolf.

Det simple eksempel er dit blodtryk. Du går til lægen og får målt dit blodtryk. Det sker to gange, og så er det dit officielle blodtryk. Men dit blodtryk varierer jo meget mere end det. så hvis du selv måler dit blodtryk flere gange om dagen over en lang periode derhjemme – så får du et meget mere retvisende billede af dit blodtryk.

I dag kan vi også følge vores lokationsdata – altså se hvor vi er eller har været, når vi fx går eller løber en tur. Det kan ske med vores mobiltelefon eller vores ur. Vi kan med forskellige typer skridttællere måle vores aktivitetsniveau fx hastighed og distance med Nike+ og en iPod. Vi kan måle vores søvncyklus, fx med vores iPhone. Vi kan også måle vores kognitive performance ved med jævne mellemrum at få stillet 100 simple matematikopgaver på computeren. Så tager man tid på ens opgaveløsning af simple regnestykker som fx 7+5. Man får dem i meget hurtig rækkefølge, så på to minituter har man en score. Ens performance varierer, men når først man har sine data, så kan man eksperimentere. Man kan ændre på sin kost, eller hvor meget man sover. Alt efter hvilke ting man ændrer sit liv, så finder man ud af, hvilke parametre, der gør at man tænker bedre.

Man kan også lave humørmålinger. Gary Wolf kender en mand, der var i dårligt humør hver aften. Han fandt ud af, at det var den halve timeres transport fra arbejdet til hjemmet, der ødelagde hans humør og gjorde ham deprimeret resten af aftenen. Ved at indsamle data om sit liv, fandt han ud af, at den halve times hjemtur var så stresset, at den ødelagde resten af dagen.

Kaffe duer ikke
I mange år har det været almindeligt med tidsstudier i forbindelse med arbejde. Her ligger også en masse værdifulde data.

Masser af mennesker holder øje med, hvor meget tid de bruger på deres arbejde eller på at løse enkelte opgaver. Hvor lang tid bruger de? Hvor tit bliver de distraheret og afbrudt. Den slags er vigtige data, hvis man fakturerer for minutter og timer.

Et medlem af the quantified self havde kvittet kaffen af helbredsmæssige årsager. Men en dag var han gået lidt i stå med sit arbejde og tænkte: Nu ville en kop kaffe gøre godt. Fordi han havde en ide om, at kaffe forbedrede hans produktivitet. Men så tænkte han sig om en ekstra gang. Han havde nemlig sine workflow data både fra tiden som kaffedrikker og tiden efter. Han sammenlignede de to datasæt og fandt ud af, at han faktisk performede bedre efter, at han var holdt op med at drikke kaffe. Han kunne nu tage en beslutning på baggrund af data og ikke bare en mavefornemmelse. Og måtte altså droppe kaffen.

Del dine data
Men en ting er at måle mange ting om os selv. En anden ting er, at dele det hele med andre. Hvorfor gør vi det?

”En af de overraskelser vi har fået over de senere år, er folks glæde ved at dele deres sexliv og deres helbred på nettet,” siger Kevin Kelly.

”Vi har set websider som patientslikeme.com, hvor man deler og sammenligner diagnoser med mere. Vi gør det, fordi der er fordele ved at dele ting. Det gavner det sociale liv.”

Men skal man slet ikke være nervøs ved at dele alt muligt?

”Nej,” siger Kevin Kelly.

”Både dine venner og dine naboer ved jo alt om dig allerede. Det er derfor de hjælper dig. Vi kan ikke forvente, at folk elsker og hjælper os, hvis de ikke ved noget om os. Privathed handler om, at informationsflowet er symmetrisk. Folk skal ikke vide mere om mig, end jeg ved om dem. I dag er det privatlivet asymmetrisk, fordi der er foretagender derude, som ved om os, end vi ved om dem. Vi ved end ikke, hvem de er. Og vi kan ikke rette på den information, de har om os. Vi skal komme den asymmetri i informationsstrømmen til livs og oprette stærkere bånd mellem hinanden.”

Data vil elskes
Spørgsmålet er, om ikke vi drukner i data på langt sigt. I dag har masser af data at holde styr på lige fra vores skat til vores kontooplysninger og alt det vi skal huske på vores arbejde. Hvordan holder vi styr på det hele?

”Nettet bevæger sig fra at være world wide web til at blive world wide database,” siger Kevin Kelly.

”I fremtiden skal vi have meget bedre datalæsefærdigheder. Man kan meget hurtigt samle sig mange flere data end man kan overskue meningen af. Den store udfordring er, hvad der sker med data over lang tid. Man kan sige, at data der bliver gemt, er data som er elsket. I modsætning til papir er digitale medier ikke statiske. Vi skifter teknologisk platform hele tiden, og det betyder, at vi skal flytte og gemme data i nye formater. Kun de data – som folk bryder sig om, har et forhold til eller elsker bliver flyttet med. Derfor bliver det en udfordring at holde data i live over lange tidshorisonter. Hvis vi skal arbejde med data, visualisere dem, finde mening i dem – så har vi brug for nye værktøjer og nye færdigheder.”

LINKS:

The Data Driven Life – artikel af Gary Wolf i New York Times

Video fra quantified self meet-ups