Ugens Podcast Xtra: Nørder slås mod narkodræbere

Hør ugens Xtra Podcast

Hacktivist-gruppen Anonymous er på banen igen – men denne gang har de måske valgt den forkerte modstander.

Gruppen har under navnet OpCartel erklæret krig mod det mexicanske narkokartel Zetas, som angiveligt skulle have kidnappet en af Anonymous’ medlemmer.

– Vi vil lække information om alle kartellets huse, biler, bordeller og andre aktiviteter, siger de i en YouTube video.

Blodig alvor

Det kan dog vise sig at Anonymous har slået større brød op end de kan bage – i hvert fald har mange påpeget, at rent bortset fra at det kan medføre mange drab på både kriminelle og politifolk at frigive den slags information åbent, så vil narkokartellerne næppe se med milde øjne på Anonymous’ angreb.

Narkokartellerne er ikke nogen som vil søge rettens hjælp i jagten på Anonymous – hvis de finder medlemmer af gruppen vil de formodentlig blive tortureret og dræbt.

Derfor har OpCartel også medført mange forskellige udmeldinger fra Anonymous, og det er svært at afgøre om gruppen – eller dele af den – faktisk vil føre planerne ud i livet.

Det skulle efter sigende ske lørdag den 5. november – samme dag hvor Anonymous i øvrigt tidligere har truet med at forsøge at lægge Facebook ned.

Øvrige historier i denne uges Xtra Podcast:

Assange udleveres til Sverige

Wikileaks har ingen penge pga. bankblokade

Hippier i Danmark – og teknohippien Steve Jobs

Anonymous og de mexicanske karteller

Battlefield 3 launch

Spyware i Battlefield 3

Mere tysk spyware

NemID-problemer med elektronisk nøgle

Det går godt for indholdsindustrierne i USAalligevel vil de stramme reglerne

Reklamer

Guldgraverdrømme i Silicon Valley

Billede: Colourbox

Hvis der i teknologiverdenen findes drømmen om et Paradis, så er Californien, San Francisco og Silicon Valley nok det tætteste man kommer det i virkeligheden.

For programmører, udviklerer og designere i hele verden er det den gyldne stad, det hellige land. Selvfølgelig kan man sagtens beskæftige sig med teknologi eller være it-iværksætter andre steder i verden, men det er som om Silicon Valley altid ligger der og lokker bag horisonten…

Og det er der faktisk nogle rigtig gode grunde til fortæller Mikkel Svane fra Zendesk som er en af de danskere der sammen med sit firma er stukket af til USA. Det handler blandt andet om guldgraverkultur og om at være sammen med folk der forstår én.

Danskere på vej

Vi skal også besøge en flok studerende, der måske er fremtidens danske it-iværksættere, enten her eller der – de har brugt sommeren på at programmere og udvikle software med udgangspunkt i open source-programmer og andre data fra Videnskabsministeriets projekt Kod i Ferien. Og det er der både kommet vagtplaner med kunstig intelligens og iPhone-apps ud af.

Vi skal også et smut til Californien for at møde et par af de håbefulde, der er draget til Silicon Valley for at deltage i store events for startups, med drømmen om at få kontakt til de rigtige mennesker med de rigtige penge og måske blive den næste Dropbox, Twitter eller Google…

Kampen om og i de sociale netværk

I nyhederne taler vi især om kampen mellem Google Plus og Facebook, der begge introducerer nye funktioner og muligheder i jagten på brugernes gunst og kostbare opmærksomhed. Kurt Westh Nielsen, redaktør på Prosabladet, giver sin vurdering af Googles muligheder.

Til sidst i programmet kan man møde chefen for tv-kanalen Al Jazeeras brug af sociale medier og høre hvordan man organiserer tusindvis af brugere der vil sende videoer og billeder fra de voldsomme begivenheder under det såkaldte arabiske forår.

MEDVIRKENDE:
Malthe Jørgensen, Morten Duus, Aske Bendtsen og Niels Frøhlke, deltagere i Kod I Ferien
Marie Munk, It- og Telestyrelsen
Lasse Chor, Innovation Center Denmark
Ian Jørgensen og Mathias Buus Madsen, Ge.tt
Mikkel Svane, Zendesk
Kurt Westh Nielsen, redaktør, Prosabladet
Riyaad Minty, chef for sociale medier, Al Jazeera

LINKS:
Kod i Ferien
Innovation Center Denmark
TechCrunch Disrupt
Ge.tt
Zendesk
Google Plus vs Facebook – artikel i Mashable
Al Jazeera’s Creative Commons-site

Redaktionsnyt: It-nyheder her, der og allevegne

I sidste uge eksperimenterede vi for åben mikrofon med programkonceptet og lavede it-nyheder i en Harddisken Podcast Xtra.

Hvor web 2.0-Google-beta-agtigt er dét lige 🙂

Kort fortalt udvidede vi vores blok med it-nyheder og lagde det uden for det “normale” program på FM, i en separat podcast. Samtidig bad vi om input fra Jer til om dét nu er en god idé at gøre…

Og vi har fået rigtig mange tilbagemeldinger, de allerfleste positive, og for det er vi kolossalt taknemmelige! Tak for Jeres feedback!

Det eneste problem er nu, at vi jo så bliver nødt til at fortsætte…

Podcast-planer

Flere af Jer har skrevet, at vi ikke bør fjerne it-nyhederne fra selve programmet, og det er bestemt heller ikke meningen – vi havde bare lidt for meget stof i sidste uge…

Der skal fortsat være et par nyheder eller tre i FM-programmet, og planen er så at lave en særskilt Xtra-podcast med flere nyheder, mere diskussion, flere holdninger og – forhåbentlig – en mere afslappet stemning.

Det næste stykke tid vil vi under alle omstændigheder nok eksperimentere lidt med udgivelsen.

Eksperimenter den kommende tid

Xtra-podcasten vil kunne variere i længde alt efter antallet af interessante nyheder, andre arbejdsopgaver, ferie og så videre – men vi håber at kunne udkomme nogenlunde regelmæssigt. Hvis altså der fortsat er enighed om at det er en god idé.

Vi overvejer også om nyheds-podcasten bør komme fredag istedet for onsdag, så vi får lidt større spredning i distributionen og samtidig bedre kan dække ugens samlede nyhedsbillede.

Forhåbentlig vil vi også på et tidspunkt kunne åbne for mere feedback og input fra Jer også!

Og så videre. Der ER jo tale om et eksperiment…

Debat-app fra Liberal Alliance og StreetView-problemer: It-nyheder uge 14

I denne uge udkommer vores it-nyheder som separat podcast – eller du kan lytte dem her!

HØR HD Xtra med it-nyheder

Vi vender Liberal Alliances Freedom Fighter – en Facebook-app, der skal skabe debataktivitet og gøre demokratiet til et spil. Vi ser også på ideen om at få Google og Facebook til at financiere dansk journalistik, og på Google’s problemer med Streetview-billeder både i Schweiz og Tyskland.

Og så skal vi da også lige høre om manden der hævder at han ejer halvdelen af Facebook.

Alt dette og meget mere i denne uges nyheder.

Læs i øvrigt mere via disse links:

Liberal Alliances app – læs hos Jon Lund
Danske journalister skal betales af Google og Facebook?
Google Streetview i problemer
YouTube – nu som live broadcaster
Amazon Kindle – nu med annoncer
Ejer han halvdelen af Facebook?
Commodore 64 genopstår
E-bøger smadrer budget

"Vi skal lave medier til fingeren"


– Det bliver fingeren der styrer.

Det sagde norske VG’s chefredaktør og administrerende direktør Torry Pedersen på en tabletkonference idag, om de nyhedsmedier der skal udvikles til tablets som iPad, Xoom og Galaxy.

Nogle aviser taler til intellektet med længere artikler og analyser. Andre taler til hjertet, maven og følelserne med korte bidder og masser af billeder.

– Tabletmedierne skal tale til fingeren, med interaktive features og dynamisk navigation, siger Torry Pedersen.

Både indhold og penge

De berøringsfølsomme skærme skal være med til at gøre brugerne villige til at betale for indholdet, fordi det giver noget andet og mere end det de kan finde gratis på nettet.

Det gælder i øvrigt også anoncerne, siger han.

På VG har de til deres iPad-udgave lavet særaftaler med bla Nordea og BMW de første ti uger, hvor der bliver lagt mange kræfter i at lave interaktive reklamer.

Det sker bla også fordi brugerne har vist sig mere villige til at benytte reklameindholdet på avisens tablet-app og fordi de ganske enkelt bruger mere tid dér – ca 12 min på tablet-app mod 7 min på browserbaseret adgang til netavisen.

– Nordjyske’s iPad-app er et godt eksempel på at det kan lykkes, mener Torry.

Interaktivitet tager tid

Tidligere på dagen fremviste Sune Lundby Møller fra Nordjyske eksempler fra tabletavisen Inside, der udkommer to gange om ugen.

Der var bla en krop man kunne udsætte for doser af radioaktivitet og se virkningen, interaktive kort over piratangreb på danske skibe, og en slags enarmet tyveknægt som på snurrende hjul viste tekst- og lydklip fra en artikel om den økonomiske krises effekt i Las Vegas.

– Vi har lært at det rent praktisk er bedst hvis koden bag de interaktive features kan genbruges, men vi får rigtig god feedback fra vores brugere når vi eksperimenterer, sagde Sune Møller.

Sommerremix: Gamle aviser, nye nyheder

Hent denne uges Harddisken som podcast her

Kombinationen af finanskrise og nettets ustoppelige kraft har ramt verdens mediehuse hårdt de seneste år. Indtil videre er det især gået ud over aviser og gamle nyhedstjenester, der trues af utallige konkurrenter og nye nyhedstjenester. Forretningsmodellen, hvor man trykker sin journalistik på papir og finansierer gildet med abonnementer og annoncer er ganske enkelt hårdt presset.

Men fra både de store, gamle aviser og fra de nye nyhedstjenester kæmper man imod – nogle steder med beskyttende betalingsmure og sagsanlæg, men heldigvis mange steder også med både opfindsomhed og optimisme.

I dagens tredje sommerremix af Harddisken skal vi bla. på besøg hos udviklingsafdelingen hos en af verdens største og mest toneangivende aviser The New York Times, vi skal tale med den gamle nyhedsjournalist der udfordrer sine tidligere arbejdsgivere og vi skal møde bloggeren der formår at tjene penge nok til at klare sig som selvstændig.

LINKS:

Businessweek

Custom Times

Nick Bilton

Google News

Newser

Feedzilla

Problogger

Drop papir-avisen og send en ebogs-læser

I Silicon Alley Insider har de lavet en (konservativ, siger de) udregning der viser, at en avis som New York Times har så kolossale trykke- og distributionsomkostninger, at det efter et kvartal allerede ville kunne betale sig istedet at sende alle abonnenter en Amazon Kindle ebogs-læser og distribuere avisen digitalt.

Det kunne være interessant at se beregningen herhjemme – inklusive en vugge-til-vugge beregning af miljøomkostningerne. Er det også dér “billigere” at lave gadgets, strøm, etc. end at trykke, udsende og genanvende papiravisen?