Årets gang på Harddisken

Hør udsendelsen

Harddisken klar til at dele priser ud

2012 var året, hvor Harddisken blev myndig.

Programmet fyldte 18 år i januar, men hvad skete der i resten af året? Det kigger vi på i dag.

Henrik Føhns og Anders Høeg Nissen kigger tilbage på de de sjoveste og mest perspektivrige teknologier i året, der gik – det kommer til at handle om 3d printede studieværter, superhurtige el-biler, Danmarks største supercomputer og en helt særlig robot.

Men vi har også nye ting med i godteposen i årets sidste udsendelse. For et par uger siden var Harddiskens værter nemlig juryformænd for verdens klogeste jury i DR2 programmet So Ein Ding, og i dag kommer du med bag kulissen, når vi hører dommernes hidtil hemmelige voteringer.

Årets Amanda:
Streaming-problemer på dr.dk/tv, Apple Maps, Polsag, Rejsekortet, internetopkoblede Smart TV og re-relanceringen af Microsoft mobile platform, Windows Phone (hvor den nyeste version 8 ikke kan køre på de kun knap et år gamle mobiler med version 7)

Årets Gyldne Ding:
Googles intelligente assistent Google Now, det hurtige 4G mobilnet, SSD-harddiske der er hurtigere og bruger mindre strøm, tablets som iPad, Nexus og Surface, film- og tv-streaming som Netflix, Viaplay og YouBio og endelig den lille 25-dollar-computer Raspberry Pi.

Dronerne kommer

Hør udsendelse

Der kommer flere droner i det danske luftrum

Hvis man siger DRONE – så tænker nogle måske på en hanbi – men i dag tænker de fleste jo nok på ubemandede fly, der svæver rundt i luften over Afghanistan og Pakistan og bomber formodede terrorister. Og med jævne mellemrum rammer ved siden af eller bomber ganske uskyldige mennesker.

Derfor har droner fået et kedeligt ry, som en skræmmende robotteknologi som mange helst vil være foruden. Men droner er faktisk meget mere end ubemandede bombefly. De bruges i stigende grad til civile formål af private firmaer, og så er der en stor hobbykultur af folk, der bygger deres egne droner og flyver med dem i deres fritid.

Gråzone
Men droner bevæger sig også lovgivningsmæssigt i en gråzone. Hvad må man med en drone, der kan være utroligt teknisk avanceret og flyve uden at være styret af en menneske og sende video hjem til sin ejer. Det skaber problemer for privatlivets fred i baghaven – og så er der også lige det med sikkerheden, hvis de falder ned.

I dagens udgave af Harddisken sætter vi fokus på droner – der er nemlig flere af dem i Danmark – end man måske tror. Danmark er ligefrem på vej til at blive centrum for testflyvning med droner.

Gadgetnyheder
Nikolaj Sonne har testet den nye Google tablet computer Nexus 7 – hør hans dom.

LINKS:

Skyview