Kald på din robotbutler

Din mobil ligner måske ikke en butler, men den kan mange af de samme ting

Hør udsendelsen

Drømmen om en robotbutler er næsten lige så gammel som ideen om robotterne selv.

Men indtil videre har de ladet vente på sig – måske på nær robotstøvsugere.

Til gengæld har vi så fået software og mobilprogrammer, der i hvert fald forsøger at hjælpe os i hverdagen, med påmindelser, todo-lister, menuer, der tilpasser sig de funktioner, vi oftest bruger, og så videre.

Med de nyeste smartphones tager dén udvikling et stort skridt fremad – for mobilerne er udstyret med massevis af regnekraft og sensorer, der tilsammen – måske – kan gøre dem til næsten perfekte intelligente, digitale assistenter i hverdagen.

De intelligente assistenter behøver dog ikke bo i mobiltelefonerne. Der er jo meget andet omkring os, der efterhånden har indbygget både computerkraft og netforbindelse.

I dagens program fortæller vi om kontekst-følsom teknologi, mobil-sensorer, digitale assistenter og rullende smartphones, når vi blandt andet møder folkene fra Sense Observation Systems, Copenhagen Institute for Interaction Design og Better Place.

I it-nyhederne handler det blandt andet om Googles wifi-snifferi, organdonorer på Facebook og digitalisering i det offentlige Danmark.

Links

Kontekst-opmærksomhed i teknologi

Microsofts bud på styresystem til de smarte omgivelser

og fuld artikel: http://research.microsoft.com/pubs/157701/homeos.pdf (pdf)

God artikel om kontekst-afhængig software

OSCAR – Better Places bil-platform

Videopræsentation om intelligente billedrammer

Copenhagen Institute of Interaction Design

Frog Design – arbejder også med computerkraft i omgivelserne

Landkortet styrer din hverdag

Genoplev din dag med app, der afspiller din tur henover landkortet

Hør udsendelsen

I gamle dage havde landkort store hvide områder med teksten “Hic Sunt Dracones” – ‘her er der drager’. I dag navigerer vi konstant rundt i en sky af data om verden, og der findes ikke mange pletter tilbage med plads til drager – i hvert fald her i den vestlige verden.

Fra GPS-koordinater til lokations-netværk er geografisk information blevet en del af hverdagen, og den måde vi forstår kloden på – både i sociale sammenhænge, i skoler og offentlige myndigheder og i internationale firmaer.

Tre nye korttjenester
Idag skal vi se nærmere på tre kortrelaterede tjenester:

Globe4D – en interaktiv globus, der kan vise kontinenternes bevægelser, Kort og Matrikelstyrelsens kæmpe database over danske stednavne, og hvad de evt. kan bruges til, og Replay My Day – en smartphone-app, der bruger Google Maps til at lave en slags animationsdagbog.

Nyheder
IT-nyhederne handler blandt andet om det canadiske firma RIM – dem med smartphone’n Blackberry og tablet’en Playbook – som er i meget alvorlige problemer for tiden, og måske snart skal til at sælges til en af konkurrenterne.

Vi skal også høre om Rejsekortets udfordringer – ikke med økonomien, men i den daglige brug…

På besøg hos piraterne
Til sidst i udsendelsen drager vi sydpå, til Tyskland, nærmere bestemt Berlin, hvos Piratpartiet i efteråret fik knap ni procent af stemmerne til delstatsvalget.

Henrik Moltke har besøgt piraterne for at høre,hvordan det går det oprørske parti, der nu er landet på de bonede gulve, hvor de vil indføre “liquid democracy” ved hjælp af internettet.

Flere links:

Stine Gotved, cybersociolog

Piratpartiet i Berlin

Liquid Feedback

Flydende demokrati

Wikipedia om liquid democray

Dans salsa til Mozart

Hør udsendelse

Country musik med cha cha rytme? Mozart som livlig salsa til dansegulvet? Eller Guns’n’Roses i et jazzet swingbeat? Din musiksamling bliver aldrig den samme efter en tur gennem den software Tristan Jehan laver.

Han er stifter af softwarefirmaet Echonest, der ligger i Cambridge et stenkast fra MIT Medialab, hvor han skrev sin ph.d. i afdelingen for fremtidens opera.

I dag tre år senere står hans algoritmer bag 220 musikapps til smartphones, tablet computere og medieselskaber, der vil fange de unge musikbrugeres opmærksomhed i en tid, hvor man ikke længere køber et helt album til pladetallerkenen.

Justin Bieber viser vejen
“De unge i dag, vil være tættere på kunstneren. Justin Bieber og hans brug af sociale medier er et glimrende eksempel. De føler sig mere connected med ham. Apps – der kan understøtte mere personlige relationer –  sælger helt vildt. Man kan synge med – forandre tempoet eller instrumenteringen lidt. Det er fremtiden for musikbranchen,” mener Tristan Jehan.

Tristan Jehan sidder i en ombygget lagerbygning med 30 ansatte. Musikken strømmer ud af anlægget, og på en væg viser en storskærm konstant, hvad de hører på kontoret.  På en anden væg hænger malerier af et medlem af gruppen DEVO. Hele miljøet udstråler kærlighed til og interesse for musik.

“Vi kalder os selv et “music intelligence company”, siger Tristan Jehan.

Matematikken styrer musikken
Hans algoritmer trækker information om musikken ud af mp3 filer; tempoet, tonearten, antal slag i minuttet, sektioner, harmonier og tonen i musikken. Oven i i det holder Echonest også øje med alt, hvad folk siger og skriver om musik på nettet på blogs, i anmeldelser eller beskrivelser af musik på websites.
“Vi samler det hele for at klassificerer og kategorisere hele verdens musik. Resultatet skal hjælpe medievirksomheder som Mog, e-Music, Spotify, BBC og softwareudviklere, når de vil bygge en ny app til smartphones. Alle udviklere kan få gratis adgang til informationen og bygge deres app ovenpå den, som de kan kommercialisere i samarbejde med kunstnere og musikselskaber.”

Resultatet er Police, Gun’n’Roses eller Lady Gaga som swingbeat eller Rihanna udsat for den seneste dille: Koklokker. Over det hele.

Mozart danser salsa
På Tristan Jehans gamle uddannelsessted sidder Janice Wang fra Texas. Hun leger med at lægge latinrytmer på sin hjemstats country musik. Men hun har også begået den musikalske helligbrøde at smide salsarytmer på Mozart. Kun fordi hun elsker at danse latinamerikanske danse, men hun vil gerne danse til tekster og musik, som hun kender og ikke bare til ukendte sydamerikanske sange på spansk. Med softwaren fra Echonest kan hun styre den præcise placering af koklokker og claves uden at ødelægge den oprindelige sang.

Fremtiden er skræddersyet musik
Ifølge professor Tod Machover på MIT Medialab, så er Echonest og Janice Wang fremtiden for musik.

“I fremtiden vil vi få flere semi-tilpassede, halvfærdige stykker musik, som vil have den samme genetiske kode – de vil være bygget af det samme materiale – men de vil lyde radikalt forskelligt, alt efter hvem, der lytter til dem. Vi vil arbejde videre med musikken, og komponisten vil måske ovenikøbet arbejde videre om nummeret sammen med lytterne online.”

Helt så langt er vi ikke endnu, så indtil videre på man downloade en koklokke app fra iTunes og klokke med på sin iPhone.

Synger Madonna på dansk til foråret?

Hør udsendelsen

Ny computerteknologi kan få Madonna til at synge på dansk

Der findes et firma i New York, som egentlig oversætter bøger fra engelsk til kinisisk for at lære kinesere at tale engelsk. Med 100 millioner kinesere, der vil lære at tale engelsk, er der et kæmpe marked.

“Men firmaet har også en anden teknologi, som er vældig interessant,” fortæller Ralph Simon. Han er en ældre herre med mange år i musikbranchen bag sig. Han var en af de første til at lave og sælge ringetoner til mobiltelefoner af populære kunstneres sange.  I dag styrer han mobiltelefon strategien for både Lady Gaga, U2 og Madonna.

Han hjælper med andre ord nogle af verdens største kunstnere med at ramme de unge musikbrugere på den dims, som de oftest bruger til høre musik på – nemlig mobiltelefonen. Der er i dag ikke færre end seks milliarder mobiltelefoner globalt, så markedet er stort.

Musik skal give mening lokalt
Men hvis vi taler om musik, hvad har så relevans for mobilbrugere både i København og Shanghai i deres dagligdag? Tjah – hvis du kan få lov til at høre Madonna på dit eget sprog?

“Hvis vi kan indspille Madonnas sange på sprogene i alle de såkaldte Brik lande – de nye vækstlande – russisk, braziliansk portugisisk, indisk hindi, kinesisk mandarin og sydamerikansk spansk – så kan vi åbne helt nye markeder,” siger Ralph Simon.

Madonna på russisk, hindi og mandarin
Madonna er den mest populære kvindelige kunstner nogensinde. Hvis hendes nye singler i foråret 2012 bliver indspillet i fem hovedsprog, så har hun et potentielt langt større publikum.

Men hvordan foregår det? Skal Madonna til at lære både russisk, hindi, mandarin og to-tre andre sprog? Nej. Det er her, at oversættelsesteknologien fra lærebogsfirmaet i New York kommer ind. Den kan nemlig bruges til andet end at lære kinesere engelsk.

Madonna på dansk?
“Lad os sige at vi indspiller på dansk,” siger Ralph Simon og fortsætter:

“Vi skal have en dansk tekstforfatter til at skrive teksten på dansk. Vi skal have en dansk sanager til at synge teksten på det samme track, der formodentlig bliver leveret af William Orbit eller en anden, som Madonna sædvanligvis samarbejder med. Når nummeret er indspillet med den danske tekst fremført af den danske sangerinde, så tager vi Madonnas stemme og trækker den digitalt ned over den danske diktion for at få den rette udtale, og på den måde får vi en dansk version af sangen som lyder naturligt. Det er på dansk – men det er Madonna, der synger.”

Det betyder selvfølgelig at alle dansktopsangerne, der før levede af at oversætte og synge udenlandske hits pludselig er uden arbejde – med mindre de kan være “inde i” Madonna – om man så må sige….

Fra teenagers til screenagers
Ralph Simon mener, at i mobilens tidsalder, hvor alle er screenagers ikke bare teeenagers, så skal man tilpasse sit kunstneriske udtryk til de lokale forhold. Hvis du vil have et publikum, så må du producere indhold til mobiltelefon eller ekstra services som Madonna på det lokale sprog, som mobilselskabet kan give væk sammen med en karaoke version til smartphonen, hvis du har abonnement hos dem.

Underhunden glammer – tre dage med en Windows-mobil

Stem med din mobil

I Estland hører fedtede blyanter og alenlange stemmesedler fortiden til. Her bruger man istedet computere, internet og nu også mobiltelefoner som digitale stemmebokse.

Systemet bag de såkaldte I-valg blev brugt første gang i 2005, hvor dog kun 9000 mennesker – eller cirka 2% af de stemmeberettigede – benyttede sig af muligheden.

Siden har det været anvendt yderligere fire gange, senest i det estiske parlamentsvalg i marts 2011 hvor vælgerne som noget nyt også kunne bruge deres mobiltelefon til at stemme med.

Ved dét valg stemte over 140.000 mennesker digitalt, heraf dog forholdsvis beskedne 2690 via den mobile løsning, men man skal jo starte et sted…

Digitalt ID er omdrejningspunkt

Kort fortalt kan esterne stemme digitalt som en erstatning for at brevstemme, i dagene op til selve valget og foregår med et digitalt ID-kort som omdrejningspunkt. ID-kortet fungerer i princippet som det danske NemID, men istedet for papirkort med koder bruger man et chipkort og en læser der er sluttet til computeren.

På den måde kan systemet sikre sig, at den enkelte person er stemmeberettiget og kontrollere at han eller hun kun stemmer én gang, men ellers er I-valget konstrueret så det er fuldstændig anonymt – og det kan ikke lade sig gøre at spore hvem de enkelte vælgere har stemt på.

Mobil-afstemning med PIN og SIM-ID

Den nye mulighed for at stemme via mobilen fungerer i virkeligheden lige som på computeren, men istedet for det digitale ID-kort skal man bruge et særligt SIM-kort, som skal registreres hos politiet.

Når man så vil afgive sin stemme går man på nettet via mobilen og logger på via det mobile SIM-ID og en PIN-kode.

Derefter bliver man præsenteret for de partier og personer man kan stemme på, og kan sætte sit digitale kryds. Valget bliver bekræftet med en ny kode, og så er stemmen afgivet – altsammen lige der fra mobilen, når og hvornår man har lyst.

LINK:
Den estiske valg-komités beskrivelse af I-systemet
Harddisken om elektroniske afstemninger i Danmark

Fremtidens penge er digitale


Digitale penge fylder ikke i din pung, fordi de ligger på din mobil

Hør udsendelsen

Glem de fedtede mønter og flossede sedler – fremtidens penge er digitale. Snart vil det være helt almindeligt at betale med sin mobil, og vi skal også til at vænne os til nye valutaer som spil-guld, Facebook-mønter og de såkaldte Bitcoins.

I de seneste par måneder har der især været to projekter som har fornyet opmærksomheden omkring pengenes fremtid. Det ene er Googles mobil-pengepung Google Wallet, der gør det muligt at betale med sin telefon, det andet er de såkaldte Bitcoins, en anonym og distribueret virtuel valuta der kan bruges til at købe varer i udvalgte netbutikker rundt om i verden.

I denne uges tema ser vi nærmere på pengenes historie og på de udfordringer og muligheder der ligger i mobilbetalinger og digitale penge

I it-nyhederne fortæller vi om danskernes indkøbsvaner på mobiltelefonen, og på Googles nye sociale netværktjenester, der samles under navnet Google+. Hvad kan det bruges til, og har det en chance mod Facebook der allerede har trekvart milliard aktive brugere?

Til sidst besøger vi lanceringen af projektet “Kod i Ferien.”

“Kod i ferien” er inspireret af Googles “Summer of Code”, som tilbyder universitetsstuderende at videreudvikle open source-software fra offentlige myndigheder.
De studerende får penge for indsatsen, og de offentlige myndigheder får friske øjne, arbejdskraft og nye ideer til deres software. Det tilfører på den måde værdi for både Videnskabsministeriet og for de studerende, og resultaterne bliver efterfølgende tilgængeligt for alle myndigheder på “Softwarebørsen”.

LINKS:

Dave Birch’s blog Digital Money

Roslyn Layton på Klean

Edward Castronova

Bitcoins

Projektet om Fremtidens Penge hos CFIR

P1 Orientering m. Stephan Engberg – kritik af projektet Fremtidens Penge

Mobil-pengepung hos danske teleselskaber