Harddisken uge 47: Robotter i hverdagen

Mennesker og robotter skal kunne arbejde tæt sammen, næsten som var robotterne også kolleger af kød og blod

Hør udsendelsen

Når det handler om robotter er vi stadig i de private hjem ikke kommet meget længere end støvsugere, og ved samlebånd i fabrikker er robotter stadig maskiner mere end menneskelignende hjælpere.

Men det amerikanske robotfirma Rethink Robotics vil lave en mellemting – en billig robot ved navn Baxter, som er nem at oplære, som fortæller om den har forstået sin opgave, og som især skal hjælpe små virksomheder med at holde gang i produktionen.

Ideen er – udover at teknologien altså skal være billig og nemt at bruge – at mennesker og robotter skal kunne arbejde tæt sammen, næsten som var robotterne også kolleger af kød og blod.

Udover Baxter selv skal vi også besøge et biokemisk laboratorium på MIT i Boston, hvor robotter og mennesker allerede arbejder tæt sammen – og så skal vi møde de måske lidt mere eksperimentelle folk bag Momentum Machines, som er igang med at bygge en maskine, der kan lave en klassisk hamburger fra start til slut helt uden menneskelig indblanding.

I vores gadgetnews har Nikolaj Sonne taget et par bærbare computere med i studiet – en af dem er med det nye Windows 8, og den anden er en Chromebook fra Google, der stort set udelukkende fungerer i en webbrowser.

I it-nyhederne handler det blandt andet om Googles Streetview-biler og om nye mobilstyrestemer fra både Mozilla og ex-Nokia-udviklere.

Til sidst i udsendelsen skal vi i virkeligheden tilbage til temaet menneske-maskine, når vi møder en flok gale amerikanere i et firma, de kalder Chaotic Moon, hvor de blandt andet har bygget et skateboard, der kan styres med hjernebølger!

LINKS:

Schreiber-laboratoriet

Rethink Robotics

iRobot

Momentum Machines

Universal Robots

Chromebook

Chaotic Moon

Reklamer

Snupper robotten dit job?

I fremtiden kan din bedste kollega være en robot

Snupper robotten dit job – eller skal du bare lære at samarbejde med den?

Hør udsendelsen

Teknologien både erstatter og skaber arbejdspladser. Danske svejsearbejdere mister deres jobs til svejserobotter i Kina, men til gengæld kan selv små danske virksomheder blive globale takket være cloud computing.

Ude i fremtiden lurer til gengæld mere voldsomme scenarier.

“Jeg taler om smarte maskiner, der gør noget, som vi forventer mennesker ville gøre”, siger den amerikanske økonom Tyler Cowen.

“IBMs supercomputer Deep Blue slår Kasparov i skak, efterfølgeren Watson vinder Jeopardy, Din iPhone er en smart maskine, du kan tale til. En søgning i Google involverer en masse kunstig intelligens. Det er alt sammen teknologi, som varsler det næste teknologiske gennembrud. Det vil være maskiner, som kan forstå, hvad vi vil og automatisk gøre det for os,” siger han.

Kunstig intelligens skaber jobs

Tyler Cowen mener, at kunstig intelligens vil skabe jobs, men hvilken type arbejdspladser og hvor mange, det ved vi ikke.

“Faren er, at de jobs kunstig intelligens skaber, vil være jobs for meget veluddannede – så spørgsmålet er, hvor mange af os, der vil være kvalificerede til at arbejde med smarte maskiner fremfor at bekæmpe dem”, siger Tyler Cowen.

Hans økonomkollega Andrew McAfee fra Massachusetts Institute of Technology er enig i, at kunstig intelligens bliver en dominerende teknologi i fremtiden. Men han er i tvivl om, at det er en teknologi, som skaber arbejdspladser.

…eller kunstig intelligens erstatter jobs?

I forbindelse med bogen “Race Against the Machine” dykkede han ned i den økonomiske statistik og fandt ud af, at selvom den amerikanske økonomi vokser igen ovenpå krisen i 2008, så bliver der ikke skabt flere arbejdspladser.

“Der er faktisk færre amerikanere i job i 2011, end der var i 2000”, siger han. Og tilføjer, at ny teknologi og nye måder at anvende teknologi på, er årsagen til at en mindre del af den amerikanske befolkning arbejder.

Alligevel vurderer han, at vi er inde i den tidlige fase af en meget voldsom teknologisk udvikling, der vil skabe mere velstand.

Vil arbejdsgivere foretrække digital arbejdskraft?

“Den industrielle revolution var en massiv forbedring af vores liv, som bragte os ud over vores musklers begrænsninger. Jeg forventer at digital teknologi vil skabe lige så store forandreinger for vores hjerner”, siger han.

Han forudser, at kunstig intelligens primært vil skabe jobs i IT-sektoren. Programmering og vedligeholdelse, der vil kræve høj uddannelse, mange nye færdigheder og kvikke hoveder.

“Jeg har en fornemmelse af, at kunstig intelligens vil ødelægge flere jobs end den vil skabe. Jeg er dog stadig meget entutiastisk omkring kunstig intelligens, Den bliver god for økonomien – men det bliver ikke en maskine til at skabe nye jobs”.

“Computere har nu færdigheder, der før var forbeholdt mennesker. I fremtiden kan man vælge mellem menneskelig og digital arbejdskraft. Den digitale arbejdskraft har en række fordele, hvoraf den mest indlysende er, at den er billigere at anskaffe og drive. Så fremtidens opfindere og iværksættere vil hellere ansætte maskiner end mennesker”, siger Andrew McAfee.

Dans salsa til Mozart

Hør udsendelse

Country musik med cha cha rytme? Mozart som livlig salsa til dansegulvet? Eller Guns’n’Roses i et jazzet swingbeat? Din musiksamling bliver aldrig den samme efter en tur gennem den software Tristan Jehan laver.

Han er stifter af softwarefirmaet Echonest, der ligger i Cambridge et stenkast fra MIT Medialab, hvor han skrev sin ph.d. i afdelingen for fremtidens opera.

I dag tre år senere står hans algoritmer bag 220 musikapps til smartphones, tablet computere og medieselskaber, der vil fange de unge musikbrugeres opmærksomhed i en tid, hvor man ikke længere køber et helt album til pladetallerkenen.

Justin Bieber viser vejen
“De unge i dag, vil være tættere på kunstneren. Justin Bieber og hans brug af sociale medier er et glimrende eksempel. De føler sig mere connected med ham. Apps – der kan understøtte mere personlige relationer –  sælger helt vildt. Man kan synge med – forandre tempoet eller instrumenteringen lidt. Det er fremtiden for musikbranchen,” mener Tristan Jehan.

Tristan Jehan sidder i en ombygget lagerbygning med 30 ansatte. Musikken strømmer ud af anlægget, og på en væg viser en storskærm konstant, hvad de hører på kontoret.  På en anden væg hænger malerier af et medlem af gruppen DEVO. Hele miljøet udstråler kærlighed til og interesse for musik.

“Vi kalder os selv et “music intelligence company”, siger Tristan Jehan.

Matematikken styrer musikken
Hans algoritmer trækker information om musikken ud af mp3 filer; tempoet, tonearten, antal slag i minuttet, sektioner, harmonier og tonen i musikken. Oven i i det holder Echonest også øje med alt, hvad folk siger og skriver om musik på nettet på blogs, i anmeldelser eller beskrivelser af musik på websites.
“Vi samler det hele for at klassificerer og kategorisere hele verdens musik. Resultatet skal hjælpe medievirksomheder som Mog, e-Music, Spotify, BBC og softwareudviklere, når de vil bygge en ny app til smartphones. Alle udviklere kan få gratis adgang til informationen og bygge deres app ovenpå den, som de kan kommercialisere i samarbejde med kunstnere og musikselskaber.”

Resultatet er Police, Gun’n’Roses eller Lady Gaga som swingbeat eller Rihanna udsat for den seneste dille: Koklokker. Over det hele.

Mozart danser salsa
På Tristan Jehans gamle uddannelsessted sidder Janice Wang fra Texas. Hun leger med at lægge latinrytmer på sin hjemstats country musik. Men hun har også begået den musikalske helligbrøde at smide salsarytmer på Mozart. Kun fordi hun elsker at danse latinamerikanske danse, men hun vil gerne danse til tekster og musik, som hun kender og ikke bare til ukendte sydamerikanske sange på spansk. Med softwaren fra Echonest kan hun styre den præcise placering af koklokker og claves uden at ødelægge den oprindelige sang.

Fremtiden er skræddersyet musik
Ifølge professor Tod Machover på MIT Medialab, så er Echonest og Janice Wang fremtiden for musik.

“I fremtiden vil vi få flere semi-tilpassede, halvfærdige stykker musik, som vil have den samme genetiske kode – de vil være bygget af det samme materiale – men de vil lyde radikalt forskelligt, alt efter hvem, der lytter til dem. Vi vil arbejde videre med musikken, og komponisten vil måske ovenikøbet arbejde videre om nummeret sammen med lytterne online.”

Helt så langt er vi ikke endnu, så indtil videre på man downloade en koklokke app fra iTunes og klokke med på sin iPhone.

Ugens Harddisk: Unge talenter og en IT-sikkerhedsekspert

Den digitale bogholder udviklet til brug i indiske landsbyer uden internet

Hør udsendelse

35 innovatorer under 35 år under overskriften teknologiens næste generation – det er hvad det amerikanske tidsskrift Technology Review samler hvert år.

Magasinet støver igennem iværksættervirksomheder, forskningsinstitutioner og univervisiteter over hele verden og graver 35 lovende talenter under 35 år og deres projekter frem for at præsentere dem på konferencen Emerging Technology. Den finder sted hvert år på MIT – Massachussets Institute of Technology, der er et af verdens førende tekniske universiteter.

I år var Harddisken med og du kan møde tre af de unge talenter under 35 år, når vi skal høre om et pandebånd, der måler din søvnrytme, en ny musiksøgemaskine, der forstår dit humør og en digital regnskabsbog til indiske landsbyer uden internet.

Ugens nyheder om ny Nokia mobil med Windows styresystem, mobiltelefoner frikendt for cancerrisiko, bog om Steve Jobs, John McCarthy opfinder af begrebet “kunstig inteligens” er død.

“Det er farligt at leve – væn dig til det”. Sån lyder det gode råd fra en af verdens førende IT-sikkerhedseksperter Bruce Schneier. Harddisken har mødt ham.

LINKS:

EmtechMIT 2011

ZEO – pandebånd

Indisk bogholder

Musiksøgemaskine

Herd It

Ny Nokia mobil

Mobiler giver ikke cancer

Alt om Steve Jobs

John McCarthy nekrolog

AI undervisning på Stanford University