Piller med indbyggede mikrochips kan styre dit humør

Det er efterhånden blevet ganske normalt at bruge sin mobil til at holde styr på sin kost og motion. Men Nancy Dougherty er gået et skridt videre.

Hun bruger placebo-piller med indbyggede mikrochips til at overvåge og styre sine følelser.

Plaster og piller

Nancy Dougherty er hardware-ingeniør hos Proteus Biomedical, et amerikansk firma som har specialiseret sig i udstyr der kan bruges til at måle og overvåge patienter med kroniske sygdomme.

Nancy og hendes kollegerarbejder blandt andet på et intelligent plaster, der skal sættes på brystkassen så patienter og behandler kan få et indtryk af aktivitetsniveau, hjerterytme og så videre.

– Man skal ikke huske at have et armbånd med eller lægge skridttælleren i lommen, plasteret er der bare, og indsamler data hele tiden, siger hun.

Udover måleapparatet laver Proteus også bittesmå mikrochips til brug i medicinalindustrien og sundhedsvæsenet.

Kredsløbene er faktisk så små, på størrelse med et sandkorn, at de uden større problemer sættes fast på piller og sluges.

Overvågning af patienter

Ideen med den integrerede pille-chip er, at man kan kode hver enkelt pille med et unikt id-nummer, information om hvilken slags medicin det er og hvor stor dosen er, hvilken recept medicinen er udskrevet på og til hvem, og så videre.

Og det smarte er så, at den lille chip bliver aktiveret når man spiser den og udsender et signal så det bliver registreret præcis hvornår patienten har taget sin medicin.

Men Nancy Dougherty, der privat er interesseret i hvordan man med både teknologi og meditationsteknikker kan overvåge og kontrollere sine følelser og humør, ja hun fandt også på en alternativ anvendelse af piller og plaster.

Humørstyring med placebo-piller

– Jeg lavede en slags humørpiller ud af helt harmløse kalktabletter med indbyggede mikrochips – Ro, Fokus, Viljestyrke og Lykke, fortæller hun. Og hver gang hun så kunne mærke at hun blev stresset eller i dårligt humør, så tog hun en fup-pille.

Hun forsøgte med andre ord at se om placebo-effekten sammen med teknologien kunne give hende en større forståelse af sine følelser.

Det præcise tidspunkt og hvilken slags pille det var blev samtidig registreret af plasteret, så hun senere kunne følge med i sammenhængen mellem aktivitetsniveau og humør, og ikke mindst følge med i hvordan hendes krop reagerede på pillerne med “humør-medicin.”

Pillerne gav mere ro i hverdagen

I Nancy’s eksperiment hjalp pillerne hende med at blive bedre til at fokusere på sine følelser og sit humør, og selvom de altså var harmløse kalktabletter uden nogen som helst form for aktive stoffer, ja så hjalp de altså med at fange de negative følelser tidligere, før de blev til rigtigt stress eller dårligt humør.

Hun fandt i øvrigt, at hun tog en del fokuspiller for at mindske sine distraktioner i hverdagen, til gengæld var pakken med fup-lykkepiller helt urørt efter det ugelange eksperiment.

Det tilskriver hun, at hun med det øgede fokus på humør generelt faktisk var istand til at stoppe de negative spiraler af dårligt humør før det blev nødvendigt med en placebo-Prozac.

Som nævnt har Nancy helt for egen regning lavet sit humør-eksperiment, og Proteus Medical har et helt andet mål med sit plaster og sine piller. Men mon ikke det kun er et spørgsmål om tid før de eller andre alligevel laver et tilsvarende produkt så vi andre også kan få lov at prøve?

LINK:
Hør Harddisken om selv-tracking, bla. med Nancy

Reklamer

Tag et helt hospital om håndleddet

Mobil sundhedspleje – eller bare mHealth – handler ikke kun om telefoner. Også uret på håndleddet kan bruges som bærbar læge.

Rajendra Sadhu fra firmaet Vesag i Indien har lavet en komplet løsning med blodtryksmåler, vægt, ECG og flere andre apparater, der trådløst sender deres data ud på nettet –  med et armbåndsur som central kommunikationsenhed.

– Uret fungerer både til daglig overvågning af helbreddet og som en slags personligt alarm-tjeneste, fortæller Rajendra Sadhu.

Overvågning og alarm

I hverdagen kan folk med helbredsproblemer selv tage målinger af blodtryk, iltmætningen af blodet, hjerterytme og så videre, og sende dem til en central server hos Vesag.

Man kan også lave en løbende overvågning, hvor man fx har pulsmåleren på kroppen hele tiden, og hvor uret så slår alarm til personalet hos Vesag hvis hjerterytmen fx bliver usundt høj.

Der er indbygget accellerometer – bevægelsessensor – og derfor kan uret også registrere om brugeren falder om og sende en alarm til centralen hvis man ikke selv er istand til at trykke på knappen.

– Vi valgte armbåndsuret fremfor mobiltelefonen fordi uret altid er på kroppen, og også kan bæres når man sover, så systemet kan overvåge én mens man ligger i sengen, siger Raj.

Uret ved hvor du er

Men systemet er også tænkt til blandt andet Alzheimer-patienter, der kan have problemer med at huske at tage medicin, eller som måske får forvildet sig væk fra deres hjem.

Udover oplysninger om helbredet sørger urets indbyggede GPS og GSM-forbindelse også for at systemet hele tiden ved hvor man er henne.

Så hvis der bliver slået alarm har plejepersonalet mulighed for at finde én, selv hvis man har mistet bevidstheden eller simpelthen er desorienteret.

Uret og de tilhørende apparater og tjenester er indtil videre kun tilgængeligt i Indien, men Raj håber snart at kunne sælge sine produkter også i Europa og USA.

LINK:
Vesags ur og de forskellige måleapparater

Hør interview med Raj fra mHealth Summit 2010 (på engelsk, 03:56)

Brug mobilen som transportabelt hospital

Hør udsendelsen

Mobiltelefonerne bliver idag brugt til meget andet end bare snak og sms’er. Mobil underholdning, mobile betalinger og mobil handel bliver stadigt mere almindeligt efterhånden som telefonerne også kan gå på nettet.

Et helt centralt område er det man kalder mobile health, eller bare mHealth – altså brugen af mobilerne i sundhedspleje, diagnosticering og decideret behandling.

Millioner af transportable hospitaler

Der er hundredevis af millioner af mennesker i verden som aldrig vil få adgang til hospitaler eller måske endda bare besøge en læge, og dér er mobilerne helt oplagte værktøjer, hvadenten det gælder indsamling om spredningen af smitsomme sygdomme i indiske landsbyer eller tekstbeskeder med gode råd til nybagte mødre i USA.

Idag ser vi nærmere på nogle af mulighederne – og ikke mindst de mange udfordringer på vejen. Det handler om sygdomsovervågning i Afrika, mobil-læger i Indien, billige synstest-apparater, sms’er og meget mere.

Skype, synthesizere og smarte boliger

Om en halv times tid har vi besøg i studiet af Nikolaj Sonne der blandt andet fortæller om de nyeste produkter fra Google, og bagefter har vi it-nyheder om Googles nye musiktjeneste og selvfølgelig om Microsofts køb af net-telefontjenesten Skype.

Til sidst i programmet tager vi lige en tur tilbage omkring sidste uges udsendelse hvor Henrik Føhns byggede sin egen synthesizer – der er nemlig folk derude der er noget mere rutinerede i den slags end ham.

Mød Eric Archer der synes at gammeldaws hjemmebyggede instrumenter er langt sjovere end nutidens digitale pjat.

LINKS:
mHealth Summit 2010 i Washington
Academy of Educational Developments mobilprojekter
NETRA – billig synstest til folket
Professor Ganapathy fortæller om mHealth
Text4Baby – sms’er til gravide og nybagte mødre
Open mHealth-projektet
Bill Gates’ mHealth-projekter
Om Microsofts køb af Skype
Eric Archer’s Bodytronix

MEDVIRKENDE:
Holly Ladd, vicedirektør, AED
Aravind Ratman, MIT System Design and Management
K. Ganapathy, neurokirurg, Apollo Hospitals
Judy Meehan, direktør, National Healthy Mothers, Healthy Babies Coalition
Deborah Estrin, centerleder, Center for Embedded
Networked Sensing, UCLA
Nikolaj Sonne, So Ein Ding
Eric Archer, instrumentbygger

Hold øje med dit helbred

Hør udsendelsen

Der bliver flere og flere overvægtige i verden, med en lang række følgesygdomme i kølvandet. Samtidig bliver gennemsnitsalderen højere og højere i mange lande, og skaber behov for ekstra pleje – og endelig, og det er jo egentlig positivt, kan vi behandle en række sygdomme og lidelser på en måde så patienterne ikke længere er bundet til en hospitalsseng.

Alle disse udviklinger gør det tvingende nødvendigt at finde på nye måder at skrue sundhedsvæsenet sammen på – og et helt centralt værktøj er mobile, selvbetjente teknologier, som gør det muligt for både patienter og læger og forskere at holde øje med helbredstilstanden uden nødvendigvis at skulle forbi sygehuse og klinikker.

Harddisken tester på sig selv

For et par uger siden prøvede jeg i 7 dage at have en sensor på overarmen, som konstant målte min aktivitet og mit energiforbrug – og det er netop den slags gadgets man regner med bliver med bliver rigtig vigtige i de kommende år.
Hør mere om den slags sensorer, om hvordan de fx bruges på Skejby Sygehus til at kortlægge gravides bevægelsesmønstre, og om hvor mange skridt sådan en Harddisk-vært egentlig går på en gennemsnitlig dag.

Efter temaet har vi it-nyheder, og i denne uge følger vi op på sagaen om Wikileaks og diskuterer perspektiverne i Googles styresystem Chrome OS, der blev præsenteret på en slags beta-bærbar, den såkaldte CR-48, i sidste uge.

Til sidst i udsendelsen skal vi så et helt andet sted hen – nemlig til drømmen om at flytte produktionen af kartofler, peberfrugt og alle de andre afgrøder ind i byen, i såkaldte drivhøjhuse – en slags lodrette bondegårde.

Medvirkende:
Morgane Fournie, salgskonsulent, Boston LifeLabs
Anna West, produktspecialist, Maribo Medico
Per Ovesen, overlæge, Skejby Sygehus
Dickson Depommier, professor, Columbia University

LINKS:
Boston LifeLabs
Maribo Medico – armbåndet vi har prøvet
Bodymedia Sensewear
Gynækologisk-obstetrisk afd, Skejby
OpenLeaks
Chrome OS bloggen
Lodrette landbrug
Køkkenhave i vindueskarmen

Eksperiment med sensorarmbånd: 2617 kalorier i døgnet

Eksperimentet er slut, og jeg har taget mit sensorarmbånd af.

Det er en underlig bar fornemmelse ikke længere at have den lille aktivitets-tamagotchi siddende på overarmen og måle mine bevægelser og beregne mit kalorieforbrug – og jeg ved jeg kommer til at savne den dér hands-on adgang til næsten real-time data om min eksistens.

Desværre havde jeg lidt knas med teknikken til sidst, så de sidste tre dages data forsvandt ud i den digitale æter, men heldigvis har jeg stadig informationerne fra de første 3-4 dage.

Forbrænding, søvn og bevægelse

Derfor ved jeg blandt andet, at jeg per døgn har haft et gennemsnitligt kalorieforbrug på lige over 2600 kalorier i døgnet, at jeg har sovet 6 timer og 13 minutter i døgnet og og at jeg et lille kvarter om dagen har været oppe i det område der hedder ‘hård fysisk aktivitet’.

Jeg synes egentlig ikke at jeg radikalt har ændret adfærd på grund af den selvpåførte overvågning, men i weekenden gav jeg den dog en ekstra spand kul på trappemaskinen i motionscentret – bare for at se om jeg kunne komme op i feltet med ‘ekstrem fysisk aktivitet’.

Desværre er dataene fra weekenden jo så forsvundet, så det får vi aldrig at vide…

I næste uges Harddisken, den 15. december, fortæller jeg mere om mine oplevelser, om sensorarmbåndet og relaterede teknologier.

Og i den forbindelse vil vi rigtig gerne høre om Jeres erfaringer med selftracking – skriver I Jeres vægt ned på smartphone? Bruger I Endomondo eller RunKeeper til at registere løbeturen? Eller noget helt tredje?

Principielle kommentarer modtages også meget gerne. Jeg synes fx det er helt vildt sjovt at måle alting med sådan en sensor – men er det narcissistisk selvudlevering eller måske udtryk for at jeg er en kontrolfreak? Eller bare et tegn på at jeg gerne vil holde min krop sund og rask?

Video: Anders viser sit sensor-armbånd i DR2 Udland

I den sidste uges tid har jeg haft en aktivitetsmåler om armen.

Dens indbyggede sensorer måler bla. bevægelser og min huds varmeudstråling, og tilsammen giver de et godt indtryk hvor meget jeg bevæger mig, hvor mange kalorier jeg forbrænder og hvor godt jeg sover.

Det har jeg også fortalt om tidligere på ugen, her og her.

I Harddisken 15. december fortæller jeg meget mere om mHealth og selftracking og hvad man kan bruge den slags sensorer til, men allerede 3. december fortalte jeg om fænomenet i DR2 Udland hos Ida Ebbensgaard.

PS. Ja, jeg ved godt at der er problemer med aspect ratio, men kunne ikke lige fixe det…

Eksperiment: Første dag med aktivitetsmåler

Så har jeg gennemlevet første døgns tid med aktivitets-sensor om overarmen – og jeg har trukket data ud fra armbåndet.

På denne graf kan man se en tidsoversigt med mine aktiviteter, samt samlet forbrænding, etc.

Det er fx ret tydeligt at se min cykeltur hjem igår eftermiddags, og man kan se at jeg var nede at træne lidt imorges, hvor jeg i cirka 20 minutter var pænt højt oppe i gear, mens jeg resten af tiden løftede vægte og derfor ikke var helt så forbrændingsaktiv…

En mere grundig oversigt efter en uges tid – og en faglig tolkning af de mange data – følger når eksperimentet er overstået.

Og hele balladen vil selvfølgelig kunne høres i radioen – formodentlig onsdag den 15. december.