Kort hjælper, når katastrofen rammer

UNOSAT fælles situationsbillede for web overvågning af katastrofer....

Hør udsendelsen

Når katastrofen rammer – hvad enten det er krig, jordskælv eller orkaner – rykker hjælpearbejdere og beredskab ud. Et af de vigtigste værktøjer – udover ting som skovle og brandøkser og terrængående køretøjer – det er kort og geografisk information om det område, som er ramt.

Det gælder både, når det er helt usædvanlige monsterstorme, som kan lægge kolossale landområder hen i hærg og ødelæggelse, og når det – lidt mindre dramatisk – drejer sig om en oversvømmet golfbane i en dansk kommune.

Harddisken har været til kortkonference og sat fokus på nogle af de værktøjer, som hjælper beredskab og planlæggere, så man er bedst muligt rustet til at tackle udfordringerne, når skybruddet kommer, når jordskælvet rammer, eller når olieudslippet skal forhindres i at ødelægge det lokale miljø. Hør om crowdsourcede billeder, datatunge højdemodeller og popcorn i de hjemlige farvande.

Vi har også nyheder, blandt andet om fildelerkongen Kim Dotcom og om Apples chefdesigner Jonathan Ive.

Til sidst i udsendelsen kan man møde den engelske hjerneforsker, der har fundet ud af, at vores hjerners indbyggede GPS er noget mere avanceret, end man ellers har troet.

LINKS:

Store data i klimamodeller: scalgo.com

Download ASIGN app fra UNOSAT og AnsuR Technologies

Tidligere udsendelse bla. om Kort og Matrikelstyrelsens højdemodel

Den menneskelige GPS – test på Channel 4, som Hugo Spiers har været med til at lave

download ASIGN app fra UNOSAT og AnsuR Technologies

Landkortet styrer din hverdag

Genoplev din dag med app, der afspiller din tur henover landkortet

Hør udsendelsen

I gamle dage havde landkort store hvide områder med teksten “Hic Sunt Dracones” – ‘her er der drager’. I dag navigerer vi konstant rundt i en sky af data om verden, og der findes ikke mange pletter tilbage med plads til drager – i hvert fald her i den vestlige verden.

Fra GPS-koordinater til lokations-netværk er geografisk information blevet en del af hverdagen, og den måde vi forstår kloden på – både i sociale sammenhænge, i skoler og offentlige myndigheder og i internationale firmaer.

Tre nye korttjenester
Idag skal vi se nærmere på tre kortrelaterede tjenester:

Globe4D – en interaktiv globus, der kan vise kontinenternes bevægelser, Kort og Matrikelstyrelsens kæmpe database over danske stednavne, og hvad de evt. kan bruges til, og Replay My Day – en smartphone-app, der bruger Google Maps til at lave en slags animationsdagbog.

Nyheder
IT-nyhederne handler blandt andet om det canadiske firma RIM – dem med smartphone’n Blackberry og tablet’en Playbook – som er i meget alvorlige problemer for tiden, og måske snart skal til at sælges til en af konkurrenterne.

Vi skal også høre om Rejsekortets udfordringer – ikke med økonomien, men i den daglige brug…

På besøg hos piraterne
Til sidst i udsendelsen drager vi sydpå, til Tyskland, nærmere bestemt Berlin, hvos Piratpartiet i efteråret fik knap ni procent af stemmerne til delstatsvalget.

Henrik Moltke har besøgt piraterne for at høre,hvordan det går det oprørske parti, der nu er landet på de bonede gulve, hvor de vil indføre “liquid democracy” ved hjælp af internettet.

Flere links:

Stine Gotved, cybersociolog

Piratpartiet i Berlin

Liquid Feedback

Flydende demokrati

Wikipedia om liquid democray

Harddisken uge 6, 2010: 3D-kort, musikafspillere og casual games

google earth barcelonaHør udsendelsen

Online korttjenester ligner mere og mere en slags parallelunivers eller spejlverden, hvor vi uden fysiske begrænsninger kan udforske hele verden. Det gælder både populære tjenester som Google Streetview og mere eksotiske ting som Kort og Matrikelstyrelsens højdemodel over Danmark.

I denne uge sætter vi fokus på hvordan netop 3D-modeller af byer og fotomontager kan give online-kortene en ekstra dimension.

Først kan man møde en kortekspert fra COWI der fortæller om 3D-modeller, og senere skal vi møde Photosynth-eksperten fra Microsoft, der fortæller hvordan man kan lave detaljerede tredimensionelle fotomontager af billeder som brugerne selv har lagt på nettet.

Musikafspillere, Google Buzz og casual games

Efter korttemaet har vi gadgetnyheder med Nikolaj Sonne, hvor vi skal sammenligne to populære musikafspillere til hjemmenetværket, nemlig Sonos og Squeezebox – og i ugens it-nyheder skal det handle om Googles Facebook- og Twitter-konkurrent, Google Buzz. Buzz er en slags socialt netværk der er integreret i Gmail.

Bagefter skal det handle om såkaldte casual games, altså små enkle spil som 7-kabale, Farmville på Facebook eller de mange mobilspil, som ikke tager mere end nogle få minutter pr omgang, og som ofte har en eller anden social dimension. Mød spilforsker og forfatter Jesper Juul til sidst i programmet.

LINKS:

Harddisken uge 4, 2010: Spejlverdener på nettet

kort_danmark2Hør udsendelsen

På mange måder er vi med korttjenester, online billedarkiver og så videre godt igang med at lave en slags parallelunivers – ikke en virtuel verden som World of Warcraft-spillene eller 3D-universer som Second Life, men en spejlverden af information der i en eller anden grad er knyttet sommen med geografiske data om steder, firmaer, bygninger og mennesker i den fysiske verden.

Harddisken ser i denne uge nærmere på disse kort og informationslag. Man kan høre mere om Kort og Matrikelstyrelsens højdemodel af Danmark, komme med på tur i den tyske online-verden Twinity, der har bygget 3D-modeller af blandt andet Berlin og London, og så kan man høre mere om Googles strategi og planer for korttjenester, med fokus på mobilerne.

Bagefter fortæller gadgetkongen Nikolaj Sonne om iPhone-programmer der har gjort både hans skiferier og hans nattesøvn nemmere, og bagefter er der it-nyheder, denne gang med opfølgning på historien om konflikten mellem Google og Kina.

Til sidst tager vi til München, hvor Danmark har et af sine såkaldte Innovations-centre – handels-forposter der skal sætte fokus på at skabe samarbejder mellem dansk, teknologisk knowhow og firmaer i de lande centrene ligger.

LINKS:

David Gelernter’s Mirror Worlds – intro hos Google Books

Twinity – virkelige, virtuelle onlinebyer

Danmarks Højdemodel hos Kort og Matrikelstyrelsen

Google Earth

Google Maps

InnovationCenter Denmark i München