Gem Medina hos Google

Gem dine Medina sange hos Google og hør dem på din mobil

Google melder sig nu også i kampen om, hvem der skal forsyne os med musik i fremtiden.

Plader og cd’er er ikke længere noget, vi har stående i reolen. De fleste af os har musikken på computeren, i mobiltelefonen eller på vores mp3 afspiller. Og ofte er det en iPhone eller iPod fra Apple.

Men nu melder Google sig også for alvor på markedet for musik. På Googles store konference for softwareudviklere i San Francisco – Google IO – fik deltagerne lov til at se Google Music Beta, en service, der gør det muligt for brugerne at gemme op til 20.000 musiknumre på Googles servere.

Hør musikken på din mobil

I stedet for at have musikfilerne på ens harddisk, mobil eller mp3 afspiller kan man alstå gemme dem hos Google. Man kan afspille musikken via ens browser eller ens Android mobiltelefon, fuldstændig som om de ligger på ens eget apparat.

Googles musiktjeneste kommer blot seks uger efter, at  Amazon lancerede en lignende service, og rygterne vil vide, at Apple i lang tid har arbejdet på noget tilsvarende.

Men der kan være et problem med ophavsretten til musikken, når den ikke ligger på et apparat, der er ejet af den person, som har købt musikken.

Men er det lovligt?

Pladeselskabet EMI har længe kørt en retssag mod firmaet MP3Tunes, der i flere år har tilbudt en service, som til forveksling ligner det, både Google og Amazon nu tilbyder.

Men ifølge den amerikanske organisation for digitale borgerrettigheder EFF er der en afgørende forskel. Hos MP3Tunes findes der kun én version af en sang modsat hos Google og Amazon, hvor den samme sang er uploadet mange gange hos mange forskellige brugere.

Hvis man fx har købt Medinas hit “Addiction” og uploader det til MP3Tunes, så vil alle brugerne dele den samme kopi. Det sparer serverplads. Men på Googles musiktjeneste vil hver eneste bruger have sin egen kopi af Medinas “Addiction”, hvilket vil sige, at samme musikfil vil eksistere i tusindvis af ens kopier på Googles servere.

Det kræver meget serverplads, der egentlig bliver spildt på at lagre totalt ens information, men Google gør det på denne måde for ikke at få ballade med musikindustrien omkring ulovlig kopiering af musik.

Kan kun bruges i USA

Det giver også den bagdel, at hvis man har mange sange, så tager det også lang tid at overføre dem alle sammen til Googles servere. Tjenesten kræver naturligvis også en internettjeneste, så man kan høre sin musik.

Google Beta Music er gratis i testfasen og indtil videre kun tilgængelig for musikelskere i USA.

Reklamer

Harddisken uge 13, 2010: Boing, boom, tschack! Musikteknologiens univers

IntonarumoriHør programmet

Musik er en del af vores liv. Sådan har det været i tusinder og atter tusinder af år. Men det er selvfølgelig især med muligheden for at optage og senere afspille lyd, at det for alvor er blevet muligt at gøre musik fra hele verden til en helt integreret del af hverdagen.

Samtidig er instrumenter og anden musikteknologi blevet udviklet så det ikke længere er nødvendigt at træne i mange år for at kunne lave sin egen musik, og det er ikke nødvendigt at kunne spille på klaver, guitar eller violin – GameBoys, bærbare computere og gammel legetøj kan såmænd også gøre det ud for instrumenter.

I denne særlige påskeudgave af programmet tager vi på rundtur i musikteknologiens univers – fra de tidligste voks-valser over musikalsk legetøj til natlige cykelture med iPod-musikken bimlende i ørene.

Co-produktion
Indslagene er produceret af studerende ved Københavns Universitet som i efteråret havde undervisning om lydkultur under adjunkt Jacob Kreutzfeldt og i samarbejde med universitetets formidlingsafdeling IT Media – og med os her på Harddisken som en slags eksterne konsulenter. Resultatet er blevet så overbevisende, at vi er glade for at kunne sende hele herligheden!

Til sidst i programmet bliver der dog også tid til en omgang gadgetnyheder med Nikolaj Sonne – vi sprang jo over i sidste uge og kan godt mærke at dimse-abstinenserne er ved at snige sig ind på os… Vi tager på besøg i So ein Ding studie mens Sonne og drengene optager en anmeldelse af en lækker aluminiums-netbook fra Nokia (der dog også får et par mindre pæne ord med på vejen).

LINKS:
Rubens Samling – voksvalser og restaurering
Luigi Russolo – en mand og hans støjmaskine
Intonarumori-video på Youtube
La Belle Indifference – Gameboymusik på Myspace
Little Sound DJ – musiksoftware til Gameboy
Circuit bending i New York
Dansk circuit-bending band
Circuit bending på Youtube
mixiTUI – avanceret skærminstrument
Mere om Tangible User Interfaces hos MIT
Nokias Booklet 3G-netbook