Kort hjælper, når katastrofen rammer

UNOSAT fælles situationsbillede for web overvågning af katastrofer....

Hør udsendelsen

Når katastrofen rammer – hvad enten det er krig, jordskælv eller orkaner – rykker hjælpearbejdere og beredskab ud. Et af de vigtigste værktøjer – udover ting som skovle og brandøkser og terrængående køretøjer – det er kort og geografisk information om det område, som er ramt.

Det gælder både, når det er helt usædvanlige monsterstorme, som kan lægge kolossale landområder hen i hærg og ødelæggelse, og når det – lidt mindre dramatisk – drejer sig om en oversvømmet golfbane i en dansk kommune.

Harddisken har været til kortkonference og sat fokus på nogle af de værktøjer, som hjælper beredskab og planlæggere, så man er bedst muligt rustet til at tackle udfordringerne, når skybruddet kommer, når jordskælvet rammer, eller når olieudslippet skal forhindres i at ødelægge det lokale miljø. Hør om crowdsourcede billeder, datatunge højdemodeller og popcorn i de hjemlige farvande.

Vi har også nyheder, blandt andet om fildelerkongen Kim Dotcom og om Apples chefdesigner Jonathan Ive.

Til sidst i udsendelsen kan man møde den engelske hjerneforsker, der har fundet ud af, at vores hjerners indbyggede GPS er noget mere avanceret, end man ellers har troet.

LINKS:

Store data i klimamodeller: scalgo.com

Download ASIGN app fra UNOSAT og AnsuR Technologies

Tidligere udsendelse bla. om Kort og Matrikelstyrelsens højdemodel

Den menneskelige GPS – test på Channel 4, som Hugo Spiers har været med til at lave

download ASIGN app fra UNOSAT og AnsuR Technologies
Reklamer

Privatliv på nettet

Hør udsendelse

Retten til privatliv på nettet er noget vi skal kæmpe for

“On the Internet, nobody knows you’re a dog” sådan lyder teksten til en tegning af en hund der sidder ved en computer og taler til en anden hund, der sidder på gulvet. Tegningen blev bragt i magasinet The New Yorker i 1993 og udtrykket er blevet berømt. Måske det var sandt i world wide webs barndom, men i dag med sociale medier som Facebook og systemer som NEM-ID – så er ingen i tvivl om, at der ikke findes hunde på nettet – og dog?

En af dagens gæster i Harddisken hævder, at vi skal have lov til at være anonyme. Vores anden gæst mener, at du ikke kan undslippe din sande identitet på nettet. Vi byder op til debat.

I en verden med Facebook, YouTube og fotos delt på nettet – så ender vores liv ikke, når vores krop dør. Vi lever videre i digitale medier. Det har en stenhugger i Nordjylland taget konsekvensen af. Hun laver nu gravsten komplet med digitale minder, en såkaldt QR-kode som de efterladte kan scanne med deres mobiltelefon.

Dagens nyheder  er domineret af iPhone 5.

Er din computer klogere end dig?

Kunstig intelligens i computeren skal forstærke vores hjerne

Hør udsendelsen

Når du taler med Siri på din nye iPhone 4S, får du måske en fornemmelse af, at der faktisk er et menneske bag den lidt maskinagtige stemme? Det skyldes, at Siri blandt andet trækker på en kunstig intelligens udviklet af Wolfram Alpha, som har specialiseret sig i vidensmaskiner.

På den anden side, så ved du godt, at det ikke er et menneske, der i løbet af få sekunder kan sende dig afstanden til Jupiter eller kvadratroden af 265.474.987.

På den ene side lader vi os snyde af, at maskinen prøver at være som et menneske. På den anden side opdager vi hurtigt, at den er en maskine, fordi den ved så meget mere end et menneske ved.

24/7 adgang til eksperter
“Vores mål med Wolfram Alpha, er meget ambitiøst,” siger matematiker og direktør Stephen Wolfram.

“Vi vil tage al viden, der er blevet systematisk opsamlet i vores samfund og gøre det automatisk tilgængeligt for enhver. I dag kan man næsten altid finde en ekspert – men ikke døgnet rundt – vores mål er, at ligegyldig hvem, hvor eller hvornår, så skal alle kunne gå til Wolfram Alpha og stille et spørgsmål, som vi skal være i stand til at svare på. Det er en slags demokratiseret adgang til viden,” siger han.

Stephen Wolfram ser for sig en fremtid, hvor Wolfram Alpha i langt højere grad tilpasser sig, hvad brugeren laver den givne situation og kæder det sammen med kendskabet til den enkelte brugers vaner og søgninger for at kunne svare meget mere præcist. Den kunstige intelligens bliver som en digital butler, der ved alt om vores interesser og behov, så den kan træde til med hjælp på det helt rigtige tidspunkt.

Sherlock Holmes til alle
Disse tanker er ikke fremmede for amerikaneren Doug Lenat, der siden 1984 har programmet på at udvikle den kunstige intelligens Cyc.

Han er optaget af, at lære maskinen alt om vores verden, så den kan forstå vores spørgsmål og i bedste Sherlock Holmes stil på logisk vis tænke sig frem til et svar.

Hos Cycorp programmerer de stadig, men Cyc hjælper allerede til i det amerikanske sundhedsvæsen, hos computersikkerhedsfirmaer og med at analysere terrortrusler.

“Vi bygger ikke noget, der skal domninere menneskelig intelligens – men noget der forstærker og hjælper vores intelligens,” siger Doug Lenat.

Verden forandres for altid
“Når du gør mennesker smartere og smartere gennem deres teknologi, så når du et punkt, hvor den enkelte kan gøre ting, der er langt ude over, hvad vi er i stand til at gøre i dag. Som samfund og som art kan vi komme til at lave meget mere avancerede ting. Indflydelsen på alle lag af vores samfund og vores samfundsliv fra politik til uddannelse og arbejde vil være så stærk, at vi først vil opleve den fulde effekt en hel generation senere. Det vil være som med indførelsen af elektricitet. Det kunne vi heller ikke overskue effekten af i øjeblikket – men i dag mere end 100 år efter, så kan vi se, hvor meget det forandrede verden. Så på den måde vil kunstig intelligens forandre verden på en meget dybtgående måde,” lyder det fra Doug Lenat.

Tænk lige på det, næste gang du siger hej til Siri på telefonen – eller bander over din gps…

Er du afhængig af din iPhone?

Christiane Vejlø fra Elektronista mener, at vi sagtens kan finde en naturlig balance i vores omgang med teknologi

Hør udsendelse

Den amerikanske journalist Susan Maushart trak stikket ud på hele familien i et halvt år. Ingen computer, ingen mobiler, ingen elektroniske spil, intet fjernsyn. Kun fastnettelefon og bøger.

Og så skrev hun bogen “The Winter of Our Disconnect” om det. Harddiskens Henrik Føhns har mødt kvinden, der sov med sin iPhone – men i dag sover alene. Og i studiet får han besøg af redaktør Timme Bisgård Munk fra K-Forum og digital trendeskpert Christiane Vejlø i studiet.

K-Forum er et socialt medie for kommunikationsbranchen og her har Timme skrevet i voldsomt kritisk udfald mod den iPhone-livsstil, som hele branchen hylder og lever. Christiane er redaktør af gadgetmagasinet for kvinder Elektronista og hun har senest produceret en video på nettet, hvor hun bygger sin stue om til en toptunet tv-studie spækket med gear og gadgets. Både Timme og Christiane har børn – dog ikke teenagere endnu – men jeg startede med at spørge, om de kunne finde på at koble hele familie af det elektroniske cirkus i et halvt år?

Bagefter tager Anders Høeg Nissen tager os ud at køre i en elektrisk bil, som i virkeligheden er et computerspil, der laver den virkelige verden om til en gammeldag 8-bit computerspil ved navn Outrun. Det sker på konferencen NEXT i Århus.

LINKS

Susan Maushart

Den svenske konference The Conference, hvor Susan Maushart talte

Christiane Vejløs tv-stue: Elektronista

Timme Bisgaard Munk: “Sent from my iPhone” på K-Forum

Outrun

NEXT

6 måneders digitalt cølibat

Når mor har trukket stikket til Facebook, sms, tv og spilkonsol i seks måneder, så må man genlæse Harry Potter igen og igen...

Hør udsendelse

Teenagere lever i symbiose med Facebook, mobil, fjernsyn og spillekonsoller.

For den amerikanske journalist Susan Maushart blev det for meget. Hun tog konsekvensen og trak stikket ud på hele familien i et halvt år. Ingen computer, ingen mobiler, ingen elektroniske spil, intet fjernsyn. Kun fastnettelefon og bøger.

“Jeg var bekymret for mig selv og mine børn”, siger Susan Maushart – 53 år og enlig mor til to døtre og en søn.

“Vores liv var kørt skævt. Vi sad altid foran en skærm. Jeg var ikke bedre med min iPhone, end mine børn var med computere og spillekonsoller. Vi havde ikke længere et forhold til hinanden – bare det at få øjenkontakt var blevet en udfordring.”

Susan Maushart blev mere og mere overbevist om, at teknologien var skyld i, at hendes familie ikke fungerede.

Livet uden computer er kedeligt
“Jeg kom hjem en dag, hvor min søn Bill som sædvanlig var opslugt af at spille på sin computer. Jeg spurgte, hvordan vores liv ville være uden computer. “Kedeligt” var hans svar.”

Og herfra bevægede Susan Maushart sig ud i en typisk mormonolog om, hvorvidt Bill troede, at folk altid havde kedet indtil computeren kom til? “Ja,” var hans svar. “De kedede sig – og derfor opfandt de computeren.”

I stedet for at eksplodere eller gå ned med flaget i håbløshed, begyndte Susan Maushart at spekulere over, om der kunne være en sammenhæng mellem såkaldt kedsomhed og evnen til at være kreativ og innovativ. Om man bliver bedre til at få gode ideer, hvis man ikke bliver stimuleret hele tiden.

“Vi befandt os i en konstant tilstand af at have et drop med let, halvdårlig underholdning direkte ind i hjernen, og det gjorde os åndeligt sløve,” siger hun.

Da Susan Maushart afslørede sin plan for familien på deres juleferie på et øde badested, var børnene målløse. Men de protesterede faktisk ikke særligt meget. Senere fandt Susan Maushart ud af, at de simpelthen ikke troede på, at deres mor kunne gennemføre et halvt år uden tv, internet og den iPhone hun sov med om natten og havde døbt iNez…

Hvordan skal vi lave lektier uden computer?
Facebook, YouTune og sms er grundsten i en teenagers social liv i dag. Så i virkeligheden var Susan Mausharts beslutning vel en slags moderne husarrest?

“Ja, det var, hvad de ville have mig til at tro – hvilket jeg overhovedet ikke gjorde.”

Til gengæld vidste de godt, hvilke bekymringsknap de SÅ skulle trykke på: Lektier. Hvordan skal vi lave lektier uden computer og internet?

“Jeg var helt ærligt ikke bekymret for hverken deres sociale liv eller deres skole. Jeg forventede, at det ville have indflydelse på begge dele, men ikke på en skadelig måde. Og det endte faktisk med at være en positiv forstyrrelse af både deres sociale og akademiske liv.”

I stedet for at blive socialt udstødte, så blev familien Mauseharts hjem faktisk nærmest en magnet for andre teenagere.

“Ja, der var børn,  som sagde “ok, jeres mor er sindssyg” – men rigtig mange tænkte, hey cool – lad os tage hjem og se, hvad de har gang i?”

Så pludselig var huset fuld af børn, der spillede brædtspil, legede med Lego, lavede mad, drak varm kakao eller stod omkring klaveret og sang.

“Det her var en uddannelse i at forstå, hvem vi er. Og ja, det VAR en tidsrejse – men det var en tidsrejse, som skulle få os til at forstå, at andre måder at leve ens liv på også kan have en værdi. At der er flere måder at være social og akademisk på,” siger Susan Maushart.

Fra computerspil til saxofon
Og hendes søn Bill lærte at kede sig. Han genlæste alle Harry Potter bøgerne. Han legede med Lego. Han tog til stranden. Til sidst var han så desperat, at han fandt sin saxofon frem og begyndte at spille på den, selvom den ikke havde været rørt i to år.

Saxfonen erstattede hans afhængighed af spil. Susan Maushart vil faktisk gå så langt som at sige, at han blev afhængig af saxofonen. Og hvis man skal være afhængig af noget, så er musik jo ikke det værste at være afhængig af, mener hun.

Han fik et fokus i sit liv og studerer i dag musik på konservatoriet. Men som djævlens advokat må man jo spørge om det er bedre at studere saxfon end at læse datalogi?

“Jeg kunne ikke drømmen om at være smagsdommer over værdien af det ene eller andet,” siger Susan Maushart.

“For mig handler det her ikke om at begrænse folks liv eller udfoldelsesmuligheder. Det handler om det stik modsatte.”

Mor er ikke maskinstormer
Susan Maushart er ikke maskinstormer.

“Vi taler om medier som værktøjer, vi har kontrol over. Men den sammenligning holder ikke hjem. Processen går begge veje – vi skaber teknologien, men den former også os og den måde vi lever på.”

Men hvordan er familiens liv i dag – efter at de er vendt tilbage til et normalt liv fuld af medier og digitale fristelser?

Familien har genfundet sig selv – så at sige. Den er ikke længere som en baby, der småspiser og småsover hele tiden. Strukturen med faste spisetider og tid til at mødes og forholde sig til hinanden er kommet tilbage.

“Min yngste datter har genfundet sit sovemønster. Det viste sig, at hun havde kæmpe søvnmangel, fordi hun var på Facebook og SMS hele natten. Det har vi fået rettet op på, og hun er en helt anden pige nu,” siger Susan Maushart.

Det er dyrt at være koblet af
Susan Maushart har skrevet bogen “The Winter of Our Disconnect” om familiens seks måneder i digitalt cølibat. Den udkommer over det meste af verden – dog er der ingen dansk udgiver endnu. Men hvis man føler sig inspireret til at afprøve hendes eksperiment i sin egen familie, så skal man vide, at det ikke er billigt.

“Det var dyrt. Der er så meget gratisk underholdning på nettet. Vi brugte mange penge på at gå i biografen, købe bøger og gå til gymnastik.”

Susan Mausharts 14 årige datter valgte fastnettelefonen som sit nye medie, når Facebook og sms var lukket. Desværre brugte hun fastnettelefonen på samme måde som Facebook og ringede fra Australien – hvor de boede – til både USA og London uden tanke for udgifterne, hvilket betød at en måneds telefonregning hurtigt røg op på $1.000 – altså 5.500 dkr.

Gem Medina hos Google

Gem dine Medina sange hos Google og hør dem på din mobil

Google melder sig nu også i kampen om, hvem der skal forsyne os med musik i fremtiden.

Plader og cd’er er ikke længere noget, vi har stående i reolen. De fleste af os har musikken på computeren, i mobiltelefonen eller på vores mp3 afspiller. Og ofte er det en iPhone eller iPod fra Apple.

Men nu melder Google sig også for alvor på markedet for musik. På Googles store konference for softwareudviklere i San Francisco – Google IO – fik deltagerne lov til at se Google Music Beta, en service, der gør det muligt for brugerne at gemme op til 20.000 musiknumre på Googles servere.

Hør musikken på din mobil

I stedet for at have musikfilerne på ens harddisk, mobil eller mp3 afspiller kan man alstå gemme dem hos Google. Man kan afspille musikken via ens browser eller ens Android mobiltelefon, fuldstændig som om de ligger på ens eget apparat.

Googles musiktjeneste kommer blot seks uger efter, at  Amazon lancerede en lignende service, og rygterne vil vide, at Apple i lang tid har arbejdet på noget tilsvarende.

Men der kan være et problem med ophavsretten til musikken, når den ikke ligger på et apparat, der er ejet af den person, som har købt musikken.

Men er det lovligt?

Pladeselskabet EMI har længe kørt en retssag mod firmaet MP3Tunes, der i flere år har tilbudt en service, som til forveksling ligner det, både Google og Amazon nu tilbyder.

Men ifølge den amerikanske organisation for digitale borgerrettigheder EFF er der en afgørende forskel. Hos MP3Tunes findes der kun én version af en sang modsat hos Google og Amazon, hvor den samme sang er uploadet mange gange hos mange forskellige brugere.

Hvis man fx har købt Medinas hit “Addiction” og uploader det til MP3Tunes, så vil alle brugerne dele den samme kopi. Det sparer serverplads. Men på Googles musiktjeneste vil hver eneste bruger have sin egen kopi af Medinas “Addiction”, hvilket vil sige, at samme musikfil vil eksistere i tusindvis af ens kopier på Googles servere.

Det kræver meget serverplads, der egentlig bliver spildt på at lagre totalt ens information, men Google gør det på denne måde for ikke at få ballade med musikindustrien omkring ulovlig kopiering af musik.

Kan kun bruges i USA

Det giver også den bagdel, at hvis man har mange sange, så tager det også lang tid at overføre dem alle sammen til Googles servere. Tjenesten kræver naturligvis også en internettjeneste, så man kan høre sin musik.

Google Beta Music er gratis i testfasen og indtil videre kun tilgængelig for musikelskere i USA.

Opera på din iPhone?

For en måneds tid siden fortalte vi om de mange mobilbrowsere der efterhånden findes derude – Bolt, Skyfire, Opera Mobile, og så videre. De har dog primært været til såkaldte feature phones, altså ikke smartphones.

Det er blandt andet fordi Apples kontrolfreaks ikke har været interesseret i at lade andre browsere komme ind på iPhonen. (Der ER andre browsere i App Store, men de bygger alle sammen på WebKit-grundlaget lige som iPhonens Mobile Safari-browser).

Nu er det dog lykkedes nordmændene bag den ultrapopulære Opera Mini/Mobile at få en browser godkendt hos æbledrengene, og Opera Mobile kan downloades ganske gratis fra App Storen.

Det første indtryk er, at den er rigtig hurtig og ganske brugbar (blandt andet med faneblade istedet for nye vinduer), men knap så smooth og lækker som Mobile Safari.

Lifehacker har sendt de to browsere gennem flere tests, hvis man vil læse mere baggrund inden man prøver selv…