Fremtiden for internettet afgøres i Dubai

Internettets fremtid er på spil!

Det mener i hvert fald blandt andet firmaer som Google, interesseorganisationer som Internet Society (ISOC) og tusindvis af netbrugere fra hele verden.

Begivenheden, der får blodet til at koge, er konferencen med den ellers noget søvndyssende titel “World Conference on International Telecommuncations” (WCIT) som 3.-14. december finder sted i Dubai.

Fremtiden afgøres i Dubai

Skal man trække linjerne hårdt op, så handler det om, at FN-organisationen International Telecommunications Union ITU) – i hvert fald ifølge rygterne – vil bruge konferencen til at foreslå en ny, international aftale om kontrol med internettet.

Det handler blandt andet om infrastruktur-sikkerhed, om initiativer mod spam, phishing og børneporno, og at de enkelte lande i højere grad skal kunne lave regler for deres nationale net.

Også spørgsmålet om nettrafik-aftaler mellem lande er til drøftelse, og dét bliver i hvert fald nogle steder betragtet som en fordel for især udviklingslande.

Det lyder jo i udgangspunktet måske rimeligt, men sammenlignet med situationen idag ville det i langt højere grad blive detailstyring af intenettet, og åbner samtidig for FN-legaliseret censur, siger kritikerne.

Samtidig er meget af arbejdet op til WCIT i Dubai foregået bag lukkede døre – nogle sammenligner med forhandlingerne om ACTA-aftalen, som vi også dækkede tidligere på året – og der hersker stadig en del usikkerhed om ITUs planer.

Er status quo bedre?

Idag er det bla. organisationen ICANN (Internet Cooperation for Assigned Names and Numbers), der (be-)styrer nogle af de mere grundlæggende aspekter af internettet – domænenavne og den slags.

Men selvom dét heller ikke er en ukompliceret ordning, så er det dog alligevel bedre end at begynde at indføre nye regulativer og kontrolmuligheder, mener mange.

Blandt andet er der langt flere forskellige partnere i ICANN – herunder internetfirmaer, interesseorganisationer, etc – mens ITU udgøres af repræsentanter fra FNs medlemslande (andre kan blive medlemmer, men uden stemmeret).

Omvendt er ICANN idag blandt andet underlagt amerikansk lov – hovedkvarteret ligger i Californien – og har også igennem årene været under heftig kritik, senest fx i forbindelse med de nye såkaldte top-level domæner som .xxx og .car og den slags.

Status quo er dog trods alt bedre, siger blandt andre World Wide Web-skaberen Tim Berners-Lee til BBC.

WCIT i Dubai løber frem til fredag den 14. december, hvor Harddisken på P1 samler op på konferencen og ser på om forhandlerne fra alfabetsuppen af organisationer er blevet enige…om nogetsomhelst.

Reklamer

Ugens Harddisk: Valgkamp i filterboblen

Hør udsendelsen
Det amerikanske præsidentvalg snerper til – og det er altid interessant at se hvordan nye teknologier og medieformer kan være med til at spille en rolle i valgkampen.

Det helt store i denne omgang er faktatjek og hvordan både journalister og brugere i både nye og gamle medier forsøger at gå kandidaternes påstande efter i sømmene.

Det sker især på Twitter og på Buzzfeed, men også med mobilapps, der kan være med til at vise hvor pengene kommer fra fx til de store kampagnevideoer på tv.

Vi ser nærmere på nogle af tendenserne i valgkampens jagt på sandheden – og på hvilken sandhed, eller rettere: hvilke sandhedER, det egentlig er vi som ganske almindelige brugere møder på nettet.

Filterbobler

Der er nemlig forskel på sandheden, så at sige, afhængig af hvem du er, hvad du plejer at søge på, og hvem du taler med.

Det er også det man kalder ‘filterboblen’ og afhængig af hvem man spørger er det et værktøj der gør det nemmere for os at få svar, eller en trussel mode demokrati og åben debat.

I nyhederne sidst i programmet skal vende videotjenesten Netflix, EUs kamp mod Google og det kinesiske firma Huawei, der har store problemer med at få lov til at gøre forretning bla. i USA.

MEDVIRKENDE:
Jennifer Hollett, SuperPACapp
Anna Ebbesen, Ashoka
John Fass, Royal College of Arts,
Eli Pariser, forfatter
Amit Singhal, Google

LINKS:
SuperPACapp finder ud af hvor pengene kommer fra
Anna Ebbesen, socialmedie-ekspert i Washington
Buzzfeed Politics – nyheder i snack-størrelse
NewsDiffs – sådan er dine nyheder blevet redigeret (ikke det projekt vi omtaler i programmet, men et tilsvarende)
Se også ChangeTracker, der loggede ændringer på det Hvide Hus’ hjemmeside
Eli Pariser og filterboblen
Googles Knowledge Graph

Harddisken sommer 4: Fiber til folket

Danmark har brug for lynhurtigt internet via fiber for at klare sig i den internationale konkurrence

Forestil dig hvis vores motorveje ikke var asfalterede men i stedet belagt med grus. Det ville nedsætte vores hastighed betragteligt.

Sådan fungerer internettet faktisk for hovedparten af os danskere – som en gammel grusvej, der skal håndtere den samme trafik som en moderne motorvej.

Vores internetforbindelser er groft sagt dimensioneret til at modtage tekst og fotos – de er ikke lavet til at vi hente film og musik – og de er slet ikke dimensioneret til, at vi selv skal uploade video eller anden tung datatrafik. Men et velfungerende internet er en hjørnesten i den moderne økonomi. Det har de opdaget flere steder i udlandet – og nogle få steder i Danmark.

København er ikke et af de steder, men det er Varde til gengæld. Her ruller de fiberforbindelser ud i stor stil og er med andre ord på vej ind i fremtiden.

Denne uges  sommerremix af Harddisken har temaet FIBER, og hvad man bruger det til – fx til at lave smarte byer.

LINKS:
Sydenergi
Dansk Energi om fibernet
Fiberbyen Chattanooga

Ny trussel mod internetfriheden?

I sidste uge gik Wikipedia i sort, og dusinvis af større og mindre it-firmaer gik i fælles aktion mod de amerikanske lovforslag SOPA og PIPA.

SOPA og PIPA skulle stramme beføjelserne i de allerede eksisterende lovgivninger om ulovlig kopiering af film, tv, musik og så videre, men mange mente, at lovforslagene var alt for vidtgående.

Det virkede – men
Og demonstrationen så ud til at virke – SOPA og PIPA blev foreløbigt lagt på hylden, og skal i hvert fald nu igennem en grundig behandling, før de bliver fremsat igen.

Men i mellemtiden er nye love på området blevet sneget ind, næsten under radaren, kan man sige, i form af den globale handelsaftale ACTA – Anti Counterfeit Trade Agreement.

ACTA har været undervejs i mange måneder, og og selvom den er blevet kritiseret for både sit indhold og for hemmelighedskræmmeriet omkring forhandlingerne, så har mange lande allerede stemt for – herunder USA og EU – dermed også Danmark, der i går skrev under i Japan.

Vagtmænd på nettet
ACTA giver ophavsretsejerne vide muligheder for fx at lukke hjemmesider de mistænker for at dele ulovligt kopieret materiale, men pålægger også internetudbydere at fungere som en slags vagtmænd over for trafikken i deres net – begge dele med ret uoverskuelige konsekvenser for både søgemaskiner, firmaer som TDC og Telia og for helt almindelige netbrugere.

Derudover handler ACTA bla. om kampen mod kopiering af fysiske varer – kopiprodukter – og medicin og meget andet.

Uanset indholdet, så er der mange som har kritiseret netop de hemmelige forhandlinger, hvor kun meget få aktører og primært de – der har interesse i at lave så stramme beskyttelsesregler for ophavsretshavere som muligt – er blevet hørt.

Det siger i hvert fald mange kritikere, heriblandt den respekterede Electronic Frontier Foundation og det franske site La Quadrature du Net, der har lavet et helt site om ACTA.

Også EUs ACTA-“rapportør” trak sig igår tilbage i protest mod de lukkede forhandlinger.

Er den så stemt igennem?
Nej, selvom EU har underskrevet aftalen, så skal den stadig godkendes af Parlamentet.

Derfor håber mange aktivister nu, at de kan nå at smide grus i maskineriet, ligesom man gjorde med SOPA og PIPA.

Aftalen skal efter planen ratificeres af Europa-parlamentet i juni måned.

Harddisken følger op på sagen i næste uges program…

LINKS:
EU-medlem Marietje Schaakes artikel om ACTA og hvad man stadig kan nå at gøre

Franske La Quadrature du Net’s ACTA-site

Tjen penge med din el-bil

Din elbil kan fungere som lager og tjene penge til dig, når du ikke kører i den

Hør udsendelse

Du sætter din bil til opladning om natten, hvor el er billigt. Du lader den sidde i stikket om dagen, hvor el er dyrt, fordi der er ekstra stor efterspørgsel og spidsbelastning. Om dagen fungerer din el-bil som lager for resten af el-nettet. Den el – du har købt billigt om natten – kan du sælge tilbage til el-selskabet for fire gange prisen om dagen. Du tjener altså penge på ikke at bruge din bil.

Sådan lyder fremtidsvisionen fra Taylor Reynolds, økonom i OECD med speciale i smart grids. Et smart grid er et el-net, der er koblet sammen med internettet, så det også kan bruges til kommunikation. I dette tilfælde betyder det, at elværket ved, hvor el-bilerne er, og hvor stor deres kapacitet er. El-nettet har indbygget intelligens, så man i spidsbelastningsperioder kan flytte rundt på forbrug og kapacitet og ikke behøver at fyre ekstra op under kraftværkerne. Det sparer penge og er skånsomt ved miljøet.

Taylor Reynolds’ favorit eksempel er det franske elnet, der med sine mange atomkraftværker er i stand til at oplade en million elbiler per nat, men så snart det bliver koldt, så er det slut – for så bruger folk strømmen til at varme deres huse op. Derfor skal der bygges et smartgrid, der kan udjævne spidsbelastningen på nettet.

Gigabit nettet
Ud over smart styring af vores elektricitet, får vi forbrugere et superhurtigt internet, der blandt andet byder på symmetriske internetforbindelser. Det kommer os til gavn, når vi oploader fotos og video: Når vi sidder på hjemmearbejdspladsen og skal have fat i dokumenter på arbejdspladsens servere. Eller når vi arbejder med cloud baserede services som Google Docs eller Microsoft Sky Drive. Hvis man har sine dokumenter liggende ude på nettet, så bemærker man, at det tager cirka 10 gange så lang tid at gemme et dokument, som det tager at åbne det.  Det er, fordi vi ikke har en symmetrisk forbindelse.

“Der er store fordele i at så mange lande som muligt får rullet fiberforbindelser ud til borgerne. Fiber er en teknologi, der har indflydelse på mange forskellige dele af samfundsøkonomien,” siger Taylor Reynolds.

Samfundet tjener også penge
Det handler især om de fire sektorer energi, transport, uddannelse og sundhed. De står tilsammen for 25 procent af økonomien. Hvis vi forbedrer effektiviteten i disse fire sektorer, så hjælper det hele samfundets økonomi. Et højhastighedsinternet kan understøtte disse sektorer og gøre dem mere effektive, så kan det betale for hele udrulningen af fiber til alle borgere og virksomheder.

Der er altså en god forretningsmodel i fiber. Selvom det koster mellem 5.000 og 15.000 dkr. per hjem, der bliver koblet på fiber, så vil omkostningerne være betalt hjem i løbet af ti år gennem produktivitetsgevinster, anslår Taylor Reynolds.

“Men det kræver, at både forbrugere og politikere bliver gjort opmærksom på fordelene ved fibernet,” siger den franske teleanalytiker Benoit Felten.

Han mener, at udbyderne af infrastrukturen – fx teleselskaberne –  ikke har været særlig gode til at fortælle, hvordan og hvorfor fiber er bedre en kobber. Deres salgsargument er blot, at det er det samme – bare hurtigere.

De færreste forstår gigabit
De eneste,  der lige nu virkelig forstår værdien af en fiberforbindelse er folk, der spiller computerspil online. Jo hurtigere din netforbindelse er – desto hurtigere er du i spillet.

“Der går en historien om, at ingen vil spille mod svenskerne i spillet HALO, fordi svenskerne er for hurtige. Det handler ikke om deres evner – men om superhurtigt  bredbånd i Stokholmsområdet. Det handler ikke spillernes hurtighed. Det handler om maskinen,” siger Benoit Felten.

Bedstemor får det hurtigste internet
Lige nu rulles fibernet hurtigst ud i udkantsområder og mindre byer. I storbyerne har man tilstrækkeligt hurtigere netforbindelser til, at man tror, at det ikke bliver meget bedre. Det er først, når folk begynder at besøge deres bedstemor i udkantsdanmark og prøver hendes fiberforbindelse, at de vil forstå, hvad det er, de går glip af, mener Benoit Felten.

Og så tilføjer han med bekymring i stemmen, at vores politikere er dem, der forstår mindst. De lovgiver om noget, de ikke bruger og ikke har forstand på. Hvilket er skidt, når man anlægger en informationsmotorvej til det 22. århundrede.

Ugens Harddisk: Fiber er overhalingsbanen på din informationsmotorvej

Hør udsendelsen

Vi er ikke i tvivl om, at motorveje har forandret vores samfund for altid. Tog, skibe og fly har gjort det samme.

Uden transportveje ville vores samfund bryde sammen – og vi mærker tingene knirke og knase, når vi fx sidder fast i trafikpropper.

Hvad vi måske ikke tænker på er, at når vi omsider er sluppet ud af trafikproppen på ringvejen og har sat os på kontorstolen med en kop frisk kaffe – så sider vi fast i den næste trafikprop.

Denne gang i informationsmotorvejens krybespor.

Morgendagens motorvej er fiber

Mængden af tjenester, der forbruger store mængder båndbredde vokser i disse år. Vi bruger videotjenester både privat og på arbejdet – og flere og flere af vores data ligger ude i skyen – på servere langt væk.

Det sætter de gamle kobberkabler under pres – altid går alt for langsomt, og kaffen bliver kold, mens vi sidder der og bander med musen i hånden.

Løsningen er lyslederkabler – fiber, som det kaldes i branchen.

Harddisken kigger nærmere på, hvad man kan bruge fiberforbindelserne til, og hvilke økonomiske og produktivitetsmæssige gevinster, vi kan opnå, hvis vi skrotter de 50-100 år gamle kobberledninger og lægger fiber ud til alle hjem og kontorer.

Vi skal have et GIGABIT netværk.

I programmet kan man møde Ron Littlefield fra byen Chattanooga (ja, dem med toget) der satser på at blive fremtidens fiberby, Trevor Reynolds der er økonom i OECD, og den franske analytiker Benoit Felten, der vel nærmest er fiber-evangelist.

It-nyheder: Facebook vil være hele internettet

Dagens It-nyheder handler især om konsekvenserne af de store ændringer på Facebook, men vi skal også kort høre om Amazons nye tablet – der måske kan tage kampen op mod iPad’en, og om arrestation af to formodede hovedmænd i hackerorganisationen LulzSec, som i foråret sendte Sonys Playstation Network i knæ.

4K er film i høj opløsning

Vi skal også kigge på en helt ny filmteknologi. De fleste af os har vel efterhånden prøvet de nye 3D film, men der er mere i vente. Det nye sort i filmbranchen er 4K.

4K er betegnelsen for billeder som er 4096 pixels i bredden og op til 2160 pixels i højden. Det giver 4 gange mere information i billedet, og det kan ses. Hvis billederne ellers er ordentligt produceret kommer man så tæt på et vindue til virkeligheden som man nogensinde har oplevet i biografen, siger Sonys 4K-specialist Oliver Pasch.

LINKS:
Fiberbyen Chattanooga
OECDs Taylor Reynolds skriver om fiber på sin Google Plus-profil
Benoit Felten arbejder i tele-analysefirmaet Diffraction

Internettet taler mange sprog

Hør interviewet med Tina Dam

Herhjemme tænker vi nok primært på internettet som noget der foregår på dansk og engelsk. Men der er – naturligvis – ligeså mange sprog på nettet som der er sprog i den fysiske verden.

Heldigvis har det i mange år været muligt at lave domæner med særlige tegn og alfabeter, som for eksempel de hjemlige æ, ø og å. I begyndelsen krævede det særlige plug-ins til browseren, men alle moderne browsere kan idag uden problemer læse de særlige danske bogstaver, kinesiske eller kyrilliske alfabeter, eller hvad det nu er.

For nyligt blev der så taget et stort skridt i retning af et endnu mere internationalt internet. Nu kan også domæne-efternavne (Top Level Domains, TLD) skrives med andre bogstaver end A-Z.

Domæne-efternavne på udenlandsk

“Det betyder fx at Kina udover .cn også har et domæneefternavn med punktum og så to kinesiske tegn, siger danske Tina Dam, der arbejder som senior director for Internationalized Domain Names hos ICANN. ICANN er den organisation som laver den øverste administration af domænenavne og IP-adresser.

ICANN’s fulde navn er Internet Corporation for Assigned Names and Numbers.

Udover Kina har indtil videre også de Arabiske Emirater, den Russiske Føderation, Egypten og Saudiarabien fået domæne-efternavne med særlige tegn, og flere forventes at følge efter i de kommende måneder. De skal selvfølgelig alle godkendes og oprettes hos ICANN før de lokale befolkninger kan tage dem i brug.

Fordelen er selvfølgelig at man nu som fx kineser eller araber kan skrive de tegn man kender i forvejen.

“Forestil dig, at du som dansker skulle forsøge at navigere på et internet kun med kinesiske tegn, som oven i købet ikke findes på dit tastatur,” siger Tina Dam.

Det bliver også nemmere at markedsføre sig i disse lande hvis man fx i avisannoncer eller tv-reklamer gerne vil henvise til en hjemmeside, og nu altså kan skrive den præcise adresse på det lokale sprog.

Større opsplitning

Offentliggørelsen af de nye internationale domæne-efternavne er nogle steder blevet mødt med bekymring, for vil det nu betyde en større opsplitning af nettet? Men Tina Dam tvivler på det vil gøre den store forskel i den retning.

“Vi har i forvejen masser af hjemmesider på fx kyrillisk, det nye er sådan set bare at hele webadressen nu også står på kyrillisk – det betyder ikke at russere nu vil isolere sig, men at det bliver nemmere at navigere og kommunikere indenfor de lokale sprog,” siger hun.

LINKS:
Tina Dam hos ICANN
Wikipedia om Internationale Domæne Navne