Skærm-instrumenter giver nyt liv til elektroniske koncerter

AsbjoernLaurberg-20080923-230321-IMG_0682Hør Harddisken med mixiTUI (ca 41’10)

Hvis man har været til koncert af elektronisk tilsnit har man sikkert også oplevet at musikernes sceneoptræden kan være temmelig indadvendt. Det er ofte noget med en eller flere hættetrøjeklædte halvnørder, der gemmer sig bag en række laptops og andet gear.

Men den slags er ikke altid tilfredsstillende, hverken for publikum eller musikerne selv, og derfor har man i en del år efterhånden forsøgt at udvikle elektroniske instrumenter der på samme tid kan give musikerne nye muligheder og publikum en større indsigt i hvad der foregår på scenen.

Kontrolleret kaos og nye grænseflader

Det kan fx være et instrument som en Kaoss Pad, hvor lyde og musik kan afspilles og manipuleres blandt andet med en trykfølsom skærm midt på apparatet.

Der er også blevet udviklet forskellige versioner af såkaldte musikalske klodser – terninger, der kan kommunikere trådløst med hinanden og som afspiller forskellige lyde og sekvenser alt efter hvordan de bliver anbragt i forhold til hinanden.

Teknologier som Kaoss Pad og musikalske klodser er en del af det felt man kalder Tangible User Interfaces (TUI) – brugergrænseflader der har et taktilt element. Det vil sige at man istedet for bare at bruge tastatur og mus som i traditionelt musiksoftware på en computer, så flytter man i TUI-systemer klodser, trykker direkte på en skærm eller noget helt tredje.

Koncertbonus

mixiTUI er et dansk bud på sådan et system. Det består af en stor skærm, der ligger ned, og så en række flade klodser som man kan lægge på skærmen. Skærmen registerer hvilke klodser der ligger hvor, og hvordan de er drejet, og det er via den medfølgende software med til at styre musikalske sekvenser og lyde.

I modsætning til musiksoftware på almindelige computere gør et system som mixiTUI det muligt for musikere at interagere mere intuitivt og umiddelbart med musikken – og så giver det også en ekstra bonus for publikum under koncerter, der meget nemmere kan følge med i musikerens arbejde når han flytter klodser rundt på skærmen.

mixiTUI er udviklet af Esben Warming, der i 2008 lavede systemet til sit speciale på Københavns Universitet. Siden har det været fremvist flere gange i 2009, blandt andet med musiker Mads Kjær Pedersen til at demonstrere hvordan man bruger mixiTUI.

Reklamer

Swype gør det lettere at skrive på mobilen

swype
Hør Harddisken om Swype og andre alternative mobil-interfaces

Swype er en ny måde at skrive tekst på en mobil med trykfølsom skærm. Istedet for at taste hvert enkelt bogstav trækker man fingerspidsen henover bogstaverne i ordet i én, flydende bevægelse. Teknikken skulle gerne gøre det nemmere og hurtigere at indtaste tekst, håber Swype. Og det gælder ikke bare mobiltelefoner.

– Teknologien bag kan også bruges på større trykfølsomme skærme og endda på opsætninger ligesom Wii spillekonsollen, hvor man med en trådløs fjernbetjening viftende foran sig kan pege og taste på et virtuelt keyboard på tv-skærmen, næsten ligesom med en mus på computeren, fortalte talsmand Mike McSherry på Mobile World Congress i Barcelona i februar.

En afløser for T9
Swype er grundlagt af Cliff Kushler, en af udviklerne af den intelligente mobilordbog T9, som de allerfleste sikkert har prøvet.

T9 – tekst-input på 9 taster – er primært beregnet til klassiske mobiltelefoner, hvor man jo skal bruge de 9 numeriske taster til på en eller anden måde at skrive bogstaver. Det fungerer ved at man trykker på de taster hvor det bogstav man vil skrive befinder sig, men uden at skulle taste tre gange på 1 for at få c.

Så hvis man gerne vil skrive ‘hej’ taster man 4-3-5, og så gætter den indbyggede ordbog på ord der kan laves af bogstaverne på de tre taster i netop den rækkefølge – og i dette tilfælde vil ‘hej’ nok være et af de mest benyttede…

Det er ikke nødvendigvis noget der gør at man har lyst til at skrive lange tekster, men det hjælper i hverdagen.

Flydende bevægelser på fuldt tastatur
Swype griber tingene an på en anden måde. På smartphones med trykfølsomme skærme kan man nemlig få plads til et fuldt tastatur, et såkaldt QWERTY med alle bogstaver, til gengæld er de enkelte taster små og det kan være svært at ramme præcist. Og det gør Swype noget ved!

Som nævnt trækker man bare fingerspidsen nogenlunde henover bogstaverne i den rigtige rækkefølge, og så gætter softwaren på hvilket ord man vil skrive. For at skrive et nyt ord løfter man fingeren og sætter den på det første bogstav i det nye ord.

På mobilkongressen i Barcelona var der flere muligheder for at prøve Swype, både med trådløs mus og mobiltelefon – og umiddelbart var det ganske lige til at bruge. Så længe man har forstået det grundlæggende princip og i øvrigt nogenlunde ved hvor bogstaverne er henne på et almindeligt qwerty-tastatur, så er det bare at gå igang.

Teknologien bag er dog alt andet end enkel, fortæller Mike McSherry, talsmand fra Swype.

– Algoritmerne bag softwaren skal både tage hensyn til fingerens bevægelse over skærmen, manglende præcision i valg af bogstaver, udvælgelse af ord fra den interne ordbog og meget mere. Det er en ekstremt kompleks proces, og det har taget næsten 7 år at udvikle, siger han.

Hvornår kan vi prøve?
Men det er jo ikke nok at have teknologien og algoritmerne på plads – der skal også være forretning i tingene.

Mike fra Swype fortæller at producenter som Nokia, Samsung og japanske NTT Docomo har skudt penge i foretagendet, og de har også lavet aftaler med både teleoperatører og flere hardwarefirmaer om at indkorporere teknologien i mobilerne.

Swype er ikke det eneste firma der forsøger sig med den slags input – man kan blandt andet få programmet Shapewriter til både iPhone, Windows Mobile og Android-telefoner – og der er er mange udfordringer på vejen. Ikke mindst kan det være svært at ændre folks vaner.

Men på Swype håber man at man med sin algoritme, sin erfaring og ikke mindst aftalerne med producenter og operatører ligger lunt i svinget, og man regner med at se de første mobiler med Swype-software i handelen inden sommer.

LINKS:
Swype
Shapewriter – et lignende system
Om T9 på Wikipedia