Watson vandt!

Sig pænt godmorgen til vores nye herskere! Skynet er på vej! Robotterne kommer!

Ah, helt så slemt er det måske ikke, men i hvert fald lykkedes det igår for IBM at gentage succesen fra 1997, da den Jeopardy!-spillende computer, Watson, slog de to bedste menneskelige spillere også i den tredje runde.

I 1997 handlede det mest om benhårde beregninger, da Deep Blue slog Kasparov i skak, men denne gang handlede det om paratviden, sprogforståelse og gambling, og computerne er nu for alvor på vej ind på vores territorie…

Mashable har et resumé her, og her kan du se video:

Tredje dag, del 1:

Tredje dag, del 2 – allersidste omgang:

Reklamer

The Big Showdown – Watson mod mennesket i Jeopardy!

UPDATE NEDERST!: I sidste uges program fortalte vi om Watson, IBMs supercomputer der med avanceret sprogforståelse og vidensanalyse skal forsøge at tage kampen op på to af de bedste Jeopardy-spillere, Ken Jennings og Brad Rutter.

Læs og hør mere her.

Selve konkurrencen forløber 14.-16. februar, og allerede nu kan man se første runde (fra mandag aften dansk tid) på YouTube.

Jeg skal ikke afsløre hvordan det er gået foreløbig – det må man selv finde ud af… Men det er vildt!

UPDATE: Tirsdags resultater er også inde – igen med masser af spænding og nogle overraskende situationer. Læs mere på IBMs blog her. Se video fra dag 2 nederst.

Første del:

Anden del:

Dag 2 – del 1:

Dag 2 – del 2:

Robotten svarer på alt

Hør udsendelsen Watson skal slå mennesker i Jeopardy

I 1997 vandt IBM’s skak-computer Deep Blue over stormester Garry Kasparov.

I næste uge forsøger IBM at overgå triumfen fra dengang, når supercomputeren Watson stiller op mod de bedste menneskelige spillere i quiz-programmet Jeopardy.

Det overordnede mål er at kunne tale med computeren, som om den var et menneske, siger David Gondek fra IBM. Men istedet for “bare” at gå igang med at bygge en maskine, der kan dét, så har folkene på IBM valgt at gøre udfordringen lidt mere interessant med en konkurrence mod mennesker, ligesom slaget mod Kasparov i ’97.

Jeopardy er et godt sted at begynde, fordi et skridt på vejen mod den naturlige samtale er at lave systemer, der kan forstå spørgsmål og svare, i hvert fald så længe spørgsmålene holder sig indenfor bestemte rammer.

Men der er masser af udfordringer på vejen mod en computer, der kan forstå vores sprog og svare, når vi spørger…

I it-nyhederne ser vi på iPad-avisen The Daily, der blev præsenteret i sidste uge, vi fortæller om Nokia-direktøren Stephen Elops memo til de ansatte, og så vender vi den nyeste udvikling i sagen om Wikileaks-stifteren Julian Assange.

Til sidst i programmet skal vi møde manden bag OpenLeaks, sitet der skal konkurrere med det temmelig kontroversielle WikiLeaks, når det handler om at give såkaldte whistleblowers mulighed for at offentliggøre hemmeligt materiale uden at afsløre deres egen identitet.

LINKS:

Watson

Center for Sprogteknologi

OpenLeaks

Nokia

The Daily

WikiLeaks

Menneske mod maskine – nu i Jeopardy!

Hør udsendelsen om Watson

Den 14. februar mødes menneske og maskine i runde 2 i den fortsatte kamp om hvem der er klogest her på planeten.

Det sker når IBMs supercomputer Watson møder de to bedste menneskelige spillere i quiz-programmet Jeopardy.

En gentagelse af succesen?

For IBM er det en chance for at gentage triumfen fra 1997, hvor computeren Deep Blue slog stormester Kasparov i skak. For de menneskelige deltagere Ken Jennings og Brad Rutter er det måske en chance for at redde menneskeracens ære – for en stund, i hvert fald.

Det store perspektiv for folkene på IBM er at udvikle computere der kan forstå almindeligt talt og skrevet sprog, så de kan udvikle maskiner der er nemmere og mere intuitive at bruge.

Min computer forstår mig ikke…

– Computere er idag ikke særligt gode til sprog. Man kan lave gode søgemaskiner, men de leder bare efter ord, og forstår ikke det de finder, siger Ph.D David Gondek, der er en af IBM-programmørerne bag Watson.

I flere år har de arbejdet med at øge computerens sprogforståelse, og nu skal det altså testes i Jeopardy.

Watson arbejder som et menneske

Men det er ikke noget med bare at lade Watson få adgang til Wikipedia og resten af nettet så den kan søge svaret. Det ville være snyd. Watson må ligesom sine menneskelige modstandere starte med et begrænset videns-korpus.

I alt har man inden konkurrencen fyldt tekst – leksika, hjemmesider, bøger, journaler, aviser, artikler og meget mere – til hvad der svarer til omkring 200 millioner sider ind i Watson.

Når så Watson skal svare på et spørgsmål graver den sig igennem sin analyse af den information, ret parallelt til hvordan de menneskelige Jeopardy-deltagerne tilegner sig viden og – forhåbentlig – henter den frem af hjernekisten i det rette øjeblik.

Hvem vinder?

Watson består af et massivt system af sammenkoblede Power7-systemer, med knap 3000 processorer og 15 terabyte RAM. Alligevel er David Gondek og kollegerne ikke sikre på at Watson er den stærkeste.

– Vi kender ikke kategorierne på forhånd, og det gør os lidt nervøse, siger han. For selvfølgelig er der ting Watson er god til og ting han er mindre god til. Så der er også held med i spillet.

I en prøverunde fornylig (se nedenfor) klarede Watson sig dog glimrende, og i de fleste af de seneste forsøg har han vundet. Derfor går de fleste også ud fra at Watson vil vinde i næste uge.

Computeren der forstår hvad vi siger

Nu er der selvfølgelig i en vis grad tale om PR.

Men ligesom skak-sejren over Kasparov i 1997 gav masser af opmærksomhed ikke bare til IBM men til forskning i kunstig intelligens og avancerede computersystemer mere generelt, så håber man på en tilsvarende reaktion denne gang, uanset om Watson så vinder eller ej.

– Og det overordnede mål er at kunne tale med computeren som om den var et menneske, siger David Gondek.

LINKS:

IBMs Watson-site – masser af info og video om projektet

Hør Harddisken fra 9. februar – med meget mere om Watsons Jeopardy-udfordring