Ugens Harddisk: På jagt efter Silicon Valley

Hør udsendelsen
Silicon Valley er hele verdens tech-Mekka.

Men hvorfor er en jordskælvstruet landtange i det aller-vestligste USA blevet et hotspot fuld af entreprenører, penge, computerproducenter og ideer?

Er det klimaet, juraen eller måske arven fra de eventyrlystne guldgravere?

Harddisken jagter svaret på, hvorfor Silicon Valley blev Silicon Valley.

Vi taler med historikeren Piero Scaruffi, med danskeren Martin Frid-Nielsen, med iværksætteren Steve Blank og med analytikeren Om Malik.

Og så besøger vi et par af de steder som er en slags historiske mindesmærker i Silicon Valleys brogede fortid, nemlig HP’s garage og Xerox PARC’s anonyme kontorbygninger.

LINKS:
Læs uddrag fra Piero Scaruffis bog om Silicon Valley
GigaOm – teknologiblog i Silicon Valley
Martin Frid-Nielsens firma Soonr
Intel-museet i Santa Clara
Iværksætter og forfatter Steve Blank
Harddiskens lyddagbøger fra Silicon Valley

MEDVIRKENDE:
Piero Scaruffi
Om Malik
Martin Frid-Nielsen
Tom Waldrop
Steve Blank

Reklamer

Hvordan blev Silicon Valley verdens tech-centrum?

HP-garagen som kaldes "Silicon Valleys fødested"

Historiker Piero Scaruffi har – sammen med Arun Rao – skrevet en bog om Silicon Valleys historie, og har set på hvorfor et forholdsvis ubemærket område med tiden udviklede sig til at blive hele verdens tekno-Mekka?

Det handler både om immigranter, om militærpenge, om guldgravere – og om tilfældigheder.

Som optakt til næste uges Harddisken, der netop kommer til at handle om Silicon Valleys historie – og om hvordan tingene ser ud idag og hvor de er på vej hen – kan man her lytte den lange udgave af interviewet med Piero Scaruffi.

NB! Interviewet er på engelsk – den efterbehandlede og nedredigerede udgave med danske mellemlæg kan altså høres i næste uges Harddisken.

Glemmer du, så husker dit personlige arkiv på nettet

Screenshot fra EgoArchiveMange kender nok situationen med at man besøgte en vigtig webside i sidste uge, men glemte at sætte et bogmærke så man kunne finde det igen.

Eller at en af vennerne lagde en video på Facebook, som nu forlængst er forsvundet i informationsstrømmen.

Man kan selvfølgelig forsøge sig med Google, men dér bevæger man sig pludselig ud i millioner af hjemmesider istedet for de hundreder eller højst tusinder af sites man selv har været inde på.

Og hvad gør man så?

Ja, hvis det står til østrigerne Max Kossatz og Gerald Bäck, så tyer man straks til EgoArchive – deres bud på en slags personlig Google-tjenste, der kun søger i netop DIN historie.

Det personlige arkiv

Når man er oprettet som bruger og er logget ind, så kører EgoArchive bare i browseren i baggrunden.

– EgoArchive snupper al tekst fra de sider man besøger og et hurtigt snapshot af siden – og knytter man sin Twitterkonto og sin Facebookprofil til tjenesten oven i, så kan man også søge i tweets og Facebook-opdateringer, siger Max Kossatz.

Bogmærker på steroider

Der findes naturligvis i forvejen mange måder at forsøge at holde styr på sin surfhistorie og på de sider man regner med at man gerne vil besøge igen.

Man kan helt basalt jo bruge browsernes indbyggede bogmærker – hvor tingene blandt andet kan organiseres i mapper under forskellige emner og så videre – men det er ikke ideelt, mener Gerald Bäck.

– Browserhistorikken gemmer kun webadresser og titler på siderne, og er i øvrigt kun tilgængelig på éns egen maskine, mens EgoArchive altså gemmer alting på nettet, siger han.

Man kan også bruge en af de mange webtjenester som del.icio.us eller Diigo, hvor man gemmer siderne (eller billeder eller klip fra teksten) under sin profil på sitet.

Det betyder at alle éns bogmærke er tilgængelige hvorsomhelst fra – hvis man altså logger ind på tjenesten – men det kræver stadig at man huskede at gemme siden da man besøgte den. Og det smarte ved EgoArchive er altså, at man ikke løbende skal vurdere om man skal kunne finde en bestemt side igen senere.

Ikke rigtigt social endnu

Til gengæld er EgoArchive lidt bagefter når det gælder sociale muligheder. Del.icio.us har et kæmpe netværk af brugere, som deler deres bogmærker og tips til spændende sider med hinanden, og Max og Gerald er først for nylig begyndt at bygge dele-features ind i deres tjeneste.

Selv siger de, at det er fordi deres fokus har været på stabilitet og ikke mindst sikkerhed.

– Vi går meget op i privatliv, og vi har villet sikre at dine data kun kan bruges af dig – indtil du altså selv vælger at dele dine bogmærker, siger Max Kossatz.

Hør mere om de personlige data vi gemmer på nettet og hvem der kontrollerer dem – i Ugens Harddisken

Museet hvor man gerne må spille på computer

Museumsverdenen har lige fået et ordentligt skud adrenalin her i Berlin, hvor computerspillene nu har fået deres helt eget tempel.

Computerspielemuseum åbnede for få måneder siden i fornemme lokaler på Karl-Marx-Alle, den store boulevard i det tidligere Østberlin hvor soldater og krigsmaskiner gik på parade.

Nu er det virtuelle krigere – og de kasser de lever i – der er stillet frem til skue. Og hvilket skue!

Fra tyrk til 3D

Vi kommer hele vejen fra Den Mekaniske Tyrk – et af de første eksempler på at mennesker spiller med maskiner – op til de nyeste super-realistiske skydespil som Call of Duty.

På vejen besøger vi prototypen til den første rigtige videospil-konsol Odyssey, klassikere som arkadespillet Space Invaders, og nyere påhit som Nintendo’s Wii.

I de lyse og indbydende lokaler er der udover den kronologiske gennemgang af computerspillets historie også tematiserede afdelinger, hvor man kan finde lærings-spil, spiltilbehør og meget mere.

Leg og læring

Og så er der selvfølgelig masser af steder hvor man selv kan prøve at spille.

Det begynder med det ultrasimple tændstikspil, der er en rekonstruktion fra en af 50’ernes tyske ‘elektronhjerner’ og slutter med fuldfed 3D-extravaganza med WipeOut HD på Playstation 3.

Har man selv proppet mønter i de forslugne maskiner på grillbaren, nørdet med en Commodore 64 eller viftet med armene i Wii Sports er et besøg på Computerspielemuseum et absolut must, næste gang man er i Berlin!

LINK:
Computerspielemuseum