Harddisken uge 47: Robotter i hverdagen

Mennesker og robotter skal kunne arbejde tæt sammen, næsten som var robotterne også kolleger af kød og blod

Hør udsendelsen

Når det handler om robotter er vi stadig i de private hjem ikke kommet meget længere end støvsugere, og ved samlebånd i fabrikker er robotter stadig maskiner mere end menneskelignende hjælpere.

Men det amerikanske robotfirma Rethink Robotics vil lave en mellemting – en billig robot ved navn Baxter, som er nem at oplære, som fortæller om den har forstået sin opgave, og som især skal hjælpe små virksomheder med at holde gang i produktionen.

Ideen er – udover at teknologien altså skal være billig og nemt at bruge – at mennesker og robotter skal kunne arbejde tæt sammen, næsten som var robotterne også kolleger af kød og blod.

Udover Baxter selv skal vi også besøge et biokemisk laboratorium på MIT i Boston, hvor robotter og mennesker allerede arbejder tæt sammen – og så skal vi møde de måske lidt mere eksperimentelle folk bag Momentum Machines, som er igang med at bygge en maskine, der kan lave en klassisk hamburger fra start til slut helt uden menneskelig indblanding.

I vores gadgetnews har Nikolaj Sonne taget et par bærbare computere med i studiet – en af dem er med det nye Windows 8, og den anden er en Chromebook fra Google, der stort set udelukkende fungerer i en webbrowser.

I it-nyhederne handler det blandt andet om Googles Streetview-biler og om nye mobilstyrestemer fra både Mozilla og ex-Nokia-udviklere.

Til sidst i udsendelsen skal vi i virkeligheden tilbage til temaet menneske-maskine, når vi møder en flok gale amerikanere i et firma, de kalder Chaotic Moon, hvor de blandt andet har bygget et skateboard, der kan styres med hjernebølger!

LINKS:

Schreiber-laboratoriet

Rethink Robotics

iRobot

Momentum Machines

Universal Robots

Chromebook

Chaotic Moon

Gør nettet verden mindre?

Lever vi alt for meget i vores egen lille verden, selvom vi bruger det meste af vores tid med Facebook og Google på internettet?

Det mener den amerikanske forfatter og foredragsholder Eli Pariser. Han har døbt fænomenet filterboblen.

“Filterboblen er dit eget personlige univers af information, som internettet i stigende grad skaber for dig i takt med, at du bevæger dig fra website til website,” siger Eli Pariser.

“Tidligere havde vi en opfattelse af, at websites så ens ud for alle, men i dag kan de tilpasse deres indhold til, hvad de ved om dig, så de fremstår unikke og anderledes for hver enkelt bruger. De giver dig den information, de tror, du vil have, baseret på de oplysninger, de har indsamlet om dig.”

Nettet husker din færden
De oplysninger er en blandet pose, der består af data, som du selv har givet websitet – fx Facebook, der i de fleste tilfælde kender vores alder, bopæl, ægteskabelige status, køn og vores religiøse og politiske overbevisning.

I den blandende pose finder vi også vores adfærd på nettet.

Hvilke sites besøger du, hvilke links klikker du på, hvilke videoer ser du på på YouTube, hvilken musik hører du på Spotify, hvilken e-butikker besøger du og handler i. Og hvilke af dine kontakter har du størst interaktion med på Facebook eller på e-mail og chat?

Baseret på hvad websitet har adgang til fra din blandede pose af data, strikkes en side sammen til dig, som burde ramme i plet af dine interesser.

“Hvis du køber dine bøger hos Amazon, så får du at vide, at hvis du kan lide en ny krimi af en bestemt forfatter, så kan du nok også lide denne krimi af en anden eller samme forfatter. Det samme mønster kan man bygge op med nyheder, og det giver nogle interessante demokratiske udfordringer,” mener Eli Pariser.

God service eller ubehagelig snagen
Men omvendt er det vel også meget praktisk og ganske god service at få serveret ting, som interesserer én?

“Det kan være meget bekvemt. Men de her virksomheder skubber på denne udvikling, fordi de vil have dig til at besøge deres sites og klikke på deres annoncer. Derfor giver de dig naturligvis det, de tror, du vil have. Udfordringen er, at du formodentlig modtager information, der understøtter og bekræfter dit verdenssyn og ikke udfordrer dig, så du bliver hængende i filterboblen og ikke stifter bekendtskab med verden udenfor,” sige Eli Pariser.

Vi skal have kontrol med filtre
Eli Pariser frygter, at algoritmerne bag sociale medier og søgemaskiner med tiden vil vide mere om os, end vi ved om os selv. Derfor får boblen en selvforstærkende virkning.

For at sprænge boblen skal vi selv have kontrol over filtrene og virksomhederne skal gøre dem mere gennemsigtige, mener han.

“Det store problem er, at vi stoler på at Google og andre giver os viden – men de giver os kun det, vi gerne vil høre, eller det, de mener, vi har behov for at høre for at få bekræftet vores verdenssyn,” lyder kritikken fra Eli Pariser.

Så meget strøm bruger dit datacenter

Hør udsendelse

Et moderne datacenter kan bruge lige så meget strøm som hele Odense

Store datacentre bruges til alt fra simpel email til avancerede multimedieprogrammer og komplette firmaløsninger i form af regnekraft, lagerplads og software. Alt dette bliver centraliseret og vedligeholdt, så den enkelte bruger kan nøjes med en almindelig computer eller smartphone og en god netforbindelse derhjemme eller i firmaet, og slippe for besværet med at købe, opsætte og udvide sine egne servere og softwarepakker.

Cloud computing giver masser af muligheder – fleksibilitet og besparelser ikke mindst – men der er også en mere eller mindre skjult bagside, mener kritikere.

De store datacentre bruger nemlig også rigtig meget strøm, både til at køre serverne og til den køling som skal sikre, at de mange computere ikke bliver for varme og går i stykker.

Men det er ikke nok at flytte centrene til kølige lande højt mod nord – vi er også nødt til at fokusere på, hvor energien kommer fra, fordi enhver besparingsgevinst i effektivisering lynhurtigt bliver ædt af datacentrenes kolossale vækst.

I ugens nyheder taler vi om Folketinget og ministerierne, der ikke har styr på de cookies på deres hjemmesider, der tracker brugere, om WikiLeaks der er blevet uvenner med Anonymous og om pengene – eller manglen på samme bag musiktjenesten Spotify.

Links:

Video er vejen til lærdom

Der er blevet løst over en halv milliard opgaver på Khan Academy, der udbyder videolæring

Hør udsendelse

Videokurser hitter på nettet. Lige fra kurser der erstatter den gammeldags brugsanvisning til matematik i gymnasiet og avancerede universitetskurser i at programmere robotbiler sammen med Googles topingeniører.

Det hele startede med, at Sal Khan skulle hjælpe sin kusine med matematik lektierne. Det eneste problem var, at han sad i Boston i det nordlige USA, og hun sad langt sydpå i New Orleans. Derfor lagde han sin matematikhjælp ud på YouTube.

Det var der også andre, der opdagede og i takt med at Sal Khan lavede flere videoer med matematikhjælp, så fik han også flere og flere seere. Det endte med, at han kvittede sit job i en hedgefond, flyttede til Californien og stiftede Khan Academy, som en non-profit organisation.

Bill Gates fik lektiehjælp
En af brugerne på Khan Academy var Bill Gates – stifter af Microsoft og USA’s rigeste mand. Han brugte Khan Academy sammen med sin datter og blev så fascineret, at han investerede i Sal Khans virksomhed. Det gjorde Google også, og i dag er der 30 ansatte i Khan Academy, der holder til i nogle ret nedslidte kontorlokaler lige overfor togstationen i Mountain View – en velfriseret, søvnig Silicon Valley by, der også huser Googles hovedkvarter.

Sal Khan er ikke selv på kontoret denne varme junidag, så vi får historien af Shantanu Sinha, der har kendt Sal Khan siden de var skolekammerater. Han forlod for to år siden konsulentfirmaet McKenzie for at blive driftsdirektør i Khan Academy, hvis mål er at bygge en ny form for uddannelse for alle mennesker i hele verden. Og med op mod seks millioner månedlige brugere og en halv milliard løste opgaver – må man sige, at de er godt på vej.

“Den nuværende model for, hvordan vi laver undervisning har for meget samlebåndstankegang i sig,” mener Shantanu Sinah.

“Læreren holder enetale for en stor gruppe elever, klokken ringer, og de bliver sendt videre til en ny enetale. For 100 år siden var metoden god nok, men nu har internettet har ændret alt. For en meget lav udgift kan man kommunikere med milliarder af mennesker. Computeren har uendelig tålmodighed til at arbejde med den enkelte elev, der for fuld fokus. I modsætning til læreren – så eksisterer den enkelte elevs sidemand nemlig ikke for computeren.”

10-årige løser 9. klasses pensum
På den ene side er Khan Academy selvstudium, på den anden består det af video undervisning og interaktive opgaver, hvor læreren har et dybt indblik i, hvordan det går med den enkelte elev. Læreren kan få et meget præcist billede af, hvad eleven helt konkret kæmper med af problemer. Og kan hjælpe med at løse dem, så der ikke opstår et sort hul i elevens viden, som kan blive et problem senere.

Shantanu har et eksempel på en gruppe elever i 4. klasse, der hurtigt avancerede til 9. klasses niveau. De kørte bare derudaf mens læreren kunne koncentrere sin tid i klasselokalet om at hjælpe de elever, der havde lidt sværere ved pensum. Samtidig er Khan Academy også et opgør med den passive elev, der bare skal sidde stille lytte til en lærer.

“Hidtil har man taget sin eksamen i slutningen af året. Og hvis eleven fik en dårlig karakter, ja så vidste man at vedkommende nok ikke havde lært eller forstået så meget. Men den slags skal opdages og ordnes meget tidligere i skoleåret, så eleven til eksamen faktisk kan sit pensum,” siger Shintanu Sinha.

Lær at lave kunstig intelligens på syv uger
I efteråret 2011 vakte det international opsigt, da to professorer fra Stanford University i Californien udbød et studie i kunstig intelligens som videokursus. Kunstig intelligens er hardcore computerprogrammering, hvor man skal have check på sin matematik. Alligevel meldte 160.000 mennesker fra 190 lande sig til kurset. Manden bag – professor Sebastian Thrun – besluttede sig for at gå solo og skabe et helt nyt videobaseret universitet, som han kalder Udacity.

Sebastian Thrun er også manden bag højt profilerede projekter hos Google som den selvkørende bil og Google Glasses – det smarte par briller, der fungerer som trådløs computerskærm. Han er træt af at høre sig selv og andre professorer fremstå som orakler i auditoriet.

“Auditoriet er uinspirerende. En professor fortæller, hvor klog han er. Det er næsten som at tabe sig gennem at se andre lave gymnastik,” mener Sebastian Thrun.

For Sebastian Thrun handler det om at sætte den studerende på arbejde. Når han underviser i at programmere kunstig intelligens til en selvkørende bil, så skal eleverne selv programmere, fordi det fremmer læringsprocessen.

Kan software rette opgaver?
Eftersom Sebastian Thruns hjemmebane er kunstig intelligens, så er det klart, at det også spiller en rolle i hans ideer om det 21. århundredes universitet.

I den store vision skal systemet tilpasse sig den enkelte studerende. Hvis man løser de to første opgaver hurtigt og nemt, så skal systemet hurtigt bringe én videre til et højere niveau, som passer én. De dygtige elever skal straksbelønnes og hurtigt gennem systemet. Men de svagere elever skal også have mere hjælp til at forstå ting som kan være svære for dem og give flere opgaver indtil eleven har vist at han eller hun har opnået de tiltænkte kundskaber.

Men selve den basale model i e-learning er også en udfordring. Kan man bruge robotter til at rette opgaver i fag som historie eller til at rette essays? Eller skal der hyres i tusindvis af undervisningsassistenter til at klare opgaven?

Der er masser af udfordringer – men Sebastian Thrun tøver ikke – han har for eksempel et syv ugers kursus, hvor man lærer at programmere en selvkørende bil – det er ikke viden, man direkte kan overføre på sin egen bil – men man kan lære det basale, som han siger.

Også for 80-årige
Shantanu Sinha troede, at Khan Academy henvendte sig til folkeskoleelever, men deres data og breve fra brugerne fortalte dem, at det er alle aldersklasser.

“Der er mange voksne, som tænker, det der forstod jeg aldrig rigtigt, da jeg gik i skole – og så checker de det på Khan Academy. Der er også mange forældre, som skal hjælpe med lektier, men de har selv glemt, hvordan man gør. Jeg fik en mail fra en 80-årig mand, der skrev, at han havde løst alle opgaver på Khan Academy, og at hans hjerne aldrig havde virket så frisk før – 60 år efter at han gik ud af skolen”, griner Shintanu Sinha.

LINK

ReStudy – det danske svar på Khan Academy

Dronerne kommer

Hør udsendelse

Der kommer flere droner i det danske luftrum

Hvis man siger DRONE – så tænker nogle måske på en hanbi – men i dag tænker de fleste jo nok på ubemandede fly, der svæver rundt i luften over Afghanistan og Pakistan og bomber formodede terrorister. Og med jævne mellemrum rammer ved siden af eller bomber ganske uskyldige mennesker.

Derfor har droner fået et kedeligt ry, som en skræmmende robotteknologi som mange helst vil være foruden. Men droner er faktisk meget mere end ubemandede bombefly. De bruges i stigende grad til civile formål af private firmaer, og så er der en stor hobbykultur af folk, der bygger deres egne droner og flyver med dem i deres fritid.

Gråzone
Men droner bevæger sig også lovgivningsmæssigt i en gråzone. Hvad må man med en drone, der kan være utroligt teknisk avanceret og flyve uden at være styret af en menneske og sende video hjem til sin ejer. Det skaber problemer for privatlivets fred i baghaven – og så er der også lige det med sikkerheden, hvis de falder ned.

I dagens udgave af Harddisken sætter vi fokus på droner – der er nemlig flere af dem i Danmark – end man måske tror. Danmark er ligefrem på vej til at blive centrum for testflyvning med droner.

Gadgetnyheder
Nikolaj Sonne har testet den nye Google tablet computer Nexus 7 – hør hans dom.

LINKS:

Skyview

Kald på din robotbutler

Din mobil ligner måske ikke en butler, men den kan mange af de samme ting

Hør udsendelsen

Drømmen om en robotbutler er næsten lige så gammel som ideen om robotterne selv.

Men indtil videre har de ladet vente på sig – måske på nær robotstøvsugere.

Til gengæld har vi så fået software og mobilprogrammer, der i hvert fald forsøger at hjælpe os i hverdagen, med påmindelser, todo-lister, menuer, der tilpasser sig de funktioner, vi oftest bruger, og så videre.

Med de nyeste smartphones tager dén udvikling et stort skridt fremad – for mobilerne er udstyret med massevis af regnekraft og sensorer, der tilsammen – måske – kan gøre dem til næsten perfekte intelligente, digitale assistenter i hverdagen.

De intelligente assistenter behøver dog ikke bo i mobiltelefonerne. Der er jo meget andet omkring os, der efterhånden har indbygget både computerkraft og netforbindelse.

I dagens program fortæller vi om kontekst-følsom teknologi, mobil-sensorer, digitale assistenter og rullende smartphones, når vi blandt andet møder folkene fra Sense Observation Systems, Copenhagen Institute for Interaction Design og Better Place.

I it-nyhederne handler det blandt andet om Googles wifi-snifferi, organdonorer på Facebook og digitalisering i det offentlige Danmark.

Links

Kontekst-opmærksomhed i teknologi

Microsofts bud på styresystem til de smarte omgivelser

og fuld artikel: http://research.microsoft.com/pubs/157701/homeos.pdf (pdf)

God artikel om kontekst-afhængig software

OSCAR – Better Places bil-platform

Videopræsentation om intelligente billedrammer

Copenhagen Institute of Interaction Design

Frog Design – arbejder også med computerkraft i omgivelserne

LEGO hitter hos Google-nørder

Vinderen havde larvefødder

Hør udsendelse

Lego er ikke kun et hit hos børn. Også de ansatte hos Google elsker at lege med de kulørte klodser – dog helst i form af robotter fra Lego Mindstorms.

Dennis arbejder for Lego. Og han har en skuldertaske med et meget stort Lego logo. Den tiltrækker sig opmærksomhed i Texas. Vi mødes flere gange tilfældigt til SXSW Interactive – den store festival for interaktive medier, film og musik, der hvert år i marts finder sted i Austin. Og hver gang bliver Dennis passet op af adskillige folk, der vil vide, om han arbejder for Lego – eller hvor de kan købe sådan en taske? Ja, en enkelt vil sågar købe tasken af Dennis, der dog venligt afviser tilbuddet, mens han soler sig i den rockstjernestatus,  et Lego logo giver blandt de cirka 20.000 computernørder, som hvert år besøger SXSW.

Hackathon og fri bar
Første gang jeg møder Dennis er til Google Hackathon på baren Icenhauer’s, hvor Google har indrettet et “developer’s house” under SXSW. Her er cirka 150 mennesker forsamlet omkring fri bar og legoklodser. Hele dagen har 24 hold siddet ved langborde i barlokalet og bygget Lego Mindstorms robotter med det nye NXT 2.0 Kit. Nu er mørket faldet på, og det er alle sammen rykket ud til en forhindringsbane på terrasen bag baren. Banen er bygget af Legos communitymanager Steven Canvin, som har brugt dagen på at konstruere forhindringer som robotterne skal kører henover for at vinde kapløbet.

Larvefødder vinder
Robotterne bliver styret med Google Android telefoner, hvilket ikke altid er nemt, skal det vise sig. Opfindsomheden fejler ellers ikke noget. Her er små og store robotter, men ingen robotter ligner den klassiske Lego Mindstorms robot. Flere af dem har indbygget mobiltelefoner, der både tweeter og sender video under væddeløbet. Nogle er formet som en trehjulet joggincykel til babyer, andre er mere frie i formen med flere små hjul, men vinderformatet er en kompakt model med klassiske larvefødder og en smartphone på toppen. Den er let at styre fra en Android tablet, og den forcerer forhindringerne på kort tid under stor applaus fra tilskuerne.

SE VINDEREN GIVE DE ANDRE BAGHJUL

Tormod Askildson – Head of LEGO Community Development – skilter ikke med sin rockstjernestatus hos Lego, men hygger sig alligevel gevaldigt i gårdhaven hos Icenhauer’s.

“Vi arbejder på at bevare det gode forhold til vores fans efter, at de er blevet voksne,” siger han. Lego opdagede nemlig, at mange softwareudviklere over hele verden diskuterer Lego i forskellige fora på nettet.  Ikke mindst er de interesserede i at programmere Lego Mindstorms robotter.

Google nørder elsker Lego
Hos Google har man siden firmaets start haft en regel om, at medarbejderne har 20 procent af deres arbejdstid til egne projekter udfra ideen om, at de kreative fritidsprojekter kan ende som Google produkter.

“Det viste sig, at rigtig mange programmører hos Google legede med Lego Mindstorms i deres 20%-tid,” siger Tormod Askildson, som derfor for andet år i træk arrangerer hackathon for Lego Mindstorms og Google på SXSW. Deltagerne kommer fra hele verden.

I 2012 blev hackathon vundet af et britisk hold, men alle deltagere fik en spritny tablet computer med hjem. Måske et par af dem også gerne ville have vundet en cool Lego-taske. Men den beholdt Dennis, mens han flød videre i den lune Texasnat efter et veloverstået hackathon.

Hør kort reportage fra Google-Lego Hackathon