iPad giver dig lys-fix i vintermørket

Det er ikke bare multitasking og sociale medier der gør os sære i hovedet og forstyrrer både hverdag og nattesøvn. Også lyset fra computere, mobiler og tablets påvirker vores vaner.

Men måske kan det vendes til noget positivt, så lyset fra vores skærme kan gøre os i bedre humør i vintermørket?

Det mener i hvert fald professor Mariana Figueiro fra Lighting Research Center i New York. Hun har i 10 år arbejdet med hvordan lys påvirker os helbredsmæssigt.

Hendes seneste eksperimenter undersøger hvordan lys fra især tablets som iPad påvirker vores produktion af melatonin, kroppens eget døgnrytme-hormon.

iPad-lys lige i fjæset
Forsøgspersonerne kom ind til forsøget kl. 11 om aftenen, for lige præcis om aftenen har de fleste et stigende melatonin-niveau. Og så blev der ellers tændt for deres iPads.

Det var vigtigt for forskerne at lave forsøget så tæt på virkeligheden som muligt. Folk skulle sidde ned, men ellers måtte de lave hvad de ville – se film, spille Angry Birds eller gå på Facebook.

Efter en times Angry Birds kunne forskerne ikke måle en nævneværdig undertrykkelse af melatonin-niveauet, men efter to timer på iPad var niveauet faldet med cirka 23%.

Lyset fra en tablet kan altså sagtens være en medvirkende faktor til søvnproblemer, hvis man bruger den i lang tid ud på aftenen.

Lys og andre faktorer
Men selvfølgelig er lyset ikke alene om at påvirke os. Det handler – udover  lysets sammensætning og lysstyrken også om skærmens størrelse, hvor tæt den er på vores øjne og så selvfølgelig hvor lang tid man sidder og spiller, ser film eller er på sociale medier.

Man kan dog godt anbefale, at man skruer ned for baggrundsbelysningen på sine skærme – eller måske lægger sin tablet eller computer helt fra sig om aftenen, hvis man oplever at det kan være svært at sove, anbefaler Mariana Figueiro.

Et lys-fix i den mørke tid
Men så var der jo også det med at vende melatonin-påvirkningen til noget positivt?

I de her meget mørke tider kan det jo være noget svært at komme op om morgenen og vi danskere bokser i høj grad med vintertræthed.

Så kan man måske bruge vores tablets som en slags lysterapi til lige at give hverdagen et ekstra boost?

Og her supplerer den danske hjerneforsker Troels W. Kjær fra Rigshospitalet amerikanerne på Lighting Research Center.

– Vores hjerner mangler lys i den mørke tid, og et lille trick – hvis problemet ikke er så slemt – kan være at skrue op for sine computerskærme, siger han.

Det er klart at det ikke er opskriften på at kurere en ægte depression eller tungt vintersløvsind, men for de fleste kan det altså her i de mørke måneder måske give lige dét lille pift, der får dagen til at hænge sammen mens vi venter på lysere tider…

LINK:
Om forsøgene på Lighting Research Center
Hør Harddisken fra årets mørkeste dag – om lysteknologi og vintermørke

Reklamer

Sådan fungerer din hjernes GPS

(C) Open Street Map bidragydere

Inde i din hjerne sidder der en lille GPS, som hjælper dig med at finde vej. Men indtil for nyligt har man faktisk ikke vidst ret meget om, hvordan hjernens navigations-system virker.

Nu har forsøg i Londons Soho-kvarter gjort os klogere – og den indbyggede GPS er væsentlig smartere indrettet end forskerne tidligere har antaget.

Det fortæller Hugo Spiers fra University College London, som står bag forsøget.

– Hjernens aktivitet når vi navigerer rundt i verden er langt mere dynamisk end vi troede, siger han.

Målet og vejen

Det viser sig at hjernen – og mere specifikt den del som hedder Hippocampus – bruger to forskellige navigations-strategier, og helt sømløst og naturligt skifter mellem de to afhængig af situationen.

Den ene strategi går ud på hele tiden at vurdere afstanden i lige linje til målet, uden hensyn til veje og huse og andre forhindringer.

Den anden holder omvendt fokus på at udregne den konkrete rute på vej mod destinationen, med de sving og omveje det nu kræver.

De to strategier sidder i hver deres del af Hippocampus, og er aldrig aktive samtidig, men skiftes til at fortælle os hvilken vej vi skal – og det er helt nyt, fortæller Hugo Spiers.

London-tur i en hjernescanner

For at undersøge vores indbyggede GPS udvalgte Hugo Spiers og hans kolleger 24 testpersoner, som ikke var kendt i byen, og tog dem med til et af det labyrintiske Soho-kvarter i London.

Her tilbragte de et par timer med at gå omkring i kvarteret og udpege forskellige lokationer – cafeer, særlige bygninger og så videre.

Dagen efter blev de 24 deltagere så efter tur anbragt i en MRI hjernescanner og bedt om at løse en række forskellige opgaver mens de kiggede på video fra området.

For turen rundt i kvarteret var nøje planlagt på forhånd – og mere end det.

Hver af de udvalgte ruter var blevet filmet i HD af et kamerahold, så forsøgspersonerne kom så tæt på at navigere omkring i Soho som det kunne lade sig gøre, mens de rent faktisk lå i maven på en kæmpestor hjernescanner på unversitetet.

Hvordan finder vi vej?

Næste skridt for Hugo Spiers og hans kolleger er nu et forsøg mere, som skal uddybe de indsamlede resultater.

Han vil for eksempel også gerne vide mere om hvordan vurdere afstanden til målet og ikke mindst hvordan vi mere specifikt vælger hvilken retning vi skal i.

Præcis hvordan eksperimentet bliver sat sammen vil han dog ikke afsløre endnu.

Hjernen påvirkes af GPS og Google Maps

Til gengæld indrømmer han gerne, at han er en hjerneforsker-nørd som har tænkt meget over hvordan vores brug af GPS-navigation og Google Maps – måske – har indflydelse på vores hjerner.

For der er næppe tvivl om, at det påvirker os at stort set alle nye mobiler er udstyret med GPS og tonsvis af kort-programmer, siger han.

– Der er stor sandsynlighed for at Google Maps og GPS’er i bilerne ændrer vores hjernes udvikling, men det er ikke noget jeg er ked af. De nye værktøjer giver os en masse muligheder, og får sikkert folk til at tage på ture de ellers ikke ville begive sig ud i.

VIDEO: Byg saml-selv robotter i undervisningen

iMobot er en modulær robot, der kan bruges til hurtigt at bygge prototyper og forsøgsopstillinger, siger stifter Graham Ryland fra firmaet Barobo.

Istedet for at man bruger mange penge og meget tid på at lave skræddersyede robotter, der kun kan én ting, så kan man købe så mange (eller få) af robotmodulerne som man skal bruge, og hurtigt koble dem sammen på forskellige måder.

Masser af muligheder

Hvert modul kan bevæge sig i forskellige retninger, og både køre og krype som en orm – og så kan man også koble sensorer på, som kameraer, trykfølsomme plader og meget mere.

En anden spændende funktion er den indbyggede hukommelse. Man kan sætte robotmodulet til at ‘optage’ de bevægelser man laver med det, og så kan den så gentage præcis den samme bevægelse senere.

Det er ofte samme teknik man bruger i industrielle robotter – se for eksempel de danske Universal Robots her – men kan nu altså fås til klasseværelset.

På NEXT-udstillingen i Aarhus viste Graham hvordan dén funktion kunne bruges i en legetøjsbamse, og det fangede Engadget i en video her.

Ikke helt billig

Det er nu ikke fordi Barobo’s iMobot er så billig at man bare uden videre shopper et par stykker til sig selv og propper dem i en bamse.

Hvert modul koster ca 2000 dollars, men det er stadig meget mindre end sammenlignelige robotter til brug i forskning og undervisning, hævder Graham Ryland.

Under alle omstændigheder ser iMobot ud til at være rigtig sjov at lege med. Hvem der dog bare var tilbage på skolebænken…

På videoen her fortæller Graham Ryland om sin iMobot: