Fans fylder idolers tomme lommer

Crowdfunding fyrer op under din ide

Hør udsendelse

Crowdfunding er den nye dille i USA. Instruktører, musikere, iværksættere og videnskabsfolk rejser stadig større beløb til deres projekter. Trofaste fans betaler simpelthen for indspilning af film og cd’er.

På dette års alternative amerikanske filmfestivaler Sundance og SXSW stod det kun tre år gamle crowdfunding website Kickstarter for henholdsvis 17 og 33 film, når det handler om finansiering.

Et crowdfunding website er det organiserende mellemled mellem fans og kunstner. Kunstneren vil gerne lave et projekt. Derfor laver han en kampagne på Kickstarter eller Rockethub – de to største crowdfunding sites lige nu. Han laver typisk en video, der fortæller om projektet, fastsætter det beløb, der skal indsamles og en tidsperiode – typisk en-to måneder. Og så bliver projektet delt med ens netværk.

Lav penge på dit sociale netværk
“Crowdfunding handler om at omforme ens sociale kapital som tillid, troværdighed og ry til en kampagne, hvor man rejser penge til sit projekt”, fortæller Brian Meece, der har stiftet og er administrerende direktør hos Rockethub.
Han fortæller, at de afgørende elementer i en succesfuld kampagne er et enestående projekt lavet af en enestående person. Men vedkommende skal også have en gruppe af fans, som følger hans arbejde. Så ens netværk skal være af en vis størrelse. Og her taler vi ikke kun netværk som Facebook eller Twitter men også netværk i den fysiske verden. Og sidst men bestemt ikke mindst så skal der være gode dusører til de mennesker, der bidrager med penge.

“En rockstjerne giver måske en cd for et $20 bidrag eller en VIP billet til en koncert for et $100 bidrag. Hvis man hjælper en videnskabsmand, får man måske sit navn i forskningsrapporten for $20 eller et besøg i laboratoriet for $100”, fortæller Brian Meece.

Penge til forskere
På overfladen ligner videnskabsmænd og rockstjerner ikke hinanden – men de har begge den sociale kapital, der skal til at rejse penge til et personligt projekt. Rockethub hjalp 50 videnskabsmænd fra hele verden, der ikke kunne rejse penge til deres forskning på traditionel vis. På 45 dage rejste de over $75.000 til forskning i sjældne arter af delfiner og cancer forskning. Og de fik omtale i over 100 artikler i aviser og magasiner og på nettet fra hele verden.

På Rockethub er den gennemsnitlige donation $70-75. Mange smider $5 – de fleste $20 og enkelte altså væsentlig mere. De fleste musikere rejser omkring $4000, samlet ind blandt 60-70 mennesker.

“Det er spændende, at du ikke behøver flere bidragydere og ikke selv skal stifte gæld,” siger Brian Meece.

Han har selv finansieret sin cd med ukulelemusik som et af de første projekter på Rockethub. Hans guitarist rejste efterfølgende $4.000 til en soloplade, men som tillægsgevinst blev hans video set af rocklegenden Lou Reed, der var så begejstreret, at han hyrede guitaristen som fast medlem af sit turneband. På grund af Rockethub gik han fra en obskur tilværelse som guitarist i et ukuleleorkester til hver aften at spille for tusindvis af mennesker sammen med en af rockens helt store personligheder.

4K – fremtidens film-format?

Credit: Paramount Pictures

Er det fremtidens filmoplevelse eller bare endnu et af film- og elektronikproducenternes marketing-tricks?

Døm selv i de næste dage, når Cinemaxx holder 4k-festival i København, Odense og Aarhus.

4K er en betegnelse for filmbilleder, som er 4096 pixels i bredden og op til 2160 pixels i højden.

Sammenligner man det med normale digitale biograffilm (og sådan cirka med det Full HD vi kender fra fladskærmen derhjemme), så svarer det til et billede i fire gange højere opløsning end vi er vant til.

Det kan ses!

At dømme efter den korte demonstration redaktionen var til fredag formiddag, så er det bestemt noget der kan ses – både når der bliver vist restaurerede mesterværker fra filmhistorien og når vi i de kommende år skal lægge øjne til film som er filmet, produceret og distribueret i fuld 4K.

Udover den højere opløsning så viste billeder fra kommende 4K-kameraer en fantastisk farvedybde, stor dynamik og et imponerende sortniveau. Kræs, i hvert fald for mine nethinder!

Marketing eller magi?

Man sidder dog måske også lidt med en nagende fornemmelse af, at det er endnu et marketing-stunt i hælene på et kun halvvejs vellykket eksperiment med 3D, et stunt der skal forsøge at lokke filmelskerne tilbage i biograferne?

Omvendt må det dog også siges, at så længe man forsøger at lokke os med billeder og lyd i højere kvalitet, så er det helt i orden med mig…

Til demonstrationen idag talte jeg med Oliver Pasch, chef for Sonys European Professional Digital Cinema Sales, om hvad 4K er og hvorfor det er interessant – og hvad der evt. skal blive næste skridt, når og hvis 4K alligevel ikke længere er helt nok…

Her kan man høre et lille uddrag af interviewet (på engelsk, 3 minutter)

Og her kan man se hvilke film der bliver vist i 4K i Cinemaxx-biograferne fra 22.-28. september.

3D-tv kan ende som et kostbart eksperiment

Film i 3D er blevet en ok succes, det viser billetsalget – og produktion og visning af 3D-film i biograferne er en overskuelig udfordring hvis man kigger på teknik og omkostninger.

Men hvad så med 3D i stuen?

– Snart vil det være svært at købe en fladskærm der IKKE kan vise 3D – men det er stadig ekstremt usikkert i hvor høj grad forbrugerne overhovedet er interesserede i 3D på tv. Så hvis vi ender med at gå ud at købe et tv, kan det meget vel være at de kun bliver brugt til at se ganske almindeligt 2D.

Det siger Tom Morrod fra analysefirmaet Screen Digest, der torsdag holdt oplæg på en konference om 3D i København.

3D i en femtedel af husstandene

Med sig havde Tom Morrod flere håndfulde grafer, der viser hvordan branchen forventer at der vil være mulighed for at se 3D i omkring 20 procent af de europæiske husstande – incl. Danmark – i 2014. Det betyder fladskærme med 3D, Blu-ray-afspillere, spillekonsoller og udvalgte transmissioner af 3D tv.

Skubbet i retning af 3D kommer i meget høj grad fra elektronik-producenterne, der nu har solgt os alle sammen et HD-tv, og leder efter den næste pengemaskine. Og har de først solgt et tv, så kan de måske også sælge os en 3D-afspiller, et 3D-videokamera og ikke mindst en masse 3D-briller.

Men 3D er som sagt dyrt at producere indhold til, og hvis ikke der er en overbevisende mængde og kvalitet indhold, så er det nok de færreste der vil købe et 3D-tv.

Tvivlen og skepsissen har for længst meldt sig

Det er én ting at teknikken vil være til stede. Og selvom der idag er problemer, så er det næppe noget der ikke kan løses nogenlunde tilfredsstillende med tiden. Så for rigtig mange vil det sikkert være sjovt et par gange at se en 3D-film på tv’et derhjemme.

Men en helt anden ting er økonomien på broadcast.

På konferencen fortalte både Viasat og TV2 Sport at prisen for at producere fx fodboldkampe i 3D er 3-4 gange højere end normal tv-produktion. Og det er temmelig mange penge at skulle hive hjem fra seerne, der naturligvis skal betale i sidste ende.

Resultatet KAN blive, at Samsung, Sony, LG og de andre sender containerfulde af 3D-tv på gaden, som ingen rigtig er interesserede i at se på, endsige lave indhold til (andre end Hollywood). Det kan koste os allesammen dyrt- for der er næppe tvivl om at regningen ender hos forbrugerne før eller siden…

– Selv hvis vi rent faktisk køber 3D-skærme, og økonomien i 3D-tv bliver bedre, er der stadig ingen garanti for at vi i sidste ende vil se på det, siger Tom Morrod.

…flere problemer

Vi har nemlig slet ikke været rigtig inde i de andre problemer endnu.

Som nævnt ER der tekniske udfordringer – fx med brille-problematikken og produktions-udstyr, og undersøgelser viser også at omkring 10 procent af befolkningen faktisk slet ikke kan se 3D-billeder.

Samtidig er der også stadig mange der rapporterer om svimmelhed og ubehag ved længere tids sening, og endelig er det – så længe 3D-skærmene kræver briller – tvivlsomt om vi overhovedet har lyst til at sidde med dém på i stuen, hvis vi er sammen med andre, eller hvis vi også skal sidde og kigge på vores mobiler eller computere samtidig, sådan som mange af os gør.

På konferencen idag viste man operaen Carmen i fuldfed og meget velproduceret 3D. Det giver unægteligt en imponerende dybde og dynamik i billederne – men spørgsmålet er om det er nok, sat overfor de mange udfordringer 3D skal overkomme for at blive andet og mere end et dyrt eksperiment.