Den kunstige intelligens kører din bil

Hør udsendelsen

Under den store elektronikmesse CES i Las Vegas i forrige uge viste både Toyota og Audi biler frem, der er på grænsen til at være selvkørende.
Fyldt med sensorer, radarer og andre dimser, stod de og så fine ud – men de kommer stadig til kort, når man ser YouTube videoer af Googles selvkørende bil, der virker som et ægte selvstændigt væsen.

I denne udgave af Harddisken taler vi med de to topfolk hos Google, der kører – om man så må sige – et af virksomhedens mest ambitiøse projekter – den selvkørende bil.

Vi har også ugens IT-nyheder, hvor vi i denne uge kigger nærmere på den nye feature hos Facebook – GraphSearch. Hvad er det – og er det en trussel mod vores pritvatliv eller bare en fiks ide fra Mark Zuckerberg for at please aktiemarkedet?

Til sidst dykker vi ned i Europas største legeplads for programmører og folk med kørekort til loddekolbe. Vi tager til Hamborg og besøger CCC – Chaos Computer Congress.

Reklamer

Ugens Harddisk: Valgkamp i filterboblen

Hør udsendelsen
Det amerikanske præsidentvalg snerper til – og det er altid interessant at se hvordan nye teknologier og medieformer kan være med til at spille en rolle i valgkampen.

Det helt store i denne omgang er faktatjek og hvordan både journalister og brugere i både nye og gamle medier forsøger at gå kandidaternes påstande efter i sømmene.

Det sker især på Twitter og på Buzzfeed, men også med mobilapps, der kan være med til at vise hvor pengene kommer fra fx til de store kampagnevideoer på tv.

Vi ser nærmere på nogle af tendenserne i valgkampens jagt på sandheden – og på hvilken sandhed, eller rettere: hvilke sandhedER, det egentlig er vi som ganske almindelige brugere møder på nettet.

Filterbobler

Der er nemlig forskel på sandheden, så at sige, afhængig af hvem du er, hvad du plejer at søge på, og hvem du taler med.

Det er også det man kalder ‘filterboblen’ og afhængig af hvem man spørger er det et værktøj der gør det nemmere for os at få svar, eller en trussel mode demokrati og åben debat.

I nyhederne sidst i programmet skal vende videotjenesten Netflix, EUs kamp mod Google og det kinesiske firma Huawei, der har store problemer med at få lov til at gøre forretning bla. i USA.

MEDVIRKENDE:
Jennifer Hollett, SuperPACapp
Anna Ebbesen, Ashoka
John Fass, Royal College of Arts,
Eli Pariser, forfatter
Amit Singhal, Google

LINKS:
SuperPACapp finder ud af hvor pengene kommer fra
Anna Ebbesen, socialmedie-ekspert i Washington
Buzzfeed Politics – nyheder i snack-størrelse
NewsDiffs – sådan er dine nyheder blevet redigeret (ikke det projekt vi omtaler i programmet, men et tilsvarende)
Se også ChangeTracker, der loggede ændringer på det Hvide Hus’ hjemmeside
Eli Pariser og filterboblen
Googles Knowledge Graph

Gør nettet verden mindre?

Lever vi alt for meget i vores egen lille verden, selvom vi bruger det meste af vores tid med Facebook og Google på internettet?

Det mener den amerikanske forfatter og foredragsholder Eli Pariser. Han har døbt fænomenet filterboblen.

“Filterboblen er dit eget personlige univers af information, som internettet i stigende grad skaber for dig i takt med, at du bevæger dig fra website til website,” siger Eli Pariser.

“Tidligere havde vi en opfattelse af, at websites så ens ud for alle, men i dag kan de tilpasse deres indhold til, hvad de ved om dig, så de fremstår unikke og anderledes for hver enkelt bruger. De giver dig den information, de tror, du vil have, baseret på de oplysninger, de har indsamlet om dig.”

Nettet husker din færden
De oplysninger er en blandet pose, der består af data, som du selv har givet websitet – fx Facebook, der i de fleste tilfælde kender vores alder, bopæl, ægteskabelige status, køn og vores religiøse og politiske overbevisning.

I den blandende pose finder vi også vores adfærd på nettet.

Hvilke sites besøger du, hvilke links klikker du på, hvilke videoer ser du på på YouTube, hvilken musik hører du på Spotify, hvilken e-butikker besøger du og handler i. Og hvilke af dine kontakter har du størst interaktion med på Facebook eller på e-mail og chat?

Baseret på hvad websitet har adgang til fra din blandede pose af data, strikkes en side sammen til dig, som burde ramme i plet af dine interesser.

“Hvis du køber dine bøger hos Amazon, så får du at vide, at hvis du kan lide en ny krimi af en bestemt forfatter, så kan du nok også lide denne krimi af en anden eller samme forfatter. Det samme mønster kan man bygge op med nyheder, og det giver nogle interessante demokratiske udfordringer,” mener Eli Pariser.

God service eller ubehagelig snagen
Men omvendt er det vel også meget praktisk og ganske god service at få serveret ting, som interesserer én?

“Det kan være meget bekvemt. Men de her virksomheder skubber på denne udvikling, fordi de vil have dig til at besøge deres sites og klikke på deres annoncer. Derfor giver de dig naturligvis det, de tror, du vil have. Udfordringen er, at du formodentlig modtager information, der understøtter og bekræfter dit verdenssyn og ikke udfordrer dig, så du bliver hængende i filterboblen og ikke stifter bekendtskab med verden udenfor,” sige Eli Pariser.

Vi skal have kontrol med filtre
Eli Pariser frygter, at algoritmerne bag sociale medier og søgemaskiner med tiden vil vide mere om os, end vi ved om os selv. Derfor får boblen en selvforstærkende virkning.

For at sprænge boblen skal vi selv have kontrol over filtrene og virksomhederne skal gøre dem mere gennemsigtige, mener han.

“Det store problem er, at vi stoler på at Google og andre giver os viden – men de giver os kun det, vi gerne vil høre, eller det, de mener, vi har behov for at høre for at få bekræftet vores verdenssyn,” lyder kritikken fra Eli Pariser.

Så meget strøm bruger dit datacenter

Hør udsendelse

Et moderne datacenter kan bruge lige så meget strøm som hele Odense

Store datacentre bruges til alt fra simpel email til avancerede multimedieprogrammer og komplette firmaløsninger i form af regnekraft, lagerplads og software. Alt dette bliver centraliseret og vedligeholdt, så den enkelte bruger kan nøjes med en almindelig computer eller smartphone og en god netforbindelse derhjemme eller i firmaet, og slippe for besværet med at købe, opsætte og udvide sine egne servere og softwarepakker.

Cloud computing giver masser af muligheder – fleksibilitet og besparelser ikke mindst – men der er også en mere eller mindre skjult bagside, mener kritikere.

De store datacentre bruger nemlig også rigtig meget strøm, både til at køre serverne og til den køling som skal sikre, at de mange computere ikke bliver for varme og går i stykker.

Men det er ikke nok at flytte centrene til kølige lande højt mod nord – vi er også nødt til at fokusere på, hvor energien kommer fra, fordi enhver besparingsgevinst i effektivisering lynhurtigt bliver ædt af datacentrenes kolossale vækst.

I ugens nyheder taler vi om Folketinget og ministerierne, der ikke har styr på de cookies på deres hjemmesider, der tracker brugere, om WikiLeaks der er blevet uvenner med Anonymous og om pengene – eller manglen på samme bag musiktjenesten Spotify.

Links:

Harddisken sommer 2: Musikerens nye rolle

I dag er det ikke længere nok at kunne spille klaver, hvis man vil klare sig som musiker

Musikbranchen har i flere år været i frit fald.

Man kan ikke længere tjene penge på at indspille og udsende musik på cd’er. Kunderne vil ikke have dem mere. Vi vil have digitale downloads og streamingtjenester, men dem kan man ikke tjene så mange penge på som gammeldags fysiske plader.

Derfor må musikere, komponister og alle de mennekser, som lever at at bistå kunstnerne finde nye måder at tjene til dagen og vejen på.

I dette sommerremix af Harddisken har vi samlet en håndfuld af indslag fra sæsonen, der er gået – og alle indslag giver et innovative bud på, hvad musikbranchen skal være, når det ikke længere handler om at stange fysiske plader over disken.

LINKS:
Echonest
Moodagent
Opera of the Future på MIT
Janice Wang fra MIT
RocketHub – crowdfunding
SoundCloud – lydplatform på nettet
Ariel Hyatt

Efter Facebook: hvad bruger de penge på i Silicon Valley?


Efter børsnoteringen af Facebook – der som bekendt gik mindre godt end mange havde håbet – har der været en lidt sær stemning i Silicon Valley.

Er det en ny bobbel, der bliver punkteret nærmest inden den er pustet op? Eller snarere et sundhedstegn, at Facebook-aktierne ikke blev pumpet alt for hårdt op i pris?

Efter Facebook

Uanset hvad, så taler man i disse dage om en tid “Efter Facebook”, hvor fokus snarere er opkøb end innovation, og hvor der bliver investeret mindre og mere forsigtigt.

Tirsdag mødtes en flok af stiftere fra bla. Netflix, YouTube, Rovio, LinkedIn og mange flere til F.ounders-konferencen, der er blevet kaldt “teknologiens svar på Davos.”

De skulle blandt andet forsøge at lodde stemningen her i post-Facebook-æraen, når det gælder investeringer, børsnoteringer og økonomi i Silicon Valley.

Mindre børs, mere opkøb

Deres forudsigelser fortæller blandt andet, skriver teknologibloggen The Verge fra konferencen, at vi vil se færre børsnoteringer, men til gengæld masser af nye opkøb – som da Facebook selv snuppede fototjenesten Instagram til en milliard dollars.

Bagsiden af dén medalje er dog, mener flere, at de store virksomheder selv glemmer at udvikle sig og finde på nye ideer, og derfor kan det være dårligt nyt for Silicon Valley – selvom det selvfølgelig kan være rart nok for de mange små firmaer, der formodentlig i fremtiden vil tjene hundredevis af millioner af dollars på at sælge sig til de store…

BONUS:
Den danske iværksætter Martin Frid-Nielsen – som har været i Silicon Valley siden 1988 og idag er direktør i synkroniseringsfirmaet Soonr – fortæller her om sin oplevelse af stemningen i Silicon Valley lige nu.

Og det handler også netop om vækst og opkøb!

Ugens Harddisk: Fra verdensrum til Facebook


Facebook er ikke “kun” til statusopdateringer, nyheder og fotos. Facebook er også en platform for spil, og der findes faktisk mennesker som KUN bruger Facebook til spil.

Det sjove er, at rigtig mange af dem der spiller Farmville eller MafiaWars på Facebook er over 50 år, og en pæn del af dem er også kvinder – det er altså ikke de typiske computerspillere.

Det betyder også at spilbranchens garvede hunde pludselig ser et nyt marked for computerspil, der går mainstream.

I dag går vi i laboratoriet hos en legendarisk spiludvikler i Texas, når vi besøger spilfirmaet Portalarium.

Richard Garriot er manden bag det populære Ultima Online, men han er også hobbyastronaut og har selv betalt for en tur ud i verdensrummet og et besøg på Den Internationale Rumstation – og så har han altså nu kastet sig over spil til Facebook.

Senere i programmet skal vi møde Kurt Kara, en dansk børsinvestor der har lavet en kopi af sig selv.

Gennem de sidste ti år har han bygget den kunstige intelligens sinAI, der skal lære at investere i aktier.

Og sinAI har allerede igennem de sidste 5 år i et test-forløb vist at den kan tjene penge, og nu går den snart live for alvor!

Hør udsendelsen her:

LINKS:
Portalarium – Garriotts spilfirma
Richard Garriott på Wikipedia
Kurt Kara og sinAI er stadig under radaren, men man kan læse meget mere om aktier og kunstig intelligens her

MEDVIRKENDE:
Richard Garriott
Fred Schmidt
Kurt Kara