ACTA – handelsaftale eller webcensur?

Hør udsendelsen


Sjældent har noget skilt vandene som den internationale handelsaftale ACTA.

Harddisken og dagbladet Information havde mandag den 27. februar indkaldt til høring om den omstridte handelsaftale, som 7.000 danske demonstrede imod foran Christianborg lørdagen inden.

Kritiske høringssvar

Harddisken og Information har modtaget 14 høringssvar fra ialt 17 organisationer. Feltet spænder vidt fra Bibliotekarforbundet til Forbrugerrådet, Dansk IT og KODA. 11 af de 14 svar er stærkt kritiske overfor ACTA.

Ved høringen mandag eftermiddag kl. 17 bliver svarene overrakt til Handelsminister Pia Olsen-Dyhr (SF), der sammen med IT-ordfører Britta Thomsen (S) og Morten Messerschmidt (DF, MEP) vil debattere med organisationerne og de 230 tilmeldte gæster i halvanden time.

Stor uenighed

“ACTA kan ses som et produkt af store multinationale rettighedshaveres kommercielle interesser, som på potentiel bekostning af borgernes grundlæggende rettigheder, er en trend i retning mod et mindre frit og langt mere overvåget og indskrænkende internet.,” skriver Dansk Energi, Forbrugerrådet og Telekommunikationsindustrien i deres høringsvar.

På den anden side står et svar fra en en rækker kulturpersoner, der kalder sig “en uafhængig gruppe af kreative producenter”, som hævder, at ACTA ikke ændrer ved gældende danske lovgiver og videre skriver:

“Det er, som ACTA-debatten vender verden på hovedet. De, der skaber og producerer kunst, film, musik, spil og litteratur bliver i debatten fremstillet som nogen, der er ude på at knægte ytringsfriheden.”

LINKS:
Masser af ACTA-dækning på DR
Masser af internet-memer (som Anonymous-masker og Rick Astley-musik)
Det Digitale Indre Marked – som en del af den digitale agenda i EU
Ian Hargreaves’ rapport om copyright i England

Reklamer

Er ACTA et brud på vores rettigheder?

Hør udsendelsen

Internetbrugere og politikere er i oprør over handelsaftalen ACTA, som Danmark og en række andre EU-lande har underskrevet. Den handler om kopibeskyttelse, men er den reelt så farlig?

“ACTA skal prøves ved EU-Domstolen,” siger Margrethe Auken, medlem af EU-parlamentet for SF.

Dermed skaber hun tvivl om sin partifælle handelsminister Pia Olsen-Dyhrs forsikringer om, at ACTA aftalen ingen indflydelse har på dansk lov. Og at danske netbrugeres rettigheder og ytringsfrihed ikke er truet. Og at danske internetudbydere og internationale internetfirmaer som Google og Wikipedia ikke skal fungere som lovens lange arm, når internetbrugere mistænkes for at dele materiale beskyttet af ophavsret.

“Jeg er grundlæggende enig med Pia Olsen-Dyhr om, at vi skal sørge for beskyttelse af både virksomhedernes ophavsret og borgernes rettigheder, men jeg synes, at der er tyk uklarhed omkring de mulige problemer,” siger Margrethe Auken.

Derfor vil hun prøve at skabe flertal i EU-parlamentet for, at ACTA kan prøves ved EU-domstolen, før aftalen endeligt kan godkendes i EU-Parlamentet.

Både SF og Venstre er skeptiske
“Jeg hører, at man har lavet et system, hvor netudbyderne – som fx TDC – skal finde ud af om, der foregår noget ulovligt hos deres brugere. Man kan sammenligne det med, at Postdanmark skal åbne alle breve for at checke for ulovlig post. Vi taler om, at den traditionelle håndhævelse af hæleribestemmelserne bliver uigennemskuelige, fordi retsudøvelsen flyttes til private aktører”, siger Margrethe Auken.

Hendes nervøsitet deles af Jens Rohde, medlem af EU-Parlamentet for Venstre.

“Vi er kritiske overfor, om der er nye logningsinitiativer eller ønsker om blokering af hjemmesider på vej”, siger han og understreger, at Venstre er imod den slags, da det skader nettets struktur. Han føler sig ikke beroliget af EU-Kommisionens forsikringer om, at det ikke er tilfældet.

“Vi vil læse aftalen grundigt og møde med alle parter, som er omfattet af den, før vi tager endelig stilling til ACTA, men vi er meget skeptiske”, siger han.

Dermed ligger EU-politikerne på linje med de mange nervøse røster, der har rejst sig efter, at den danske regering underskrev ACTA aftalen torsdag d. 26. januar.

Uklare konsekvenser af ACTA
“Det står ret klart, at det vil få konsekvenser for internetbrugere, der er kunder hos internetudbydere”, siger IT-advokat Martin von Haller Grønbæk.

Han peger på, at når denne type lovgivning skal gennemføres, så skal det gennemføres af 3. mand, hvilket vil sige, at de berørte internetvirksomheder skal sætte tekniske mekanismer op og ansætte folk til at reagere, hvis rettighedshavere kommer med påstande om, at deres ophavsret er blevet krænket. Og det bliver forbrugerne, som kommer til at betale for de øgede omkostninger ved at drive internettjenesterne.

“Når man beder 3. mand – altså internetudbyderen – om at foretage vurderingen af, om noget er ulovligt, så er det ikke den mest rigtige jurdiske beslutning, der bliver truffet. Af frygt for størrelsen af mulige sanktioner, så foretager man ikke en reel juridisk vurdering,  men fjerner i stedet det materiale, som rettighedsindehaveren forlanger fjernet”, siger Martin von Haller Grønbæk.

Ifølge IT-advokaten vil de færreste sager altså blive prøvet ved en domstol, selvom det faktisk er det, der står i ACTA aftalens Artikel 27, som handelsminister Pia Olsen-Dyhr henviser til.

Dyhr: Borgerrettigheder er respekteret
“Det er ikke en del af aftalen, at det er fx. Googles ansvar at holde øje med brud på ophavsretten. Det er myndighedernes ansvar og allerede en del af dansk lovgivning, hvor man i dag kan føre en retssag og tvinge en webside til lukning, hvis der fx. er børneporno eller pædofili på den”, siger handelsministeren til P3 Morgen.

Og hun tilføjer, at der i ACTA meget klart står, at aftalen skal respektere menneskerettigheder og ytringsfrihed.

Hendes udsagn understøttes til dels af det velanskrevne webmagasin Ars Technica, der mere end antyder, at hysteriet er løbet af med netbrugerne, fordi mange af de betænkelige ting faktisk allerede er blevet pillet ud af ACTA. Fx. kravet om at internetudbydere skal fungere som politimænd. Ars Technica påpeger også, at sammenligninger med det amerikanske SOPA-lovforslag er for vidtgående. ACTA rummer ikke lovhjemmel til at spærre for internetadresser eller at pille bestemte hjemmesider ud af søgeresultater. Magasinet peger også på, at mange af misforståelserne stammer fra en video lavet af hackergruppen Anonymous – måske baseret på tidligere udgaver af ACTA, der har floreret på nettet. Men misforståelserne skyldes måske ogsa, at ACTA i fire år har været et spøgelse af en lovgivning, som de færreste har kendt til det reelle indhold af.

Lukket proces
Handelsminister Pia Olsen-Dyhr mener ikke, at processen har været lukket eller hemmelig, men det rokker ikke ved hendes partifælle Margrethe Aukens ønske om at prøve ACTA ved EU-Domstolen.

“Hele processen omkring udformningen har været så lukket, at man har en mistanke om at blive snydt, fordi ACTA bliver holdt uden for de åbne processer, vi kender”, siger hun.

“Først da vi lavede støj i EU-Parlamentet i sommeren 2010, fik vi kommisionen til at give os adgang til noget af det, der foregår”, tilføjer hun, og hun arbejder altså nu på at få EU-Domstolen til at afgøre om ACTA er i strid med vores borgerrettigheder.

Og der kommer mere støj d. 25. februar, hvor der vil være demonstration mod ACTA i København. Næsten 6.000 personer har allerede meldt sig til protesten på Facebook.

EU vil beskytte dine data

Hør udsendelse

Hvad bliver gemt? Hvor ligger det? Hvem har adgang til det?

Det er spørgsmål, der ifølge EU-kommissær Viviane Reding ligger mange EU-borgere på sinde, når det gælder de billeder, kreditkortinformationer, statusopdateringer og meget andet vi lægger på nettet hver dag.

Derfor har hun og hendes kolleger netop fremsat et lovforslag, der skal give borgere i EU større indsigt og kontrol med selvsamme informationer og data.

Personlige data er nettets valuta

I en Eurobarometer-undersøgelse der følger med baggrundsmaterialet til lovforslaget, mener 74% af adspurgte europæere at deling af personlige data spiller en stor rolle i hverdagen, men72% er omvendt bekymrede for, om de deler for meget og er usikre på hvordan de data bliver brugt.

“Personlige data er en slags nettets valuta, og valutaer kræver stabilitet og tillid,”  sagde Viviane Reding på konferencen Digital Life Design i München, hvor hun forleden offentliggjorde forslaget.

Retten til at blive glemt

Et af de mere konkrete resultater af lovforslaget bliver – hvis det bliver godkendt i medlemslandene – en “ret til at blive glemt” på nettet – altså at man kan henvende sig til en webtjeneste, et socialt netværk eller en butik og bede om at få slettet alle de data de har liggende om én.

Udover brugerkontrol er der tale om en kraftig modernisering af et forældet regelsæt fra 1995, og en énsretning på tværs af grænser, så det bliver nemmere for både borgere, myndigheder og internationale firmaer at finde ud af.

Et sæt regler over dem alle!

“Der skal være ét sæt af regler der dækker hele Europa, istedet for 27 forskellige lovgivninger,” sagde Viviane Reding på DLD-konferencen.

I udgangspunktet lyder det jo ganske rimeligt, især i kølvandet på sidste uges heftige diskussioner om de amerikanske lovforslag SOPA og PIPA og deres begrænsninger af netbrugernes rettigheder.

Det er dog ikke alle der er tilfredse.

Facebook: “Nye regler må ikke begrænse vores forretning”

På BBC udtaler blandt andet Adam Malik, lederen af konferencen Digital London, at lovforslaget på grund af øgede krav om dokumentation, administration og nye værktøjer kan gøre det dyrere at drive webforretning.

Blandt andet er der trusler om bøder, hvis ikke firmaer overholder kravene, fx om at skulle oplyse om eventuelle sikkerhedsbrister inden der er gået 24 timer.

Og hos Facebook – der jo om nogen er et firma i privatlivsforkæmperes sigtekorn – er man heller ikke helt tilfredse.

Direktør Cheryl Sandberg, der også deltog på DLD-konference i München, sagde i sit oplæg, at man skulle passe på et de nye regler ikke kom til at begrænse de webfirmaer, der som Facebook har skabt masser af fremdrift og store indtjeninger i en tid hvor der ellers er generel økonomisk krise i Europa.

LINKS:
Undersøgelse af danskernes holdning til databeskyttelse

Video af Viviane Redings præsentation på DLD

Læs mere om forslaget hos EU