Så meget strøm bruger dit datacenter

Hør udsendelse

Et moderne datacenter kan bruge lige så meget strøm som hele Odense

Store datacentre bruges til alt fra simpel email til avancerede multimedieprogrammer og komplette firmaløsninger i form af regnekraft, lagerplads og software. Alt dette bliver centraliseret og vedligeholdt, så den enkelte bruger kan nøjes med en almindelig computer eller smartphone og en god netforbindelse derhjemme eller i firmaet, og slippe for besværet med at købe, opsætte og udvide sine egne servere og softwarepakker.

Cloud computing giver masser af muligheder – fleksibilitet og besparelser ikke mindst – men der er også en mere eller mindre skjult bagside, mener kritikere.

De store datacentre bruger nemlig også rigtig meget strøm, både til at køre serverne og til den køling som skal sikre, at de mange computere ikke bliver for varme og går i stykker.

Men det er ikke nok at flytte centrene til kølige lande højt mod nord – vi er også nødt til at fokusere på, hvor energien kommer fra, fordi enhver besparingsgevinst i effektivisering lynhurtigt bliver ædt af datacentrenes kolossale vækst.

I ugens nyheder taler vi om Folketinget og ministerierne, der ikke har styr på de cookies på deres hjemmesider, der tracker brugere, om WikiLeaks der er blevet uvenner med Anonymous og om pengene – eller manglen på samme bag musiktjenesten Spotify.

Links:

Reklamer

Småkagerne på din harddisk

Du ved det måske ikke, men din computer er fuld af småkager. Hver gang du besøger en hjemmeside, så lægger den snesevis af  såkaldte cookies på din computer, så den kan kende dig, når du kommer igen.

De fleste cookies er ufarlige og hjælper blot til at turen på nettet kører lidt mere glat. Problemet er, at vi som netbrugere ikke ved hvilke småkager, der bor i vores computer, og hvad de laver der. Det skal et nyt EU-direktiv rette op på.

IT og Telestyrelsen står for implementeringen af direktivet i Danmark.

Derfor har styrelsen lavet en bekendtgørelse, som er sendt i høring hos en lang række organisationer, virksomheder, konsulenter og advokater, der senest 1. april skal komme med bud på, hvordan man gør “bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr” til dansk lov, der kan træde i kraft den 25. maj.Og det skal vel at mærke være regler som giver mindst mulig gene for internetmedierne og brugerne ude foran computerne.

“Det her er måske den vigtigste sag i netverdenen lige nu,” siger direktør Morten Helveg Petersen fra FDIM – foreningen for danske internetmedier.

Småkagerne har altid været der
Cookies har nemlig altid været en integreret del af world wide web. En cookie er en lille stump tekst, der lægger sig på din computer, når du besøger bestemte hjemmesider. Sådan har det faktisk været siden de første webbrowsere i 1994, fordi man ville understøtte e-handel. Småkagerne er med andre ord så integreret i hele den måde, world wide web fungerer på, at man ikke bare kan smide alle småkagerne ud.

De fleste cookies er som nævnt ganske ufarlige stykker tekst, der hjælper til en bedre brugeroplevelse på nettet. Når vi fx besøger DMI, bliver vi spurgt hvilken del af landet, vi ønsker en vejrudsigt for? Når vi har valgt, så lægger DMI en cookie på vores computer. Cookien husker vores valg af landsdel, så vi bliver sendt direkte til den relevante vejrudsigt næste gang, vi logger på DMI.

De mange annoncenetværk på world wide web bruger også cookies til at kortlægge vores færden, så annoncørerne kan ramme vores interesser mere præcist. Den service er der ikke udelt begejstring for, hvilket EU direktivet om cookies er udtryk for.

Vi skal have kontrol over småkagerne
Vi skal som brugere have kontrol over, hvad de mange cookies gør, hvem og hvorfor de sender oplysninger tilbage til forskellige nettjenester.

Kontorchef i IT og Telestyrelsen Kresten Bay fortæller, at brugerne skal kunne “afslå samtykke” eller “tilbagekalde samtykke”, når de nye regler træder i kraft. Det vil sige, at når vi først er informeret om cookies, så skal vi også kunne takke ja eller nej til dem.

Skrækscenariet for FDIM direktør Morten Helveg Petersen er, at netsurferne ender i en situation, hvor vi i én uendelighed skal takke ja og nej til cookies fra de hjemmesider, vi besøger, hvilket i praksis vil gøre nettet ubrugeligt i den form, det har i dag.

Det er en bekymring, som IT og Telestyrelsen deler. Derfor er bekendtgørelsen nu sendt i høring, så netbranchen selv kan komme med bud på regler, der ikke spænder ben for hverken netbranchen eller brugerne.

“Vi ønsker en løsning, der er brugervenlig og effektiv indenfor de givne rammer. En løsning som samtidig giver brugerne tryghed og kontrol over hvad, der bliver lagtret på deres maskiner, uden at det ødelægger netbranchens muligheder for stadig at kunne trives og skabe vækst”, siger kontorchef Kresten Bay.

Pas på! Der er småkager i din browser!

Hør udsendelsen

Du ved det måske ikke, men din computer er fuld af småkager.

Hver gang du besøger en hjemmeside, så lægger den en såkaldt cookie på din computer, så den kan kende dig, når du kommer igen.

De fleste cookies er ufarlige og hjælper blot til at turen på nettet kører lidt mere glat. Problemet er, at vi som netbrugere ikke ved hvilke småkager, der bor i vores computer, og hvad de laver der. Og det skal et nyt EU-direktiv lave om på.

Nyheder idag om ondsindet software i Googles Android app-butik. Warner vil lave filmtjeneste på Facebook. Microsoft betaler Nokia fem milliarder danske kroner for, at Nokia i fremtiden bruger Microsofts styresystem på deres smartphones.

Firefox 4 snart på gaden

Browseren på vores computer – og på vores mobiler og vores tablets – er et af de vigtigste værktøjer i hverdagen.

Det er i browseren vi læser nyheder, ser tv, tjekker emails, snakker med vennerne, shopper, booker billetter og tusindvis af alle de andre ting vi efterhånden gør på nettet. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt hvilken browser vi bruger og hvordan den virker.

Den mest udbredte er – de fleste steder – stadig Internet Explorer, men Mozilla’s Firefox har længe været en sikker toer.

Om ganske få dage kommer den officielle version 4 af Firefoxbrowseren, incl. en version til Android-mobilerne, og i den anledning fortæller Tristan Nitot fra Mozilla’s europæiske hovedkvarter i Paris om Firefox’s historie og om nogle af de nye funktioner i version 4.

LINKS:
Høring om cookies
Wikipedia om cookies
Foreningen af Danske Internet-Medier, FDIM
Firefox 4 (stadig i beta)
Mozilla web app-butik
Wall Street Journal om onde apps på Android-mobiler

MEDVIRKENDE:
Kresten Bay
Morten Helveg Petersen
Tristan Nitot