72-årig gamer er vild med actionspil

Min far er 72.

Og hver dag bruger han mindst en time på at spille Playstation eller Xbox. Helst actionspil som Battlefield, Call of Duty eller Uncharted.

Det begyndte egentlig næsten tilfældigt, med en billig discount-konsol der kun kunne spille Tetris – spillet med klodser der drysser ned fra oven og skal organiseres i lag.

Men med dette forholdsvis uskyldige legetøj blev en gamer født.

Siden har min far investeret i alle generationer af Playstation-konsollerne, foruden en Xbox og en Xbox 360, og så det løse – Playstation Portable og diverse små videospil fra udsalgskurvene rundt omkring.

Kløe i aftrækkerfingeren

Når det gælder selve spillene er kursen klar: det handler om action og helst en masse af det.

I perioder kan han godt finde på at kaste sig over racerspil, eventyr eller børnevenlige platformsspil, men han vender altid tilbage til action.

Første-persons skydespil som Medal of Honor og Call of Duty er blandt de klare favoritter, og selvom han skal være den første til at indrømme at han ikke er den mest kompetente spiller, så synes han det er sjovt at rende omkring og skyde til højre og venstre.

Taktikken består som regel i at løbe hovedkulds ud i balladen, og hvis det ikke går godt de første 8-10 gange så begynder han så småt at overveje om han skal tage den lidt med ro og forsøge at gemme sig lidt for modstanderne.

Senior-spiller

Selv siger min far at han spiller for at få lidt variation fra bøger og kryds-og-tværser og ture i haven, men jeg har luret ham.

Min far er hardcore gamer.

Det handler ikke om “at holde sig ung” eller “holde hjernen igang”. Det handler om action, adrenalin og gang i den.

Og så er det jo ligemeget hvor gammel man er…

Den hellige gral er at lave sit eget computerspil


– I Skotland har vi skrevet ind i de officielle læringsplaner, at eleverne selv skal lave computerspil, fortæller Derek Robertson, der leder det såkaldte Consolarium, Skotlands særlige inititativ for spil-baseret læring.

Det har blandt andet allerede givet sig udslag i en særlig sækkepibe-version af det kendte Guitar Hero – Bagpipe Hero!

Spildesign er den hellige gral

I forvejen arbejder mange af de skotske undervisere med computerspil i klasserne, siger Derek Robertson. Det gælder både basal læring i de små klasser som fx sker med tamagotchi-spillet Nintendogs og mere avancerede spil.

– Men den hellige gral når det handler om spil i skolerne, det er at få eleverne til at skabe deres egne spil, fortæller han.

Det fantastiske ved spil i en undervisningssammenhæng er, at det giver mulighed for tværfagligt arbejde på mange niveauer og indenfor mange forskellige discipliner. Det handler om grafisk design, programmering, historiefortælling, projektledelse, kommunikation og meget mere.

Den slags foregår naturligvis også her i landet, hvor man fx i weekenden på EUC Sjællands åbent hus-arrangement kan høre mere om HTX-klassernes spil-projekt “Eventyrlige computerspil.”

Fra forbrugere til skabere

Udover de konkrete resultater, de ting eleverne lærer ved at bygge spilniveauer, pitche ideer til deres klassekammerater og fortælle historier, så er der også en mere grundlæggende bagtanke med at skrive spil-design ind i undervisningsplanerne:

– Vi vil gerne udvikle kommende generationer til at blive innovative medskabere istedet for passivt modtagende forbrugere, siger Derek Robertson.

LINKS:
Spil-bloggen Consolarium hos Education Scotland
HØR også kort interview med Mathias Poulsen og Derek Robertson om at lade eleverne selv lave spil
Harddisken fra sidste år bla. om at lave computerspil i Mission Maker
Hør om spilprojekt på weekendens EUC-arrangement
Bagpipe Hero i spilværktøjet Scratch
Nintendogs

Angry Birds – den finske guldfugl


Angry Birds vil slå Super Mario i popularitet

Hør udsendelsen

Skyder du med røde fugle fra din slangebøsse?

Så er du en af de mere end 50 millioner mennesker, der har downloadet det finske spil Angry Birds til din mobil.

Firmaet bag hedder Rovio, og de vil gøre Angry Birds til et større ikon end både Mickey Mouse og Super Mario.

“Nintendo har lavet Mario i 25 år, så hvorfor skulle vi ikke kunne gøre det samme med Angry Birds, spørger Peter Vesterbacka, der er marketingdirektør i Rovio.

Han er iført en knaldrød Angry Birds sweat-shirt, der blot er en del af det sortiment af merchandise af t-shirts, mobilcovers, tøjdukker og meget andet, som Rovio ruller ud over verden lige nu.

Angry Birds film på vej
Rygterne om en Angry Birds film har også svirret længe. Rovio har for nyligt købt et animationsselskab, og Peter Vesterbacka skyder på, at filmen er klar om fire år.

Det finske firma bestod af kun 12 mand i starten af 2010, men er nu tæt på 100 ansatte. Alt sammen takket være deres lille guldfugl. Angry Birds er dog ikke deres første spil. Siden starten i 2003 har de lavet 51 spil til mobiltelefoner, men det var først med spil nr. 52, at de ramte plet.

Historien i spillet er, at fuglene og grisene lever på samme ø. Den største gris bestemmer over de andre grise. Men for at blive størst, skal grisen spise meget, og det eneste, der er at spise på øen, er æg, som grisene stjæler fra fuglene. Æggene er fuglenes mest dyrebare ejendom, så de bliver meget vrede – altså angry birds.

Med en stor slangebøsse skyder man fugle efter grisene for at erobre æggene tilbage, før de grønne griser steger dem.

Vodka innovation?
Og så tænker man, hvor fulde var Peter Vesterbacka og hans kollegaer, da de  fik den ide?

“Åh, vi var ikke SÅ fulde – men det hjælper naturligvis”, griner han.

Rovios chefdesigner havde en ide til et spil med fuglene. Spillet var ikke så sjovt, men alle elskede fuglene, så Rovio lavede et nyt spil med dem som hovedpersoner.

Uanset hvor meget vodka der var involveret i skabelsen af Rovios guldfugl, så har millioner af mennesker verden over fanget joken. Men efter mange år med store dyre computerspil med avanceret grafik, der kræver stadig kraftigere computere for at køre, hvorfor er det så pludselig blevet populært at spille et så simpelt spil som Angry Birds på ens mobil?

Alle bliver computerspillere
“Mobiltelefonen og dens spil har du altid med dig – hvis du har to minutters ventetid i køen hos lægen eller i Disneyland, så kan du spille Angry Birds. Du kan spille alle vegne og har ikke brug for en Xbox eller en computer,” siger Peter Vesterbacka.

På den måde gør Rovio ikke-spillere til spillere.

“Absolut – det hører vi hele tiden – folk siger: jeg spiller aldrig computerspil, men jeg spiller Angry Birds – lige fra børn på to år til pensionister. Det er både mænd og kvinder fra ung til gammel.”

Og hvordan påvirker det spilindustrien?

“Det skaber krise for spilindustrien ligesom i musik- og filmndustrien. Vi sælger spil som apps til mobiler. Det er en ny forretningsmodel for de såkaldte casual games – små spil man kan spille alle vegne. Det har den etablerede spilindustri ikke omstillet sig til. Det er ligesom med dinosaurerne, der blev udkonkurreret af de små behårede pattedyr. Angry Birds er spilindustriens små behårede dyr,” lyder det selvsikkert fra Peter Vesterbacka.

Badges, points og spænding i hverdagen

Hør udsendelsen

Badges, point og virtuelle trofæer skal gøre alt fra burgerrestauranter til sociale netværk sjovere at bruge. Trenden hedder ‘gamification’ – spilificering.

Inspirationen kommer især fra computerspil, men gamification bygger også på velkendte tricks fra posen med salg og marketing og godt gammeldaws købmandsskab.

Fra flypoints til digitale badges

– Man har altid forsøgt at gøre kunder mere loyale ved at tilbyde forskellige rabatter og fordele. Et af de oftest nævnte eksempler er flyselskabernes bonuspoints, siger Gabe Zichermann, en af de mest engagerede gamification-fortalere i USA.

Vi finder idag dog især spil-trickene på sociale sites og tjenester, hvor man kan optjene points, små digitale badges for særlige præstationer og den slags – typisk så man kan sammenligne sig med sine venner og se hvem der klarer sig bedst.

Selvom Gabe betragter sig som gamification-ambassadør, så ved han godt at man også skal passe på med at oversælge trenden. Men der ER nogle der ude, der har benyttet værktøjerne med held, siger han.

Han peger især på lokationsnetværket Foursquare som med sine mange forskellige digitale badges og pointtavler med held har benyttet spilmekanismer og været med til at sætte gang i den måske for hastigt voksende opmærksomhed.

Personligt har jeg fx siden november 2009 fået indsamlet mig et mærkat for at have tjekket ind 50 forskellige steder, og jeg fik også for nyligt et Century Club-badge for at have tjekket ind på Harddiskens redaktion 100 dage.

Badge-træthed

Men Foursquare’s succes med badges har også medført mange efterligninger – også når det ikke gav mening. Det mener spiludvikler og -konsulent Paris Buttfield-Addison fra Secret Lab.

– Når folk beskylder branchen for at have givet brugerne badge-træthed, så er det helt berettiget, siger han.

Derfor er hans først tip til firmaer der gerne vil lege med gamification, at de dropper tanken om badges. For grundlæggende handler det jo om brugerne og deres oplevelse,  fokus skal ikke være point og virtuelle klistermærker.

Hvis man vil bygge spilmekanikker ind i sin tjeneste, så skal det ikke være for at snyde brugerne til at blive, og det skal ikke lægges på i sidste øjeblik.

– Hvis det skal gøres, så skal det gøres fordi det vil forbedre brugernes oplevelse af tjenesten, siger han.

Spil i hverdagen

Både Gabe Zichermann og Paris Buttfield-Addison tror dog, at selve ideen vil brede sig. For tilhører man de lidt yngre generationer er computerspil en fuldstændig naturlig og integreret del af hverdagen og af éns referencerammer, præcis ligesom tv, tegneserier, musik, film og bøger har været det for ældre generationer.

Og det næste store område vil blive sundhed, siger Gabe.

– Der er et stort marked for tjenester og produkter der kan få os til at spise bedre og motionere mere, ved hjælp af spilteknikker, siger han.

Vi har allerede leget en smule med det her i Harddisken, da vi blandt andet gik med sensor-armbånd og målte vores daglige aktivitetsniveau eller da vi prøvede badevægten som automatisk tweeter éns fedtprocent til det sociale netværk.

Det er også det samme der er på bane når vi deler vores cykelture eller løbeture med Facebook-vennerne eller på tjenester som RunKeeper eller Endomondo.

Leg på skattebilletten?

De fleste har nok prøvet hvordan konkurrence og leg kan være en vigtig del af motivationen til at komme igang med nye projekter, og hvis det lykkes at bage spil-elementer ind i rygestop, vægttab og motion, så kan man sagtens forestille sig at det kan få folk til at komme igang.

Den samme tanke kan man snildt forestille sig anvendt også i mere officielle sammenhænge, så man i højere grad betragter alt fra en sund livsstil til blod-donation eller endda skattepligt som del af et spil der udover god samvittighed også kan give et lille, virtuelt klistermærke at blære sig med, mener Gabe.

– Skattevæsenet har hidtil mest benyttet sig af straf – og de ville hive mange flere penge hjem hvis de brugte incitamenter og mekanismer fra spilverdenen, siger han.