Greenpeace: Så beskidte er dine data!

Facebook datacenter i Sverige


Hvis man køber en bil der kører 2 kilometer længere på literen, er det klart at det er bedre for miljøet.

Men hvis man samtidig begynder at køre meget længere i bilen, så er nettoeffekten jo, at man bruger mere benzin og udleder mere CO2.

Det er dén situation cloud computing-firmaer som Google, Facebook og Microsoft er i lige nu, siger Gary Cook, der er senior-analytiker i Greenpeace og står bag flere rapporter om datacentre og deres energiforbrug.

Brune data i skyen

Senest kom i april i år rapporten “How Clean Is Your Cloud?” og her konkluderer Gary Cook, at selvom visse firmaer bevæger sig i den rigtige retning, så er datacentrene storforbrugere af ‘beskidt’ strøm.

Og det ikke er nok at der er fokus på effektivisering og brug af naturlig køling.

– Energikilden betyder meget mere for om ‘skyen’ er brun eller grøn, siger Gary Cook.

Facebook har ellers fået en masse omtale i forbindelse med anlægget af et stort nyt datacenter i Luleå i Nordsverige, hvor der kan spares meget energi til køling af de varme computere.

Men fordi datacentrene samtidig er i hastig vækst er det langt mere vigtigt hvor energien kommer fra, end om centrene kan spare nogle få procentpoint i effektivitet.

Google og Facebook får trods alt plusser

Facebook er dog sammen med bla. Google og Yahoo i Gary Cooks plus-bog, fordi de trods alt har fokus på både forbrug, kilder og CO2-udledning.

Mange af de nye datacentre ser kun på økonomien og køber den billigste strøm – og den kommer som regel fra kul og olie.

Det er bare sjældent vi som brugere af Facebook, Gmail, musik-streaming og alt det andet kan få at vide hvad vores netbrug koster.

– Vi skal have mere gennemsigtighed og bedre standarder, så vi kan få en bedre idé om de firmaer vi benytter, siger Gary Cook.

Skymærker for klima på vej?

Ligesom vi har set andre mærkningsordninger i andre brancher – tænk bare på hvor grundlæggende en information kilometer per liter er i bilkøb – så bør energiforbrug, energikilder og CO2-udledning være tilgængelig information fra de store it-firmaer, siger Gary Cook.

Det er dog ikke fordi Gary vil lægge ansvaret direkte på forbrugernes skuldre. Det er simpelthen for komplekst et område til at det skal være brugernes ansvar at undersøge deres it-leverandørers energiforbrug og CO2-udledning.

– Det er it-firmaerne selv, der bør gå forrest i kampen for at få gjort skyen grøn, siger Gary Cook.

LINK:
Download How Clean Is Your Cloud som pdf her

Reklamer

Er du på Twitter top ti?

Hør udsendelsen

Er du en respektabel 40’er? Er du sunket ned på 25 og skal til at arbejde lidt for sagen? Eller har du opnået et index over 75 og er i den absolutte superliga?

Det handler som din sociale score, baseret på Facebook-opdateringer, tweets og kontakter på LinkedIn.

I de gamle landsbyer kendte alle hinanden og derfor var de andres ry og rygte noget man nærmest fik ind med modermælken, men idag har vi store netværk på Twitter, Facebook og de andre tjenester – netværk med mennesker som vi ikke nødvendigvis kender godt nok til at stole på eller til at vurdere deres ‘ digitale sociale status’.

Derfor forsøger tjenester som PeerIndex og Klout at sætte en talværdi på vores digitale sociale status.

Der findes også tjenester, der forsøger at bygge ekstra funktioner oven på analysen af vores sociale relationer, og for eksempel gøre det nemmere at finde frem til nye forretningsforbindelser eller tjekke potientielle samarbejdspartnere.

Det er dog langt fra alle som synes at de sociale indextjenester kan bruges til nogetsomhelst andet end en kortvarig tilfredsstillelse – eller skuffelse – når man ser sit pointtal…

Nyheder: Microsoft indklager Google for EU-Kommision for monopolmisbrug. Cloud Computing har et stort potentiale i Danmark, men vores lovgivning spænder ben for de danske virksomheder.

Medvirkende:
Azeem Azhar, stifter, PeerIndex
Rasmus Helles, adjunkt, Københavns Universitet
Brian Solis, analytiker
Hans Henrik Heming, stifter, Wosju
Anders Colding-Jørgensen, internetpsykolog

Links:
PeerIndex
Klout
Rasmus Helles, KU – forsker i sociale medier
Brian Solis, digital analytiker og futurist
Wosju – dansk netværkstjeneste
Anders Colding-Jørgensen, internetpsykolog

Borgerkrig i cyberspace

"Vi lever i en cloud culture domineret af amerikanske teknologivirksomheder", siger den britiske forfatter Charles Leadbeater i ny bog

Hør udsendelsen

Kampen i medie- og teknologibranchen lige nu ligner mest borgerkrig i en fejlslagen stat med stammer og bander, der danner uhellige alliancer og bekæmper både venner og fjender.

Sådan beskriver den britiske forfatter og teknologitænker Charles Leadbeater situationen i den globale mediebranche, der i snart et årti har været i konstant krise. Han har netop skrevet bogen “Cloud Culture”, der kan downloades gratis.

“Det er meget forvirrende, men vi har tre store krige lige nu,” siger han.

Der er krigen mellem de gamle medier. De slås om et marked, der bliver mindre og mindre. Det er en hård kamp, hvor de alle mister opmærksomhed og penge. Færre folk interesserer sig for de gamle avishuse, og det giver lavere indtjening.

Tre krige
Der er krigen mellem gamle og nye medier. Tag for eksempel krigen mellem forlæggerne på den ene side og Sony eller Amazon på den anden side. Vi er i en overgangsfase fra gamle til nye medier – fra papir til elektronik . Producenterne af e-bogslæsere vil gerne snuppe markedet fra de gamle papirbogsforlag. Så spørgsmålet er, hvem kommer til at kontrollere overgangen fra papir til elektronik. De gamle forlag eller Sony eller Amazon eller Apple?

Og der er krigen mellem de nye medier. Den kan være svær at forstå, fordi den ofte bliver formuleret som protokoller og softwarestandarder. Men det handler om Google mod Apple på smartphones og tablet computere og indholdet til dem. Det handler også om Google mod Facebook i kampen om, hvordan vi bruger nettet. Bliver Facebook eller Google vores sociale intelligens i fremtiden? Og så er der kampen om e-bøgerne. Vinder Sonys e-reader format over Amazons Kindle, eller løber Apples iBooks med det hele?

Betal med privatliv
“Magten flytter sig fra de gamle medier, der tidligere kontrollerede indholdet og ophavsretten, men nu kan de ikke engagere brugerne på samme måde som de nye medievirksomheder. Publikum flytter sig, fordi de tænker på en anden måde og vil have nye aktiviteter tilbudt, som de gamle medier ikke mestrer,” mener Charles Leadbeater.

Hvis vi skal have adgang til alle disse nye tilbud, så behøver det ikke at være med pengepungen. Man kan købe e-bøger, musik, software og film for penge, men både Google og Facebook vil hellere have snabelen ned i vores personlige oplysninger end i vores kreditkort. På langt sigt har viden om vores adfærd, interesserer og sociale relationer større værdi for annoncører end cool cash her og nu.

“Der foregår en handel med kontrol og personlig information som betaling for bedre service. Vil vi virkelig lave den udveksling, og er vi fortrolige med, hvad vi reelt betaler for bedre service og et større udvalg”, spørger Charles Leadbeater.

HØR INDSLAG I FORLÆNGET VERSION: Charles Leadbeater

Kontorpakkernes kamp

p_1600_1200_10A7DDAB-8F43-4C6E-8C00-3349779FB2D5.jpegI Harddisken på onsdag ser vi nærmere på kontorpakkernes kamp.

For nylig annoncerede Berlingske Media – med stor medieinteresse til følge – at de ville skifte fra et Microsoft-miljø med Office og Outlook til Googles Gmail og online-kontorpakke Docs (der som samlet tilbud til firmaer kaldes Google Apps).

I fredags besøgte vi Berlingske i Pilestræde for at høre hvordan det så er gået med skiftet, der de sidste 14 dages tid blandt andet har ført over 3000 mailkonti fra Outlook til Gmail – og fra postkasser på 250 MB til 25 GB!

Pengemaskinen udfordres
Kontorpakker – med tekstbehandling, regneark, præsentationer og så videre – har længe været en pengemaskine for især Microsoft. Selvom gratis alternativer som Open Office har taget små markedsandele så har MS siddet tungt på tronen.
For private har det gratis online-tilbud Google Docs siden 2006 været et populært alternativ, men nu kommer online-løsninger for alvor på banen også i en firmasammenhæng og det kan forrykke magtbalancen betydeligt.

Men hvad betyder skiftet i praksis? Hvilke muligheder får man og hvilke mister man? Hvad sker der med de særlige programmer visse medarbejdere har behov for? Hvordan håndteres support hos Google? Og hvordan føles det at sige farvel til kontrollen med egne data og istedet lægge dem hos et andet firma?

Det er nogle af de spørgsmål vi får svar på, når vi i programmet onsdag besøger Berlingske i Pilestræde.

Stadig flere alternativer
Samtidig er det dog vigtigt at påpege, at selvom MS har været lang tid om at hoppe med på online-vognen, så er der ved at komme gang i tingene. Office 2010 har fokus på online samarbejdsfunktioner, og Office Web Apps er en gratis online kontorpakke, omend dog med noget færre funktioner end den fulde Office-pakke. Begge dele er på vej i løbet af forår/sommer.

Man skal bestemt heller ikke glemme Open Office, open source-pakken der blandt andet bruges i flere kommuner og skoler, og så er der boblere som Apples iWork og online-pakken Zoho.

Kontorpakkernes fremtid
Der er millioner af brugere og milliarder af kroner på spil i kontorpakkernes kamp – men løfter man blikket lidt kan man måske også spørge om de overhovedet har en rolle at spille i den form vi kender dem i fremtiden?

Måske vil vi i langt højere grad vil skrive vores tekster, lave vores beregninger og kommunikere med venner og kolleger i web-miljøer eller værktøjer som Google Wave der ikke minder meget om Word, regneark og Gmail som vi kender det idag?

De vandt konkurrencen om Offentlige Data I Spil

låsData der bliver indsamlet, lagret og brugt af offentlige institioner og myndigheder bør lægges åbent ud på nettet så alle kan gøre brug af dem i nye sammenhænge. Så kort kan det i virkeligheden siges.

Er man interesseret i den noget længere version anbefaler vi ubeskedent at lytte til forrige uges Harddisk, der netop satte fokus på åbne baser og det man kan kalde Gov 2.0 – visionen om den gennemsigtige, sociale og inviterende offentlige sektor. For der er selvfølgelig mange aspekter af dén diskussion – blandt andet dem der handler om privatliv og sikkerhed.

ODIS-konkurrence

Idag, torsdag, afholdt It- og Telestyrelsen afslutningskonference for Offentlige Data I Spil, en konkurrence der forhåbentlig samtidig kan blive en slags startsskud for massevis af andre private, kommercielle og offentlige udnyttelser af de mange databaser.

På konferencen fortalte eksperter fra ind- og udland om muligheder og udfordringer i at lukke op for data-posen, og så blev vinderne af konkurrencen selvfølgelig også præsenteret:

  • Husets Web bruger offentlige data til at beregne og optimere huses energiforbrug.
  • Det politiske data API henter data om politik fra forskellige insitutioner i Danmark, behandler dem og præsenterer dem på nye måder, fx i projektet Folkets Ting, som vi også har omtalt ifm. ovennævnte tema i Harddisken.
  • Find det nærmeste toilet fortæller – som navnet antyder – hvor man finder det nærmeste offentlige toilet. Foreløbig kun i København, men næste skridt er resten af landet!

Fulgte man med i Twitter-feedet med reaktioner på konferencen (søg på #ODIS) var det klart, at alle initiativer i retning af åbenhed bliver modtaget med kyshånd. Lad os kaste os ud i det, så løser vi problemerne henad vejen, synes holdningen at være.

Det er ikke altid nemt at blive åben

Helt grundlæggende er det også svært at være lodret uenig i projektet, når man tænker på at det trods alt er skatteydernes penge der er gået til indsamlingen af de data som man altså nu gerne vil gøre offentligt tilgængelige.

At tingene imidlertid ikke altid er helt så enkle – af gode og mindre gode grunde – ser man i eksemplet med Danmarks Højdemodel, som vi faktisk i en helt anden sammenhæng fortalte om i sidste uges program. Modellen, der er blevet lavet af Kort- og Matrikelstyrelsen (og samarbejdspartnere) er en stor base med tusinder og atter tusinder af data om terrænhøjder i hele Danmark – blandt andet til brug i undersøgelser af vandstand og vandafløb.

Den base bør være offentligt tilgængelig, mener bla. folkene bag netværket Åbenhedstinget – og efter lidt frem-og-tilbage er ombudsmanden nu (igen) gået ind i sagen, skriver de på deres blog.

Harddisken uge 2, 2010: Netcensur, gadgetmesse og cloud computing

Hør udsendelsen

Med internettets globale udbredelse, fremkomsten af global terrror, udveksling af filer med musik og film samt internationale børnepornoringe er vestlige demokratier begyndt at bruge – eller i hvert fald tale om at bruge – samme censur-metoder som autoritære regimer som Kina, Iran og flere arabiske lande.

Vores borgerrettigheder ganske enkelt truede, mener flere og flere, og vi ser nu en protestbevægelse rejse sig blandt internetaktivister – mest markant i form af Piratpartiet, der opstod i Sverige og nu har en plads i Europarlamentet.

Harddisken sætter i denne uge fokus på censur af internettet.

Vi skal også en tur omkring en af verdens største messer for forbrugerelektronik – nemlig CES i Las Vegas – og høre om 3D tv, trådløs strøm og meget mere. Nikolaj Sonne var i Vegas og fortæller om alle de spændende sager han havde fingrene i. Læs i øvrigt mere om nogle af emnerne på årets Consumer Electronics Show i denne tidligere artikel.

Til sidst i programmet kan man høre hvordan det offentlige Danmark også er begyndt at benytte sig af cloud computing, hvor man køber sig til fleksibel lagerplads og regnekraft hos et andet firma, som leverer hele baduljen via nettet. Lidt ligesom man køber sig til elektricitet fra et kraftværk istedet for at have en generator stående i kælderen.

For de samme faktorer som gør cloud computing attraktivt for andre – fleksibilitet og besparelser – gælder naturligvis også for myndigheder, styrelser, ministerier og så videre.

Medvirkende i denne uge:

Rob Faris, Jillian York og Laura Miyakawa fra Berkman Center for Internet and Society på Harvard University.

Dan Larsen, forfatter.

Nikolaj Sonne, So ein Ding, DR2.

Michael Nelson, professor, Georgetown University.

Søren Peter Nielsen, chefarkitekt, It- og Telestyrelsen.