Lille hjælper er på vej

Robotten Justin hilser på Harddiskens Henrik Føhns

Robotterne har været på vej i årtier. Men nu har mange danskere fået sig en robotstøvsuger. Og flere demente borgere på danske plejehjem sidder og nusser en japansk robotsæl.

Så hvorfor bor alle robotterne på bilfabrikkerne? Hvorfor bor de ikke hjemme hos os, hvor de kan hjælpe med de daglige opgaver?

Flere og flere danskere køber en robotstøvsuger. Men når man sidder der og kigger på, at den kører forvirret rundt på gulvet, så kan man spørge sig selv, hvor de virkelig intelligente robotter bliver af? Dem man kan tale til og få til åbne døren og tage imod pizzabuddet.

Harddisken er i denne uge på besøg hos robotforskere i Californien, Bayern, Japan, Odense og Herning for at finde ud af, hvor de kloge husrobotter bor?

Vi skal i dag møde en rigtig sød robot. Japanske Asimo – verdens mest avancerede humanoide robot. Vi skal møde tyske Justin, der laver Nescafé til os. Vi skal høre om husrobotten, der åbner døren for pizzabuddet. Vi prøver MySpoon, en robotarm der kan made lamme mennesker. Og vi skal til stævne for markrobotter, der kan høste, gøde og dræbe ukrudt.

Spiserobotten er beregnet til lamme mennesker

Hør Harddisken som podcast

LINKS til tekst og video:

Dan Barry

Robotten Justin

Asimo

Lodrette landbrug i byerne

http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.0/

Lav dit eget drivhus i vindueskarmen

Hør udsendelsen

Fremtidens storbyer vil være præget af højhuse fulde af hvedemarker og kål, mener amerikansk forsker.

Vi er i øjeblikket seks milliarder mennesker på kloden. I følge FN vil vi om 40 år i 2050 være over ni milliarder. I dag bruger vi et areal på størrelse med Sydamerika for at dække vores behov for landbrugsvarer. Med en befolkning, der er en halv gang så stor, vil vi i fremtiden belaste planeten endnu mere med intensivt landbrug. Faktisk anslår FN, at fødevareproduktionen skal forøges med hele 70 procent.

Det er her, at landbrug bliver til bybrug.

“Før 1500 tallet var der ingen landbrug i USA. Der var kun træer, som kunne suge Co2 fra atmosfæren. De træer er væk nu, men de skal genetableres af hensyn til miljøet SAMTIDIG med at vi skal brødføde 10 mia mennesker,” siger miljøprofssor Dickson Despommier fra Columbia University i New York.

Bondegård på højkant
Han har netop udgivet bogen “The Vertical Farm”, fordi hans eneste løsning på problemet, er at flytte markerne ind i byerne og bygge drivhuse.

Ifølge FN så vil 70 procent af verdens befolkning i 2050 bo i byer. Så for Dickson Despommier giver det perfekt mening at rykke vores landbrug indi byerne og lave bybrug i stedet.

Drivehuse, som vi kender dem i dag, vil dog optage alt for store arealer i storbyerne. Derfor skal de ifølge Dickson Depommier bygges som resten af vores storbyer. De skal ord være lodrette – altså drivhøjhuse.

Ideen går ud på at lave drivhøjhuse, hvor hver etage er fyldt med haver og marker, der året rundt kan forsyne os med korn, grøntsager og sågar fisk og rejer fra indendørs dambrug. Ikke alene vil vi på den måde skabe nye landbrugsområder ud af den blå luft så at sige – det vil også være jordbrug, som minimerer transportomkostninger og CO2 udslip, fordi afgrøderne ikke længere skal flyttes over meget store afstande. Og så vil grøntsagerne også være mere friske, når de havner på forbrugerens køkkenbord.

Bybrug gavner naturen
“Hvis vi laver lodrette marker i huse, så kan naturen vende tilbage til sin naturlige tilstand.

Naturen kan vende tilbage til sin oprindelige tilstand, og vi får bedre og sundere afgrøder, fordi de bliver dyrket i et kontrolleret miljø uden forurening og kunstige tilsætningsstoffer,” siger Dickson Despommier.

Brugen af ukrudtsmidler og insektgift kan holdes på et minimum, fordi planterne vokser indendørs i et kontrolleret miljø.

Bygger prototyper
Dickson Depommier har prædiket sin ide i otte år, men de første forsøg vil være dyre. Derfor er prototyperne forbeholdt videnskabsfolk og universiteter.

“Lige nu laver vi prototyper sammen med videnskabsfolk og universiteter. Vi leger med, hvor meget hvede kan man dyrke på en kvadratmeter. Hvor meget næring skal det have? Kan vi recirkulere vandet?”, siger han.

Lige nu bruges der slet ikke jord i testdrivhusene. Alle afgrøderne vokser i næringsvæsker, der er nøje afstemt til afgrødernes behov.

Metoden kaldes hydroponics og er en sammenskrivning af de to græske ord hydro – der betyder vand og – ponos der betyder arbejde. Man dyrker planterne i meget ernæringsrigt vand lige fra radiser og kartofler til meloner og majs. Man kan også bruge grus, uld eller perlite – en vulkansk glassten. Metoden vil være kendt af folk, der dyrker cannabis derhjemme. Overskydende vand bliver genbrugt.

Men kan man bare tage et drivhus og vende det på højkant?

“Vi har teknologien – vi skal bare lære at bygge i højden,” siger Dickson Despommier.

“Det er kendt teknologi. At dyrke afgrøder er en no-brainer. Vi kan også opdrætte fisk og rejer indendøre. Fiskene laver gødning til planterne, der igen kan bruges som foder til fiskene. Energikredsløbet laver vi med bæredygtig energi som solpaneler og vindmøller.”

Solpaneler er dyre
Problemet med solpaneler er dog at få plads til solpaneler nok på bygningens overflade. Hidtil har forsøg vist, at drivhuse stablet ovenpå hinanden har brug for store mængder kunstigt lys, hvilket kræver mange og store solpaneler. Et enkelt forskningsprojekt har vist, at for at dække et område med kunstigt lys, skal man have et område 20 gange så stort med solpaneler. Så ideen med drivhøjhuse vokser ikke bare ind i himlen af sig selv. Der vil være brug for store mængder af naturligt lys for at få drivhusene til at fungere.

“De første omkostninger vil blive høje,” indrømmer Dickson Despommier.

“Men når først projektet ruller, så kan man lave moduler, der nemt kan installeres og udbygges – næsten ligesom Lego,” der er en stor inspirationskilde for Dickson Depommier.

———-

Harddisken interviewede Dickson Despommier på den østrigske festival Ars Electronica, hvor man også kunne se et andet og mere beskedent projekt kaldet en vindues farm. Her kan man dyrke grøntsager i vinduet uden jord og med vand, der bliver genbrugt. Eneste ulempe er, at det kan dryppe lidt på gulvet. Se video om Windowfarms.

[blip.tv ?posts_id=4532722&dest=-1]

Domænenavne og kartofler

Den demokratiske dazzler morser FNs Menneskerettighedserklæring til et overvågningskamera for at blænde det

Hør udsendelsen

Domænenavne er vigtige som reklamesøjer og navneskilte. Det ved man, hvis man har prøvet at registrere sit eget navn eller sit firma som domænenavn.

I Danmark bruger vi mest navne som ender på .dk og .com, men der findes flere håndfulde andre; .org, .biz, .mobi og så selvfølgelig alle de mange landekoder som .dk, .se, .rs og så videre.

Indtil videre har oprettelsen af disse domæne-efternavne eller top level domæner været en strengt kontrolleret proces med mange begrænsninger, men snart vil alle med rigeligt penge på lommen kunne ansøge om at oprette sit eget domæneefternavn – fx .danmark, .carlsberg, .golf eller noget helt fjerde.

Hele introduktionen af de nye domæne-efternavne bliver styret af ICANN, den organisation som laver den øverste administration af domænenavne og IP-adresser. ICANN’s fulde navn er Internet Corporation for Assigned Names and Numbers.

Det er en kompliceret proces, og det er bestemt ikke alle der er sikre på, at det overhovedet er en god idé. Det kan forvirre forbrugerne og true firmaernes brands og varemærker, siger kritikerne.

Efter domænetemaet har vi gadgetnyheder med dugfriske rapporter fra tablet-situationen på årets store IFA elektronikmesse, og i it-nyhederne skal vi blandt andet lige vende Apple’s nye lanceringer fra sidste uge, der har fået en temmelig lunken modtagelse

Til sidst i programmet tager vi på besøg på Ars Electronica i Østrig, hvor danske Mogens Jacobsen går til kamp mod overvågningssamfundet med den hjemmebyggede ”dazzler”, som kan bruges som våben mod de mange overvågningskameraer i kampen for privatlivets fred.

LINKS:

Om generiske Top Level Domæner
Tina Dam, ICANN
Nick Wood, Com Laude om de nye TLD’er
Bech Bruun advokatfirma
Dansk InternetForum
Kartoffel udstilling
Democratic Dazzler

Video: Japansk musik på gamle billedrør


Den eksperimenterende japanske kunstner Ei Wada puster nyt liv i gamle tv billedrør. Han udnytter deres elektromagnetiske egenskaber til at omdanne lys til lyd og tilbage igen. Når  han rører skærmene, udløser dette en fascinerende lyd og video præstation, hvor hans hænder og hele hans krop fungerer som pseudo-antenner. De gammeldags billedrørstv og en videooptager bliver slagtøjsinstrumenter, lyssynthesizer og VJ / DJ udstyr samlet i én. Således kan enheder, der har mistet deres oprindelige funktion anvendes på en ny måde.

[blip.tv ?posts_id=4103801&dest=-1]

Den østrigske redning

Kan planeten reddes fra oversvømmelse af affald, overbefolkning og generel dårlig levevis? Og er redningen nært knyttet til teknologi?

Årets Ars Electronica festival har temaet “Repair – sind wir noch retten”, hvilket på mange måder slår en noget dystopisk takt an, men som altid har vi en gruppe kunstnere, tænkere og teknologer med gode bud på en redning samlet i Linz i det nordlige Østrig.

Dette år foregår det på 80.000 kvm på en nedlagt tobaksfabrik, der fremstår som en pandoras æske af skjulte rum og gange fyldt med foredrag, udstillinger og workshops fulde af politisk korrekte nørder, der vil redde verden på deres helt egen måde.

Her er Maxwell Salzberg, en af folkene bag Diaspora, open source alternativet til Facebook, hvor du selv bestemmer. Her er Dickson Depommier, der arbejder hårdt for at lave landbrug i skyskrabere i verdens kosmopoler for at redde naturen, planeten og de sultende milliarder. Her er Asimo, Hondas humanoide robot, der skal hjælpe os i hjemmet, når vi ikke længere kan selv. Og mange andre og meget mere.

Og her er Harddisken for 11. gang i fuld sving at lave interviews og reportage på lyd og video.