Lille hjælper er på vej

Robotten Justin hilser på Harddiskens Henrik Føhns

Robotterne har været på vej i årtier. Men nu har mange danskere fået sig en robotstøvsuger. Og flere demente borgere på danske plejehjem sidder og nusser en japansk robotsæl.

Så hvorfor bor alle robotterne på bilfabrikkerne? Hvorfor bor de ikke hjemme hos os, hvor de kan hjælpe med de daglige opgaver?

Flere og flere danskere køber en robotstøvsuger. Men når man sidder der og kigger på, at den kører forvirret rundt på gulvet, så kan man spørge sig selv, hvor de virkelig intelligente robotter bliver af? Dem man kan tale til og få til åbne døren og tage imod pizzabuddet.

Harddisken er i denne uge på besøg hos robotforskere i Californien, Bayern, Japan, Odense og Herning for at finde ud af, hvor de kloge husrobotter bor?

Vi skal i dag møde en rigtig sød robot. Japanske Asimo – verdens mest avancerede humanoide robot. Vi skal møde tyske Justin, der laver Nescafé til os. Vi skal høre om husrobotten, der åbner døren for pizzabuddet. Vi prøver MySpoon, en robotarm der kan made lamme mennesker. Og vi skal til stævne for markrobotter, der kan høste, gøde og dræbe ukrudt.

Spiserobotten er beregnet til lamme mennesker

Hør Harddisken som podcast

LINKS til tekst og video:

Dan Barry

Robotten Justin

Asimo

Arbejde kan være bedre end sex

Hør udsendelsen

“Sex skal være virkelig fantastisk for at kunne konkurrere med virkeligt godt arbejde.”

Den ældre mand kigger mig længe i øjnene og lægger sin højre arm omkring min skulder. Vi sidder på en bænk i solen til den østrigske festival for kultur, samfund og teknologi, Ars Electronica.

Professor Frithjof Bergman lægger ikke an på mig. Han forklarer intenst sit projekt “new work”, som denne 80 årige tysk-amerikanske professor har arbejdet på i 30 år.

“New work er en betegnelse for arbejde, som man ikke oplever som en mild forkølelse, der bare skal overståes. New Work er arbejde, man kan lide at udføre, fordi det er spændende og får dig til at føle dig ung og fuld af liv.”

Han mener, at vi lever i ny kultur og en ny økonomi, hvor flere har fået lejlighed til at lave det, de virkelig gerne vil lave, men de fleste mennesker laver desværre stadig ikke det, de virkelig gerne vil.

Frithjof Bergman kalder sin ide simpel. Det hele går ud på, at vi skal ikke lave arbejde, som maskiner kan lave for os.

Vi har glemt håndværkeren

Men kan vi virkelig koncentrere os om arbejde, der gør os lykkelige?

Den amerikanske sociolog Richard Sennett har senest skrevet bogen “The Craftsman” – håndværkeren – fordi han mener, at vi i vidensøkonomien har tabt glæden ved det gode håndværk, fordi de standarder, der beskriver et godt stykke arbejde i vidensøkonomien ikke er særligt klare.

“Når vi taler om håndværk, så tænker vi ofte kun på manuelt arbejde. På folk der laver en violin eller et andet fysisk produkt, der kræver manuel snilde. Men godt håndværk handler i virkeligheden om at lave noget godt for produktets egen skyld. Det handler om at kunne udtrykke ens ekspertise gennem et stykke godt udført håndværk. Hvis man kun arbejder for at opnå en belønning, så er man ikke en god håndværker. Men hvis man arbejder for et godt resultat, hvor selve udførelsen er en fornøjelse og glæde i sig selv, så er man håndværker.”

I teknologi- og finansvirksomheder er arbejdet ofte organiseret på en måde, så kvalitet ikke er et mål i sig selv. Richard Sennett siger, at han ikke kan nævne navne, fordi han før er blevet sagsøgt for sine udtalelser om et navngivent softwareselskab, der ifølge Sennett har opnået dominans på verdensmarkedet med kvalitetsmæssigt ringe produkter.

Kvaliteten falder

Han ser den samme tendens i den amerikanske bilindustri, hvor bilerne blev ringere og og ringere, men de lavede mange penge på at udføre dårligt håndværk. For håndværkerne på fabrikkerne var det selvdestruktivt, selvom de tjente penge på det – indtil japanerne overtog markedet.

Vi ser det det samme med elektronisk udstyr, mener Richard Sennett. For tiden degraderer kvaliteten på hard- og software. Det navnløse amerikanske firma er et godt eksempel, mener han. Tag bare tekstbehandling. Richard Sennett har brugt Word Perfect 6.0 i 15 år, fordi han synes, at det er det bedste stykke værktøj, som ovenikøbet er dobbelt så hurtigt som den seneste version af Microsoft Word.

Giv folk nye muligheder

Professor Bergman har lagt en del tid i Detroit, hvor den amerikanske bilindustri har haft en hård tid. Arbejdsløsheden er ca. 60-70 procent, og de timer, der bliver brugt på at lave en bil, er reduceret med faktor 7-8. Det er ifølge Bergman en forkert konsekvens af teknologien. Når den overflødiggør arbejdskraft – hvilket den vil gøre – så skal de økonomiske og politiske strukturer til gengæld tilpasses denne udvikling. Hvis vi gør det rigtigt, så kan vi eliminerere arbejde, der gør folk triste og dumme og syge. I stedet kan de bruge tiden på deres sande talent eller interesse.

“Jeg ser meget håb i de værste lande jeg arbejder i,” siger profssor bergman.

“I Rusland, Indonesion, Indien og Afrika. Hvis man introducerer tomatdyrkning i en afrikansk landsby, så skrider de. Men hvis man introducerer mikromaskiner, som fx 3D printere, så de kan lave kølekskabe, vaskemaskiner og sko i deres egen landsby – så siger de ja tak.”

Professor Bergman mener, at man skal sætte folk ud over de vedtagne rammer for at skabe mere kvalitet i deres arbejdsliv.

Teknologien hjælper os

Men der er håb forude, hvis man lytter til Tom Hulme, der er design chef for IDEO Europe. IDEO har i årtier været toneangivende indenfor design af ny teknologi, som fx. Apples mus.

Tom Hulme er begejstret for inddragelsen af brugerne i designprocessen. Fx. virksomheden Local Motors, der laver kvalitetsbiler og får hjælp af brugerne til at designe biler.

Tom Hulme ser Moore’s lov som en stor gevinst, fordi den accellererende hastighed i udviklingen af teknologi betyder, at udviklingstiden på nye produkter falder enormt.

“Man kan prøve mange flere ting af for få penge. Det gør virksomheder og iværksættere mere tilbøjelige til at tage en risiko. Når vi kan lave billige prototyper af produkter på 3D printere i hackerspaces eller fablabs og sprede budskabet via Twitter og Facebook – og skabe en feedback vej på disse medier, så er det blevet muligt at finpudse og teste produkter før man henvender sig til en potentiel investor for at få penge til at komme i gang med en rigtig produktion,” siger han.

For Tom Hulme er der ikke tale om kvalitetstab i forbindelse med Moore’s lov eller digitalisering. Tværtimod ser han store muligheder for at kunne skabe nye produkter og nye forretninger til glæde for både kunder og virksomheder.

“Vi kan reducere feedback tiden. Hos IDEO tror vi på værdien af konstant at udvikle nye protoytper. Man kan sige, at vi lever i konstant beta, fordi intet bliver nogensinde færdigt, når omstændighederne hele tiden ændrer sig.”

Og så er vi næsten tilbage ved udgangspunktet; arbejde, der er bedre end sex.

Lodrette landbrug i byerne

http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.0/

Lav dit eget drivhus i vindueskarmen

Hør udsendelsen

Fremtidens storbyer vil være præget af højhuse fulde af hvedemarker og kål, mener amerikansk forsker.

Vi er i øjeblikket seks milliarder mennesker på kloden. I følge FN vil vi om 40 år i 2050 være over ni milliarder. I dag bruger vi et areal på størrelse med Sydamerika for at dække vores behov for landbrugsvarer. Med en befolkning, der er en halv gang så stor, vil vi i fremtiden belaste planeten endnu mere med intensivt landbrug. Faktisk anslår FN, at fødevareproduktionen skal forøges med hele 70 procent.

Det er her, at landbrug bliver til bybrug.

“Før 1500 tallet var der ingen landbrug i USA. Der var kun træer, som kunne suge Co2 fra atmosfæren. De træer er væk nu, men de skal genetableres af hensyn til miljøet SAMTIDIG med at vi skal brødføde 10 mia mennesker,” siger miljøprofssor Dickson Despommier fra Columbia University i New York.

Bondegård på højkant
Han har netop udgivet bogen “The Vertical Farm”, fordi hans eneste løsning på problemet, er at flytte markerne ind i byerne og bygge drivhuse.

Ifølge FN så vil 70 procent af verdens befolkning i 2050 bo i byer. Så for Dickson Despommier giver det perfekt mening at rykke vores landbrug indi byerne og lave bybrug i stedet.

Drivehuse, som vi kender dem i dag, vil dog optage alt for store arealer i storbyerne. Derfor skal de ifølge Dickson Depommier bygges som resten af vores storbyer. De skal ord være lodrette – altså drivhøjhuse.

Ideen går ud på at lave drivhøjhuse, hvor hver etage er fyldt med haver og marker, der året rundt kan forsyne os med korn, grøntsager og sågar fisk og rejer fra indendørs dambrug. Ikke alene vil vi på den måde skabe nye landbrugsområder ud af den blå luft så at sige – det vil også være jordbrug, som minimerer transportomkostninger og CO2 udslip, fordi afgrøderne ikke længere skal flyttes over meget store afstande. Og så vil grøntsagerne også være mere friske, når de havner på forbrugerens køkkenbord.

Bybrug gavner naturen
“Hvis vi laver lodrette marker i huse, så kan naturen vende tilbage til sin naturlige tilstand.

Naturen kan vende tilbage til sin oprindelige tilstand, og vi får bedre og sundere afgrøder, fordi de bliver dyrket i et kontrolleret miljø uden forurening og kunstige tilsætningsstoffer,” siger Dickson Despommier.

Brugen af ukrudtsmidler og insektgift kan holdes på et minimum, fordi planterne vokser indendørs i et kontrolleret miljø.

Bygger prototyper
Dickson Depommier har prædiket sin ide i otte år, men de første forsøg vil være dyre. Derfor er prototyperne forbeholdt videnskabsfolk og universiteter.

“Lige nu laver vi prototyper sammen med videnskabsfolk og universiteter. Vi leger med, hvor meget hvede kan man dyrke på en kvadratmeter. Hvor meget næring skal det have? Kan vi recirkulere vandet?”, siger han.

Lige nu bruges der slet ikke jord i testdrivhusene. Alle afgrøderne vokser i næringsvæsker, der er nøje afstemt til afgrødernes behov.

Metoden kaldes hydroponics og er en sammenskrivning af de to græske ord hydro – der betyder vand og – ponos der betyder arbejde. Man dyrker planterne i meget ernæringsrigt vand lige fra radiser og kartofler til meloner og majs. Man kan også bruge grus, uld eller perlite – en vulkansk glassten. Metoden vil være kendt af folk, der dyrker cannabis derhjemme. Overskydende vand bliver genbrugt.

Men kan man bare tage et drivhus og vende det på højkant?

“Vi har teknologien – vi skal bare lære at bygge i højden,” siger Dickson Despommier.

“Det er kendt teknologi. At dyrke afgrøder er en no-brainer. Vi kan også opdrætte fisk og rejer indendøre. Fiskene laver gødning til planterne, der igen kan bruges som foder til fiskene. Energikredsløbet laver vi med bæredygtig energi som solpaneler og vindmøller.”

Solpaneler er dyre
Problemet med solpaneler er dog at få plads til solpaneler nok på bygningens overflade. Hidtil har forsøg vist, at drivhuse stablet ovenpå hinanden har brug for store mængder kunstigt lys, hvilket kræver mange og store solpaneler. Et enkelt forskningsprojekt har vist, at for at dække et område med kunstigt lys, skal man have et område 20 gange så stort med solpaneler. Så ideen med drivhøjhuse vokser ikke bare ind i himlen af sig selv. Der vil være brug for store mængder af naturligt lys for at få drivhusene til at fungere.

“De første omkostninger vil blive høje,” indrømmer Dickson Despommier.

“Men når først projektet ruller, så kan man lave moduler, der nemt kan installeres og udbygges – næsten ligesom Lego,” der er en stor inspirationskilde for Dickson Depommier.

———-

Harddisken interviewede Dickson Despommier på den østrigske festival Ars Electronica, hvor man også kunne se et andet og mere beskedent projekt kaldet en vindues farm. Her kan man dyrke grøntsager i vinduet uden jord og med vand, der bliver genbrugt. Eneste ulempe er, at det kan dryppe lidt på gulvet. Se video om Windowfarms.

[blip.tv ?posts_id=4532722&dest=-1]

Den østrigske redning

Kan planeten reddes fra oversvømmelse af affald, overbefolkning og generel dårlig levevis? Og er redningen nært knyttet til teknologi?

Årets Ars Electronica festival har temaet “Repair – sind wir noch retten”, hvilket på mange måder slår en noget dystopisk takt an, men som altid har vi en gruppe kunstnere, tænkere og teknologer med gode bud på en redning samlet i Linz i det nordlige Østrig.

Dette år foregår det på 80.000 kvm på en nedlagt tobaksfabrik, der fremstår som en pandoras æske af skjulte rum og gange fyldt med foredrag, udstillinger og workshops fulde af politisk korrekte nørder, der vil redde verden på deres helt egen måde.

Her er Maxwell Salzberg, en af folkene bag Diaspora, open source alternativet til Facebook, hvor du selv bestemmer. Her er Dickson Depommier, der arbejder hårdt for at lave landbrug i skyskrabere i verdens kosmopoler for at redde naturen, planeten og de sultende milliarder. Her er Asimo, Hondas humanoide robot, der skal hjælpe os i hjemmet, når vi ikke længere kan selv. Og mange andre og meget mere.

Og her er Harddisken for 11. gang i fuld sving at lave interviews og reportage på lyd og video.