Nokia Lumia 920: Stor og lækker, men ikke perfekt

Jeg har nu siden i fredags brugt Nokias nye flagskib, Windows Phone 8-mobilen Lumia 920 som både underholdningsmaskine, arbejdsredskab og kontakt til diverse sociale netværk – og her er mine foreløbige tanker.

Den korte version for den travle læser:

Lumia 920 er en glimrende mobil, der dog trækkes lidt ned af irritationsmomenter i Windows Phone 8 og visse mangler i app-butikken.

Nedenstående er ikke en minutiøs gennemgang af alle funktioner, hverken når det gælder Lumia-hardwaren eller Windows Phone 8 – det må man læse andetsteds (fx hos TechRadar, The Verge eller Cnet).

Det er snarere et sammendrag af mine personlige oplevelser, der så forhåbentlig kan give et indtryk af hvordan maskinen opfører sig ude i virkeligheden…

Lidt hurtige tal

Skal man alligevel opsummere lidt, så er det altså Nokias for tiden største og kraftigste håndsæbe, med 4.5-tommers skærm (1280×768 pixels), 8.7 Megapixel PureView-kamera (ueh!), 1GB RAM og 32GB lagerplads.

Derudover kan i forbifarten nævnes NFC-chip, batteri der kan oplades trådløst (i test-kittet medfølger en fræk lille FatBoy-brandet pude mobilen kan ligge og suge strøm fra), og at skidtet drives af en 1.5GHz SnapDragon processor.

Inde i maven på Lumiaen finder man altså Windows Phone 8, den nyeste version af Microsofts mobile styresystem. Mobil-Windows blev jo præsenteret i version 7 sidste år på Nokias Lumia 800, som en total genopfindelse af det stærkt forældede Windows Mobile 6.5.

WP8 blev præsenteret officielt for et par uger siden, og blandt nogle af de omtalte funktioner var større fleksibilitet i design og tilpasning af start-skærmen (som jeg har fiflet lidt med), og det såkaldte Kid’s Corner til styring af hvilke funktioner i mobilen børn og andre nysgerrige sjæle kan pille ved (og det har jeg som børnefri voksen ikke leget med).

Men til oplevelserne:

Gennemdesignet hardware

Jeg er ret vild med designet af Lumia 920.

Det er helt åbenlyst en forvokset udgave af sidste års Lumia 800, og skulle man sætte en finger på noget så er det måske at den er vokset lovlig meget.

Det er selvfølgelig rart med den store skærm, men til gengæld er mobilen decideret massiv, grænsende til det uhåndterbare – i hvert fald i mine hænder.

Det føles også som om overfladen er blevet lidt glattere, hvilket kan forstærke fornemmelsen af at man lejlighedsvis er ved at miste grebet, i hvert fald indtil man vænner sig til at gå rundt med den steroide-forvoksede plastikblok.

Og så er skærmen måske næsten en anelse for følsom (i hvert fald indtil man lærer at slå følsom-nok-til-at-fange-input-selvom-du-har-handsker-på-funktionen fra), hvilket betyder at man ganske ofte ufrivilligt får startet Bing-søgningen via knappen nede i hjørnet…

Men den er solid, flot bygget og stilmæssigt gennemført (selvom et par af ændringerne fra Lumia 800 måske har anonymiseret designet en anelse, men nu er vi ude i marginalerne…).

Snappy snapshots

Kameraknappen starter – surprise! – kameraet, også selvom mobilen er låst, og det går forholdsvis hurtigt, både med aktivering og med fokus.

Jeg har haft enkelte problemer med at få den til at fokusere præcis på det jeg gerne vil tage billede af, hvis der er stor dybde i motivet, men det er mest et vanespørgsmål, hvor man lige skal finde ud af hvordan man tapper på skærmen for at fokusere og tage billedet.

Man kan bruge hele skærmen som udløser, hvilket i de fleste tilfælde er pænt smart, omend man altså også kommer til at tage billeder der ikke helt var planlagte.

Billederne er også ret imponerende – og skarpe selv i dårlig belysning – men jeg synes de har en blåtoning især når man sammenligner med billederne fra en iPhone 4S, der omvendt ser næsten gule ud ved siden af Nokia’s snaphots.

Videooptagelserne ser også – i en stærkt uvidenskabelig og højst foreløbig vurdering – ganske udmærkede ud.

Lækker lyd

Lyden i Lumia 920 er ren og klar, både når det gælder samtaler og når der skal lyttes musik.

Det hører også med til historien at de medfølgende hovedtelefoner er af in-ear typen, hvilket giver langt bedre støjdæmpning og musikoplevelse end dem som fx følger med fra Apple (note: jeg har ikke prøvet iPhone 5-hovedtelefonerne) eller de fleste andre mobiler.

Det er dog stadig uforståeligt hvorfor der ikke er volumen-kontrol på headsettet, når nu det er udstyret med mikrofon og knap til at tage imod opkald (og starte/stoppe afspilning af musik eller podcasts).

Og jeg forstår stadig ikke hvorfor de fleste mobilproducenter vælger at anbringe minjack-stikket i toppen. Det betyder i hvert fald for mig, at telefonen altid vender forkert når jeg haler den op af forlommen på mine bukser…

Men den samlede vurdering må lyde, at hvis man ellers er parat til at tackle den gigantiske formfaktor, så er hardwaren både kapabel og lækker.

Windows Phone 8

Mine oplevelser med Windows Phone 8, apps og butik er dog mere blandede.

Mit udgangspunkt var og er, at jeg faktisk rigtig gerne ville have at Microsoft lykkes med både WP8, Windows 8 til pc’er og deres Surface-tablets.

For det første fordi der sidder rigtig mange mennesker og bruger Windows derude, og bedre oplevelser de får, jo gladere bliver jeg. Så flink er jeg nemlig.

Og for det andet fordi jeg mener at Apple og Android sagtens kan bruge lidt udfordring.

Microsoft har tænkt deres version af et mobilstyresystem ret anderledes end de to hovedkonkurrenter, og grundlæggende synes jeg faktisk, at WP8 er virkelig lækkert designet.

Det tager ikke mange øjeblikke at vænne sig til systemet med en startskærm med genveje og dynamisk opdaterede “fliser” (Live Tiles, som de kalder det), og så – med et hurtigt swipe – en liste med de apps man har installeret.

Småfejl og irritationsmomenter

Men i min brug af mobilen over de seneste dage er jeg altså stødt på en række irritationsmomenter – nogle af dem skyldes muligvis at jeg ikke har vænnet mig til WP8 endnu, men de fleste føler jeg er ret åbenlyse.

For det første kræver det altså en lille smule tilvænning at hoppe mellem apps, start-skærm og app-liste, og selvom man efterhånden lærer at vide hvor man ryger hen når man bruger tilbage-knappen (er det til forrige billede i samme app eller til sidst benyttede app?), så bliver jeg stadig overrasket fra tid til anden.

Og så bliver jeg aldrig venner med den såkaldte People Hub, hvor al ens interaktion med venner, kolleger og familie på Facebook og Twitter samles. Det er simpelthen uoverskueligt for mig hvad der er sket hvor.

Omvendt er man jo ikke tvunget til at bruge den, men kan bare installere Twitter og LinkedIn og Facebook og hvad har vi.

Musik frem og tilbage

Ellers var noget af det første jeg gjorde at lave et 30-dages prøve-abonnement på Microsofts nye musikstreaming-tjeneste.

Det krævede dog lidt tasten frem og tilbage at få skidtet til at virke. Ikke fordi det var svært at indtaste kreditkortoplysninger eller få bekræftet abonnementet, men fordi der forvirrende nok stadig står priser på den musik man finder gennem Musikbutikken.

Der gik en rum tid før jeg turde klikke på Mumford & Sons nye Babel-album, fordi der altså stod at det kostede 76 kroner, selvom det viser sig at man jo bare kan klikke, streame og lytte musikken (jeg har i hvert fald ikke fået nogen regning endnu) som en del af Xbox Music Pass.

Den slags inkonsistenser var der en del af – fx også når jeg gerne ville finde podcasts.

Klikker man på podcasts (uden at have loadet nogle via en app eller via iTunes) får man at vide at man ikke har nogle, men at man kan gå i Microsoft Store og finde nogen. Men det kan man bare ikke.

Klikker man sig i butikken er der ikke noget link til podcasts, og søger man dukker ingen frem…

De podcast-apps som findes i butikken er heller ikke imponerende, så jeg endte altså med at synce Lumiaen med iTunes, hvilket så til gengæld fungerer aldeles udmærket, både med video, podcasts, fotos og musik.

Nåja, og når man så lytter til musik eller sine podcasts, så kan man ikke hoppe til et bestemt sted i afspilningen med et enkelt tryk eller trække i markøren. Man kan spole, jovist, men det kan dælme hurtigt bliver langsommeligt og rodet hvis man lytter til en timelang fil.

Mere mystik

Bliver vi ved de små irritationsmomenter, så synes jeg der er foretaget nogle mystiske valg når det fx angår tekst-markering.

Klikker man en gang, placerer man enten en cursor eller markerer et helt ord (med håndtag, så markeringen kan udvides). Det afhænger om man er på fx en webside eller i et redigerbart dokument hvad der sker, men det føles ikke konsistent.

Tapper og holder man, dukker der en cursor op som kan placeres præcist imellem ord og bogstaver så man kan redigere, men det fungerer altså ikke ligeså sømløst og intuitivt som på iOS og Android.

Samtidig mangler der en “Vælg Alt”-funktion, så hvis man vil markere en hele sides tekst, fx, så skal der altså trækkes i ‘håndtag’ i lang tid mens man scroller ned igennem skærmbillederne…

Endelig er det ikke lykkedes mig at gennemskue logikken i – endsige ændre i funktionen af – den indbyggede Bing-søgning, der ligger som fast knap nede i højre hjørne, hvor et forsørrelsesglas-ikon altid er klar:

Når man har indtastet sin søgning er første side med resultater altid ‘Media’ – fotos og videoer – og man skal swipe for at komme til webresultater. Hvem pokker har besluttet at man først og fremmest vil have billeder når man søger på nettet?

Og så til butikken.

Apps fra Microsoft Store

En moderne smartphone er jo først rigtig sjov når den er blevet proppet med apps (og spil, hvis man er til den slags) – og derfor gik jeg selvfølgelig også straks på jagt.

Lad det være sagt med det samme: udvalget er slet, slet ikke så stort og varieret som i de tilsvarende butikker hos iOS og Android.

Ikke desto mindre lykkedes det mig i ret vid udstrækning at finde enten kendte apps eller alternativer, som kunne give mig en ret høj procentdel af de vanlige funktioner, tjenester og værktøjer.

Jeg kom fx hurtigt på Foursquare, Twitter og Facebook, og fik suppleret med lydoptager med SoundCloud-integration, RSS-læser, mobilbank, vejrudsigt, motionstracker, todo-lister, IMdBs film-app og meget mere.

Og så hører det bestemt også med til historien, at nogle af Nokias egne apps – især omkring kort- og navigationsfunktioner – er decideret glimrende.

Jeg har fx allerede haft god brug af rejseplanlægger-appen, der fornemt visualiserer hvilke offentlige transportmidler man kan nå, hvor og hvornår.

Nogle af manglerne skyldes jo i høj grad at app-udviklerne hos kendte firmaer enten har behandlet Windows Phone-versionerne lidt stedmoderligt eller altså slet ikke har lavet nogen apps til WP.

Andre gange gætter man dog på, at Microsoft har takket pænt nej tak, selvom udviklerne måske har henvendt sig.

Der er fx ikke nogen officiel app fra Dropbox (Microsoft pusher jo sit eget SkyDrive-onlinelager), selvom selvstændige udviklere dog har lavet apps der giver en mulighed for at hente filer.

De ting jeg savner er mestendels fra posen med forholdsvis specialiserede funktioner, som vægttrænings-værktøjet Fitocracy, men der er dog et par mere graverende mangler, udover en officiel Dropbox-app.

Jeg savner virkelig en lækker feed-læser á la FlipBoard eller Zite, der er ingen Instagram-app (æv, for sådan en hipster-fotograf som mig), og jeg kan heller ikke finde en basal tekst-editor der kan synkronisere via Dropbox (sådan som fx Plaintext eller IA Writer gør det på iOS) uden at forvanske æ, ø og å til ukendelighed.

Den mest æv’ede oplevelse

Den mest belastende udfordring kommer dog fra Evernote. Jeg har ellers været rigtig glad for de nye Mac og iOS-versioner af den kendte note-app, men WP-versionen belastet af så grundlæggende fejl at jeg ganske enkelt ikke kan arbejde i den uden hele tiden at måtte hoppe ud til startskærmen og tilbage i appen (og selv dér virker det kun noget af tiden).

Nu har Microsoft jo selv den meget fine OneNote-app som kan noget tilsvarende, og hvis jeg var lidt mistænksomt anlagt ville jeg måske gætte på at Microsoft havde indlagt benspænd for Evernote af samme grund.

Men mon ikke det er Evernote-programmørerne der bare har været lidt sløsede?

Under alle omstændigheder har jeg så meget materiale liggende i Evernote allerede, at jeg simpelthen ikke engang gider overveje at skifte.

Hvad jeg ikke har nået endnu – men glæder mig til at prøve

Jeg har som sagt begrænsede erfaringer med video-optagelser, og har heller ikke nær-analyseret fotokvaliteten, selvom jeg umiddelbart er ganske tilfreds.

Jeg har heller ikke fået leget med mobilversionen af Office-pakken (er selv gået fuldstændig over til Google Docs), og jeg har endnu ikke forsøgt mig med SmartGlass, der er Microsofts ret interessante bud på at bruge mobilen som en ‘anden skærm’ fx når man spiller eller ser video på sin Xbox.

Håber at kunne melde tilbage på dén del inden længe.

Og så er det vist også på tide at stoppe. Og for den glemsomme læser gentager vi lige opsummeringen fra toppen:

Lumia 920 er en fino-fino mobil, der dog næppe vil passe til alles behov (eller hænder), og som trækkes noget ned af irritationsmomenter i Windows Phone 8 og visse mangler (indtil videre) i app-butikken.

Jeg har dog ingen problemer med at anbefale den til dem, der måske er på jagt efter noget nyt og er lidt trætte af de samme gamle grænseflader på iPhone og Android-mobiler.

Reklamer

Ugens Harddisk: Valgkamp i filterboblen

Hør udsendelsen
Det amerikanske præsidentvalg snerper til – og det er altid interessant at se hvordan nye teknologier og medieformer kan være med til at spille en rolle i valgkampen.

Det helt store i denne omgang er faktatjek og hvordan både journalister og brugere i både nye og gamle medier forsøger at gå kandidaternes påstande efter i sømmene.

Det sker især på Twitter og på Buzzfeed, men også med mobilapps, der kan være med til at vise hvor pengene kommer fra fx til de store kampagnevideoer på tv.

Vi ser nærmere på nogle af tendenserne i valgkampens jagt på sandheden – og på hvilken sandhed, eller rettere: hvilke sandhedER, det egentlig er vi som ganske almindelige brugere møder på nettet.

Filterbobler

Der er nemlig forskel på sandheden, så at sige, afhængig af hvem du er, hvad du plejer at søge på, og hvem du taler med.

Det er også det man kalder ‘filterboblen’ og afhængig af hvem man spørger er det et værktøj der gør det nemmere for os at få svar, eller en trussel mode demokrati og åben debat.

I nyhederne sidst i programmet skal vende videotjenesten Netflix, EUs kamp mod Google og det kinesiske firma Huawei, der har store problemer med at få lov til at gøre forretning bla. i USA.

MEDVIRKENDE:
Jennifer Hollett, SuperPACapp
Anna Ebbesen, Ashoka
John Fass, Royal College of Arts,
Eli Pariser, forfatter
Amit Singhal, Google

LINKS:
SuperPACapp finder ud af hvor pengene kommer fra
Anna Ebbesen, socialmedie-ekspert i Washington
Buzzfeed Politics – nyheder i snack-størrelse
NewsDiffs – sådan er dine nyheder blevet redigeret (ikke det projekt vi omtaler i programmet, men et tilsvarende)
Se også ChangeTracker, der loggede ændringer på det Hvide Hus’ hjemmeside
Eli Pariser og filterboblen
Googles Knowledge Graph

Dans salsa til Mozart

Hør udsendelse

Country musik med cha cha rytme? Mozart som livlig salsa til dansegulvet? Eller Guns’n’Roses i et jazzet swingbeat? Din musiksamling bliver aldrig den samme efter en tur gennem den software Tristan Jehan laver.

Han er stifter af softwarefirmaet Echonest, der ligger i Cambridge et stenkast fra MIT Medialab, hvor han skrev sin ph.d. i afdelingen for fremtidens opera.

I dag tre år senere står hans algoritmer bag 220 musikapps til smartphones, tablet computere og medieselskaber, der vil fange de unge musikbrugeres opmærksomhed i en tid, hvor man ikke længere køber et helt album til pladetallerkenen.

Justin Bieber viser vejen
“De unge i dag, vil være tættere på kunstneren. Justin Bieber og hans brug af sociale medier er et glimrende eksempel. De føler sig mere connected med ham. Apps – der kan understøtte mere personlige relationer –  sælger helt vildt. Man kan synge med – forandre tempoet eller instrumenteringen lidt. Det er fremtiden for musikbranchen,” mener Tristan Jehan.

Tristan Jehan sidder i en ombygget lagerbygning med 30 ansatte. Musikken strømmer ud af anlægget, og på en væg viser en storskærm konstant, hvad de hører på kontoret.  På en anden væg hænger malerier af et medlem af gruppen DEVO. Hele miljøet udstråler kærlighed til og interesse for musik.

“Vi kalder os selv et “music intelligence company”, siger Tristan Jehan.

Matematikken styrer musikken
Hans algoritmer trækker information om musikken ud af mp3 filer; tempoet, tonearten, antal slag i minuttet, sektioner, harmonier og tonen i musikken. Oven i i det holder Echonest også øje med alt, hvad folk siger og skriver om musik på nettet på blogs, i anmeldelser eller beskrivelser af musik på websites.
“Vi samler det hele for at klassificerer og kategorisere hele verdens musik. Resultatet skal hjælpe medievirksomheder som Mog, e-Music, Spotify, BBC og softwareudviklere, når de vil bygge en ny app til smartphones. Alle udviklere kan få gratis adgang til informationen og bygge deres app ovenpå den, som de kan kommercialisere i samarbejde med kunstnere og musikselskaber.”

Resultatet er Police, Gun’n’Roses eller Lady Gaga som swingbeat eller Rihanna udsat for den seneste dille: Koklokker. Over det hele.

Mozart danser salsa
På Tristan Jehans gamle uddannelsessted sidder Janice Wang fra Texas. Hun leger med at lægge latinrytmer på sin hjemstats country musik. Men hun har også begået den musikalske helligbrøde at smide salsarytmer på Mozart. Kun fordi hun elsker at danse latinamerikanske danse, men hun vil gerne danse til tekster og musik, som hun kender og ikke bare til ukendte sydamerikanske sange på spansk. Med softwaren fra Echonest kan hun styre den præcise placering af koklokker og claves uden at ødelægge den oprindelige sang.

Fremtiden er skræddersyet musik
Ifølge professor Tod Machover på MIT Medialab, så er Echonest og Janice Wang fremtiden for musik.

“I fremtiden vil vi få flere semi-tilpassede, halvfærdige stykker musik, som vil have den samme genetiske kode – de vil være bygget af det samme materiale – men de vil lyde radikalt forskelligt, alt efter hvem, der lytter til dem. Vi vil arbejde videre med musikken, og komponisten vil måske ovenikøbet arbejde videre om nummeret sammen med lytterne online.”

Helt så langt er vi ikke endnu, så indtil videre på man downloade en koklokke app fra iTunes og klokke med på sin iPhone.

Tal til din mobil!

Der er mange smartphone-udstyrede mennesker som har opdaget at de efterhånden bruger deres mobiltelefon meget lidt som netop telefon.

Vi sms’er, emailer, tweeter og skriver på Facebook, men taler ikke så meget.

Apple på banen igen

Med Apples nylige lancering af den digitale personlige – og stemmestyrede – assistent Siri på iPhone 4S er der dog igen kommet fokus på tale.

Nu handler det bare ikke om at tale i sin mobil, men til sin mobil.

Siri er, rapporterer de tidlige brugere, ganske imponerende, og forstår meget af det man siger (på engelsk), og den kan bruges til at oprette og indtale sms’er, kalenderaftaler og meget mere.

Se beskrivelsen hos Apple selv her.

Masser af konkurrenter

Som så ofte før er Apple dog ikke først med innovationen, men er til gengæld rigtig gode til at markedsføre nye teknologier og gøre dem populære. Og ikke et ondt ord om dét – den slags får nemlig konkurrenterne op på dupperne!

Således har Google netop præsenteret en ny version af oversættelses-appen Translate, som kan lave tale-til-tale-oversættelse på 14 sprog (ikke dansk, endnu), udover tekst-til-tekst-oversættelse mellem 64 sprog (incl. dansk).

Google har dog siden begyndelsen haft fokus på netop talestyring på Android-mobilerne, bla. med appen Voice Actions.

Diktér på dansk

Også firmaet Nuance, der har været en af de stærkeste leverandører af talegenkendelse i årevis, er kommet på banen her i landet efter Siri-lanceringen. Forleden lancerede de Dragon Dictation-apps til iPhone og iPad også på dansk.

En hurtig test af både Google Translate og Dragon Dictation (vi har ikke haft en iPhone 4S i hænderne endnu, tsk tsk) viser, at selvom teknologien har potentiale, så kræver det stadig en vis tilvænning både hos menneske og maskine at kunne styre sin mobil med stemmen.

Pas på! Der er småkager i din browser!

Hør udsendelsen

Du ved det måske ikke, men din computer er fuld af småkager.

Hver gang du besøger en hjemmeside, så lægger den en såkaldt cookie på din computer, så den kan kende dig, når du kommer igen.

De fleste cookies er ufarlige og hjælper blot til at turen på nettet kører lidt mere glat. Problemet er, at vi som netbrugere ikke ved hvilke småkager, der bor i vores computer, og hvad de laver der. Og det skal et nyt EU-direktiv lave om på.

Nyheder idag om ondsindet software i Googles Android app-butik. Warner vil lave filmtjeneste på Facebook. Microsoft betaler Nokia fem milliarder danske kroner for, at Nokia i fremtiden bruger Microsofts styresystem på deres smartphones.

Firefox 4 snart på gaden

Browseren på vores computer – og på vores mobiler og vores tablets – er et af de vigtigste værktøjer i hverdagen.

Det er i browseren vi læser nyheder, ser tv, tjekker emails, snakker med vennerne, shopper, booker billetter og tusindvis af alle de andre ting vi efterhånden gør på nettet. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt hvilken browser vi bruger og hvordan den virker.

Den mest udbredte er – de fleste steder – stadig Internet Explorer, men Mozilla’s Firefox har længe været en sikker toer.

Om ganske få dage kommer den officielle version 4 af Firefoxbrowseren, incl. en version til Android-mobilerne, og i den anledning fortæller Tristan Nitot fra Mozilla’s europæiske hovedkvarter i Paris om Firefox’s historie og om nogle af de nye funktioner i version 4.

LINKS:
Høring om cookies
Wikipedia om cookies
Foreningen af Danske Internet-Medier, FDIM
Firefox 4 (stadig i beta)
Mozilla web app-butik
Wall Street Journal om onde apps på Android-mobiler

MEDVIRKENDE:
Kresten Bay
Morten Helveg Petersen
Tristan Nitot

Mozilla: App-butikker allevegne!

De sidste par år har vi talt utrolig meget om ‘app stores’, altså online-butikker med små programmer som man typisk kan downloade og installere på sin smartphone.

Indtil for nyligt er det altså mest noget der er sket på mobilen, hvor iPhone og Android er de store, selvom der også er programbutikker til de andre platforme.

(Hør fx anden halvdel af denne Harddisken fra august 2010 om app-fænomenet).

Men nu skal vi også til for alvor at bruge web-apps, der (ligesom flere mobil-apps) på mange måder “bare” er særlige indpakninger af websites, som gør det nemt og overskueligt at bruge de forholdsvis avancerede sider derude.

Google vs Mozilla

Det mente Google i hvert fald, da de i vinters lancerede Chrome Web Store, bla. som forberedelse til det browserbaserede Chrome styresystem de har på vej.

Og folkene hos Mozilla (dem med Firefox) er enige. De mener bare at butikker med web-apps skal være mere åbne og flexible end Googles løsning.

Det betyder blandt andet at apps skal kunne bruges i forskellige browsere, og at hvem som helst skal kunne lave sin egen app-butik.

Første skridt er taget nu, og det kan man læse mere om her – og høre mere om i Harddisken på onsdag den 9. marts.

Kom og vær med! Drupal-softwaren er også et stort fællesskab

Hør udsendelsen

Open source software – og ideen om at opensource-programmerne bliver udviklet, vedligeholdt og bearbejdet af tusinder af frivillige kodere over hele verden – er et emne der kan dele vandene.

Nogen synes at det er tegn på en smuk fællesskabsånd og at de mange hundreder og tusinder af udviklere altid vil kunne gøre det bedre end et enkelt firmas ansatte, andre mener det forvrider konkurrencen og at man risikerer at sidde med et stykke software som er fuldt af fejl som ingen gider rette.

Folkene bag websystemet Drupal hører helt klart til den første kategori. Drupal er open source og stolt af det, og i denne uge samledes hundredevis af Drupal-udviklere og -brugere i Bellacentret i København til efterårets DrupalCon.
Vi har bla. talt med skaberen af Drupal, Dries Buytaert, og en håndfuld andre fra det verdensomspændende fællesskab.

Sted-tjeneste i Facebook og mobil-apps

I nyhederne taler vi især om Facebooks nye lokations-tjeneste, Faces, der som alle andre FB-tjenester kræver at vi har godt styr på vores privatlivs-indstillinger. Vi vender også det (manglende) udbud af tablet-computere, og en dokumentarfilm om såkaldte ‘blodmobiler’, en parallel til konfliktdiamanter fra Afrika.

Efter nyhederne tager vi temperaturen på software og små programmer til mobiltelefoner, de såkaldte apps. De sidste par år har smartphones som især iPhone og Android-mobilerne oplevet en sand syndflod af programmer, og ethvert firma eller medie med respekt for sig selv skal helst tilbyde sine brugere en app.

LINKS:

Drupal
DrupalCon i København
Claus Sølvsteen i Computeworld: Open source er godt!
Anders Hyldahl på sin blog: Open Source er ikke godt!
Dokumentarfilmen om Blod i Mobilen
Facebook-places – Henrik Føhns blogger
Hvor bliver vores tablets af? – Anders Høeg Nissen blogger
Rich Wong fra Accel, der bla. investerer i mobilfirmaer
Mobil marketing hos Golden Gekko
App-tjenester hos Push IO