Så meget strøm bruger dit datacenter

Hør udsendelse

Et moderne datacenter kan bruge lige så meget strøm som hele Odense

Store datacentre bruges til alt fra simpel email til avancerede multimedieprogrammer og komplette firmaløsninger i form af regnekraft, lagerplads og software. Alt dette bliver centraliseret og vedligeholdt, så den enkelte bruger kan nøjes med en almindelig computer eller smartphone og en god netforbindelse derhjemme eller i firmaet, og slippe for besværet med at købe, opsætte og udvide sine egne servere og softwarepakker.

Cloud computing giver masser af muligheder – fleksibilitet og besparelser ikke mindst – men der er også en mere eller mindre skjult bagside, mener kritikere.

De store datacentre bruger nemlig også rigtig meget strøm, både til at køre serverne og til den køling som skal sikre, at de mange computere ikke bliver for varme og går i stykker.

Men det er ikke nok at flytte centrene til kølige lande højt mod nord – vi er også nødt til at fokusere på, hvor energien kommer fra, fordi enhver besparingsgevinst i effektivisering lynhurtigt bliver ædt af datacentrenes kolossale vækst.

I ugens nyheder taler vi om Folketinget og ministerierne, der ikke har styr på de cookies på deres hjemmesider, der tracker brugere, om WikiLeaks der er blevet uvenner med Anonymous og om pengene – eller manglen på samme bag musiktjenesten Spotify.

Links:

Faglig konflikt blev til hackerangreb

Harddisken optrådte live til arrangement om hacktivisme. Foto: Ernst Poulsen

Hør udsendelse

Denne uges Harddisken er et overblik over fænomenet Anonymous, og hvad der skete, da 3F og HK’s hjemmesider blev angrebet i juli, angiveligt af personer med tilknytning til Anonymous.

Historien om angrebene på 3F’s og HK’s hjemmesider fik fornyet aktualitet, da politiet mandag i denne uge foretog ransagninger i hele landet og sigtede fem personer for at have deltaget i angrebene. De beslaglagte computere undersøges nu af NITEC, Politiets afdeling for IT-kriminalitet. Straframmen er op til seks års fængsel. Læs mere om den sag her.

Konflikt på nettet

Historien begynder da 3F og senere HK under stor mediebevågenhed blokerer restaurant Vejlegården, der ville forlade 3F til fordel for KRIFA.

Som reaktion på blokaden angreb formodede medlemmer af det danske Anonymous 3F’s hjemmesider, og senere HK. Det var ved at gå helt galt for 30.000 medlemmer, der er skulle indberette dagpenge via hjemmesiderne. Men hvad skete der egentlig? Var det Anonymous, og rigtige hackere der var tale om?

Harddisken skruer i denne uge tiden tilbage til en weekend i sidste uge af juli, hvor en faglig konflikt rykkede fra gaden ud på nettet. Med os har vi Henrik Lilholt, digital chef hos 3F samt Lars Kjærgaard, teknisk ansvarlige hos HK.
Aslak Ransby og Troels Møller fra internet tænketanken Bitbureauet fortæller om DDoS-angreb og hacking. Journalist Sebastian Gjerding fra Information fortæller om Anonymous, og så besøger Nikolaj Sonne fra So Ein Ding studiet og snakker om nye gadgets.

Programmet er baseret på optagelser fra et debatmøde om Hacktivisme hos Dagbladet Information tirsdag d. 4. september 2012.

Er ACTA et brud på vores rettigheder?

Hør udsendelsen

Internetbrugere og politikere er i oprør over handelsaftalen ACTA, som Danmark og en række andre EU-lande har underskrevet. Den handler om kopibeskyttelse, men er den reelt så farlig?

“ACTA skal prøves ved EU-Domstolen,” siger Margrethe Auken, medlem af EU-parlamentet for SF.

Dermed skaber hun tvivl om sin partifælle handelsminister Pia Olsen-Dyhrs forsikringer om, at ACTA aftalen ingen indflydelse har på dansk lov. Og at danske netbrugeres rettigheder og ytringsfrihed ikke er truet. Og at danske internetudbydere og internationale internetfirmaer som Google og Wikipedia ikke skal fungere som lovens lange arm, når internetbrugere mistænkes for at dele materiale beskyttet af ophavsret.

“Jeg er grundlæggende enig med Pia Olsen-Dyhr om, at vi skal sørge for beskyttelse af både virksomhedernes ophavsret og borgernes rettigheder, men jeg synes, at der er tyk uklarhed omkring de mulige problemer,” siger Margrethe Auken.

Derfor vil hun prøve at skabe flertal i EU-parlamentet for, at ACTA kan prøves ved EU-domstolen, før aftalen endeligt kan godkendes i EU-Parlamentet.

Både SF og Venstre er skeptiske
“Jeg hører, at man har lavet et system, hvor netudbyderne – som fx TDC – skal finde ud af om, der foregår noget ulovligt hos deres brugere. Man kan sammenligne det med, at Postdanmark skal åbne alle breve for at checke for ulovlig post. Vi taler om, at den traditionelle håndhævelse af hæleribestemmelserne bliver uigennemskuelige, fordi retsudøvelsen flyttes til private aktører”, siger Margrethe Auken.

Hendes nervøsitet deles af Jens Rohde, medlem af EU-Parlamentet for Venstre.

“Vi er kritiske overfor, om der er nye logningsinitiativer eller ønsker om blokering af hjemmesider på vej”, siger han og understreger, at Venstre er imod den slags, da det skader nettets struktur. Han føler sig ikke beroliget af EU-Kommisionens forsikringer om, at det ikke er tilfældet.

“Vi vil læse aftalen grundigt og møde med alle parter, som er omfattet af den, før vi tager endelig stilling til ACTA, men vi er meget skeptiske”, siger han.

Dermed ligger EU-politikerne på linje med de mange nervøse røster, der har rejst sig efter, at den danske regering underskrev ACTA aftalen torsdag d. 26. januar.

Uklare konsekvenser af ACTA
“Det står ret klart, at det vil få konsekvenser for internetbrugere, der er kunder hos internetudbydere”, siger IT-advokat Martin von Haller Grønbæk.

Han peger på, at når denne type lovgivning skal gennemføres, så skal det gennemføres af 3. mand, hvilket vil sige, at de berørte internetvirksomheder skal sætte tekniske mekanismer op og ansætte folk til at reagere, hvis rettighedshavere kommer med påstande om, at deres ophavsret er blevet krænket. Og det bliver forbrugerne, som kommer til at betale for de øgede omkostninger ved at drive internettjenesterne.

“Når man beder 3. mand – altså internetudbyderen – om at foretage vurderingen af, om noget er ulovligt, så er det ikke den mest rigtige jurdiske beslutning, der bliver truffet. Af frygt for størrelsen af mulige sanktioner, så foretager man ikke en reel juridisk vurdering,  men fjerner i stedet det materiale, som rettighedsindehaveren forlanger fjernet”, siger Martin von Haller Grønbæk.

Ifølge IT-advokaten vil de færreste sager altså blive prøvet ved en domstol, selvom det faktisk er det, der står i ACTA aftalens Artikel 27, som handelsminister Pia Olsen-Dyhr henviser til.

Dyhr: Borgerrettigheder er respekteret
“Det er ikke en del af aftalen, at det er fx. Googles ansvar at holde øje med brud på ophavsretten. Det er myndighedernes ansvar og allerede en del af dansk lovgivning, hvor man i dag kan føre en retssag og tvinge en webside til lukning, hvis der fx. er børneporno eller pædofili på den”, siger handelsministeren til P3 Morgen.

Og hun tilføjer, at der i ACTA meget klart står, at aftalen skal respektere menneskerettigheder og ytringsfrihed.

Hendes udsagn understøttes til dels af det velanskrevne webmagasin Ars Technica, der mere end antyder, at hysteriet er løbet af med netbrugerne, fordi mange af de betænkelige ting faktisk allerede er blevet pillet ud af ACTA. Fx. kravet om at internetudbydere skal fungere som politimænd. Ars Technica påpeger også, at sammenligninger med det amerikanske SOPA-lovforslag er for vidtgående. ACTA rummer ikke lovhjemmel til at spærre for internetadresser eller at pille bestemte hjemmesider ud af søgeresultater. Magasinet peger også på, at mange af misforståelserne stammer fra en video lavet af hackergruppen Anonymous – måske baseret på tidligere udgaver af ACTA, der har floreret på nettet. Men misforståelserne skyldes måske ogsa, at ACTA i fire år har været et spøgelse af en lovgivning, som de færreste har kendt til det reelle indhold af.

Lukket proces
Handelsminister Pia Olsen-Dyhr mener ikke, at processen har været lukket eller hemmelig, men det rokker ikke ved hendes partifælle Margrethe Aukens ønske om at prøve ACTA ved EU-Domstolen.

“Hele processen omkring udformningen har været så lukket, at man har en mistanke om at blive snydt, fordi ACTA bliver holdt uden for de åbne processer, vi kender”, siger hun.

“Først da vi lavede støj i EU-Parlamentet i sommeren 2010, fik vi kommisionen til at give os adgang til noget af det, der foregår”, tilføjer hun, og hun arbejder altså nu på at få EU-Domstolen til at afgøre om ACTA er i strid med vores borgerrettigheder.

Og der kommer mere støj d. 25. februar, hvor der vil være demonstration mod ACTA i København. Næsten 6.000 personer har allerede meldt sig til protesten på Facebook.