Den kunstige intelligens kører din bil

Hør udsendelsen

Under den store elektronikmesse CES i Las Vegas i forrige uge viste både Toyota og Audi biler frem, der er på grænsen til at være selvkørende.
Fyldt med sensorer, radarer og andre dimser, stod de og så fine ud – men de kommer stadig til kort, når man ser YouTube videoer af Googles selvkørende bil, der virker som et ægte selvstændigt væsen.

I denne udgave af Harddisken taler vi med de to topfolk hos Google, der kører – om man så må sige – et af virksomhedens mest ambitiøse projekter – den selvkørende bil.

Vi har også ugens IT-nyheder, hvor vi i denne uge kigger nærmere på den nye feature hos Facebook – GraphSearch. Hvad er det – og er det en trussel mod vores pritvatliv eller bare en fiks ide fra Mark Zuckerberg for at please aktiemarkedet?

Til sidst dykker vi ned i Europas største legeplads for programmører og folk med kørekort til loddekolbe. Vi tager til Hamborg og besøger CCC – Chaos Computer Congress.

Reklamer

Video er vejen til lærdom

Der er blevet løst over en halv milliard opgaver på Khan Academy, der udbyder videolæring

Hør udsendelse

Videokurser hitter på nettet. Lige fra kurser der erstatter den gammeldags brugsanvisning til matematik i gymnasiet og avancerede universitetskurser i at programmere robotbiler sammen med Googles topingeniører.

Det hele startede med, at Sal Khan skulle hjælpe sin kusine med matematik lektierne. Det eneste problem var, at han sad i Boston i det nordlige USA, og hun sad langt sydpå i New Orleans. Derfor lagde han sin matematikhjælp ud på YouTube.

Det var der også andre, der opdagede og i takt med at Sal Khan lavede flere videoer med matematikhjælp, så fik han også flere og flere seere. Det endte med, at han kvittede sit job i en hedgefond, flyttede til Californien og stiftede Khan Academy, som en non-profit organisation.

Bill Gates fik lektiehjælp
En af brugerne på Khan Academy var Bill Gates – stifter af Microsoft og USA’s rigeste mand. Han brugte Khan Academy sammen med sin datter og blev så fascineret, at han investerede i Sal Khans virksomhed. Det gjorde Google også, og i dag er der 30 ansatte i Khan Academy, der holder til i nogle ret nedslidte kontorlokaler lige overfor togstationen i Mountain View – en velfriseret, søvnig Silicon Valley by, der også huser Googles hovedkvarter.

Sal Khan er ikke selv på kontoret denne varme junidag, så vi får historien af Shantanu Sinha, der har kendt Sal Khan siden de var skolekammerater. Han forlod for to år siden konsulentfirmaet McKenzie for at blive driftsdirektør i Khan Academy, hvis mål er at bygge en ny form for uddannelse for alle mennesker i hele verden. Og med op mod seks millioner månedlige brugere og en halv milliard løste opgaver – må man sige, at de er godt på vej.

“Den nuværende model for, hvordan vi laver undervisning har for meget samlebåndstankegang i sig,” mener Shantanu Sinah.

“Læreren holder enetale for en stor gruppe elever, klokken ringer, og de bliver sendt videre til en ny enetale. For 100 år siden var metoden god nok, men nu har internettet har ændret alt. For en meget lav udgift kan man kommunikere med milliarder af mennesker. Computeren har uendelig tålmodighed til at arbejde med den enkelte elev, der for fuld fokus. I modsætning til læreren – så eksisterer den enkelte elevs sidemand nemlig ikke for computeren.”

10-årige løser 9. klasses pensum
På den ene side er Khan Academy selvstudium, på den anden består det af video undervisning og interaktive opgaver, hvor læreren har et dybt indblik i, hvordan det går med den enkelte elev. Læreren kan få et meget præcist billede af, hvad eleven helt konkret kæmper med af problemer. Og kan hjælpe med at løse dem, så der ikke opstår et sort hul i elevens viden, som kan blive et problem senere.

Shantanu har et eksempel på en gruppe elever i 4. klasse, der hurtigt avancerede til 9. klasses niveau. De kørte bare derudaf mens læreren kunne koncentrere sin tid i klasselokalet om at hjælpe de elever, der havde lidt sværere ved pensum. Samtidig er Khan Academy også et opgør med den passive elev, der bare skal sidde stille lytte til en lærer.

“Hidtil har man taget sin eksamen i slutningen af året. Og hvis eleven fik en dårlig karakter, ja så vidste man at vedkommende nok ikke havde lært eller forstået så meget. Men den slags skal opdages og ordnes meget tidligere i skoleåret, så eleven til eksamen faktisk kan sit pensum,” siger Shintanu Sinha.

Lær at lave kunstig intelligens på syv uger
I efteråret 2011 vakte det international opsigt, da to professorer fra Stanford University i Californien udbød et studie i kunstig intelligens som videokursus. Kunstig intelligens er hardcore computerprogrammering, hvor man skal have check på sin matematik. Alligevel meldte 160.000 mennesker fra 190 lande sig til kurset. Manden bag – professor Sebastian Thrun – besluttede sig for at gå solo og skabe et helt nyt videobaseret universitet, som han kalder Udacity.

Sebastian Thrun er også manden bag højt profilerede projekter hos Google som den selvkørende bil og Google Glasses – det smarte par briller, der fungerer som trådløs computerskærm. Han er træt af at høre sig selv og andre professorer fremstå som orakler i auditoriet.

“Auditoriet er uinspirerende. En professor fortæller, hvor klog han er. Det er næsten som at tabe sig gennem at se andre lave gymnastik,” mener Sebastian Thrun.

For Sebastian Thrun handler det om at sætte den studerende på arbejde. Når han underviser i at programmere kunstig intelligens til en selvkørende bil, så skal eleverne selv programmere, fordi det fremmer læringsprocessen.

Kan software rette opgaver?
Eftersom Sebastian Thruns hjemmebane er kunstig intelligens, så er det klart, at det også spiller en rolle i hans ideer om det 21. århundredes universitet.

I den store vision skal systemet tilpasse sig den enkelte studerende. Hvis man løser de to første opgaver hurtigt og nemt, så skal systemet hurtigt bringe én videre til et højere niveau, som passer én. De dygtige elever skal straksbelønnes og hurtigt gennem systemet. Men de svagere elever skal også have mere hjælp til at forstå ting som kan være svære for dem og give flere opgaver indtil eleven har vist at han eller hun har opnået de tiltænkte kundskaber.

Men selve den basale model i e-learning er også en udfordring. Kan man bruge robotter til at rette opgaver i fag som historie eller til at rette essays? Eller skal der hyres i tusindvis af undervisningsassistenter til at klare opgaven?

Der er masser af udfordringer – men Sebastian Thrun tøver ikke – han har for eksempel et syv ugers kursus, hvor man lærer at programmere en selvkørende bil – det er ikke viden, man direkte kan overføre på sin egen bil – men man kan lære det basale, som han siger.

Også for 80-årige
Shantanu Sinha troede, at Khan Academy henvendte sig til folkeskoleelever, men deres data og breve fra brugerne fortalte dem, at det er alle aldersklasser.

“Der er mange voksne, som tænker, det der forstod jeg aldrig rigtigt, da jeg gik i skole – og så checker de det på Khan Academy. Der er også mange forældre, som skal hjælpe med lektier, men de har selv glemt, hvordan man gør. Jeg fik en mail fra en 80-årig mand, der skrev, at han havde løst alle opgaver på Khan Academy, og at hans hjerne aldrig havde virket så frisk før – 60 år efter at han gik ud af skolen”, griner Shintanu Sinha.

LINK

ReStudy – det danske svar på Khan Academy

Kunstig intelligens slår mennesker på børsen

Den menneskelige hjerne bliver slået på børsen af en kunstig intelligens i en computer

Dansk børsinvestor har skrevet software, der er bedre til at handle på børsen end mennesker

Den britiske thriller “The Fear Index” er netop udkommet på dansk. Det er en historie om en grådig børsspekulant i Schweitz, der som en moderne Dr. Frankenstein bruger sin evner som computernørd til at skrive en matematisk formel, som gør ham rig på børsen. Desværre vender den kunstige intelligens sig mod sin skaber, og helvedet bryder løs.

Da forfatteren Robert Harris udsendte sin thriller sidste år, var han formodentlig lykkeligt uvidende om, at en kunstig intelligens i Danmark i næsten fem år havde gjort det, han beskriver i bogen. Dog ikke med de samme katastrofale konskvenser.

Mennesker ingen adgang
Der er nemlig langt fra bogens moderne Dr. Frankenstein til virkelighedens Kurt Kara hos Majinvest. En 41-årig porteføljemanager, computernørd og tidligere skakentuatiast. Gennem de sidste ti år har Kurt Kara arbejdet på at lave sinAI: stockmarket investing artificial intelligence. Altså et computerbaseret system, der kan handle på børsen uden menneskelig indblanding.

“Essensen i systemet er, at prøve at investere på børsmarkedet med lang tidshoriont,” siger Kurt Kara.

Han understreger, at det er ikke spekulation, fordi spekulation er kendetegnet ved meget kort horisont.

Computer lærer selv
Det er i princippet en computer, der har lært at finde ud af, hvad der bevæger sig i aktiemarkedet på langt sigt, og finde ud af hvilke mønstre, der er i aktiemarkedet.

“Aktiemarkedet består af menneskelige agenter. Nogle gange går de i panik, andre gange er de euforiske. Så der er nogle mønstre, som computeren kan lære at læse,” siger han.

I situationer med panik sælger folk ud af deres aktier til for lave kurser, fordi naboen også gør det. Eller fordi aviserne siger, at nu sker der noget farligt.

“Det er et mønster. SinAI kan sige, at når panikken lægger sig, så vil folk komme tilbage til de akiter. Så hvis jeg køber i dag, så kommer menneskene tilbage om tre år og vil købe disse aktier igen – og så sælger jeg ud.”

Det euforiske mønster så vi med dotcomboblen i 2000 og boligboblen fra 2000 til 2007.
“Her vil sinAI vurdere, at prisen er for høj – så her låner vi aktierne og sælger dem. Og når prisen falder – så køber vi dem hjem igen,” forklarer Kurt Kara.

Han forklarer, at sinAI  er i stand til at se og begribe mønstre i aktiemarkedet, som vi mennesker ikke kan fatte.

“Jeg blander mig ikke i, hvilket mønster eller hvilke regler den følger – jeg har bare lært den at lære.”

Systemet har slået alle andre
SinAI læser regnskaber, følger op- og nedture på aktiemarkedet og skal forvalte en hedgefond på 1,2 milliarder kr., der primært består af investeringer fra danske pensionsfonde, men systemet har allerede bevist sit værd gennem de sidste fem års test.

“Det har ikke været de nemmeste år for en investor. Vi har haft finanskrisen i 2008 og den europæiske gældskrise de seneste år. Men det har været de perfekte fem år at teste en kunstig intelligens i. Og sinAI har holdt skindet på næsen og slået markedet,” siger Kurt Kara.

SinAI har haft et afkast, der er fire procent højere end resten af markedet. Hvilket i investorkredse er en resultat, der vinder anerkendelse.

“Computeren har ikke en menneskelig psyke – men den kan firkantet sagt se vores fejl og kapitalisere på dem,” siger “faderen” til sinAI, porteføljemanager Kurt Kara.

Ugens Harddisk: Fra verdensrum til Facebook


Facebook er ikke “kun” til statusopdateringer, nyheder og fotos. Facebook er også en platform for spil, og der findes faktisk mennesker som KUN bruger Facebook til spil.

Det sjove er, at rigtig mange af dem der spiller Farmville eller MafiaWars på Facebook er over 50 år, og en pæn del af dem er også kvinder – det er altså ikke de typiske computerspillere.

Det betyder også at spilbranchens garvede hunde pludselig ser et nyt marked for computerspil, der går mainstream.

I dag går vi i laboratoriet hos en legendarisk spiludvikler i Texas, når vi besøger spilfirmaet Portalarium.

Richard Garriot er manden bag det populære Ultima Online, men han er også hobbyastronaut og har selv betalt for en tur ud i verdensrummet og et besøg på Den Internationale Rumstation – og så har han altså nu kastet sig over spil til Facebook.

Senere i programmet skal vi møde Kurt Kara, en dansk børsinvestor der har lavet en kopi af sig selv.

Gennem de sidste ti år har han bygget den kunstige intelligens sinAI, der skal lære at investere i aktier.

Og sinAI har allerede igennem de sidste 5 år i et test-forløb vist at den kan tjene penge, og nu går den snart live for alvor!

Hør udsendelsen her:

LINKS:
Portalarium – Garriotts spilfirma
Richard Garriott på Wikipedia
Kurt Kara og sinAI er stadig under radaren, men man kan læse meget mere om aktier og kunstig intelligens her

MEDVIRKENDE:
Richard Garriott
Fred Schmidt
Kurt Kara

Digital fotoramme med personlighed

(c) Chris Bierbower

En digital fotoramme på steroider.

Sådan kan man måske kort beskrive Chris Bierbower og Marco Triverio’s projekt fra CIID – Copenhagen Institute for Interaction Design.

Ideen er at opdatere de digitale fotorammer med en form for situationsbevidsthed – fx indbygget webkamera, netadgang og talegenkendelse – og gøre dem istand til at reagere på deres omgivelser.

Den levende fotoramme

– Vi kalder projektet Living Frames, siger Marco Triverio.

Sådan en “levende billedramme” kan bruges på mange måder, men man kan måske tænke på den som en slags intelligent lysbilledshow.

Den kan enten være en slags generel stemningsskaber eller mere direkte knytte sig til det man sidder og fortæller om.

– Forestil dig fx et middagsselskab, hvor billederne i de digitale fotorammer skifter for at følge samtalen rundt om bordet, siger Chris Bierbower.

Mens snakken går lystigt frem og tilbage om “hvordan går det” og den slags, så kører der måske bare billeder af landskaber eller solnedgange, eller måske bare abstrakte motiver.

Men når én i selskabet begynder at fortælle de andre som sin ferie i Barcelona sidste weekend, ja så skifter rammen af sig selv til at vise billeder af katedralen og ramblaen og stranden dernede.

Teknologien er ikke klar…endnu

Mario og Chris’ fotoramme er indtil videre mest en prototype, og havner næppe i butikkerne lige de første par år.

Ideen opstod på en workshop mellem CIID og chipproducenten Intel, og havde til formål at komme med ideer til hvordan man kan udnytte potentialet i udviklingen, hvor der bliver indbygget computerkraft i stadig flere ting omkring os.

Butler eller familiemedlem

I projektet tager Mario og Chris skridtet fuldt ud – det er jo privilegiet når man ikke er tvunget til at bygge teknologien og programmere softwaren nu og her.

På hardwaresiden kan det fx betyde at vi ikke bare taler små fotorammer men måske hele skærmvægge, eller projektioner på alle overflader i husets rum, så hele hjemmet reagerer på de personer der er tilstede.

Og på softwaresiden kan man måske forestille sig, at skærmene ikke bare reagerer på det man siger og gør, men ligefrem støtter og hjælper i hverdagen, som en digital butler eller måske ligefrem et selvstændigt ekstra familiemedlem med egen personlighed…

LINKS:
Præsentationsvideo om Living Frames
Copenhagen Institute of Interaction Design
Hør hele Harddisken-programmet om intelligente digitale assistenter

Snupper robotten dit job?

I fremtiden kan din bedste kollega være en robot

Snupper robotten dit job – eller skal du bare lære at samarbejde med den?

Hør udsendelsen

Teknologien både erstatter og skaber arbejdspladser. Danske svejsearbejdere mister deres jobs til svejserobotter i Kina, men til gengæld kan selv små danske virksomheder blive globale takket være cloud computing.

Ude i fremtiden lurer til gengæld mere voldsomme scenarier.

“Jeg taler om smarte maskiner, der gør noget, som vi forventer mennesker ville gøre”, siger den amerikanske økonom Tyler Cowen.

“IBMs supercomputer Deep Blue slår Kasparov i skak, efterfølgeren Watson vinder Jeopardy, Din iPhone er en smart maskine, du kan tale til. En søgning i Google involverer en masse kunstig intelligens. Det er alt sammen teknologi, som varsler det næste teknologiske gennembrud. Det vil være maskiner, som kan forstå, hvad vi vil og automatisk gøre det for os,” siger han.

Kunstig intelligens skaber jobs

Tyler Cowen mener, at kunstig intelligens vil skabe jobs, men hvilken type arbejdspladser og hvor mange, det ved vi ikke.

“Faren er, at de jobs kunstig intelligens skaber, vil være jobs for meget veluddannede – så spørgsmålet er, hvor mange af os, der vil være kvalificerede til at arbejde med smarte maskiner fremfor at bekæmpe dem”, siger Tyler Cowen.

Hans økonomkollega Andrew McAfee fra Massachusetts Institute of Technology er enig i, at kunstig intelligens bliver en dominerende teknologi i fremtiden. Men han er i tvivl om, at det er en teknologi, som skaber arbejdspladser.

…eller kunstig intelligens erstatter jobs?

I forbindelse med bogen “Race Against the Machine” dykkede han ned i den økonomiske statistik og fandt ud af, at selvom den amerikanske økonomi vokser igen ovenpå krisen i 2008, så bliver der ikke skabt flere arbejdspladser.

“Der er faktisk færre amerikanere i job i 2011, end der var i 2000”, siger han. Og tilføjer, at ny teknologi og nye måder at anvende teknologi på, er årsagen til at en mindre del af den amerikanske befolkning arbejder.

Alligevel vurderer han, at vi er inde i den tidlige fase af en meget voldsom teknologisk udvikling, der vil skabe mere velstand.

Vil arbejdsgivere foretrække digital arbejdskraft?

“Den industrielle revolution var en massiv forbedring af vores liv, som bragte os ud over vores musklers begrænsninger. Jeg forventer at digital teknologi vil skabe lige så store forandreinger for vores hjerner”, siger han.

Han forudser, at kunstig intelligens primært vil skabe jobs i IT-sektoren. Programmering og vedligeholdelse, der vil kræve høj uddannelse, mange nye færdigheder og kvikke hoveder.

“Jeg har en fornemmelse af, at kunstig intelligens vil ødelægge flere jobs end den vil skabe. Jeg er dog stadig meget entutiastisk omkring kunstig intelligens, Den bliver god for økonomien – men det bliver ikke en maskine til at skabe nye jobs”.

“Computere har nu færdigheder, der før var forbeholdt mennesker. I fremtiden kan man vælge mellem menneskelig og digital arbejdskraft. Den digitale arbejdskraft har en række fordele, hvoraf den mest indlysende er, at den er billigere at anskaffe og drive. Så fremtidens opfindere og iværksættere vil hellere ansætte maskiner end mennesker”, siger Andrew McAfee.

Er din computer klogere end dig?

Kunstig intelligens i computeren skal forstærke vores hjerne

Hør udsendelsen

Når du taler med Siri på din nye iPhone 4S, får du måske en fornemmelse af, at der faktisk er et menneske bag den lidt maskinagtige stemme? Det skyldes, at Siri blandt andet trækker på en kunstig intelligens udviklet af Wolfram Alpha, som har specialiseret sig i vidensmaskiner.

På den anden side, så ved du godt, at det ikke er et menneske, der i løbet af få sekunder kan sende dig afstanden til Jupiter eller kvadratroden af 265.474.987.

På den ene side lader vi os snyde af, at maskinen prøver at være som et menneske. På den anden side opdager vi hurtigt, at den er en maskine, fordi den ved så meget mere end et menneske ved.

24/7 adgang til eksperter
“Vores mål med Wolfram Alpha, er meget ambitiøst,” siger matematiker og direktør Stephen Wolfram.

“Vi vil tage al viden, der er blevet systematisk opsamlet i vores samfund og gøre det automatisk tilgængeligt for enhver. I dag kan man næsten altid finde en ekspert – men ikke døgnet rundt – vores mål er, at ligegyldig hvem, hvor eller hvornår, så skal alle kunne gå til Wolfram Alpha og stille et spørgsmål, som vi skal være i stand til at svare på. Det er en slags demokratiseret adgang til viden,” siger han.

Stephen Wolfram ser for sig en fremtid, hvor Wolfram Alpha i langt højere grad tilpasser sig, hvad brugeren laver den givne situation og kæder det sammen med kendskabet til den enkelte brugers vaner og søgninger for at kunne svare meget mere præcist. Den kunstige intelligens bliver som en digital butler, der ved alt om vores interesser og behov, så den kan træde til med hjælp på det helt rigtige tidspunkt.

Sherlock Holmes til alle
Disse tanker er ikke fremmede for amerikaneren Doug Lenat, der siden 1984 har programmet på at udvikle den kunstige intelligens Cyc.

Han er optaget af, at lære maskinen alt om vores verden, så den kan forstå vores spørgsmål og i bedste Sherlock Holmes stil på logisk vis tænke sig frem til et svar.

Hos Cycorp programmerer de stadig, men Cyc hjælper allerede til i det amerikanske sundhedsvæsen, hos computersikkerhedsfirmaer og med at analysere terrortrusler.

“Vi bygger ikke noget, der skal domninere menneskelig intelligens – men noget der forstærker og hjælper vores intelligens,” siger Doug Lenat.

Verden forandres for altid
“Når du gør mennesker smartere og smartere gennem deres teknologi, så når du et punkt, hvor den enkelte kan gøre ting, der er langt ude over, hvad vi er i stand til at gøre i dag. Som samfund og som art kan vi komme til at lave meget mere avancerede ting. Indflydelsen på alle lag af vores samfund og vores samfundsliv fra politik til uddannelse og arbejde vil være så stærk, at vi først vil opleve den fulde effekt en hel generation senere. Det vil være som med indførelsen af elektricitet. Det kunne vi heller ikke overskue effekten af i øjeblikket – men i dag mere end 100 år efter, så kan vi se, hvor meget det forandrede verden. Så på den måde vil kunstig intelligens forandre verden på en meget dybtgående måde,” lyder det fra Doug Lenat.

Tænk lige på det, næste gang du siger hej til Siri på telefonen – eller bander over din gps…