Mærk verden – robothænder og deres følesans

Hør udsendelsen

Følesansen betyder rigtig meget for os, når vi skal orientere os i verden og interagere med vores omgivelser og genstandene omkring os.

Derfor arbejder man også verden over på at bygge robothænder, der skal gøre det nemmere for vores mekaniske hjælpere at gribe, løfte, pille, klemme, vende og på andre måder manipulere med alt fra appelsiner til bilmotorer.

Idag kan man høre mere om en hel håndfuld forskellige robothænder, nogle med 3 fingre, andre med 5 – og nogen helt uden! – og om en trykfølsom robothud, der skal gøre griberne endnu bedre.

Senere har vi gadgetnyheder med Nikolaj Sonne, der kigger nærmere på mobiltelefoner og tablets som nu er ved at blive Dankortmaskinernes afløser.

Til sidst i udsendelsen følger vi op på de seneste ugers snak om piratkopiering og handelsaftaler med et interview med kulturminister Uffe Elbæk.

LINKS:
Den Stærke Hånd – hjælpehånd til gigtramte
Hybridgriberen
Festos robotsnabel
Shadows robothånd
Alin Drimus på SDU
iZettle og Square – mobilbetalings-dimser
ACTA-udsendelsen i sidste uge
Det fulde interview med Uffe Elbæk på Soundcloud

MEDVIRKENDE:
Jesper Allan Hansen, Den Stærke Hånd
Bo Genefke, Teknologisk Institut
Alexander Hildebrandt, Festo
Armando de la Rosa, Shadow Robots
Alin Drimus, Syddansk Universitet
Nikolaj Sonne, DR2
Uffe Elbæk, kulturminister

Reklamer

ACTA – handelsaftale eller webcensur?

Hør udsendelsen


Sjældent har noget skilt vandene som den internationale handelsaftale ACTA.

Harddisken og dagbladet Information havde mandag den 27. februar indkaldt til høring om den omstridte handelsaftale, som 7.000 danske demonstrede imod foran Christianborg lørdagen inden.

Kritiske høringssvar

Harddisken og Information har modtaget 14 høringssvar fra ialt 17 organisationer. Feltet spænder vidt fra Bibliotekarforbundet til Forbrugerrådet, Dansk IT og KODA. 11 af de 14 svar er stærkt kritiske overfor ACTA.

Ved høringen mandag eftermiddag kl. 17 bliver svarene overrakt til Handelsminister Pia Olsen-Dyhr (SF), der sammen med IT-ordfører Britta Thomsen (S) og Morten Messerschmidt (DF, MEP) vil debattere med organisationerne og de 230 tilmeldte gæster i halvanden time.

Stor uenighed

“ACTA kan ses som et produkt af store multinationale rettighedshaveres kommercielle interesser, som på potentiel bekostning af borgernes grundlæggende rettigheder, er en trend i retning mod et mindre frit og langt mere overvåget og indskrænkende internet.,” skriver Dansk Energi, Forbrugerrådet og Telekommunikationsindustrien i deres høringsvar.

På den anden side står et svar fra en en rækker kulturpersoner, der kalder sig “en uafhængig gruppe af kreative producenter”, som hævder, at ACTA ikke ændrer ved gældende danske lovgiver og videre skriver:

“Det er, som ACTA-debatten vender verden på hovedet. De, der skaber og producerer kunst, film, musik, spil og litteratur bliver i debatten fremstillet som nogen, der er ude på at knægte ytringsfriheden.”

LINKS:
Masser af ACTA-dækning på DR
Masser af internet-memer (som Anonymous-masker og Rick Astley-musik)
Det Digitale Indre Marked – som en del af den digitale agenda i EU
Ian Hargreaves’ rapport om copyright i England

Høring om ACTA i dag

En af de yngste deltagere ved lørdagens anti-ACTA demonstration i København Foto: Maria Klinke

Harddisken P1 og dagbladet Information afholder i dag høring om ACTA. Frihandelsaftalen som har fået tusindevis af mennesker til at demonstrere over hele Europa i  de seneste uger.

Sjældent har noget skilt vandene som den internationale handelsaftale ACTA. P1 programmet Harddisken og dagbladet Information har indkaldt til høring om den om stridte handelsaftale, som 7.000 danske demonstrede imod foran Christianborg lørdag eftermiddag.

Stor uenighed
“ACTA kan ses som et produkt af store multinationale rettighedshaveres kommercielle interesser, som på potentiel bekostning af borgernes grundlæggende rettigheder, er en trend i retning mod et mindre frit og langt mere overvåget og indskrænkende internet.,” skriver Dansk Energi, Forbrugerrådet og Telekommunikationsindustrien i deres høringsvar.

På den anden side står et svar fra en en rækker kulturpersoner, der kalder sig “en uafhængig gruppe af kreative producenter”, som hævder, at ACTA ikke ændrer ved gældende danske lovgiver og videre skriver: “Det er, som ACTA-debatten vender verden på hovedet. De, der skaber og producerer kunst, film, musik, spil og litteratur bliver i debatten fremstillet somnogen, der er ude på at knægte ytringsfriheden.”

Kritiske høringssvar
Harddisken og Information har modtaget 14 høringssvar fra ialt 17 organisationer. Feltet spænder vidt fra Bibliotekarforbundet til Forbrugerrådet, Dansk IT og KODA. 11 af de 14 svar er stærkt kritiske overfor ACTA.

Ved høringen mandag eftermiddag kl. 17 bliver svarene overrakt til Handelsminister Pia Olsen-Dyhr (SF), der sammen med IT-ordfører Britta Thomsen (S) og Morten Messerschmidt (DF, MEP) vil debattere med organisationerne og de 230 tilmeldte gæster i halvanden time.

Du kan følge debatten på dr.dk og senere kan du downloade den som podcast. Harddisken dedikerer sin næste udsendelse til ACTA og høringen på onsdag kl. 13.03 og søndag 15.03

Harddiskens dækning af ACTA

Du kan læse de 14 høringssvar her:

Høringssvarene:

Afrika Kontakt

Bibliotekarforbundet

Bitbureauet

Brancheklubben af Film- og Mediekomponister

– Dansk Energi (DE), Forbrugerrådet og Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI)

Dansk IT

DONA

Forbrugerrådet (supplerende)

– IT Politisk Forening

– KLF, Kirke og Medier

Uafhængig gruppe af kreative
producenter.

Liberal Alliance

Læger uden Grænser

Prosa

Rettighedsalliancen

Genforskere er hurtigere end Moore's lov

Genforskere overhaler Moore's lov

Hør udsendelse

Vi har i mange år hørt, at den teknologiske udvikling følger Moore’s lov.

Det vil sige, at vores computere får fordoblet deres regnekraft hver 18. måned – uden at prisen stiger.

Men der findes et teknologisk felt, hvor udviklingen bevæger sig endnu hurtigere end Moore’s lov. Det handler om genteknologi. Når man forsker i livets kode, så er man dybt afhængig af computere, men de særlige gensekventeringsmaskiner, der bruges i den type forskning – de udvikler sig hurtigere end Moore’s lov, og derfor ser vi en eksplosiv udvikling i genforskning i disse år. I forrige uge åbnede det kinesiske genforskningscenter BGI deres europæiske afdeling i København. De har den nyeste maskinpark, og  Harddisken lægger vejen forbi.

Uafhængig rapport hævder, at kulturindustrien lever og har det godt — trods fildeling
Vi prøver også at skille fup og fakta ad i debatten om ophavsret på nettet. Har piraterne ødelagt det hele for musikbranchen eller kan man faktisk godt tjene penge på musik i den digitale tidsalder? Det er en debat, der får mange sind til at koge over – vi taler med manden bag en ny rapport, som ser gode tider forude.

LINKS:

BGI

Hele interviewet med Mike Masnick

Mike Masnicks rapport

Mike Masnicks tale på Midem

RIAA’s svar

Masnicks svar til RIAA

Få styr på din ACTA-forvirring

Harddisken åbner debatten om ACTA for alle


Harddisken og dagbladet Information indkalder til høringsmøde om den omstridte ACTA-aftale.

af Morten Nevado, DR Inline (artiklen er lagt på bloggen af Henrik Føhns)

ACTA (Anti-Counterfeiting Trade Agreement) er en handelsaftale mellem EU-landene, USA og en række andre lande, der skal sætte fælles rammer for bekæmpelsen af piratkopiering.

Aftalen har skabt en ophidset debat, hvor modstanderne kalder ACTA for internettets dødsstød og tilhængerne mener, at en fælles regulering af ophavsret og copyright er strengt nødvendig.

I skrivende stund har over 8.000 Facebook-brugere givet tilsagn om, at de vil deltage en demonstration imod pirataftalen i København den 25. februar.

Ifølge vært på ‘Harddisken’ Henrik Føhns er der et stort pres fra programmets lyttere om, at Harddisken skal belyse ACTA.

“Vi bliver bestormet på Twitter, på vores blog og Facebook-side af alle mulige mennesker, som siger, vi må lave noget på det her. Det er en sag med voldsom interesse,” siger han.

Henrik Føhns vurderer, at interessen skyldes uklarhed om, hvad indholdet af ACTA egentlig betyder.

“Derfor er der en masse forvirring, som gør, at modstanderne er helt oppe i det røde felt. Men der er også tvivl om, hvor vidt nogen af de her ting, som folk er vrede over, overhovedet er faktuelt korrekte. Der er en masse misforståelser,” siger han.

Hele processen omkring ACTA har været meget lukket. Offentligheden hørte ikke noget om aftalen, før den blev lækket til Wikileaks.

“Det betyder, at alle de danske organisationer, der normalt ville blive hørt i en lovgivningsproces, ikke er blevet hørt,” siger Henrik Føhns.

Indkalder til høring
På baggrund af den ophidsede debat om piratloven, vil Harddisken og dagbladet Information forsøge at høre de parter, der ikke er blevet hørt.

“På den ene side siger tilhængerne, at der ikke bliver ændret noget som helst i forhold til dansk lovgivning, på den anden side siger modstanderne, at den her aftale er så gummiagtig, at den kan bruges til hvad som helst. Så et eller andet sted står vi i midten og tænker, hvad er egentligt rigtigt? Derfor indbyder vi både modstandere og tilhængere til at komme med høringssvar, så laver vi en høring, og   noget journalistik ovenpå,” siger Henrik Føhns.

Harddisken afholder høringen i samarbejde med dagbladet Information, der også har skrevet meget om ACTA. Interesseorganisationer er blevet opfordret til at sende høringssvar ind inden selve debatten, som finder sted i Informations lokaler den 27. februar – to dage efter demonstrationen. Der er deadline på høringssvar mandag d. 20. februar på adressen acta@information.dk

“Alle er velkomne til at komme og deltage i debatten d. 27. februar. Dem, der kommer med høringssvar, kan forklare sig og få lejlighed til at debattere det med EU-parlamentarikere. Det er tanken, at gøre det til en offentlig ting, som inddrager brugerne, så de ikke bliver passive i debatten,” forklarer Henrik Føhns. “Og så er det jo spændende at prøve sådan noget i stedet for bare at sidde i sit radiostudie og snakke om det,” siger han.

Den 27. februar klokken 17-18.30 afholdes den åbne høring om ACTA på baggrund af svarene i Informations lokaler i Store Kongensgade 40C. Tilmelding er gratis, men vil du med, skal du sende en mail til ishop@information.dk for at reservere plads.

Høringssvar skal sendes senest den 20. februar til acta@information.dk, og de vil blive offentliggjort på information.dk og dr.dk/harddisken og sendt til ministeren.

ACTA-aftalen

Faktaark om ACTA-aftalen fra EU-Oplysningen

Bitbureauet – modstander af ACTA

Harddisken om ACTA – udsendelse fra 1.2.2012

Harddisken om ACTA – artikel fra 2010

Dagbladet Informations dækning af ACTA

P1 Dokumentar om ACTA

Er ACTA et brud på vores rettigheder?

Hør udsendelsen

Internetbrugere og politikere er i oprør over handelsaftalen ACTA, som Danmark og en række andre EU-lande har underskrevet. Den handler om kopibeskyttelse, men er den reelt så farlig?

“ACTA skal prøves ved EU-Domstolen,” siger Margrethe Auken, medlem af EU-parlamentet for SF.

Dermed skaber hun tvivl om sin partifælle handelsminister Pia Olsen-Dyhrs forsikringer om, at ACTA aftalen ingen indflydelse har på dansk lov. Og at danske netbrugeres rettigheder og ytringsfrihed ikke er truet. Og at danske internetudbydere og internationale internetfirmaer som Google og Wikipedia ikke skal fungere som lovens lange arm, når internetbrugere mistænkes for at dele materiale beskyttet af ophavsret.

“Jeg er grundlæggende enig med Pia Olsen-Dyhr om, at vi skal sørge for beskyttelse af både virksomhedernes ophavsret og borgernes rettigheder, men jeg synes, at der er tyk uklarhed omkring de mulige problemer,” siger Margrethe Auken.

Derfor vil hun prøve at skabe flertal i EU-parlamentet for, at ACTA kan prøves ved EU-domstolen, før aftalen endeligt kan godkendes i EU-Parlamentet.

Både SF og Venstre er skeptiske
“Jeg hører, at man har lavet et system, hvor netudbyderne – som fx TDC – skal finde ud af om, der foregår noget ulovligt hos deres brugere. Man kan sammenligne det med, at Postdanmark skal åbne alle breve for at checke for ulovlig post. Vi taler om, at den traditionelle håndhævelse af hæleribestemmelserne bliver uigennemskuelige, fordi retsudøvelsen flyttes til private aktører”, siger Margrethe Auken.

Hendes nervøsitet deles af Jens Rohde, medlem af EU-Parlamentet for Venstre.

“Vi er kritiske overfor, om der er nye logningsinitiativer eller ønsker om blokering af hjemmesider på vej”, siger han og understreger, at Venstre er imod den slags, da det skader nettets struktur. Han føler sig ikke beroliget af EU-Kommisionens forsikringer om, at det ikke er tilfældet.

“Vi vil læse aftalen grundigt og møde med alle parter, som er omfattet af den, før vi tager endelig stilling til ACTA, men vi er meget skeptiske”, siger han.

Dermed ligger EU-politikerne på linje med de mange nervøse røster, der har rejst sig efter, at den danske regering underskrev ACTA aftalen torsdag d. 26. januar.

Uklare konsekvenser af ACTA
“Det står ret klart, at det vil få konsekvenser for internetbrugere, der er kunder hos internetudbydere”, siger IT-advokat Martin von Haller Grønbæk.

Han peger på, at når denne type lovgivning skal gennemføres, så skal det gennemføres af 3. mand, hvilket vil sige, at de berørte internetvirksomheder skal sætte tekniske mekanismer op og ansætte folk til at reagere, hvis rettighedshavere kommer med påstande om, at deres ophavsret er blevet krænket. Og det bliver forbrugerne, som kommer til at betale for de øgede omkostninger ved at drive internettjenesterne.

“Når man beder 3. mand – altså internetudbyderen – om at foretage vurderingen af, om noget er ulovligt, så er det ikke den mest rigtige jurdiske beslutning, der bliver truffet. Af frygt for størrelsen af mulige sanktioner, så foretager man ikke en reel juridisk vurdering,  men fjerner i stedet det materiale, som rettighedsindehaveren forlanger fjernet”, siger Martin von Haller Grønbæk.

Ifølge IT-advokaten vil de færreste sager altså blive prøvet ved en domstol, selvom det faktisk er det, der står i ACTA aftalens Artikel 27, som handelsminister Pia Olsen-Dyhr henviser til.

Dyhr: Borgerrettigheder er respekteret
“Det er ikke en del af aftalen, at det er fx. Googles ansvar at holde øje med brud på ophavsretten. Det er myndighedernes ansvar og allerede en del af dansk lovgivning, hvor man i dag kan føre en retssag og tvinge en webside til lukning, hvis der fx. er børneporno eller pædofili på den”, siger handelsministeren til P3 Morgen.

Og hun tilføjer, at der i ACTA meget klart står, at aftalen skal respektere menneskerettigheder og ytringsfrihed.

Hendes udsagn understøttes til dels af det velanskrevne webmagasin Ars Technica, der mere end antyder, at hysteriet er løbet af med netbrugerne, fordi mange af de betænkelige ting faktisk allerede er blevet pillet ud af ACTA. Fx. kravet om at internetudbydere skal fungere som politimænd. Ars Technica påpeger også, at sammenligninger med det amerikanske SOPA-lovforslag er for vidtgående. ACTA rummer ikke lovhjemmel til at spærre for internetadresser eller at pille bestemte hjemmesider ud af søgeresultater. Magasinet peger også på, at mange af misforståelserne stammer fra en video lavet af hackergruppen Anonymous – måske baseret på tidligere udgaver af ACTA, der har floreret på nettet. Men misforståelserne skyldes måske ogsa, at ACTA i fire år har været et spøgelse af en lovgivning, som de færreste har kendt til det reelle indhold af.

Lukket proces
Handelsminister Pia Olsen-Dyhr mener ikke, at processen har været lukket eller hemmelig, men det rokker ikke ved hendes partifælle Margrethe Aukens ønske om at prøve ACTA ved EU-Domstolen.

“Hele processen omkring udformningen har været så lukket, at man har en mistanke om at blive snydt, fordi ACTA bliver holdt uden for de åbne processer, vi kender”, siger hun.

“Først da vi lavede støj i EU-Parlamentet i sommeren 2010, fik vi kommisionen til at give os adgang til noget af det, der foregår”, tilføjer hun, og hun arbejder altså nu på at få EU-Domstolen til at afgøre om ACTA er i strid med vores borgerrettigheder.

Og der kommer mere støj d. 25. februar, hvor der vil være demonstration mod ACTA i København. Næsten 6.000 personer har allerede meldt sig til protesten på Facebook.

Ny trussel mod internetfriheden?

I sidste uge gik Wikipedia i sort, og dusinvis af større og mindre it-firmaer gik i fælles aktion mod de amerikanske lovforslag SOPA og PIPA.

SOPA og PIPA skulle stramme beføjelserne i de allerede eksisterende lovgivninger om ulovlig kopiering af film, tv, musik og så videre, men mange mente, at lovforslagene var alt for vidtgående.

Det virkede – men
Og demonstrationen så ud til at virke – SOPA og PIPA blev foreløbigt lagt på hylden, og skal i hvert fald nu igennem en grundig behandling, før de bliver fremsat igen.

Men i mellemtiden er nye love på området blevet sneget ind, næsten under radaren, kan man sige, i form af den globale handelsaftale ACTA – Anti Counterfeit Trade Agreement.

ACTA har været undervejs i mange måneder, og og selvom den er blevet kritiseret for både sit indhold og for hemmelighedskræmmeriet omkring forhandlingerne, så har mange lande allerede stemt for – herunder USA og EU – dermed også Danmark, der i går skrev under i Japan.

Vagtmænd på nettet
ACTA giver ophavsretsejerne vide muligheder for fx at lukke hjemmesider de mistænker for at dele ulovligt kopieret materiale, men pålægger også internetudbydere at fungere som en slags vagtmænd over for trafikken i deres net – begge dele med ret uoverskuelige konsekvenser for både søgemaskiner, firmaer som TDC og Telia og for helt almindelige netbrugere.

Derudover handler ACTA bla. om kampen mod kopiering af fysiske varer – kopiprodukter – og medicin og meget andet.

Uanset indholdet, så er der mange som har kritiseret netop de hemmelige forhandlinger, hvor kun meget få aktører og primært de – der har interesse i at lave så stramme beskyttelsesregler for ophavsretshavere som muligt – er blevet hørt.

Det siger i hvert fald mange kritikere, heriblandt den respekterede Electronic Frontier Foundation og det franske site La Quadrature du Net, der har lavet et helt site om ACTA.

Også EUs ACTA-“rapportør” trak sig igår tilbage i protest mod de lukkede forhandlinger.

Er den så stemt igennem?
Nej, selvom EU har underskrevet aftalen, så skal den stadig godkendes af Parlamentet.

Derfor håber mange aktivister nu, at de kan nå at smide grus i maskineriet, ligesom man gjorde med SOPA og PIPA.

Aftalen skal efter planen ratificeres af Europa-parlamentet i juni måned.

Harddisken følger op på sagen i næste uges program…

LINKS:
EU-medlem Marietje Schaakes artikel om ACTA og hvad man stadig kan nå at gøre

Franske La Quadrature du Net’s ACTA-site