iPad giver dig lys-fix i vintermørket

Det er ikke bare multitasking og sociale medier der gør os sære i hovedet og forstyrrer både hverdag og nattesøvn. Også lyset fra computere, mobiler og tablets påvirker vores vaner.

Men måske kan det vendes til noget positivt, så lyset fra vores skærme kan gøre os i bedre humør i vintermørket?

Det mener i hvert fald professor Mariana Figueiro fra Lighting Research Center i New York. Hun har i 10 år arbejdet med hvordan lys påvirker os helbredsmæssigt.

Hendes seneste eksperimenter undersøger hvordan lys fra især tablets som iPad påvirker vores produktion af melatonin, kroppens eget døgnrytme-hormon.

iPad-lys lige i fjæset
Forsøgspersonerne kom ind til forsøget kl. 11 om aftenen, for lige præcis om aftenen har de fleste et stigende melatonin-niveau. Og så blev der ellers tændt for deres iPads.

Det var vigtigt for forskerne at lave forsøget så tæt på virkeligheden som muligt. Folk skulle sidde ned, men ellers måtte de lave hvad de ville – se film, spille Angry Birds eller gå på Facebook.

Efter en times Angry Birds kunne forskerne ikke måle en nævneværdig undertrykkelse af melatonin-niveauet, men efter to timer på iPad var niveauet faldet med cirka 23%.

Lyset fra en tablet kan altså sagtens være en medvirkende faktor til søvnproblemer, hvis man bruger den i lang tid ud på aftenen.

Lys og andre faktorer
Men selvfølgelig er lyset ikke alene om at påvirke os. Det handler – udover  lysets sammensætning og lysstyrken også om skærmens størrelse, hvor tæt den er på vores øjne og så selvfølgelig hvor lang tid man sidder og spiller, ser film eller er på sociale medier.

Man kan dog godt anbefale, at man skruer ned for baggrundsbelysningen på sine skærme – eller måske lægger sin tablet eller computer helt fra sig om aftenen, hvis man oplever at det kan være svært at sove, anbefaler Mariana Figueiro.

Et lys-fix i den mørke tid
Men så var der jo også det med at vende melatonin-påvirkningen til noget positivt?

I de her meget mørke tider kan det jo være noget svært at komme op om morgenen og vi danskere bokser i høj grad med vintertræthed.

Så kan man måske bruge vores tablets som en slags lysterapi til lige at give hverdagen et ekstra boost?

Og her supplerer den danske hjerneforsker Troels W. Kjær fra Rigshospitalet amerikanerne på Lighting Research Center.

– Vores hjerner mangler lys i den mørke tid, og et lille trick – hvis problemet ikke er så slemt – kan være at skrue op for sine computerskærme, siger han.

Det er klart at det ikke er opskriften på at kurere en ægte depression eller tungt vintersløvsind, men for de fleste kan det altså her i de mørke måneder måske give lige dét lille pift, der får dagen til at hænge sammen mens vi venter på lysere tider…

LINK:
Om forsøgene på Lighting Research Center
Hør Harddisken fra årets mørkeste dag – om lysteknologi og vintermørke

Reklamer

Tjen penge på dine brugte mp3-filer

Amerikanske Redigi er en en digital markedsplads for folk der vil sælge deres brugte digitale produkter.

I sagens natur kan det være svært at tale om en digital fil som “brugt”, og af samme grund kræver det lidt krumspring hvis man gerne vil sælge dem videre – ligesom vi i mange år har været vant til at kunne med fysiske varer som bøger, plader og spil.

Det digitale brugtmarked
De fleste mennesker ved ikke præcis hvor alle deres musikfiler kommer fra. Nogen er måske købt på lovlig vis gennem butikker som iTunes, andre er brændt fra en cd eller downloadet fra en blog.
Derfor har Redigi lavet en markedsplads-app, som sikrer at alt der bliver uploadet til deres server er blevet købt på lovlig vis.

For at få adgang til det digitale brugtmarked skal man oprette en profil og downloade Redigis app.
Når man har fundet de musikfiler man ønsker at sælge, kan man blot trække dem ind i appen og så vil den fortælle dig hvilke filer som er lovligt købt til at starte med, og dermed kvalificeret til at blive solgt videre.

Digitale fodspor
Hver eneste gang man gør noget med en fil på en computer efterlader den et digitalt fodspor.

Redigi kan finde alle de fodspor en fil har efterladt på din computer, fortælle om der er blevet laver kopier af filen. og hvordan den kom ind på computeren til at starte med.

Ud fra den viden kan markedsplads-appen så lynhurtigt fortælle dig om den mp3 du ønsker at sælge er salgbar – og måske minde dig om at du jo ikke selv kan bruge den, efter du har solgt filen:

Hvis en af de musikfiler du har solgt måske stadig ligger på harddisken eller en mp3-afspiller, så popper der et vindue op som fortæller dig, at du burde slette filen, da du faktisk ikke længere har brugsret til den.

Snart til Europa
Der sidder en masse folk ude i verdenen som har brugt mange tusinde kroner på digitale produkter, som indtil nu ikke har været noget værd i brugt tilstand. Software de ikke længere har brug for, eller musik de ikke længere lytter til.

Men det laver tjenester som Redigi altså om på.

Indtil videre fungerer Redigi desværre kun hvis man bor i USA, og man kan kun handle med musikfiler, men de arbejder på at tilføje bøger, spil og software til de produkter man kan få lov til at sælge videre.

Redigi forventer at lancerer deres digitale markedsplads i Europa i løbet af 2013.

LINK:
Hør mere i Ugens Harddisk

Ugens Harddisk: kan man sælge en brugt mp3?


Hør udsendelsen

I gamle dage (altså for cirka ti år siden i den digitale verden), var det ganske almindeligt at gå i et antikvariat og sælge sine gamle bøger eller grammfonplader. Og måske fandt man selv nogle spændende brugte ting i kasserne.

Men i dag downloader vi vores musik og vores bøger til digitale filer på vores computer eller smartphone – eller vi streamer måske vores musik og film fra Spotify eller Netflix.

Vi har med andre ord ikke noget at bytte eller handle med mere.

“Brugt” software er også en udfordring
Endnu værre bliver det med licenserne til vores software. Hvis man bruger kontorsoftware, grafikprogrammer eller programmer til at lave musik eller film, så har man formodentlig bundet adskellige tusinde kroner i dette digitale produktionsapparat – men man har ikke mulighed for at sælge det brugt, når man investerer i nyt gear.

I denne udgave af Harddisken kigger vi på et gryende marked for handel med “brugt” software – hvis man kan kalde det “brugt”, når en digital fil ikke bliver slidt som en gammel grammofonplade.
Vi bevæger os ud i en juridisk gråzone, men ny EU-lovgivning tyder på, at det er den vej udviklingen grå – du KAN faktisk sælge din gamle software i den Blå Avis eller lignende.

Nyheder og nettets fremtid
I ugens nyheder taler vi om ebogslæsere og ebøger. Læse-enheder – Amazon Kindle, Sony eRader, Kobo, etc – solgte i hobetal i 2011, men salget er stærkt faldende – læsepladerne er trængt af tablets og smartphones. Heldigvis bliver der solgt flere og flere ebøger, vi læser dem altså bare på andre apparater.
Vi skal også se på Googles kort-app, der er tilbage på iOS-platformen – hvilket jo er interessant set i lyset af den ballade der har været om Apples egen kort-app.

Til sidst vender vi os mod internettets fremtid, der i to uger har været genstand for benhårde forhandlinger til international tele-konference i Dubai.
Hidtil har nettet været styret af den private organisation ICANN – men flere nationer har ønsket at nettet skal reguleres under FN-organet ITU, der regulerer den traditionelle teletrafik. I dag skulle der have foreligget en aftale – men forhandlingerne brød ikke overraskende sammen, da USA og en række andre lande, herunder Danmark, nedlagde veto mod den nye aftale.

LINKS:
Murfie – cd-lager og videresalg
Redigi – selv dine bruge digitale produkter
Advokatfirmaet BvHD’s analyse af EU-dom om videresalg af softwarelicenser
ITB – den danske it-branches forening
iSupplis analyse af salget af ebogslæsere
Txtr Beagle – en mini-ebogslæser til smartphone
YotaPhone – Androidmobil med skærm på bagsiden (via ComOn)
Google Maps til iOS

MEDVIRKENDE:
John Ossenmacher, Redigi
Matt Younkle, Murfie
Kasper Heine, BvHD Advokatfirma
Keld Dam, musiker, Skyphone
Mette Lundberg, ITB
Henrik Moltke, freelance journalist

Kløfinger-tæller og indisk teledemokrati

Ja, der er ikke sparet på hittepåsomheden når de studerende på CIID – Copenhagen Institute for Interaction Design – holder årsafslutning med eksamensprojekterne.

I år spændte det fra indendørs landbrug over vægttrænings-software til en digitaliseret sandkasse, og så altså et apparat der kan tælle hvor mange gange man klør sig i søvne og et nærdemokrati-system til indiske lokalvalg.

Her er et lille udvalg af nogle af de projekter jeg faldt over – og der er korte beskrivelser af alle eksamensprojekterne her (bliver løbende udvidet med billeder og video, lover CIID).

Sensorer til de mindste
Hatchee er en slags interaktivt æg, der er beregnet til naturfagsundervisning i de mindste klasser, fortæller Kat Zorina.

Ægget er udstyret med sensorer der kan måle lys, lyd, temperatur og luftfugtighed, og er trådløst koblet til en iPad-app, hvor man kan se visualiseringer af sensorernes målinger, og selvfølgelig få mere at vide om hvordan de virker – og hvad lys og lyd egentlig er for noget…

Pilfinger-monitor

Hideaki Matsui lider af kløende eksem, fortæller han, og det er et kæmpe problem for ham at han kommer til at kradse sig til blods når han sover.

Derfor har han lavet Scritch (sammentrækning af ‘scratch’ og ‘itch’), en fingermonteret bevægelses-sensor, der kan registrere hvor ofte og hvor meget han klør sig mens han sover.

Målingerne bliver uploadet til computeren og logget, så han fx kan sammenholde sine Scritch-tal med hvornår han forsøger ny medicin eller nye salver.

Telefon-demokrati
Tele-Panchayat er et system, der vil bruge telefonbokse til at skabe lokal-demokrati i indiske provinser.

Myndighederne stiller – via aviser, opslag og beskeder på telefonsvarere – spørgsmål de gerne vil have befolkningens input på.
Indbyggerne i provinsen kan nu bruge telefonbokse eller egen mobiltelefon til at ringe til et bestemt nummer, indtaste deres PIN-kode og afgive en stemme – ‘ja’ eller ‘nej’ til spørgsmålet.

Der er mange derude, som ikke har egen mobiltelefon, men som altså nu får mulighed for at være med alligevel, fortæller Manas, der står bag.

Hør interview om Tele-Panchayat her (på engelsk):

Den digitale cykelpendler

Fremtidens hverdagscyklist kommer til at køre omkring i en sky af digitale data.

Det mener Matt Willse, der er medstifter af Cyclee – en tjeneste der blandt andet skal sørge for at cyklister deler relevant information med hinanden.

Den relevante information kan både være tips fra andre cyklister på Twitter, oplysninger om gode cykelhandlere tæt på, eller real-time data fra trafikken i gaderne – altsammen filtreret og tilpasset den enkelte cyklist.

Skal være nemt at bruge

Cyclee er i udgangspunktet et forsøg på at samle et netværk af teknologier, der hver især måske ikke er revolutionerende, men som sat sammen på den rigtig facon kan gøre en forskel i hverdagen.

Matt Willse og hans partnere er begyndt med en superenkel Android-app der skal gøre det fuldstændigt uproblematisk at logge sine cykelture, men de vil også gerne lave hardware-versionen af dén funktion, fortæller han.

Hardwaretrackeren bliver formodentlig i første omgang en lille boks man sætter på cyklen, men det bliver hurtig kompliceret med gps-moduler, batterier og så videre – så dén del af projektet er noget der stadig bliver arbejdet videre på.

Klar til cykel-uge i maj

Cyclee er foreløbig i en udviklingsfase og er på vej i test hos cyklister i gaderne, men Matt Willse håber på en mere officiel launch i forbindelse med den store cykel-uge i maj i New York.

Og så håber han i øvrigt på, at Cyclee vil blive brugt af masser af mennesker rundt om i verden – alt software og hardware er nemlig fuldstændig åbent lagt ud.

Det betyder også at man fremover vil kunne tilføje mange forskellige typer af data til systemet, fx offentlige data om planlagte vejrarbejder, nye sociale netværk og meget mere.

LINK:
Cyclee
I lørdags afholdt ITU og Bicycle Innovation Lab cykelhack-workshop for studerende. Læs om deres ideer her.

Ugens Harddisk: Data er det nye olie i samfundet

Billede: Johnny Krone, DR

Hør udsendelsen

Data er det nye olie, siger man i it-verdenen – og det handler både om at data fungerer som et råstof for både nye og gamle virksomheder, og om at data kan fungere som smøremiddel der får hverdagen til at køre nemmere.

Det er en af grundene til, at staten nu fra januar stiller en stor mængde data – de såkaldte grunddata som kortinformationer, erhvervsregistre, og så videre – til rådighed for både myndigheder, private og firmaer.

Nu er det så op til udviklere, idémagere og os alle sammen at bruge de mange rare data til noget…og i denne uge skal vi både møde nogle af de mennesker der slipper de mange data fri, og nogle af dem der står klar og parat til at gå igang med at lege…

I nyhederne handler det blandt andet om lukningen af iPad-avisen The Daily, om filmstreaming-tjenesten YouBio fra TDC og om forhandlingerne på den store konference om styring af fremtidens internet.

Efter nyhederne har vi mere idéarbejde på programmet når vi besøger en cykelhack-workshop på ITU, hvor en flok studerende forleden arbejde med at digitalisere jernhestene, og til allersidst skal vi høre om folkene der bygger papir-elektronik!

LINKS:
Frisættelsen af grunddata – officiel meddelelse
Læs hele rapporten om ‘Danmarks råstof’
Cykelhack-event på ITU. Se ideerne hos Bicycle Innovation Lab
Papir-elektronik fra PaperApps

MEDVIRKENDE:
Jens Krieger Røyen, Andreas Lloyd, Rasmus Rohde, Morten Bek Ditlevsen, Henrik Brix Andersen, Morten Sønderlev Chrisensen, Lasse Schelde, Malene Freudendal-Pedersen, Matt Willse, Jonathan Reghev, Simon Weinberger, Oskar Funk, Pete Thomas, Dr. Kate Stone

Fremtiden for internettet afgøres i Dubai

Internettets fremtid er på spil!

Det mener i hvert fald blandt andet firmaer som Google, interesseorganisationer som Internet Society (ISOC) og tusindvis af netbrugere fra hele verden.

Begivenheden, der får blodet til at koge, er konferencen med den ellers noget søvndyssende titel “World Conference on International Telecommuncations” (WCIT) som 3.-14. december finder sted i Dubai.

Fremtiden afgøres i Dubai

Skal man trække linjerne hårdt op, så handler det om, at FN-organisationen International Telecommunications Union ITU) – i hvert fald ifølge rygterne – vil bruge konferencen til at foreslå en ny, international aftale om kontrol med internettet.

Det handler blandt andet om infrastruktur-sikkerhed, om initiativer mod spam, phishing og børneporno, og at de enkelte lande i højere grad skal kunne lave regler for deres nationale net.

Også spørgsmålet om nettrafik-aftaler mellem lande er til drøftelse, og dét bliver i hvert fald nogle steder betragtet som en fordel for især udviklingslande.

Det lyder jo i udgangspunktet måske rimeligt, men sammenlignet med situationen idag ville det i langt højere grad blive detailstyring af intenettet, og åbner samtidig for FN-legaliseret censur, siger kritikerne.

Samtidig er meget af arbejdet op til WCIT i Dubai foregået bag lukkede døre – nogle sammenligner med forhandlingerne om ACTA-aftalen, som vi også dækkede tidligere på året – og der hersker stadig en del usikkerhed om ITUs planer.

Er status quo bedre?

Idag er det bla. organisationen ICANN (Internet Cooperation for Assigned Names and Numbers), der (be-)styrer nogle af de mere grundlæggende aspekter af internettet – domænenavne og den slags.

Men selvom dét heller ikke er en ukompliceret ordning, så er det dog alligevel bedre end at begynde at indføre nye regulativer og kontrolmuligheder, mener mange.

Blandt andet er der langt flere forskellige partnere i ICANN – herunder internetfirmaer, interesseorganisationer, etc – mens ITU udgøres af repræsentanter fra FNs medlemslande (andre kan blive medlemmer, men uden stemmeret).

Omvendt er ICANN idag blandt andet underlagt amerikansk lov – hovedkvarteret ligger i Californien – og har også igennem årene været under heftig kritik, senest fx i forbindelse med de nye såkaldte top-level domæner som .xxx og .car og den slags.

Status quo er dog trods alt bedre, siger blandt andre World Wide Web-skaberen Tim Berners-Lee til BBC.

WCIT i Dubai løber frem til fredag den 14. december, hvor Harddisken på P1 samler op på konferencen og ser på om forhandlerne fra alfabetsuppen af organisationer er blevet enige…om nogetsomhelst.