Om Harddisken

Fagmagasin for ny teknologi og nye medier – med særligt blik for både samfundsrelevans og
personlig anvendelighed.
Harddisken er programmet for alle der forsøger at orientere sig i det uoverskuelige ocean af ITrelaterede
historier, det være sig messer, produkter men i særdeleshed tendenser og perspektiverne
for det moderne samfund.

Harddisken er P1s fagmagasin om teknologi og nye medier.

Harddisken – in English

Programmet er fascineret af den teknologiske udvikling og de nye produkter og tjenester, men forsøger altid at sætte tingene i perspektiv i forhold til både samfund, kultur og hverdag.

Harddisken har en høj international profil, fordi udviklingen i meget høj grad er global, men følger også med i de danske it- og teknologimiljøer.

Harddisken har fulgt den digitale revolution siden januar 1994.

Henrik Føhns

Henrik Føhns er vært på Harddisken på DR P1.

Efter seks år som journalist og redaktør i den skrevne presse vendte Henrik Føhns fra december 2006 tilbage til det program, som han var med til at udvikle og starte i 1993. Gennem knap syv år var han en af programmets værter.

Henrik Føhns har fra 2003 til 2006 været redaktør på månedsmagasinet Samvirke og tilbragte før det to år som IT- og videnskabsjournalist på Børsen/Berlingskes Nyhedsmagasin.

I 2000 var han programchef på Danmarks første tv-station på nettet, TVropa.com (en del af Zentropa), og fra 1993-2000 var han medredaktør og vært på Harddisken på P1 samt vært på Harddisken Color på DR2 i 1998.

Han var en af de første danske journalister, der kastede sig over at blogge og podcaste, hvilket han har gjort siden 2001. Han er desuden en flittig foredragsholder om digitale emner. Har tidligere været freelancejournalist og bidraget til medieantologien ‘Klondike og Karaoke’.

Henrik Føhns er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og den hollandske journalisthøjskole i Utrecht.

Blog: www.mondofunza.com
Twitter: @funzafunza

Anders Høeg Nissen

Jeg har med enkelte afbrydelser været vært på Harddisken siden 1. januar 2000 (før det freelancede jeg også nogle år), med skiftende kolleger. For tiden kører Henrik Føhns og jeg parløb bag mikrofonerne.

Før HD lavede jeg freelancearbejde på bla. Filmkalenderen, JP København, P1 og P3, jeg har bidraget til antologien Klondyke og Karaoke, og har være manuskriptlæser på Thura Film.

Jeg har en bachelor i litteratur- og medievidenskab, og efter i 12 år at have været indskrevet på overbygningen uden at lave noget, har jeg netop meldt mig ud af uni for at hellige mig DR…

Bor i Nordvest-kvarteret (Nordvest er det nye Nordvest!) i København sammen med min kæreste, en MacBook Pro 13”, en Squeezebox og en større samling skotsk singlemalt whisky.
Udover sådan de almindelige fritidsaktiviteter – film, bøger og computerspil – vedligeholder jeg også en samling af bananmærker fra hele verden.

Twitter: @4nd3rs

Reklamer

42 kommentarer to “Om Harddisken”

  1. Anne-Mette Says:

    Hej

    Jeg har lige i jeres program hørt om et problem med at dele filer mellem IPad og computer. Det tror jeg, man kan løse ved hjælp af programmet Dropbox.

    Mvh Anne-Mette

  2. Emil Gram Says:

    det kan også løses gennem idump eller lign. programmer.

  3. Kontakt til potentiel case-organisation « Projektbloggen for Anvendt EA Says:

    […] fået skabt kontakt til Anders H. Nissen og Henrik B. Føhns som arbejder på P1, hvor programmet Harddisken udarbejdes. Vi vil afholde et indledende møde med dem den 4 . juni 2010, hvor vi vil blive […]

  4. Kristian K Says:

    Kære Henrik og Anders

    Jeg er en ivrig lytter af jeres program. Godt, spændende og udviklende – jeg vil ikke undvære det! Jeg har dog igennem et stykke tid irriteret mig over jeres interne “drilske” kommentarer – til tider virker I som et gammelt ægtepar, der konstant er på nakken af hinanden. I nogle af jeres udsendelser har det været forstyrrende og flyttet mit fokus fra det i formidler.

    Kom nu … i er tvunget til at holde af hinanden 😉

  5. Anders Høeg Nissen Says:

    Kære Kristian

    Hovsa. Sent svar!

    Vi er kede af at du oplever at vi hakker på hinanden. Vi synes selv vi har det hyggeligt i studiet, og jeg ved ikke rigtig om jeg synes jeg kan genkende dit indtryk af vores snak – selvom du ikke er den første der kommenterer at vi lyder som et gammelt ægtepar… .-)

    Men vi skal nok prøve at holde en ordentlig tone…

    Ciao,
    Anders

  6. Anders Høeg Nissen Says:

    Hæ. Nu er der jo dog en del forskel på et apparat som Oticon eller andre fabrikker bruger og så den slags man kunne finde på små åbne værksteder som Techshop…

  7. Peter Says:

    Hej, hørte idag (14/7-10) om 3D printer; men det er jo ikke ligefrem nyheder 🙂 på bl.a. høreapparat fabrikken Oticon bruges både 3D scanner og printer i den daglige produktion, så i kunne spare nogle licens penge ved at rejse til Smørum istedet for USA.

  8. Henrik Bækgaard Says:

    Hej begge !
    Tak for et godt program, som jeg podcaster ugentligt.
    Et irritationsmoment er det imidlertid, at I (ligesom stort set alle journalister på DR) ustandselig henviser til dagbladet Politiken. Det sker ikke alene i jeres referencer til artikler etc., men også når I tilfældigvis skal nævne en avis. Efter min opfattelse af det træls københavneri tilsat politisk, kulturel og social slagside. Danmarks største avis har faktisk rod i det jyske.
    Synes I forøvrigt, at I er nok i provinsen (som københavnere altid kalder området uden for Valby bakke) ? Mit indtryk er, at når I skal ud af jeres københavner-provinsialisme (læs indsnævret udsyn), så tager I til udlandet. Er Harddisken ikke også “Hele Danmarks radio” ? (Jo, I var da vist en enkelt gang i Århus sidste år 🙂 ).
    Hilsen fra en lettere irriteret jyde. Henrik Bækgaard

  9. Henrik Føhns Says:

    Hej Henrik
    Det der med Politiken, forstår jeg ikke. Mindes ikke at have henvist til dem siden historien om “Jægerbogen” i september/oktober sidste år. Og der var ligesom ikke noget valg, da det var Politikens historie.
    Ang. at komme udenfor Valby bakke, så kan du have en pointe, men vi rejser jo efter de gode historier, som kan findes mange steder, både i København, udlandet og udkantsdanmark (tidligere kendt som provinsen) ;-).
    Jeg kan dog afsløre, at vi planlægger at tage til både Århus, Ålborg og Odense dette efterår. Måske endda til Sønderborg…

  10. Evald Mehlsen Says:

    Overvågning: det diskuteres (af enkelte retsprofessorer) om retssikkerheden krænkes med terrorlovene. Nu forlyder det fra nørdernes overdrev at et it-program er udviklet der kan følge en person over mobilen i op til 30 dage. En kortlægning af personens færden der gøres muligt, hvis man er så uforsigtig at tillade programmet adgang gennem f.x. opkobling undervejs, gennem spil eller ved at åbne e-mails fra ukendte afsendere.

    En drone er samtidig allerede i brug i det private erhvervsliv i visse brancher inspireret af militærets endnu langt mere sofistikerede teknologi. Har vi ikke hørt om en formodet terrorist myrdet i Yemens ‘outback’ af netop en drone? De er altså nu på vej ind som flyvende miniaturerobotter styret af en smartphone. Noget franskmændene siger de har været med til at udvikle. Man tror dem gerne. De er kendt for at være hinanden utro. Ikke kun landskabsarkitekter kan se potentialet.

    Heroverfor synes Lene Espersens terrorlove at ligne amatørpåhit fra tiden før syndefaldet.

  11. Magnus Herold Gudmundsson Says:

    Huge Fan!

  12. Evald Mehlsen Says:

    Apropos mutationer og sciencefacts:

    Lone Franks forklaringer synes på sin vis i modstrid med den flere forskere har været fremme med.

    Mutationer er iflg. også videnskab.dk’s omtale af udviklingen af den menneskelige hånd et nødvendigt redskab i udviklingen. Det samme skulle gælde midaldrende mænds tilskud i form af fejl i arven pga. alder.

    Her fremhæves ikke fordelene ved at undgå nedarvede sygdomme men ved ændringer der fremmer artens potentiale.

    Lone Frank fortæller os at det perfekte menneske ikke er muligt, fordi vi alle er mutationer. Netop! Går altså ønsket om perfektion hen og tager magten fra os gennem genetik, mister vi ergo samtidig paradoksalt nok netop nogle evner til at forbedre os ad naturlig, selektiv vej – gennem fejl eller mutationer, om man vil.

    Så vidt kan jeg se at man kan konkludere også uden at vide en døjt om et emne der virker næsten lige så sært dragende som kvantefysik.

  13. Per Larsen Says:

    Hej Henrik og Anders

    Kanon program, som jeg med glæde har lyttet til i mange år. For tiden på podcast mellem Ringkøbing og Silkeborg som pendler. Så nogle af programmerne er måneder gamle, men stadig spændende. Tak for det.
    Men da jeg nu efterhånden har cirka den samme alder som jer, mener jeg, at jeg efterhånden er berettiget til at være en smule mavesur og kollerisk 🙂
    Derfor har det altid irriteret mig, at I ind i mellem indslagene spiller noget mærkelig kakafonisk larm, som sandsynligvis skulle gøre det ud for noget fremtidsmusik. Kunne I efterhånden ikke finde en anden tone, som ikke skærer så hårdt i ørerne? Almindelig musik være en dejlig forandring.
    Bare min mavesure kommentar. God arbejdslyst fremover med et kanon program.
    Mvh
    Per

  14. Mette Nøhr Says:

    Hej Anders og Henrik,

    …også jeg nyder at downloade jeres programmer som podcasts og gør – den næsten ugentlige flyvetur mellem DK og UK mere fornøjelig.

    Lige et hurtigt forespørgsel. Har I mulighed for at publicere en oversigt over de konferencer (internationale som nationale), som I deltager i? Det ville være god inspiration.

    Tak, Mette

  15. Anders Høeg Nissen Says:

    Hej Mette

    Vi er glade for at kunne gøre dine flyvninger mere behagelige 🙂

    Og mht. konferencerne, så skal jeg nok prøve at samle en liste snarest! Hold øje med bloggen…

    Ellers kan jeg i øvrigt anbefale at søge på ting som ‘web’, ‘technology’, ‘mobile’ etc på Yahoo’s event-site Upcoming: http://upcoming.yahoo.com/

    HD-hilsen,
    Anders

  16. Bo Says:

    Harddisken har ofte talt varmt om et svensk musik-site, men hvad hedder det nu lige?

  17. Anders Høeg Nissen Says:

    Det hedder Spotify – og skulle ifølge Politiken være lige på trapperne også her i DK 🙂

  18. Jørgen Iversen Says:

    Tak for et godt program, har lyttet til det i mange år efterhånden. Men desværre er det jo kun en time om ugen, så derfor kunne jeg tænke mig at vide om I kender til andre radioprogrammer eller podcasts, der handler om samme emner som jeres. Hvilke podcasts/programmer lytter I selv til for inspiration?

  19. Anders Høeg Nissen Says:

    Tak fordi du lytter – og ja, det er ærgerligt at vi kun har en enkelt, sølle time om ugen…

    Derfor lytter vi selv flere podcasts fra samme emneområde – fx:

    Buzz Out Loud på Cnet – daglige technyheder
    Diverse podcasts fra twit.tv – fx Tech News Today og This Week in Tech
    Digital Planet på BBC World – tech, videnskab, medier
    Spectrum – engelsksproget tech- og videnskabsprogram på Deutsche Welle
    Radiolab – supermonteret videnskabs-filosofi-magasin på WNYC – amerikansk public radio
    Naked Scientists – britisk videnskabsprogram

    Finder du selv flere, så giv os lige et praj 🙂

  20. Kristian Knuth Says:

    Hej Anders og Henrik
    Først og fremmest tak for et pissefedt program. I er for mig ugens radio højdepunkt 🙂

    I jeres udsendelse d. 8. juni besøgte I et spilmuseum i Berlin – Jeg vil bare gøre opmærksom på, at der også findes et sådant i Danmark, som bestemt er et besøg værd. Det ligger i Ikast.
    Flere informationer kan findes her: http://www.spilmuseet.dk/museum.php

  21. Morten Simonsen Says:

    Hej

    Kan det passe at I ikke har omtalt det nye OS fra Apple, der kom på gaden i slutningen af juli måned.

    Med venlig hilsen

    Morten Simonsen

  22. Anders Høeg Nissen Says:

    Hej Morten
    Ja, det røg vist i feriesvinget.
    Jeg bruger det dog selv derhjemme, så det er altså ikke fordi vi ikke har opdaget det – men SÅ store er forandringerne heller ikke… 🙂
    Ciao,
    Anders

  23. Christopher Brown Says:

    Jeg hørte P3, hvor de snakkede om det nye OS windows 8. Da I jo er “eksperter” på området var I kaldt ind for at fortæl mere om Win8.
    Hvordan du så kan begynde at bland Mac Book Air og Ipad ind i diskussionen kan jeg på ingen måde begribe? Det er da i den grad begrebsforvirring at samligne et OS med noget hardware!

  24. merethe Says:

    Hejsa,

    Hører ofte jeres program… smadderhyggeligt… har selv været kodeabe i rigtig mange år… så er glad for at I er så alsidige… men kan I ikke også sørge for at få ansat en kvinde… så vi kan få tingene fra en anden synsvinkel… mandlige programmører er også altid meget begejstrede for at få kvinder ind i folden..det giver en anden energi.
    Ellers en stor fan af jer…. specielt nu, hvor jeg sætter hus i stand sammen med min mand… så sætter vi pc’en til at spille en af jeres programmer mens vi knokler…

  25. Charlotte Valløe Says:

    Har lige hørt om “Patients like me” på P! i morgenradio. Her omtaltes ALS som en muskelsvind-sygdom. Det er ikke rigtigt, det er en sklerose-sygdom, den, Eva Jørgensens (ex DR-journalist) mand døde af.
    Mvh

  26. En overset podcast | [ Kasper Mathias' bl0g ] Says:

    […] Igennem mit arbejde det sidste år har jeg været tvunget til at lytte til P1 og det har været en fornøjelse – ikke mindst pga. programmet Harddisken, der bliver sendt hver onsdag på DR P1. Programmet har fulgt den digitale revolution siden 1994, men hvor har jeg været. Dette fremragende radioprogram er lige i min boldgade: Programmet er fascineret af den teknologiske udvikling og de nye produkter og tjenester, men forsøger altid at sætte tingene i perspektiv i forhold til både samfund, kultur og hverdag. Harddisken har en høj international profil, fordi udviklingen i meget høj grad er global, men følger også med i de danske it- og teknologimiljøer. (uddrag fra Harddisken) […]

  27. Anders Høeg Nissen Says:

    TAK! 🙂
    /Anders

  28. Jens Lernø Says:

    Kære harddisken,

    I laver et fantastisk program, jeg med stor glæde lytter til hver uge. Det bedste er faktisk når I en gang imellem laver en ekstra udgave. Nå, men min spørgsmål er om det er nødvendigt eller lige frem et krav hos DR at I altid oversætter jeres udenlandske interviews? Det ødelægger det autentiske.

    God weekend.

  29. Henrik Føhns Says:

    Det er et krav, at vi oversætter. Det villle være dejligt at slippe for, men vi laver trods alt dansk radio for danskere 😉

  30. Lida Lorentzen Says:

    Har i forbindelse med surfing til opgave på UIN, set/hørt jeres indslag fra 7 sep. 2011 bl.a. om The Filter Bubble af Eli Pariser. Ved I om der sker noget m.h.t. persondatalovgivningen eller konkurrencelovgivningen på området?
    Venlig hilsen Lida Lorentzen

  31. Henrik Føhns Says:

    Jeg er lidt i vildrede med, hvad du henviser til?

  32. Rasmus Bjerrum Says:

    Jeg ved godt I har været inde og røre ved Collaborative Consumption trenden tidligere, men en ide kunne være at I også behandlede denne trend udfra en dansk vinkel. Der sker helt vildt meget lidt nu på CC techfronten i Danmark. Hvis i ikke allerede er bekendt med den, kan jeg anbefale Nadja Pass’ artikel på Kforum.dk, hvor hun giver en glimrende gennemgang af sites’ene i Danmark. Og i øvrigt tak for et godt program!

  33. Michael Nielsen Says:

    Et godt program.

  34. asdf asdf Says:

    Hej Henrik Føhns,
    Jeg vil lige korrigere en fejl, du kom til at begå i TV-Avisen i aften ang. ACTA:

    Du nævnte, at der var bekymring for, om aftalen kunne medføre, at ejere af websites vil kunne tvinges til at fjerne mateiriale, uden at en dommer først har været inde over.

    Denne frygt er meget udbredt blandt folk, der stjæler fra kunstnerne på nettet — men den er helt ubegrundet:

    Websites har allerede siden underskrivelsen af DMCA i 1998 netop haft pligt til straks at imødekomme alle anmodninger fra rettighedshavere om at fjerne ulovligt materiale.

    Dette fungerer i praksis ved, at den krænkede forfatter, opfinder, fotograf, musiker e.l. sender en DMCA takedown notice, der bla. indeholder en tro-og-love-erklæring om, at afsenderen ejer sangen eller bogen, eller er bemyndiget til at handle på ejerens vegne.

    Der udstedes sådanne ordrer hundrede tusinder af gange hver eneste dag. Det er fx helt almindeligt, at en enkelt sanger er nødt til at udstede mere end tusind DMCA takedowns om måneden for at fjerne Google links til torrents, cyberlockers, blogs osv. Dette arbejde var i mange år varetaget af særlige firmaer, men i dag kan det heldigvis gøre med software.

    Efterkommer websitet ikke omgående en takedown notice, lukkes sitet, som vi fx lige har set det i tilfældet MegaUpload.

    Modtageren af en DMCA takedown notice er på sin side særdeles godt beskyttet: Han kan i sjældne tilfælde modtage en uretmæssig notice, men skulle det ske, kan han sagsøge de mindre civiliserede kropsdele ud af bukserne på takedown’ens afsender — hvilket gerne er særdeles indbringende, da det med grund anses for en alvorlig forbrydelse at udstede falske takedowns.

    Så alt i alt ændrer ACTA intet ved dette spørgsmål.

  35. Troels F Says:

    Hej GD

    I jeres gode program (tak) henviser I ofte til at I lige lægger et link om dit eller dat ud på jeres hjemmeside. Det her er godt nok første gang jeg går ind pånjeres hjemmeside…. Men hvor finder jeg alli de der gode links?

  36. Anders Høeg Nissen Says:

    Som regel finder du dem nederst i artiklen for ugens program – men jeg overvejer om vi simpelthen istedet skulle lave en decideret link-opsamlings-artikel en gang imellem…
    /Anders

  37. Troels Magelund Krarup Says:

    Hej Harddisken,

    Angående dagens program om computersoftware, der kan administrere investeringer på finansmarkederne: jeg fik desværre ikke hele oplægget i dagens p1 morgen med, men fik det klare indtryk, at vinklen var, at den omtalte software kan “slå markederne”, alias menneskelige investorer. Det skræmte mig af mange grunde. For det første fordi det er tvivlsomt, at finansmarkedernes investorer ikke allerede i høj grad er computersoftware, som de færreste, også de menneskelige investorer der sidder bag skærmen, forstår noget af (det er jo, som det også fremgår af jeres indslag, selve ideen). Her en artikel om fænomenets stærkt stigende udbredelse i USA:

    http://money.cnn.com/2011/08/12/markets/high_frequency_trading/index.htm?iid=HP_LN

    Og ikke nok med det – det er særligt de marginale, lynhurtige transaktioner, der er de mest afkoblede fra den “reale” økonomi og de mest følsomme over for udsving, som er i fokus.

    Som det også fremgår af denne artikel er der en betydelig risiko(/chance) for at denne software, der igen er baseret på økonometri, bliver en selvopfyldende profeti, fordi de formler der benyttes i programmet bliver dem der benyttes af investorerne (programmerne selv). Men også en betydeligt øget risiko for “systemfejl”. Her en engelsk sociolog der har beskæftiget sig med fænomenet:

    http://www.adlibris.com/dk/product.aspx?isbn=0262134608

    Vi ser i disse år, hvilke apokalyptiske effekter, finansmarkedernes udsving kan medføre. Det er i mine øjne et brændaktuelt, men stort set overset politisk anliggende, hvordan man regulerer brugen af software på dem. Hvis Harddisken ikke kan nå at få disse aspekter med i dagens program håber jeg, at I vil overveje det til et senere et af slagsen (eller flere for den sags skyld!).

  38. Aske S. Knudsen Says:

    I omtalte for nogle uger (måske nærmere måneder) siden en mulighed for at få feedback på sin forretnings-/produkt-idé af et (vidst nok) statsligt organ som lovede ikke at fortælle andre om det, men som ikke ville underskrive tavshedsklausuler, af gode grunde.

    Jeg har ikke kunnet finde den podcast igen, kan I fortælle mig hvilken det er eller hvor jeg kan finde det?

    (p.s. tag et kik på dette kickstarter-projekt hvis I ikke allerede har set det, har personligt bestilt et deluxe sæt med min storebror: http://www.makeymakey.com/)

  39. Aske Sønderby Knudsen Says:

    For en måneds tid siden eller to sendte I et program hvor man bl.a. kunne høre om et (vidst nok) statsligt organ som gav feedback på ens forretnings-/produkt-idéer og ikke fortalte noget videre, dog ville de ikke underskrive en hemmelighedsklausul (af gode grunde).
    Kan I huske hvor man kan finde frem til det? Eller i hvilket program det kan have været nævnt? (Det er muligt at jeg hørte en gammel podcast :/ ).

  40. Henrik Føhns Says:

    Hej Troels. Den omtalte AI i indslaget med Kurt Kara fra MajInvest er netop IKKE en AI af den spekulative karakter, du frygter. Den opererer på samme måde som Kurt selv, og er altså ikke et stykke software, der spekulerer i kortsigtede gevinster, der overopheder markedet. Den holder øje med kurser og læser regnskaber og investerer i forventning om et langsigtet afkast. Jeg håber, at dette besvarer dit spørgsmål. /henrik føhns

  41. Marie Says:

    Jeg nyder at lytte til jeres program. Jeg er ikke en techie men der er noget over jeres program som er meget futuristisk og det fascinerer mig. Jeg synes også at jeres program har en snært af filosofiske overvejelser om mennesker og teknologi. Og filosofi interesserer mig meget. Alt i alt en nydelse at lytte til programmet. Tak.

  42. Anders Høeg Nissen Says:

    Kære Marie

    Tusind tak! Det varmer rigtig meget at høre den slags 🙂

    God weekend,
    Anders


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: