Sådan fungerer din hjernes GPS

(C) Open Street Map bidragydere

Inde i din hjerne sidder der en lille GPS, som hjælper dig med at finde vej. Men indtil for nyligt har man faktisk ikke vidst ret meget om, hvordan hjernens navigations-system virker.

Nu har forsøg i Londons Soho-kvarter gjort os klogere – og den indbyggede GPS er væsentlig smartere indrettet end forskerne tidligere har antaget.

Det fortæller Hugo Spiers fra University College London, som står bag forsøget.

– Hjernens aktivitet når vi navigerer rundt i verden er langt mere dynamisk end vi troede, siger han.

Målet og vejen

Det viser sig at hjernen – og mere specifikt den del som hedder Hippocampus – bruger to forskellige navigations-strategier, og helt sømløst og naturligt skifter mellem de to afhængig af situationen.

Den ene strategi går ud på hele tiden at vurdere afstanden i lige linje til målet, uden hensyn til veje og huse og andre forhindringer.

Den anden holder omvendt fokus på at udregne den konkrete rute på vej mod destinationen, med de sving og omveje det nu kræver.

De to strategier sidder i hver deres del af Hippocampus, og er aldrig aktive samtidig, men skiftes til at fortælle os hvilken vej vi skal – og det er helt nyt, fortæller Hugo Spiers.

London-tur i en hjernescanner

For at undersøge vores indbyggede GPS udvalgte Hugo Spiers og hans kolleger 24 testpersoner, som ikke var kendt i byen, og tog dem med til et af det labyrintiske Soho-kvarter i London.

Her tilbragte de et par timer med at gå omkring i kvarteret og udpege forskellige lokationer – cafeer, særlige bygninger og så videre.

Dagen efter blev de 24 deltagere så efter tur anbragt i en MRI hjernescanner og bedt om at løse en række forskellige opgaver mens de kiggede på video fra området.

For turen rundt i kvarteret var nøje planlagt på forhånd – og mere end det.

Hver af de udvalgte ruter var blevet filmet i HD af et kamerahold, så forsøgspersonerne kom så tæt på at navigere omkring i Soho som det kunne lade sig gøre, mens de rent faktisk lå i maven på en kæmpestor hjernescanner på unversitetet.

Hvordan finder vi vej?

Næste skridt for Hugo Spiers og hans kolleger er nu et forsøg mere, som skal uddybe de indsamlede resultater.

Han vil for eksempel også gerne vide mere om hvordan vurdere afstanden til målet og ikke mindst hvordan vi mere specifikt vælger hvilken retning vi skal i.

Præcis hvordan eksperimentet bliver sat sammen vil han dog ikke afsløre endnu.

Hjernen påvirkes af GPS og Google Maps

Til gengæld indrømmer han gerne, at han er en hjerneforsker-nørd som har tænkt meget over hvordan vores brug af GPS-navigation og Google Maps – måske – har indflydelse på vores hjerner.

For der er næppe tvivl om, at det påvirker os at stort set alle nye mobiler er udstyret med GPS og tonsvis af kort-programmer, siger han.

– Der er stor sandsynlighed for at Google Maps og GPS’er i bilerne ændrer vores hjernes udvikling, men det er ikke noget jeg er ked af. De nye værktøjer giver os en masse muligheder, og får sikkert folk til at tage på ture de ellers ikke ville begive sig ud i.

Undervisning på iPad

 

Hør udsendelse

De unge mellem 18 og 35 år er ikke digitale indfødte, selvom de er skrappe til sociale medier og mobiltelefoner. Det er en af konklusionerne i rapporten IT i Praksis 2012 som Dansk IT og konsulentvirksomheden Rambøll har udgivet. Det kommer ikke som en overraskelse for de mange lærere på skoler og gymnasier, der i disse dage skal forholde sig til, hvordan man laver et undervisningsforløb på fx en iPad. Tavlecomputerne fra Apple er blevet den helt store dille på skoler, gymnasier og i kommuner, der vil profilere sig selv som progressive. Men en iPad er ikke bedre end de apps, den indeholder. Det måtte en gymnasielærer i Ballerup sande. Hans irritation blev omsat i kreativitet, så han endte med at blive iværksætter. Hør historien om Meebook, når vi sætter fokus på iPad i undervisningen. Vi skal også besøge de virtuelle biotek-laboratorium Labster.

Ugens IT-nyheder  om de danske avisers betalingsmur på nettet, Amazons nye gletcher-gemme-service, og Facebook, der omsider har lavet en hurtig app til iPhone – men til gengæld må se sine aktier styrtdykke i værdi.

TOR projektet. TOR er et stykke software, som slører, hvor på kloden man opholder, når man er på nettet. Det bruges af systemkritikere i Kina og oprørere i Mellemøsten, men bliver lavet og vedligeholdt af amerikanske aktivister. Hør om deres kispus med kinesiske myndigheder og internationale teknologivirksomheder, der tænker mere på bundlinje end på menneskerettigheder.

LINKS:

Meebook

Labster

TOR


PayPal: Sådan shopper du i fremtiden


Når det gælder betaling i hverdagen er kontanter stadig konge mange steder – men udfordrerne står parat i kulissen.

Hos betalingsfirmaet PayPal i Silicon Valley har man bygget en lille kulisseby, med butikker og automater og meget mere, for at udforske de nye muligheder.

Her demonstrerer Josh Schoonmaker hvordan man – i noget der til forveksling ligner en ægte dagligstue, med sofaer, lænestole og billeder på væggen – kan bruge firmaets digitale pengepung, PayPal Wallet, når man shopper på nettet.

Kreditkort, rabatkuponer og meget mere

Josh har valgt at lade som om han er igang med at købe et nyt tv, som han har fundet tilbud på i forskellige butikker – både fysiske butikker og webshops.

Han viser hvordan butikkerne allerede har deres eget interface inde i den virtuelle PayPal-pengepung på mobiltelefonen, som Josh automatisk kommer over i når han klikker på køb.

Her kan han så – udover tv’et i indkøbskurven – se alle de muligheder han har for at betale, med de kreditkort, rabatkort og så videre som han har knyttet til sin PayPal-konto.

– Man kan knytte både betalingskort, rabatkuponer, gavekort og endda bonuspoint fra flyselskaber til sin PayPal-pung, fortæller Josh.

PayPals pengepung

PayPal er jo i bund og grund “bare” en slags interface mellem éns betalingskort og så de butikker eller mennesker eller organisationer man vil overføre penge til.

Men med PayPal Wallet forsøger firmaet at bygge mange nye muligheder oven på – både i form af konkrete teknologier, som stregkodescannere i mobiltelefonerne, og i form af større fleksibilitet i selve betalingsdelen.

I fremtiden er det blandt andet meningen at PayPal vil indføre det man kunne kalde 7 dages karantæne, hvor pengene første bliver trukket efter en uge.

På den måde får man lidt ekstra tid at ombestemme sig i, hvis man nu fx har valgt at betale i ét hug, men siden finder ud af at det nok er bedre for hverdagsøkonomien at strække betalingen over længere tid…

Målrettede tilbud

I kulisse-dagligstuen foran den store fladskærm på højkant beslutter Josh sig nu for at “købe” sit tv, og han får naturligvis tilsendt en elektronisk kvittering, sådan som det er helt normalt.

Men nederst på kvitteringen modtager han også et særligt tilbud, som er rettet direkte til ham, og direkte relateret til det køb han lige har lavet.

– Det er ikke bare tilfældige tilbud, men relevant information og specielle tilbud som også tager mine indkøbsvaner i betragtning, fortæller Josh Schoonmaker.

I dette særlige fiktive eksempel et sæt HDMI-kabler han kan bruge, når han skal koble sine spillekonsoller og andre apparater til fladskærmen.

Paypal vil være edderkoppen midt i spindet

I udgangspunktet er det selvfølgelig butikken der vælger og sender tilbuddet til Josh, men PayPal vil rigtig gerne være omdrejningspunktet og kontaktfladen mellem forbruger og butikker.

Dét handler selvfølgelig om at skumme lidt af fløden på diverse transaktionsomkostninger og gebyrer, men kan – hvis det bliver gjort rigtigt og man er tryg ved at oplyse PayPal om alle sine kort og rabatordninger og indkøb og så videre – jo potentielt blive en både nem og bekvem måde at købe ting på.

Der er dog ingen tvivl om, at PayPal drømmer om at sidde lige i midten af det hele og blive fremtidens digitale og universelle pengepung.

– Vi vil samle alle betalingsmåder og alle informationer om køb fra de forskellige butikker i én og samme løsning, nemlig PayPal Wallet, siger Josh.

Hvordan blev Silicon Valley verdens tech-centrum?

HP-garagen som kaldes "Silicon Valleys fødested"

Historiker Piero Scaruffi har – sammen med Arun Rao – skrevet en bog om Silicon Valleys historie, og har set på hvorfor et forholdsvis ubemærket område med tiden udviklede sig til at blive hele verdens tekno-Mekka?

Det handler både om immigranter, om militærpenge, om guldgravere – og om tilfældigheder.

Som optakt til næste uges Harddisken, der netop kommer til at handle om Silicon Valleys historie – og om hvordan tingene ser ud idag og hvor de er på vej hen – kan man her lytte den lange udgave af interviewet med Piero Scaruffi.

NB! Interviewet er på engelsk – den efterbehandlede og nedredigerede udgave med danske mellemlæg kan altså høres i næste uges Harddisken.

Håndtasken husker for dig

Hvis du hører til en af de mange glemsomme, der tit kommer hjemmefra uden dine nøgler eller din mobiltelefon, så er der hjælp på vej!

MemoryBag er en intelligent håndtaske, der hjælper dig med at huske at få alting med.

Tasken er fuld af teknologi

HuskeTasken fungerer ved en kombination af solceller, små radiosendere, lysdioder og trykfølsomme sensorer.

Man sætter en RFID-tag, en såkaldt radiobrik, på de ting man gerne vil huske – nøgler, pilleglas, pung, mobil og så videre – og nede i tasken sidder der så en læse-enhed, der kan se om radiobrikkerne er i tasken eller ej.

Tasken fortæller sin ejer om alting er med ved at lyse eller blinke med de indbyggede dioder. Blinker en af lamperne, så er det fordi man har glemt en af sine ting.

“Tal” med tasken

I MemoryBag’s hank er der indbygget en trykfølsom sensor, som man bruger når man skal “spørge” tasken om man har husket alting.

Når man stryger opad på remmen tjekker radiolæseren om alle brikkerne – og dermed de ting, brikkerne sidder på – er i tasken.

HuskeTasken er udviklet af blandt andre Alexandra Instituttet, og er stadig kun en prototype, men folkene bag håber også en dag at nogen vil sætte tasken i produktion.

Se Rikke Koch fra Alexandra Instituttet demonstrere tasken – eller læs mere om projektet (og instituttets andre påhit) her.

Få internet i lampen

Wifi og mobilnet er under pres. Vi bruger simpelthen for mange data på vores bærbare og vores smartphones.

Heldigvis er der hjælp på vej. Flere steder arbejder man på at indbygge datakommunikation ind i lamper og lyspærer.

Under ét kaldes teknologien Visible Light Communication, men kendes også som Data Light eller bare D-light, og som det måske mere mundrette Li-Fi.

Li-Fi hjælper Wi-Fi

Uanset hvad man kalder det, så er ideen grundlæggende den samme – at overføre data ved hjælp af synligt lys istedet for de radiobølger man bruger i mobilnet og Wifi, forklarer Gordon Povey fra firmaet Pure VLC.

Det skal hjælpe de pressede mobil- og wifi-netværk som bruger radiobølger.

– Vi har bygget en chip som meget nøjagtigt kan kontrollere strømmen til pæren, og ved at skrue op og ned for lysstyrken millioner af gange i sekundet kan man faktisk overføre data til en særlig lysfølsom modtager, siger han.

Photofonen fra 1880

Ideen er ikke ny, den stammer faktisk helt tilbage fra 1880’erne.

Alexander Graham Bell, som de fleste nok forbinder med telefonen, opfandt faktisk også den trådløse lys-kommunikation, forløberen for VLC.

– Bell kaldte det en Photofon, og mente at det var hans livs største opfindelse, fortæller Gordon Povey.

Teknologien er dog udviklet en del siden, og VLC’s hemmelige sovs er den chip som styrer strømmen til pæren.

Den er nu så avanceret at man for det første kan sende flere bits på samme tid og for det andet snart kan indbygge den i LED-pærer uden at forøge omkostningerne urimeligt.

Data ned og data op

Men nu er det jo én ting at kunne SENDE data via blinkende lamper – en anden er jo at kunne MODTAGE signalerne.

Man skal selvfølgelig bruge en lysfølsom modtager-enhed, der kan oversætte det blinkende lys til data.

Idag er den modtager en kasse på størrelse med afsender-prototypen, altså cirka en pakke cigaretter, men om kort tid regner Gordon Povey med at den vil kunne krympes til en såkaldt dongle, ligesom et USB-modem eller en memorystick til computeren.

På lidt længere sigt forventer han at teknologien også bliver indbygget i vores apparater – især måske smartphones, der allerede er udstyret med mange af de nødvendige lysfølsomme sensorer.

Køb en data-pære i 2014

Der er mange praktiske udfordringer – fra teknologien bag modtager-enheden over kommercielle aftaler til industristandarder der skal på plads – men Gordon Povey er optimistisk.

– Om et halvt års tid har vi aftaler med firmaer på plads om VLC i lamper, og om ca 18-24 måneder kan almindelige forbrugere købe “intelligente elpærer”, mener han.

LINKS:
Alexander Graham Bell’s Photofon
Pure VLC
Harald Haas’ Li-Fi-præsentation på TED-konferencen (video)
DTU’s overførselsrekord med optisk net

Firestorm er Danmarks hurtigste supercomputer

Hos Vestas har man bygget Danmarks for tiden hurtigste supercomputer – et 24 tons tungt monster ved navn Firestorm.

Firestorm skal især bruges til at lave ultra-detaljerede vejrberegninger når der skal placeres nye vindmøller.

Virtuel jordklode med virtuelle møller

Få meters forskel i placeringen kan nemlig gøre en stor forskel, dels når det handler om den mængde strøm møllen kan producere, dels når det handler om vindturbulens der kan risikere at lave skader eller slide møllen alt for hurtigt ned.

For at kunne lave den slags beregninger konstruerer man i princippet en nøjagtig computermodel af verden, fyldt med data fra de sidste 12 års vind på hele kloden – og at lave den slags modeller kræver en ganske særlig computer.

1600 computere i klimastyret rum

Supercomputere er i princippet “bare” en masse mere eller mindre almindelige computere der er koblet sammen i et særligt netværk, men dét er nemmere sagt end gjort.

Derfor er det også temmelig dyrt, selvom Vestas ikke vil fortælle hvad Firestorm har kostet. Men den slags ydelse kommer heller ikke i skrivebordsstørrelse, så den har ikke været billig.

Faktisk er Firestorm så stor at den har sit eget rum med klimakontrol og det hele, og man kan såmænd også gå helt ind i maven på den – og se de cirka 15000 processorer og 18 kilometer fiberkabel som sørger for at maskinen kan fungere kolossalt effektivt, sammenlignet med almindelige computere.

HØR RUNDTUR I SUPERCOMPUTEREN

Her kan du høre seniorspecialist Anders Rhod Gregersen fra Vestas vise rundt i og omkring Firestorm – og der bliver også tid til at sige farvel til forgængeren, Jetstream.