Sådan bliver fremtidens netradio

Hør interviewet med Henrik Moltke om Hyperaudio

Fremtidens netradio er meget mere end radio. Det er både links, lyd, billeder og brugerkommentarer – og så er det tekstet for hørehæmmede.

Det kan næppe komme bag på mange, at vi herinde på Harddisken er ganske interesserede i hvad der sker af teknologisk udvikling på radiofronten. Ikke kun når det gælder sendemaster og digital lydredigering, men også når det handler om hvordan radio som medie kan udnytte nettet.

Hyperaudio er radio på turbo

En af dem, der forsøger at bruge nettets muligheder kreativt når det gælder distribution og formidling af radio, det er Harddiskens tidligere freelancer Henrik Moltke. Han arbejder idag for Mozilla – folkene bag den populære Firefox-browser.

Henrik har sammen med en håndfuld programmører og designere udviklet på det såkaldte “HyperAudio” – en temmelig avanceret radioafspiller til nettet, som indtil videre kun er på udviklings-stadiet, men som sagtens kan være med til at vise vejen for fremtidens radio.

Hyperaudio-projektet forsøger at udnytte allerede eksisterende – og frit tilgængelige – teknologier på nye måder. Foreløbig i to konkrete forsøg, ét med et Harddisken-indslag om Mozilla, og ét med den amerikanske videnskabspodcast Radiolab.

Læs mens du lytter

En af de nye muligheder er at følge med i en udskrift af teksten til et radioindslag mens man lytter. Og hvis man klikker på et ord i manuskriptet, så springer lyden med det samme til lige præcis dét sted.

Dét kan jo være nyttigt nok hvis man hurtigt vil skabe sig overblik eller finde netop det man er interesseret i at høre om, men det kan også være en kæmpe hjælp for hørehæmmede, som nu – ved hjælp af udskriften – kan få en fornemmelse af at “høre” radio.

Man kan i øvrigt også vælge om man vil høre den oprindelige danske udgave af programmet eller en engelsk version.

Et andet eksperiment er at integrere den svensk/tyske Soundcloud-lydafspiller på nettet, så lytterne kan kommentere på radioprogrammet og “sætte” deres kommentar på lige dét sted i lyden, som de ønsker at sige noget om.

Et element i fremtidens DR-radio?

Hyperaudio er som nævnt endnu på udviklingsstadiet, men man kan sagtens forestille sig at tilsvarende funktioner efterhånden vil blive indbygget også i DR netradio-afspiller.

Det hører dog med til historien, at der ligger et stort arbejde bag Hyperaudio, både når det angår selve udviklingen og når det gælder det enkelte indslag. Der skal laves oversættelse, kodning, udskrivning af interview og meget mere.

Nogle af disse ting kan måske i fremtiden automatiseres med tekst-til-tale-software og talegenkendelse, men hvis fremtidens netradio skal hedde Hyperaudio kræver det trods alt både investeringer og en solid indsats…

LINKS:
Harddisken som Hyperaudio
Radiolab som Hyperaudio
Læs mere om teknologierne bag på Henrik Moltkes blog

Ny Harddisken-podcast – med bonus

hd_aacpodcastVi kan godt lide podcasts. Der er nu noget herligt over at lytte til radioprogrammer hvor & hvornår man har lyst.

Vi håber også at I kan lide podcasts, og at I også lytter til vores en gang imellem.

Til dem der gør – og måske til dem der synes at de godt kunne funkes lidt op – har vi sammen med DR’s podcast-troldmand Michael netop udgivet første version af det man kunne kalde Harddisken Plus. I skulle tage at prøve den!

Der er tale om en podcast i formatet AAC, som bla. giver mulighed for at vi vedhæfter billeder og links – og ikke mindst at vi kan opdele podcasten i kapitler, så man nemmere kan finde rundt.

Den er beregnet til både iPod/iPhone, Android-mobiler og andre afspillere – men vær lige opmærksom på at den skal opleves i Quicktime hvis du vil afspille den på din computer.

Download den første Harddisken AAC her – og læs mere om DRs AAC-podcasts her.

Lydpostkort fra Fremtids-universitetet

Som optakt til onsdagens Harddisken, hvor redaktionen svar på Onkel Rejsende Mac sender lydpostkort hjem fra Californien, kommer her et lille indslag med Peter Diamandis, medstifter af Singularity University

Henrik Føhns jo har slået sine folder på SU den sidste uges tid, mens han er blevet fodret af Google-kokken, trænet med SmartBells, og stopfodret med masser af viden om den teknologiske og videnskabelige udvikling.

Harddisken uge 7 2010: E-bøger udfordrer os

kindle

Lyt til udsendelsen

Bøger bliver af mange mennesker anset for noget af det mest hellige, man kan forestille sig. De er kilden til al viden, og som sådan skal de beskyttes. Men bøger er udfordret. De unge gider ikke læse dem. De vil hellere finde information på nettet. Og det sidste års tid har vi set et helt nyt bogmarked åbne sig – nemlig markedet for e-bøger.

I denne udgave af Harddisken skal vi besøge et gymnasium i USA, hvor de smider bøgerne ud og erstatter dem med e-bogslæsere. Vi skal også høre, hvordan de danske folkebiblioteker tager udfordringen op, når folk holder op med at låne bøger.

Vi skal en tur til Barcelona, hvor ca. 50.000 mennesker er samlet til verdens største messe for mobiltelefoni. Her hører vi om ny telefon og nyt styresystem fra både Samsung og Microsoft og om browsere på mobiler.

Til sidst fortæller Hitachi om fremtidens harddiske.

Links:

Cushing Academy

Jens Thorhauge, Styrelsen for Bibliotek og Medier

Mobile World Congress

Hu Yoshida, Hitachi

Censur af internettet

accesscontrolledHør udsendelse

Siden SF’s retsordfører Karina Lorentzen i sidste uge lavede to indlæg på sin blog, hvor hun gjorde sig til talskvinde for blokering af det, hun kalder terrorhjemmesider, har hun høstet 200 vrede kommentarer, hvor hendes forslag bliver sammenlignet med forholdene i Iran og Kina, hvor censur og blokering af nettet er udbredt.

Karina Lorentzens udspil provokerer mange, men det er den vej, mange lande går i disse år. Internettet skal styres, overvåges og censureres. Men overvågerne selv bliver også overvåget. Det sørger Berkman Center for Internet & Society for. Det er et tværfagligt center på Harvard University i Boston i USA. Her sidder en gruppe mennesker på projektet Open Net Iniative. Det er et forskningsprojekt, som følger websites i 65 lande for at se, om nettet bliver filtreret og websites blokeret. For to år siden udgav de statusrapporten “Acces Denied” – adgang nægtet – i form af en bog. Lige nu har de anden udgave af bogen på vej med titlen “Acess Controlled”.

”Den første bog dækkede 40 lande, og var den første undersøgelse af internetfiltrering og regulering af indhold på internettet. Den næste bog omfatter flere lande og kigger også på overvågning og inddrager som noget nyt europæiske lande,” fortæller Rob Faris, der er forskningsleder på Berkman Center.

En del af europæiske demokratier filtrerer nettet, men de blokerer mindre end lande i Asien og Mellemøsten. I Europa handler det mest om børneporno, men Italien blokerer fx også gambling sites. Og Tyrkiet har blokeret YouTube i halvandet år samt mange sites, der fornærmer landsfaderen Atatürk.

Flokkens dom
Men hvordan holder man øje med hvor i verden og hvor mange hjemmesider, der bliver blokeret? Man spørger simpelthen de folk, der ikke kan få adgang. På Berkman Center for Internet & Society har de lanceret webprojektet Herdict, hvor man i realtid kan følge med i hvilke sites, der er blokeret over hele verden. Herdict er en sammenskrivning af de to ord ”herd” og ”verdict” – en hjord og en dom, fordi oplysningerne på sitet er genereret af brugerne selv.

”I løbet af de seneste fire år er mængden af filtrering steget. Mange arbejdspladser filtrerer internettet, hvis de fx vil forhindre deres medarbejdere i at bruge Facebook og YouTube,” fortæller Jillian York fra Open Net Initiative.

Det er dog oftest regeringer, der stikker kursen ud. Typisk hører vi om Iran og Kina, når det handler om at blokere adgangen til nettet. Men faktisk er det et mere udbredt fænomen blandt alle slags lande – også vestlige demokratier.

”Frankrig filtrer også, og Tyskland blokerer for websider, der benægter holocaust. Finland har en sortliste af sites, der formodes at distribuere børneporno,” fortæller Jillian York og tilføjer

”Det har dog vist sig, at en del af dem slet ikke var børneporno sites. Australien overvejer at indføre meget udbredt filtrering, som ikke alene skal ramme porno men også websites, der støtter anorexi.”

På herdict.org rapporterer brugerne selv om blokeringer ved at lægge links ind og teste adgangen eller ved at teste et af de links, som projektleder Laura Miyakawa har lagt ud på sitet.

Hun fortæller, at de sidste år opdagede, at Guatemala blokerede WordPress, der er en meget populær softwareplatform for blogs.

”Styret ville blokere nogle enkelte blogs, men kom til at blokere alle, der bruger WordPress. Pludselig fik vi 12 rapporter henover én nat fra et land, vi normalt ikke hører noget om. Det ville vi ikke have opdaget, hvis ikke vi havde benyttet brugernes egne indberetninger,” fortæller Laura Miyakawa.

Flere lande filtrerer
På verdensplan går trenden generelt mod mere filtrering.

”Når først et site er blokeret bliver det næsten aldrig åbnet igen,” siger Jillian York.

Hun har dog set to undtagelser. Etiopien, hvor mange sites fra den politiske opposition var blokeret for to år siden. Det er de ikke længere. Et andet eksempel er Marokko, der blokerede alt om Vestsahara. Det er ophørt.

Lige nu overvejer Australien, New Zealand og Storbritannien at indføre ny lovgivning, som giver mulighed for øget filtrering.

”Vi ser mere og mere filtrering verden over. Men det er meget sværere at indføre udbredt filtrering i demokratier,” siger Rob Faris.

“Autoritære styrer vil slippe afsted med det, men de kommer også til at betale dyrt for det i form af lavere økonomisk udvikling. Demokratier – som tager debatten – vi hurtigt indse, at deres økonomi vil lide under censur og filtrering af internettet. Fx var Singapore tæt på at indføre udbredt censur af nette i 1990erne, men de nøjes nu med at blokere ca. 100 sites, fordi landet frygter at udbredt netcensur vil skade den økonomiske udvikling i landet,” siger Rob Faris.

Spændende knapper i HD-studiet

Nåmen, så sidder man der i studiet og skal sende, da blikket falder på pulten ved værtens plads.
Normalt er det medværten der står for det meste teknik, men hovedværten sørger for at tænde og slukke egen mikrofon og for at sætte indslag igang.
Men da studierne blev bygget har man åbenbart været i tvivl om hvorvidt det ville være for overvældende. I hvert fald er pulten også blevet udstyret mee to knapper med teksten:
“Skal altid lyse” og “Skal aldrig lyse.”.
Ganske hitech, må man sige…