DU bestemmer hvordan musikken skal lyde


Hør udsendelsen

De tider er forbi, hvor man købte et album med en kunstner og gik hjem for at høre det fra ende til anden.

Med iTunes er vi gået ind i tiden med digitale singleplader, og med apps til iPad og smartphones er vi gået ind i en tid, hvor vi som lyttere er blevet medskabere af musikken.

Eller vi kan i hvert fald manipulere med den i højere grad end før.

Musik-manipulation lægger tangorytmer på Mozart

Allerede nu kan man på Spotify lave spillelister som passer til ens humør – men lige om hjørnet lurer de vildeste fester med latinamerikanske rytmer – selvom du kun har Mozart på din iPod.

I dagens udgave af Harddisken lytter vi til, hvordan fremtidens musiktjenester kommer til at lyde – og ikke mindst, hvordan de kommer til at tilpasse sig lytternes behov og ønsker.

Netcensur og outsourcing

Ugens nyheder om overvågning og blokering af internettet i Rusland i forbindelse med det nyligt overståede valg.
Om EU Kommissionen, der vil støtte produktion af software, der kan hjælpe dissidenter og andre i en lignende situation.
Og om Google Zeitgeist, der foretrækker tv-værter fremfor radioværter.

Vi skal også (næsten) et smut til Bangladesh, der er vækstmarked for IT. Et nyt initiativ bygger bro mellem danske IT-virksomheder og deres ligesindede i Bangladesh.

Hør mere til sidst i dagens udsendelse, hvor vi tager til speed-dating mellem Danmark og Bangladesh.

LINKS:
Echonest
Moodagent
Opera of the Future på MIT
Janice Wang fra MIT
Håndværksrådets Bangladesh match-making
Tamzid Spondon fra Bangladesh
Zaxis – dansk firma der outsourcer
EU-værktøj til dissidenter
Blokerer russiske myndigheder nettraffik?

MEDVIRKENDE:
Tristan Jehan, Echonest
Janice Wang, MIT Media Lab
Tod Machover, MIT Media Lab
Henriette Kahré Freris, Håndværksrådet
Tamzid Spondon, BASIS
Jacob Honoré, Zaxis

Reklamer

Ugens Harddisk: Unge talenter og en IT-sikkerhedsekspert

Den digitale bogholder udviklet til brug i indiske landsbyer uden internet

Hør udsendelse

35 innovatorer under 35 år under overskriften teknologiens næste generation – det er hvad det amerikanske tidsskrift Technology Review samler hvert år.

Magasinet støver igennem iværksættervirksomheder, forskningsinstitutioner og univervisiteter over hele verden og graver 35 lovende talenter under 35 år og deres projekter frem for at præsentere dem på konferencen Emerging Technology. Den finder sted hvert år på MIT – Massachussets Institute of Technology, der er et af verdens førende tekniske universiteter.

I år var Harddisken med og du kan møde tre af de unge talenter under 35 år, når vi skal høre om et pandebånd, der måler din søvnrytme, en ny musiksøgemaskine, der forstår dit humør og en digital regnskabsbog til indiske landsbyer uden internet.

Ugens nyheder om ny Nokia mobil med Windows styresystem, mobiltelefoner frikendt for cancerrisiko, bog om Steve Jobs, John McCarthy opfinder af begrebet “kunstig inteligens” er død.

“Det er farligt at leve – væn dig til det”. Sån lyder det gode råd fra en af verdens førende IT-sikkerhedseksperter Bruce Schneier. Harddisken har mødt ham.

LINKS:

EmtechMIT 2011

ZEO – pandebånd

Indisk bogholder

Musiksøgemaskine

Herd It

Ny Nokia mobil

Mobiler giver ikke cancer

Alt om Steve Jobs

John McCarthy nekrolog

AI undervisning på Stanford University

Harddisken fra SPOT: Streaming-musik med bonus

Foto: Kim Glud

Hør udsendelsen

Nettet og de nye teknologier kan totalt underminere samfund, kultur og forretning som vi kender det. Men ud af kaos vokser nye muligheder og en ny verden – hvis vi vil det.

Det gælder også indenfor musikkens verden, og i denne uge har vi lavet en udsendelse netop med fokus på musikbranchens fremtid.

Det sker i anledning af årets SPOT musikfestival i Aarhus – og Harddisken bliver optaget på scenen i Archauz.

I første del af udsendelsen ser vi nærmere på streamingtjenester. Vi har efterhånden nogle års bekendtskab med dem, selvom det først er i det seneste lille års tid TDCs PLAY for alvor har fået konkurrence.

Og der er også ekstremt meget opmærksomhed på dem i udlandet med Rdio, Mog, Amazons Cloud Player og så videre. Vi tager temperaturen på det der meget vel kunne blive fremtidens musikplatform nummer 1 med et panel her på scenen.

I anden del af udsendelsen skifter vi lidt gear med nedslag i alternative dele af branchen – hos folk der prøver nye veje, men på vidt forskellige måder.

Vi skal høre mere om Creative Commons-licenser, øm musik hos Moodagent og høre hvordan 7SkyMedia vil gøre det nemmere at få penge ud til musikerne…

Og så skal vi møde en mand der har bygget et musikinstrument ud af en dampmaskine…

LINKS:
Band Ane
KODA
WIMP
BibZoom
Morten Riis
IFPI
Moodagent
7SkyMedia
Creative Commons

MEDVIRKENDE:
Ane Østergaard, musiker
Anders Lassen, direktør, KODA
Thor Martin Jensen, redaktionel chef, WIMP
Niels Mark, redaktør, BibZoom
Morten Riis, musiker
Lasse Lindholm, kommunikationschef, IFPI
Peter Berg Steffensen, direktør, Syntonetic
Bo Schønemann, stifter, 7SkyMedia
René Rolander Nygaard, stifter, 7SkyMedia
Christian Villum, formand, Creative Commons, Danmark

Kenneth Bager er glad: Fodboldspil sælger min musik

– Det er en del af en større plan, siger Kenneth Bager, house-musikeren med de store briller og endnu større hatte.

Hans sang Fragment Eight bliver brugt i alt fra engelske tv-serier til franske bil-reklamer, og er nu også at finde på lydsiden til fodboldspillet 2010 FIFA World Cup South Africa.

Spillet, der giver mulighed for at gennemføre hele VM-turneringen uafhængigt naturligvis af resultaterne ude i virkeligheden, har 20-25 nøje udvalgte sange på soundtracket – dog kun mens man navigerer i menuerne, ikke under selve kampene.

Et kæmpe publikum

EA Games, der udgiver FIFA-spillene, vurderer selv at det i spillets levetid kan give op til 700 mio (delvise) lytninger på globalt plan. Dét tal er nok rigelig højt sat, men der er ingen tvivl om at det giver masser af opmærksomhed og PR-værdi for en musiker at have et nummer med i et spil.

– Lytterne bliver tæppebombet med musikken, siger Kenneth Bager.

Det er Universal, som udgiver Kenneth Bagers musik, der har stået for kontakten til EA Games, og de er gået benhårdt efter netop spil.

– Det har været vigtigt at satse på FIFA-spillet, fordi det selvfølgelig giver en masse opmærksomhed i forbindelse med VM, siger han.

Symbiose mellem musik og spil

– Musik og spil passer bare godt sammen, siger Barbara Lippe, der er konsulent i firmaet Track Record, der arbejder med at få placeret nye og forholdsvis ukendte musikere i nye computerspil.

Musik og spil har været tæt forbundet i stort set hele videospillets historie. Det begyndte allerede med 70’ernes arkademaskiner, med deres simple kendingsmelodier, ofte monotone og i korte loops – men musikken er fulgt med hele vejen op til nutidens 3D-grafiske eventyr og filmiske produktioner.

Efterhånden som teknologien har udviklet sig og i takt med at der er kommet flere penge og mere opmærksomhed i spilbranchen, så er musikken blevet mere avanceret, mere vellydende og med flere kendte kunstnere på spillenes soundtracks.

God forretning

For dem der spiller kan musik som sagt være en stemningsskaber, en kendingsmelodi, en del af spillet og så videre. Men det er ikke kun for spillernes skyld, at der bliver brugt meget tid på at forsøge at matche spil og musik på den bedste måde.

– Det er ganske enkelt super god reklame for en musiker at få en sang med i et spil, siger Barbara.

Præcis hvor stor effekt det har på bundlinjen er svært at afgøre. Kenneth Bager siger selv at man i hvert fald ikke bliver rig af de penge man får fra spiludviklerne for at bruge en sang i et spil. Men reklameværdien er høj, og kommer der nok opmærksomhed om sangen, kan man jo håbe at spillerne bagefter går ud og køber den.

LINK:
Technology Review: Kan computerspil blive det nye MTV?
Hør Harddisken om computerspil og musik