Startup-weekend: Fra idé til produkt på 52 timer

Ideen er enkel: man inviterer omkring 100 mennesker en fredag eftermiddag, lader dem pitche ideer for hinanden og vælger de bedste ud – og forsøger så at udvikle dem til produkter og færdige forretningsideer inden weekenden er omme.

I denne omgang handlede det om alt fra lokations-analyser af supermarkedshandlende til en tjeneste der kan hjælpe med at forskønne éns PowerPoint-præsentationer.

Weekend over hele kloden

Startup Weekend er et globalt koncept, og har været afholdt en gang i København og en gang i Århus herhjemme tidligere. I den forgangne weekend vendte formatet tilbage til København og lånte lokaler på CBS på Frederiksberg.

De deltagende har en overvægt af folk med kode-kompetencer i storform, men der var også designere, forretningsfolk, journalister og mange andre.

Og der var høje forventninger fredag.

Sidste gang SW var i København blev der nemlig pitchet og udviklet på ideen Memolane, som siden har rejst 2 mio kroner i investeringer.

Succeshistorie

Memolane er en tjeneste der organiserer alt dit indhold fra Facebook, Twitter, Foursquare og så videre i en tidslinje, så du nemt kan overskue din egen personlige historie på de sociale netværk. Næste skridt er muligheden for at samarbejde med andre brugere om at lave en slags fælles historier.

Memolane er stadig i lukket beta, men er altså rigtig godt på vej.

Da de 13 udvalgte ideer søndag aften pitchede for juryen – med kendte danske iværksættere som Nikolaj Nyholm og Thomas Madsen-Mygdal – var der derfor ekstra meget fokus på, om nogle af de nye hold kunne levere varen.

Og vinderne blev…

For mest innovative idé: Ergo-assistant, der bruger små sensorer i tøj (eller som klistermærke på huden) til at overvåge om der er risiko for ondt i ryggen.

For bedste præsentation: Digroli, en kollaborativ indkøbsliste-app hvor forretninger også kan vise tilpassede reklamer alt efter hvilke varer man har på listen.

Og aftenens førstepræmie på 10.000 kroner i starthjælp til Kickio.com, som er en radio- og nyhedstjeneste, hvor brugerne skal kunne tilpasse et individuelt og fuldstændig opdateret radioflow med oplæste artikler fra alverdens store webaviser og nyhedstjenester.

Om vinderne så bliver store forretninger må tiden vise, men der er ingen tvivl om at ideerne bobler frem allevegne, og der var og er masser af energi i miljøet.

PS. Vi følger i øvrigt op med historier om det danske (og europæiske) startup-miljø om tre ugers tid. Indtil da kan man lytte forrige uges tema, hvor vi bla. besøger den danske succeshistorie Podio.

Kan de nye nyhedstjenester slå aviserne på nettet?

pengeHør udsendelsen

“Der er ikke noget der hedder informationsoverflod, der er kun noget der hedder dårlig filtrering.” Sådan sagde forfatter Clay Shirky forleden på New Media Days-konferencen i DR Byen.

I en verden hvor der er flere nyheder end nogensinde før er det nemt at føle sig oversvømmet og give op, men Shirky mener altså, at med de rigtige værktøjer har vi til gengæld muligheden for også at blive klogere end nogensinde.

Dét er en lektie man har taget til sig rundt omkring i medieverdenen, selvom det umiddelbart kan se ud til at den største opfindsomhed ikke kommer fra de store aviser og mediehuse, men fra nyudklækkede journalister, iværksættere og nye medier.

Hurtigt overblik
Et af de nye tilbud finder man hos journalisten Michael Wolff og Newser.com, der med egne ord lader os ‘læse mindre og vide mere.’

“Jeg kan give dig mere viden på 4 minutter end du får ved at bruge 45 minutter på at læse New York Times,” siger Michael Wolff.

På Newser består forsiden af en række lige store felter, fire på tværs af skærmen, og dusinvis når man scroller nedaf. Hvert felt består af et billede, med en kort tekst henover. Fra hvert felt, hver nyhed kan man klikke videre til selve artiklen, der kun meget sjældent er mere end to afsnit lang.

Over felterne ligger der en topbar med mulighed for at vælge sektioner – fra sundhed til udenrigspolitik, se redaktionens hotteste historier, eller de meste populære artikler lige nu.

Fordøjede nyheder
Men Newser er mere end bare en ny måde at organisere forsiden på. Bag udvalget af artikler ligger både søgemaskiner der overvåger nyheder fra hele verden, og et hold af journalister og redaktører.

Kort fortalt vælger folkene på Newser ganske enkelt historierne ud, samler information og baggrund fra så mange kilder som det er nødvendigt – og supplerer evt. med selv at følge op på historierne – og så sammenskriver de hele balladen til to afsnit, der er læst på et halvt minut.
Kritikerne siger, at Newser og Wolff er parasitter på de “rigtige” nyhedsmedier, og at resultatet er en uskøn tabloid-ballade.

Men Michael Wolff siger, at det jo ikke er hans skyld at aviserne ikke leverer de nyheder folk er interesseret i, på den måde læserne vil have dem – ligesom Newser altså gør det, ifølge Wolff selv…

Læs, filtrér, send videre
Newser er ikke den eneste tjeneste, der satser på filtrering.

På den liberale netavis 180grader.dk fortæller redaktør Ole Birk Olesen, at man netop har overgivet en stor del af kontrollen til brugernes filtrering, i håbet om større relevans, flere brugere og bedre rentabilitet.

Hos Feedzilla.com udvælger Nicolas Bussard og hans kolleger de bedste nyhedsstrømme fra hele verden og lader brugerne vælge de kategorier de er mest interesserede i – og de to nyudklækkede journalister Jesper Knudsen og Mads Eberholst skrev speciale netop om muligheden for at lave nyhedsfiltre på de danske netaviser.

De “gamle” medier – aviserne og de store mediehuse – er ved at være desperate og vil formodentlig afprøve en masse modeller i de kommende måneder. Newser, Feedzilla og nyhedsfiltrene viser, at der er masser af inspiration til dem.

I Harddisken kan du også høre Nikolaj Sonne fortælle om den nye computermus fra Apple, der har berøringsfølsom overflade og kan en del små niffige tricks – selvom den ikke kan nok, mener Sonne!

I itnyhederne fortæller vi om over en halv million sms-beskeder fra timerne omkring angrebene på World Trade Center den 11.9 2001, der netop er blevet offentliggjort, og om en nye film-tjeneste fra Microsoft som man finder på online-spilletjenesten Xbox Live.

Endelig forsøger vi at finde ud af hvad det meget hypede Google Wave egentlig er for en størrelse – er det email på en ny måde? Chat på steroider? Eller en radikal omkalfatring af vores netbaserede samarbejdskultur?

Menneskemaskinen lever

cyborg_thadstarnerHør udsendelsen

En cyborg er et menneske og en maskine, der er smeltet sammen. Begrebet er de senere år blevet lidt umoderne. Vi bruger det i hvert fald ikke så meget mere, og det er egentlig lidt sjovt, fordi vi i disse år kommer tættere og tættere på visionen om cyborgs, når vi alle sammen går rundt med ganske kraftige computere i lommen i form af vores mobiltelefoner, der kan alt muligt.

Harddisken har mødt to mænd, der tager begrebet cyborg alvorligt – uden at de dog selv for alvor tager ordet i munden. Filminstruktøren, der får sat et kamera i sit glasøje og universitetslektoren, der siden 1993 har haft en computerskærm på sine briller og et tastatur i lommen.

Kamera i øjet
Den canadiske filminstruktør Rob Spence går med glasøje eller klap for øjet, fordi han som niårig legede på sin bedstefars gård i Irland og ville skyde en kokage med en pistol. Han holdt ikke pistolen ordentlig og ødelagde sit øje. Det blev dårligere og dårligere, og for fire år måtte få det erstattes af et glasøje.

Rob Spence er en stor science fiction fan, så det forekom ham helt naturligt at få glasøjet udskiftet med et kamera.
Som interviewer regner han med at få mere naturlige optagelser ud af det, fordi folk ikke tænker på kameraet. Han har allerede et fungerende kamera, men der er stadig behov for at raffinere det lidt.

Som øjet ser ud i dag er det lavet af et kamera, som dem man bruger til gastroskopi – altså når man kigger ned i maven på folk for at undersøge dem for cancer eller mavesår. Det bliver drevet at et meget lille lithium batteri, der er specialudviklet til en fjernstyret helikopter.

Kameraet er sat sammen med en trådløs video sender, der sender signalet til en modtager et andet sted i rummet eller ude på gaden.

Kongen af de enøjede

Han tror ikke, at man kan lave mange penge på markedet for enøjede – som han kalder det – selvom der er 4.000 enøjede mennesker i hans hjemby Toronto, og glasøjemagere anslår, at 90 procent af deres patienter gerne vil have et kameraøje. Der er måske et potentielt nichemarked, og Rob Spence har en fantasi om en hær af eyeborgs ude i gaderne, der bare fotograferer løs.

“Jeg har vendt mit handicap til en fordel, og jeg er lidt ligesom leder af de enøjede lige nu,” siger han med et glimt i det raske øje.

Notemageren

Når man møder Thad Starner, så lægger man allerførst mærke til den lille dims, der sidder på hans briller foran det venstre øje. Det ligner lidt linsen på et kamera, men er i virkeligheden en lille computerskærm, der er trådløst forbundet til den bærbare computer, som Thad Starner altid har i en taske over skulderen.

Det næste usædvanlige, man lægger mærke til, er, at han hele tiden står og roder i sin venstre lomme. Som om han nærmest manisk nulrer en kæmpe klump lommeuld. Men i virkeligheden betjener han et tastatur, der er specielt lavet til en hånd – The Twiddler.

Med et-hånds tastaturet kan Thad Starner skrive 130 ord i minuttet med et gennemsnit på 70. Det ligner lidt tastaturet på en mobiltelefon, men betjeningen minder mere om at tage akkorder på en guitar eller en harmonika.

“Jeg kan udfordre sekretærer med, at jeg kan skrive hurtigere end dem med en hånd på ryggen – det kan de ikke lide at høre,” siger Thad Starner.

Han har også en joystick på toppen af sit tastatur, som bruges til at kontrollere en mus.

Har ændret hans liv

“Jeg kan gå ned af gaden og skrive en e-mail uden at støde ind i andre,” siger han og sammenligner sig selv med folk, der skal skrive e-mail på deres mobiltelefon, mens de går på gaden eller kører bil. De støder ind i alting og er farlige. Thads apparat tillader, at han kan se sin skærm uden at flytte øjnene fra vejen eller fortovet. Hans opmærksomhed er hele tiden i synsfeltet, selvom han dog ikke vil bruge computeren, når han kører bil.

“Jeg har Google på mit øjenæble,” svarer han. “Når jeg er til konference som her, så kan jeg trykke hånd og samtidig checke dem, jeg trykker i hånden, på Google.”
Nogle vil måske mene at den slags er uhøfligt, men Thad Starner mener, at det får ham til at fremstå mere høflig, fordi han på den måde kan foregive at “huske” folk, fordi han laver opslag på nettet eller i sine arkiver og kan spørge ind til personens arbejde eller private sager.

Overvågning

Men bliver han aldrig konfronteret med mennesker, der føler sig overvåget, når han står og tager noter?

Nej lyder svaret. Fordi de fleste er vant til kameratelefoner, Thad Starner har ikke kamera på, fordi folk var så meget imod det i starten. Ligeså med mikrofoner. Han kunne have mikrofon og kamera på,  men jeg tager personlige noter, siger han. Der er ikke tale om at bryde privatlivets fred.

“Det er min egen private samligning af noter, som jeg ikke deler med andre,” understreger han.

Hvilket naturligtvis leder til spørgsmålet om, hvorfor Thad Starner ikke skriver alting direkte ud på Facebook eller Twitter – og her bliver han pludselig lidt gammeldags.

“Jeg bruger ikke Twitter og Facebook. Jeg kunne gøre det hvert sekund. Men min computer er mit personlige arbejdsrum, som jeg ikke vil dele med hvem som helst. Jeg kan bedst lide at kontrollere mine egne bits,” siger Thad Starner.

It skal ind i skolen – for alvor!

skoleHør udsendelsen

Computere, kontorpakker og netsurferi ER blevet en del af skolernes it-arsenal, men spørgsmålet er nu, hvordan man bringer det videre og begynder at integrere det i undervisningen for alvor. Harddisken tager pulsen på it i skolen – vi besøgte nemlig årets Uddannelsesforum i Odense d. 3.-4. November, hvor vi havde arrangeret debat på scenen.

Den 18. august holdt Undervisningsministeriet afslutningskonference for et 6 år gammelt handlingsprogram med titlen “It i folkeskolen – en investering i viden og velfærd.”

I den forbindelse lød det blandt andet:

“Interaktive tavler, elektroniske videndelingsprogrammer til lærerne og computerbaseret undervisningsmateriale er nogle af eksemplerne på, at it i dag er en integreret del af undervisningen og hverdagen som folkeskolelærer.”

På konferencen sagde undervisningsminister Bertel Haarder også at øget brug af it i folkeskolen ikke skal ses som et mål i sig selv:

“It skal ses som et effektivt middel til at få opfyldt en række centrale mål for folkeskolen, blandt andet differentiering af undervisningen, så både stærke og svage elever tilgodeses, og styrkelse af elevernes skrive-, læse- og regnefærdigheder.”

Der har måske også været en tendens til i de forgangne år, at snakken om it i skolerne er gået lidt galt af målet. Enten har man talt meget om at få bærbare computere og netadgang ud på skolerne eller også har man ladet sig rive med af mulighederne for at bruge computerspil, interaktive tavler eller mobiltelefoner i undervisningen.

Men nu hvor det ser ud til at de basale teknologier er på plads og de fleste undervisere føler sig nogenlunde fortrolige med udstyret, så kan vi måske for alvor begynde at koncentrere os om hvordan vi bruger det bedst muligt når det gælder undervisning og læring.

Også i Harddisken i denne uge:

Nokias nye smartphone N97 får drøje hug i vores gadgetnyheder.

IT-Nyheder: Nokia lukker N-Gage. Ny Pirate Bay dom er nyttesløs.

Reportage fra kinesisk klinik for afvending af internetafhængighed. Når diagnosen er klar, står den på kold tyrker og tørre tæsk.