Fremtiden for internettet afgøres i Dubai

Internettets fremtid er på spil!

Det mener i hvert fald blandt andet firmaer som Google, interesseorganisationer som Internet Society (ISOC) og tusindvis af netbrugere fra hele verden.

Begivenheden, der får blodet til at koge, er konferencen med den ellers noget søvndyssende titel “World Conference on International Telecommuncations” (WCIT) som 3.-14. december finder sted i Dubai.

Fremtiden afgøres i Dubai

Skal man trække linjerne hårdt op, så handler det om, at FN-organisationen International Telecommunications Union ITU) – i hvert fald ifølge rygterne – vil bruge konferencen til at foreslå en ny, international aftale om kontrol med internettet.

Det handler blandt andet om infrastruktur-sikkerhed, om initiativer mod spam, phishing og børneporno, og at de enkelte lande i højere grad skal kunne lave regler for deres nationale net.

Også spørgsmålet om nettrafik-aftaler mellem lande er til drøftelse, og dét bliver i hvert fald nogle steder betragtet som en fordel for især udviklingslande.

Det lyder jo i udgangspunktet måske rimeligt, men sammenlignet med situationen idag ville det i langt højere grad blive detailstyring af intenettet, og åbner samtidig for FN-legaliseret censur, siger kritikerne.

Samtidig er meget af arbejdet op til WCIT i Dubai foregået bag lukkede døre – nogle sammenligner med forhandlingerne om ACTA-aftalen, som vi også dækkede tidligere på året – og der hersker stadig en del usikkerhed om ITUs planer.

Er status quo bedre?

Idag er det bla. organisationen ICANN (Internet Cooperation for Assigned Names and Numbers), der (be-)styrer nogle af de mere grundlæggende aspekter af internettet – domænenavne og den slags.

Men selvom dét heller ikke er en ukompliceret ordning, så er det dog alligevel bedre end at begynde at indføre nye regulativer og kontrolmuligheder, mener mange.

Blandt andet er der langt flere forskellige partnere i ICANN – herunder internetfirmaer, interesseorganisationer, etc – mens ITU udgøres af repræsentanter fra FNs medlemslande (andre kan blive medlemmer, men uden stemmeret).

Omvendt er ICANN idag blandt andet underlagt amerikansk lov – hovedkvarteret ligger i Californien – og har også igennem årene været under heftig kritik, senest fx i forbindelse med de nye såkaldte top-level domæner som .xxx og .car og den slags.

Status quo er dog trods alt bedre, siger blandt andre World Wide Web-skaberen Tim Berners-Lee til BBC.

WCIT i Dubai løber frem til fredag den 14. december, hvor Harddisken på P1 samler op på konferencen og ser på om forhandlerne fra alfabetsuppen af organisationer er blevet enige…om nogetsomhelst.

Digital fotoramme med personlighed

(c) Chris Bierbower

En digital fotoramme på steroider.

Sådan kan man måske kort beskrive Chris Bierbower og Marco Triverio’s projekt fra CIID – Copenhagen Institute for Interaction Design.

Ideen er at opdatere de digitale fotorammer med en form for situationsbevidsthed – fx indbygget webkamera, netadgang og talegenkendelse – og gøre dem istand til at reagere på deres omgivelser.

Den levende fotoramme

– Vi kalder projektet Living Frames, siger Marco Triverio.

Sådan en “levende billedramme” kan bruges på mange måder, men man kan måske tænke på den som en slags intelligent lysbilledshow.

Den kan enten være en slags generel stemningsskaber eller mere direkte knytte sig til det man sidder og fortæller om.

– Forestil dig fx et middagsselskab, hvor billederne i de digitale fotorammer skifter for at følge samtalen rundt om bordet, siger Chris Bierbower.

Mens snakken går lystigt frem og tilbage om “hvordan går det” og den slags, så kører der måske bare billeder af landskaber eller solnedgange, eller måske bare abstrakte motiver.

Men når én i selskabet begynder at fortælle de andre som sin ferie i Barcelona sidste weekend, ja så skifter rammen af sig selv til at vise billeder af katedralen og ramblaen og stranden dernede.

Teknologien er ikke klar…endnu

Mario og Chris’ fotoramme er indtil videre mest en prototype, og havner næppe i butikkerne lige de første par år.

Ideen opstod på en workshop mellem CIID og chipproducenten Intel, og havde til formål at komme med ideer til hvordan man kan udnytte potentialet i udviklingen, hvor der bliver indbygget computerkraft i stadig flere ting omkring os.

Butler eller familiemedlem

I projektet tager Mario og Chris skridtet fuldt ud – det er jo privilegiet når man ikke er tvunget til at bygge teknologien og programmere softwaren nu og her.

På hardwaresiden kan det fx betyde at vi ikke bare taler små fotorammer men måske hele skærmvægge, eller projektioner på alle overflader i husets rum, så hele hjemmet reagerer på de personer der er tilstede.

Og på softwaresiden kan man måske forestille sig, at skærmene ikke bare reagerer på det man siger og gør, men ligefrem støtter og hjælper i hverdagen, som en digital butler eller måske ligefrem et selvstændigt ekstra familiemedlem med egen personlighed…

LINKS:
Præsentationsvideo om Living Frames
Copenhagen Institute of Interaction Design
Hør hele Harddisken-programmet om intelligente digitale assistenter

ACTA – handelsaftale eller webcensur?

Hør udsendelsen


Sjældent har noget skilt vandene som den internationale handelsaftale ACTA.

Harddisken og dagbladet Information havde mandag den 27. februar indkaldt til høring om den omstridte handelsaftale, som 7.000 danske demonstrede imod foran Christianborg lørdagen inden.

Kritiske høringssvar

Harddisken og Information har modtaget 14 høringssvar fra ialt 17 organisationer. Feltet spænder vidt fra Bibliotekarforbundet til Forbrugerrådet, Dansk IT og KODA. 11 af de 14 svar er stærkt kritiske overfor ACTA.

Ved høringen mandag eftermiddag kl. 17 bliver svarene overrakt til Handelsminister Pia Olsen-Dyhr (SF), der sammen med IT-ordfører Britta Thomsen (S) og Morten Messerschmidt (DF, MEP) vil debattere med organisationerne og de 230 tilmeldte gæster i halvanden time.

Stor uenighed

“ACTA kan ses som et produkt af store multinationale rettighedshaveres kommercielle interesser, som på potentiel bekostning af borgernes grundlæggende rettigheder, er en trend i retning mod et mindre frit og langt mere overvåget og indskrænkende internet.,” skriver Dansk Energi, Forbrugerrådet og Telekommunikationsindustrien i deres høringsvar.

På den anden side står et svar fra en en rækker kulturpersoner, der kalder sig “en uafhængig gruppe af kreative producenter”, som hævder, at ACTA ikke ændrer ved gældende danske lovgiver og videre skriver:

“Det er, som ACTA-debatten vender verden på hovedet. De, der skaber og producerer kunst, film, musik, spil og litteratur bliver i debatten fremstillet som nogen, der er ude på at knægte ytringsfriheden.”

LINKS:
Masser af ACTA-dækning på DR
Masser af internet-memer (som Anonymous-masker og Rick Astley-musik)
Det Digitale Indre Marked – som en del af den digitale agenda i EU
Ian Hargreaves’ rapport om copyright i England

Mennesker og maskiner skal dele fremtidens jobs


Hør udsendelsen

Der er økonomisk krise. Og det koster arbejdspladser.

Nyhederne er fyldt med mennesker, der har mistet deres arbejde, virksomheder, der går konkurs og velmenende politikere, som prøver at løse problemet – eller måske bare finde en passende grimasse.

Det er nemlig slet ikke sikkert, at arbejdspladserne kommer igen. De bliver måske overtaget af robotter eller andre intelligente maskiner. Det er ikke science fiction snak, men diskusioner som amerikanske økonomer har.

USA er nemlig langsomt på vej ud af krisen, men det betyder ikke, at der kommer flere arbejdspladser.

Hvordan ser det ud i Danmark? Vi har også en dansk stemme, der tror på, at ny teknologi kan øge samfundets produktivitet. Lige nu og her.

Ugens it-nyheder byder på mere ACTA – blandt andet Harddiskens offentlige høring i samarbejde med dagbladet Information, opskrifter på 3D print på Pirate Bay og Facebook på børsen.

Til sidst i programmet besøger vi et nyt hus for digital kultur, der er en del af de jobskabende teknologivirksomheder, der skyder op i Sønderborg i disse år.

MEDVIRKENDE:
Tyler Cowen, økonom
Jørgen Bardenfleth, direktør, Microsoft
Andrew McAfee, forsker, MIT
Charlotte Sahl-Madsen, direktør

LINKS:
Tyler Cowen hos Wikipedia
Andrew McAfee’s bog Race Against the Machines
Høring om ACTA
Download 3D-modeller hos Pirate Bay

Reportage fra Singularity Summit

Link til lyd

Harddiskens udsendte, Henrik “Onkel Rejsende Mac” Føhns, har været til Singularity Summit-konference i New York, og fortæller blandt andet om den unge jurist som drømmer om at redde menneskeheden fra udslettelse.
(Slutter lidt brat. Onkel Føhns taler for lang tid for Audioboo…).

Tjen penge med din el-bil

Din elbil kan fungere som lager og tjene penge til dig, når du ikke kører i den

Hør udsendelse

Du sætter din bil til opladning om natten, hvor el er billigt. Du lader den sidde i stikket om dagen, hvor el er dyrt, fordi der er ekstra stor efterspørgsel og spidsbelastning. Om dagen fungerer din el-bil som lager for resten af el-nettet. Den el – du har købt billigt om natten – kan du sælge tilbage til el-selskabet for fire gange prisen om dagen. Du tjener altså penge på ikke at bruge din bil.

Sådan lyder fremtidsvisionen fra Taylor Reynolds, økonom i OECD med speciale i smart grids. Et smart grid er et el-net, der er koblet sammen med internettet, så det også kan bruges til kommunikation. I dette tilfælde betyder det, at elværket ved, hvor el-bilerne er, og hvor stor deres kapacitet er. El-nettet har indbygget intelligens, så man i spidsbelastningsperioder kan flytte rundt på forbrug og kapacitet og ikke behøver at fyre ekstra op under kraftværkerne. Det sparer penge og er skånsomt ved miljøet.

Taylor Reynolds’ favorit eksempel er det franske elnet, der med sine mange atomkraftværker er i stand til at oplade en million elbiler per nat, men så snart det bliver koldt, så er det slut – for så bruger folk strømmen til at varme deres huse op. Derfor skal der bygges et smartgrid, der kan udjævne spidsbelastningen på nettet.

Gigabit nettet
Ud over smart styring af vores elektricitet, får vi forbrugere et superhurtigt internet, der blandt andet byder på symmetriske internetforbindelser. Det kommer os til gavn, når vi oploader fotos og video: Når vi sidder på hjemmearbejdspladsen og skal have fat i dokumenter på arbejdspladsens servere. Eller når vi arbejder med cloud baserede services som Google Docs eller Microsoft Sky Drive. Hvis man har sine dokumenter liggende ude på nettet, så bemærker man, at det tager cirka 10 gange så lang tid at gemme et dokument, som det tager at åbne det.  Det er, fordi vi ikke har en symmetrisk forbindelse.

“Der er store fordele i at så mange lande som muligt får rullet fiberforbindelser ud til borgerne. Fiber er en teknologi, der har indflydelse på mange forskellige dele af samfundsøkonomien,” siger Taylor Reynolds.

Samfundet tjener også penge
Det handler især om de fire sektorer energi, transport, uddannelse og sundhed. De står tilsammen for 25 procent af økonomien. Hvis vi forbedrer effektiviteten i disse fire sektorer, så hjælper det hele samfundets økonomi. Et højhastighedsinternet kan understøtte disse sektorer og gøre dem mere effektive, så kan det betale for hele udrulningen af fiber til alle borgere og virksomheder.

Der er altså en god forretningsmodel i fiber. Selvom det koster mellem 5.000 og 15.000 dkr. per hjem, der bliver koblet på fiber, så vil omkostningerne være betalt hjem i løbet af ti år gennem produktivitetsgevinster, anslår Taylor Reynolds.

“Men det kræver, at både forbrugere og politikere bliver gjort opmærksom på fordelene ved fibernet,” siger den franske teleanalytiker Benoit Felten.

Han mener, at udbyderne af infrastrukturen – fx teleselskaberne –  ikke har været særlig gode til at fortælle, hvordan og hvorfor fiber er bedre en kobber. Deres salgsargument er blot, at det er det samme – bare hurtigere.

De færreste forstår gigabit
De eneste,  der lige nu virkelig forstår værdien af en fiberforbindelse er folk, der spiller computerspil online. Jo hurtigere din netforbindelse er – desto hurtigere er du i spillet.

“Der går en historien om, at ingen vil spille mod svenskerne i spillet HALO, fordi svenskerne er for hurtige. Det handler ikke om deres evner – men om superhurtigt  bredbånd i Stokholmsområdet. Det handler ikke spillernes hurtighed. Det handler om maskinen,” siger Benoit Felten.

Bedstemor får det hurtigste internet
Lige nu rulles fibernet hurtigst ud i udkantsområder og mindre byer. I storbyerne har man tilstrækkeligt hurtigere netforbindelser til, at man tror, at det ikke bliver meget bedre. Det er først, når folk begynder at besøge deres bedstemor i udkantsdanmark og prøver hendes fiberforbindelse, at de vil forstå, hvad det er, de går glip af, mener Benoit Felten.

Og så tilføjer han med bekymring i stemmen, at vores politikere er dem, der forstår mindst. De lovgiver om noget, de ikke bruger og ikke har forstand på. Hvilket er skidt, når man anlægger en informationsmotorvej til det 22. århundrede.

Computeren stopper forbrydelser FØR de sker

Hør udsendelse

Kan det lade sig gøre at forudsige forbrydelser – og dermed have mulighed for at stoppe dem FØR de sker?

Der er nok mange politikfolk, som drømmer om at genskabe de berømte scener fra scifi-filmen Minority Report, hvor Tom Cruise fanger forbryderne inden de begår deres kriminelle handlinger.

Desværre går der nok lang tid før, vi finder tre telepatiske orakler, der ved at tune sig ind på befolkningens følelser af vrede, jalousi og angst kan forudsige, hvor der sandsynligvis vil blive begået overfald og måske mord.

Analyser af terrornetværk

Til gengæld kommer computere og avanceret software nu til hjælp.

På Counterterrorism Research Lab på Syddansk Universitet sidder blandt andre Uffe Wiil og arbejder med, hvordan man bedre kan analysere og overskue netværk mellem formodede terrorister.

“Vi overvåger både blogs og almindelige hjemmesider og netværk som Facebook, YouTube og Twitter med avanceret software for at se, om vi kan finde netværk mellem terrorister og potentielle rekrutter, og så lader vi computeren visualisere, hvordan deres relationer hænger sammen,” fortæller han.

Ideen er at gøre det nemmere at overskue de komplekse netværk, der udgør terrorismens distribuerede nervesystem i hele verden og måske opdage nye mennesker, som ikke har været kendt af efterretningstjenesterne.

Kan man forudsige netværkets udvikling?

Et næste skridt kunne meget vel blive at bygge algoritmer, der måske kan forudsige netværkenes udvikling.

“Vi vil ikke kunne forudsige at den og den dag sker der et angreb, men vi kan måske sige noget om at et terrornetværk er ved at udvikle sig til at blive mere farligt, og så sørge for at det bliver efterforsket mere grundigt,” siger Uffe Wiil.

Men netop ideen om at kunne forudsige en bestemt forbrydelse på et bestemt tidspunkt ER måske ved at blive løst.

Amerikansk jordskælvs-software fanger forbrydere

I Santa Cruz i USA har man ifølge New York Times henover sommeren eksperimenteret med et avanceret program, som ved at analysere de foregående måneders politirapporter og databaser med forbrydelser kan udpege de steder og tider, hvor det er mest sandsynligt, at der fremover vil ske forbrydelser som overfald og biltyverier.

Programmet er interessant nok en videreudvikling af software, som har analyseret jordskælv og sandsynligheden for mindre efterskælv, men bliver altså her taget i brug på et noget andet felt.

Nu bliver politifolk simpelthen hver dag præsenteret for et kort med oversigt over de områder, hvor forbrydelser ifølge softwaren formodentlig vil finde sted, og så kan de koncentrere deres patruljer netop dér.

Det er ikke helt Minority Report endnu – men vi er på vej…

LINKS:
Counterterrorism Research Lab på Syddansk Universitet
Artiklen om forbrydelses-forudsigelser i Santa Cruz