Harddisken uge 48: Iværksættere i Tel Aviv

Hør udsendelse

I denne uge udkom en rapport om verdens bedste steder at være iværksætter. Ikke overraskende topper Silicon Valley i Californien listen.

Men nummer to er hverken Boston, London eller Los Angles elle Paris. Næh det er Tel Aviv – Israels største by, der bliver kåret som verdens næstbedste sted at starte en teknologivirksomhed.

Hvad er det for faktorer, der får en kun 100 år gammel by med cirka 400.000 indbyggere i et område hærget af internationale konflikter og krige til at blive en af verdens førende heksekedler for erhvervsudvikling? Det prøver vi at finde ud af  i Harddisken, hvor vi er på rundtur i Tel Aviv.

Ugens IT-nyheder: Internettet er blevet lukket i Syrien. Ballade om ny administration af internettet – skal FN overtage kontrollen fra amerikanske ICAAN? Britiske tweetere sagsøges for injurier i pædofil-sag, som hængte uskyldig mand ud.

Til sidst flyver vi med den danske kortdrone Gatewing UAV X100.

LINKS:

Tel Aviv

Tel Aviv Angels

HelloWorldMobile

Brayola

Pixplit

Geooteam – der fører Gatewing

Gatewing video

Tweet-injurier

Verge: fin baggrund om WCIT, ITU og ICANN-sagen

Hun finder din perfekte BH på nettet

Brayola.com hjælper kvinder med at finde den perfekte BH

Hør udsendelsen

Det er ikke hver dag, at en attraktiv kvinde inviterer én til at kigge på BH’er sammen med hende. Men når det sker på en bærbar computer på en café i Tel Avivs hotte iværksætterkvarter på Rothschild Boulevard, så virker det ikke helt så lummert, som det lyder.

Orit Hashay er kvinden bag Brayola – der spiller på det engelske ord for BH – bra. Og det er i al sin enkelhed en personlig bh-sammenlignings-søge-service, der skal give kvinder det perfekte match mellem størrelse og personlig smag i BH’er.

Det er svært at købe BH
Over kaffekoppen og computeren på caféen forklarer den 35-årige iværksætter, at kvinder slet ikke kan lide at gå i butikker og prøve BH’er. Og at de ofte kommer hjem med BH’er, der slet ikke passer. Det er med andre ord drønsvært at købe en BH.

“Kvinder skal opdage deres næste favorit BH hos Brayola. Og de skal fortælle andre om deres favorit bh,” siger Orit Hashay.”

Hun har hentet ideen om sin BH-service hos websites for bøger og restauranter, hvor man anbefaler sine favoritter til andre brugere.

“På Brayola har alle brugere et hemmeligt navn, da man ikke vil dele sin personlige bryststørrelse med hele verden,” siger hun.

Orit Hashay startede Brayola helt alene, men har efter fem måneder 50.000 brugere

Rod i hinandens skuffer
De mange fotos ligner lidt en samling af BH’er til påklædningsdukker, men det er altså Orids personlige garderobe af BH’er, som er arrangeret i en en digital kommode, som alle brugere af Brayola har. Her er skuffer til hverdags-BH’en,  favorit-BH’en, den sexede blonde-BH, sports-BH’en og de BH’er, man ønsker sig i fremtiden.

Hele ideen er, at man søger efter de BH’er, man godt kan lide at gå med. Dem finder man i andre kvinders digitale kommode. I samme kommode ligger der måske en eller flere BH’er, som man aldrig har prøvet. Kvinder med de samme favorit BH’er i kommoden bliver bragt sammen og opdager nye BH’er i hinandens skuffer, som de kan købe – de deler smag og størrelse – et godt match. For Orit handler det om at skabe en social shopping oplevelse.

Brayola kan tilbyde 300 forskellige mærker til deres kunder  i USA og England. På bare fem måneder har tjenesten fået over 50.000 brugere. Forretningsmodellen er, at Orit Hashay får 10 procent i kommision af hvert BH-salg.

App hjælper mænd med at købe BH
Brayola er ved at designe en ny app til mænd.

“Den skal gøre kvinder glade”, siger Orit Hashay.

Mænd er nemlig endnu dårligere til at købe BH’er til kvinder. Derfor laver Brayola en app, hvor man tager et foto af mærket på ens udkårnes BH, som man uploader til Brayola, der laver en søgning i de mange digitale kommodeskuffer, indtil man har fundet den helt rigtige BH, som man kan overraske sin udkårne med. En BH, hun ikke kender, men som passer perfekt både i stil og størrelse. Og manden er sluppet for det pinlige besøg i stormagasinets lingerieafdeling.

Næste skridt for den hårdtarbejdende  iværksætter er at flytte sit firma til New York og udvide med badetøj og jeans.

Din næste kollega er en robot

Ideen med Baxter-robotten er at opfylde den populære forestilling om robotten som en næsten menneskelig hjælper.

En arbejder-maskine der kan udfylde sin rolle i produktionsflowet ligesom en arbejder af kød og blod, og i nært samarbejde med dem.

– Den er billig, og medarbejderne kan selv lære robotten hvad den skal, siger Eric Foellmer fra Rethink Robotics.

En ny slags industri-robot?

Når man taler om industrirobotter handler det som regel om store, tunge og komplicerede maskiner, der ofte snarere er en integreret del af en samlebåndsproduktion end egentlige, selvstændige enheder.

Men Baxter skal – i modsætning til de store gængse industrirobotter – ikke stå i et stålbur eller omgærdes af særlige sikkerhedsforanstaltninger.

En udtryksfuld industri-bot

Samtidig er Baxter også – i modsætning til de klassiske industrirobotter – udstyret med en slags primitivt ansigt, i form af en skærm på størrelse med en iPad.

Her bliver der vist øjne, så den menneskelige arbejder kan få en fornemmelse af om Baxter følger med i instruktionerne, og om den “forstår” det den bliver vist.

– Øjnene på skærmen gør Baxter ret udtryksfuld, så det er nemt at se om den følger med, når den bliver oplært, siger Eric Foellmer.

Den “nikker” også med skærm-hovedet, når den har “forstået” sin opgave, og lukker selvfølgelig øjnene, når den bliver slukket eller er i standby, netop fordi den skal være nem og intuitiv at arbejde sammen med.

Nem at oplære

Mens han taler viser Eric Foellmer, hvordan han instruerer robotten i at gribe en genstand og flytte den over i en spand – og det ser ret enkelt ud.

Han griber Baxter ved hånden, åbner dens mekaniske fingre, trykker dem sammen om en tændstikæske, medbragt til lejligheden, og flytter arm og æske over til en spand, trykker på Baxters hånd så den åbner sig og slipper æsken så den ryger ned i spanden.

Og så er Baxter programmeret og kan gøre det af sig selv, næste gang der dukker en tændstikæske op i Baxters synsfelt cirka samme sted som den befandt sig under demonstrationen…

Revolution i produktionen?

Rethink Robotics mener altså, at det er så enkel en programmering at de allerfleste på under en time vil kunne lære at instruere Baxter i nye funktioner.

Og de håber at dét, sammen med den forholdsvis lave pris på lidt over 100.000 danske kroner, potentielt kan revolutionere produktionslinjerne i små og mellemstore amerikanske virksomheder.

LINKS:
Rethink Robotics
Rodney Brooks’ præsentation på EmTech – om Baxter og udfordringerne for produktionsvirksomheder i USA
Video fra EmTech-konference, hvor Baxter blev vist
Danske Universal Robots har lavet en mere enkel robotarm, men udfra samme filosofi

Hør også kort interview med Rene Rasmussen om Universal Robots:

Harddisken uge 47: Robotter i hverdagen

Mennesker og robotter skal kunne arbejde tæt sammen, næsten som var robotterne også kolleger af kød og blod

Hør udsendelsen

Når det handler om robotter er vi stadig i de private hjem ikke kommet meget længere end støvsugere, og ved samlebånd i fabrikker er robotter stadig maskiner mere end menneskelignende hjælpere.

Men det amerikanske robotfirma Rethink Robotics vil lave en mellemting – en billig robot ved navn Baxter, som er nem at oplære, som fortæller om den har forstået sin opgave, og som især skal hjælpe små virksomheder med at holde gang i produktionen.

Ideen er – udover at teknologien altså skal være billig og nemt at bruge – at mennesker og robotter skal kunne arbejde tæt sammen, næsten som var robotterne også kolleger af kød og blod.

Udover Baxter selv skal vi også besøge et biokemisk laboratorium på MIT i Boston, hvor robotter og mennesker allerede arbejder tæt sammen – og så skal vi møde de måske lidt mere eksperimentelle folk bag Momentum Machines, som er igang med at bygge en maskine, der kan lave en klassisk hamburger fra start til slut helt uden menneskelig indblanding.

I vores gadgetnews har Nikolaj Sonne taget et par bærbare computere med i studiet – en af dem er med det nye Windows 8, og den anden er en Chromebook fra Google, der stort set udelukkende fungerer i en webbrowser.

I it-nyhederne handler det blandt andet om Googles Streetview-biler og om nye mobilstyrestemer fra både Mozilla og ex-Nokia-udviklere.

Til sidst i udsendelsen skal vi i virkeligheden tilbage til temaet menneske-maskine, når vi møder en flok gale amerikanere i et firma, de kalder Chaotic Moon, hvor de blandt andet har bygget et skateboard, der kan styres med hjernebølger!

LINKS:

Schreiber-laboratoriet

Rethink Robotics

iRobot

Momentum Machines

Universal Robots

Chromebook

Chaotic Moon

El-biler er en dyr drøm

Harddisken på udflugt i el-bil fra Better Place

Hør udsendelse

Hvorfor vrimler det ikke med el-biler på vores veje? Teknologien har været kendt i årtier, ligesom bilerne har været til salg i forskellige varianter i mange år. Det skyldes, at en el-bil er meget mere end fire hjul, et batteri og et stik.

Det primære problem har gennem alle årene naturligvis været batteriet. Det har været for stort, for tungt og for dyrt til at blive installeret i personbiler.

Men det problem er stort set løst. Der findes nu en lang række batteridrevne personbiler. Men de har sjældent en rækkevidde over 130 km. Derfor er de ikke en værdig konkurrent til benzinbilens rækkevidde, der stadig tilbyder de mytiske forestillinger om at stikke af fra det hele – ud ad motorvejen til et øde sted.

“Rækkevidde-problemet” er derfor det primære problem som nye el-bil firmaer som Better Place og Tesla adresserer.

SKIFT BATTERI 18 STEDER I DANMARK

Better Place ruller i disse måneder deres netværk ud over Danmark. Hidtil har de kun bygget et netværk i Israel, hvor der findes 28 såkaldte batteriskiftestationer. Danmark vil inden jul 2012 have 18 stationer, hvilket skulle være nok til forsyne bilister, der vil køre længere end 130 kilometer.

Better Place ser ikke sig selv som et bilfirma.

“Vi får elektriske køretøjer til at køre”, siger firmaets vicedirektør Sidney Goodman. Han var ansat nummer to og var med til at udvikle konceptet sammen med stifter og iværksætter Shai Agassi. Det foregik på en Starbucks café i Palo Alto i hjertet af Silicon Valley.

Better Place sælger ikke biler. De sælger heller ikke elektricitet. De sælger faktisk ikke noget. Men de lejer batterier ud.

“Den største udgift ved en el-bil er batteriet, og den udgift har vi fjernet ved, at vi ejer batteriet og lejer det ud til ejeren af bilen”, siger Susanne Tholstrup, kommunikationsdirektør i Better Place.

Nettet af de robotstyrede batteriskiftestationer udvider rækkevidden af Better Place el-bilerne. Det tager fem-ti minutter at få skiftet sit batteri på en af det 18 stationer, der dækker hele Danmark. Dermed har el-bilen i princippet samme rækkevidde som en benzinbil indenfor landets grænser. Man betaler et månedligt abonnement baseret på ens kørselsbehov målt i kilometer for at være med i ordningen. Her får man også adgang til 600 ladestandere i det offentlige rum, og man får en privat ladestander sat op.

OSCAR STYRER DET HELE FOR DIG

Hele herligheden styres af en computer i bilen, der står i trådløs kontakt med et kontrolcenter hos Better Place, der overvåger og optimerer hele systemet. Computeren hedder Oscar og den kan ved hjælp af gps og avancerede algoritmer planlægge kørselruter, så man aldrig løber tør for strøm.

“Oscar lærer dig at kende og fjerner din angst for ikke at kunne nå dit mål. Oscar bliver din bedste ven”, siger Sidney Goodman.

SUPERLADER KØRER PÅ SOLENERGI

Konkurrenten Tesla har valgt en anden model. Man kan ikke skifte batteriet i en Tesla. Til gengæld kører det over dobbelt så langt på en opladning som en Renault Fluence fra Better Place.

Teslas biler ligger også i en højere prisklasse end bilerne fra Better Place. Der er tale om luxusbiler, men ambitionerne er ikke mindre af den grund.

For nyligt løftede stifteren af Tesla – IT-milliardæren Elon Musk – sløret for deres net af ladestationer – de såkaldte “superchargers”. På under en halv time kan man få ladet sin bil op til max og køre 300 kilometer igen. Faktisk lovede han, at Tesla kunder kan køre gratis til evig tid, fordi hans superladere kører på solenergi og sælger overskudskapacitet tilbage til el-selskaberne.

Og så bliver det jo ikke bedre – biler, der kører gratis på energi fra solen.

VISIONER TIL MILLIARDER AF DOLLAR

Men visioner, som dem Shai Agassi og Elon Musk er rejsende i, er også dyre drømme. Shai Agassi har siden 2007 rejst tæt på én milliard dollar i risikovillig kapital. Og har indtil videre kun 500 biler på gaden i Israel og Danmark. Han måtte tidligere på året forlade sin direktørpost, men Better Place forsikrer, at det kun er naturligt, at stifteren går af, når virksomheden er bygget op og går i almindelig drift.

Elon Musk har brugt det meste af sin formue på Tesla og hentet yderligere kapital fra investorer og strategiske samarbejder med bilfabrikanter som Toyota og Mercedes, som Tesla også sælger teknologi til.

El-biler kører måske gratis på energi fra sol og vind – men det koster gammeldags kapital at bygge dem og det netværk, der skal holde dem kørende på vejen.

Ugens Harddisk: Elbilerne har lang vej endnu

Hør udsendelsen her

El-biler bliver ofte omtalt som løsningen på et vores tunge energi- og miljøproblemer.

Men på trods af, at el-biler faktisk har været på markedet i flere år, så ser vi stadig ikke ret mange af dem på gaden. Det kræver nemlig meget mere end blot en bil med batteri og en stikkontakt at få konceptet til at virke. For der ER virkelig tale om et koncept – om at el-bilen er en del af noget større.

El-biler som startups

Og som i så mange andre brancher, så skal der folk udefra til at lave de store gennembrud, der forandrer vores vaner.

Vi har set Apple og Spotify forandre musikbranchen. Vi ser i disse måneder Netflix forandre danskernes måde at se film og tv på. Vi har set internettet og sociale medier rive tæppet væk under aviserne.

Og el-biler er ingen undtagelse – også her kommer de nye ideer fra IT-branchens tænketank og muskel – nemlig Silicon Valley.

I dag kigger Harddisken nærmere på Better Place og Tesla Motors, to virksomheder fra Silicon Valley, der begge er i el-bil branchen på hver deres måde.

Og så skal vi besøge en flok danske open source-nørder, der mener, at alle skal kunne lave en el-bil i carporten – så det er blevet deres hobbyprojekt.

I it-nyhederne handler det om en afgående Microsoft-direktør og at Facebook ny tilbyder også sine private brugere at betale penge for at sikre at hele netværket ser éns statusopdateringer.

Og så slår et computerspil igen Hollywood i indtjening.

MEDVIRKENDE:
Esben Pedersen, Tesla, salgsdirektør
Christian Markus, Tesla, kundeansvarlig
Susanne Tholstrup, kommunkationsdirektør Better Place
Sidney Goodman, vice direktør Better Place
Kristian Sylvester Hvid, bestyrelsesmedlem i DELK, Dansk Elbil Komité
Augusta Banke Føhns, konsekvensekspert

LINKS:
Better Place Danmark
Tesla Danmark
Dansk Elbil-Komité
Computerworld om Steven Sinofskys aftrædelse fra Microsoft
Facebook tager nu mod betaling for status-promovering

Nokia Lumia 920: Stor og lækker, men ikke perfekt

Jeg har nu siden i fredags brugt Nokias nye flagskib, Windows Phone 8-mobilen Lumia 920 som både underholdningsmaskine, arbejdsredskab og kontakt til diverse sociale netværk – og her er mine foreløbige tanker.

Den korte version for den travle læser:

Lumia 920 er en glimrende mobil, der dog trækkes lidt ned af irritationsmomenter i Windows Phone 8 og visse mangler i app-butikken.

Nedenstående er ikke en minutiøs gennemgang af alle funktioner, hverken når det gælder Lumia-hardwaren eller Windows Phone 8 – det må man læse andetsteds (fx hos TechRadar, The Verge eller Cnet).

Det er snarere et sammendrag af mine personlige oplevelser, der så forhåbentlig kan give et indtryk af hvordan maskinen opfører sig ude i virkeligheden…

Lidt hurtige tal

Skal man alligevel opsummere lidt, så er det altså Nokias for tiden største og kraftigste håndsæbe, med 4.5-tommers skærm (1280×768 pixels), 8.7 Megapixel PureView-kamera (ueh!), 1GB RAM og 32GB lagerplads.

Derudover kan i forbifarten nævnes NFC-chip, batteri der kan oplades trådløst (i test-kittet medfølger en fræk lille FatBoy-brandet pude mobilen kan ligge og suge strøm fra), og at skidtet drives af en 1.5GHz SnapDragon processor.

Inde i maven på Lumiaen finder man altså Windows Phone 8, den nyeste version af Microsofts mobile styresystem. Mobil-Windows blev jo præsenteret i version 7 sidste år på Nokias Lumia 800, som en total genopfindelse af det stærkt forældede Windows Mobile 6.5.

WP8 blev præsenteret officielt for et par uger siden, og blandt nogle af de omtalte funktioner var større fleksibilitet i design og tilpasning af start-skærmen (som jeg har fiflet lidt med), og det såkaldte Kid’s Corner til styring af hvilke funktioner i mobilen børn og andre nysgerrige sjæle kan pille ved (og det har jeg som børnefri voksen ikke leget med).

Men til oplevelserne:

Gennemdesignet hardware

Jeg er ret vild med designet af Lumia 920.

Det er helt åbenlyst en forvokset udgave af sidste års Lumia 800, og skulle man sætte en finger på noget så er det måske at den er vokset lovlig meget.

Det er selvfølgelig rart med den store skærm, men til gengæld er mobilen decideret massiv, grænsende til det uhåndterbare – i hvert fald i mine hænder.

Det føles også som om overfladen er blevet lidt glattere, hvilket kan forstærke fornemmelsen af at man lejlighedsvis er ved at miste grebet, i hvert fald indtil man vænner sig til at gå rundt med den steroide-forvoksede plastikblok.

Og så er skærmen måske næsten en anelse for følsom (i hvert fald indtil man lærer at slå følsom-nok-til-at-fange-input-selvom-du-har-handsker-på-funktionen fra), hvilket betyder at man ganske ofte ufrivilligt får startet Bing-søgningen via knappen nede i hjørnet…

Men den er solid, flot bygget og stilmæssigt gennemført (selvom et par af ændringerne fra Lumia 800 måske har anonymiseret designet en anelse, men nu er vi ude i marginalerne…).

Snappy snapshots

Kameraknappen starter – surprise! – kameraet, også selvom mobilen er låst, og det går forholdsvis hurtigt, både med aktivering og med fokus.

Jeg har haft enkelte problemer med at få den til at fokusere præcis på det jeg gerne vil tage billede af, hvis der er stor dybde i motivet, men det er mest et vanespørgsmål, hvor man lige skal finde ud af hvordan man tapper på skærmen for at fokusere og tage billedet.

Man kan bruge hele skærmen som udløser, hvilket i de fleste tilfælde er pænt smart, omend man altså også kommer til at tage billeder der ikke helt var planlagte.

Billederne er også ret imponerende – og skarpe selv i dårlig belysning – men jeg synes de har en blåtoning især når man sammenligner med billederne fra en iPhone 4S, der omvendt ser næsten gule ud ved siden af Nokia’s snaphots.

Videooptagelserne ser også – i en stærkt uvidenskabelig og højst foreløbig vurdering – ganske udmærkede ud.

Lækker lyd

Lyden i Lumia 920 er ren og klar, både når det gælder samtaler og når der skal lyttes musik.

Det hører også med til historien at de medfølgende hovedtelefoner er af in-ear typen, hvilket giver langt bedre støjdæmpning og musikoplevelse end dem som fx følger med fra Apple (note: jeg har ikke prøvet iPhone 5-hovedtelefonerne) eller de fleste andre mobiler.

Det er dog stadig uforståeligt hvorfor der ikke er volumen-kontrol på headsettet, når nu det er udstyret med mikrofon og knap til at tage imod opkald (og starte/stoppe afspilning af musik eller podcasts).

Og jeg forstår stadig ikke hvorfor de fleste mobilproducenter vælger at anbringe minjack-stikket i toppen. Det betyder i hvert fald for mig, at telefonen altid vender forkert når jeg haler den op af forlommen på mine bukser…

Men den samlede vurdering må lyde, at hvis man ellers er parat til at tackle den gigantiske formfaktor, så er hardwaren både kapabel og lækker.

Windows Phone 8

Mine oplevelser med Windows Phone 8, apps og butik er dog mere blandede.

Mit udgangspunkt var og er, at jeg faktisk rigtig gerne ville have at Microsoft lykkes med både WP8, Windows 8 til pc’er og deres Surface-tablets.

For det første fordi der sidder rigtig mange mennesker og bruger Windows derude, og bedre oplevelser de får, jo gladere bliver jeg. Så flink er jeg nemlig.

Og for det andet fordi jeg mener at Apple og Android sagtens kan bruge lidt udfordring.

Microsoft har tænkt deres version af et mobilstyresystem ret anderledes end de to hovedkonkurrenter, og grundlæggende synes jeg faktisk, at WP8 er virkelig lækkert designet.

Det tager ikke mange øjeblikke at vænne sig til systemet med en startskærm med genveje og dynamisk opdaterede “fliser” (Live Tiles, som de kalder det), og så – med et hurtigt swipe – en liste med de apps man har installeret.

Småfejl og irritationsmomenter

Men i min brug af mobilen over de seneste dage er jeg altså stødt på en række irritationsmomenter – nogle af dem skyldes muligvis at jeg ikke har vænnet mig til WP8 endnu, men de fleste føler jeg er ret åbenlyse.

For det første kræver det altså en lille smule tilvænning at hoppe mellem apps, start-skærm og app-liste, og selvom man efterhånden lærer at vide hvor man ryger hen når man bruger tilbage-knappen (er det til forrige billede i samme app eller til sidst benyttede app?), så bliver jeg stadig overrasket fra tid til anden.

Og så bliver jeg aldrig venner med den såkaldte People Hub, hvor al ens interaktion med venner, kolleger og familie på Facebook og Twitter samles. Det er simpelthen uoverskueligt for mig hvad der er sket hvor.

Omvendt er man jo ikke tvunget til at bruge den, men kan bare installere Twitter og LinkedIn og Facebook og hvad har vi.

Musik frem og tilbage

Ellers var noget af det første jeg gjorde at lave et 30-dages prøve-abonnement på Microsofts nye musikstreaming-tjeneste.

Det krævede dog lidt tasten frem og tilbage at få skidtet til at virke. Ikke fordi det var svært at indtaste kreditkortoplysninger eller få bekræftet abonnementet, men fordi der forvirrende nok stadig står priser på den musik man finder gennem Musikbutikken.

Der gik en rum tid før jeg turde klikke på Mumford & Sons nye Babel-album, fordi der altså stod at det kostede 76 kroner, selvom det viser sig at man jo bare kan klikke, streame og lytte musikken (jeg har i hvert fald ikke fået nogen regning endnu) som en del af Xbox Music Pass.

Den slags inkonsistenser var der en del af – fx også når jeg gerne ville finde podcasts.

Klikker man på podcasts (uden at have loadet nogle via en app eller via iTunes) får man at vide at man ikke har nogle, men at man kan gå i Microsoft Store og finde nogen. Men det kan man bare ikke.

Klikker man sig i butikken er der ikke noget link til podcasts, og søger man dukker ingen frem…

De podcast-apps som findes i butikken er heller ikke imponerende, så jeg endte altså med at synce Lumiaen med iTunes, hvilket så til gengæld fungerer aldeles udmærket, både med video, podcasts, fotos og musik.

Nåja, og når man så lytter til musik eller sine podcasts, så kan man ikke hoppe til et bestemt sted i afspilningen med et enkelt tryk eller trække i markøren. Man kan spole, jovist, men det kan dælme hurtigt bliver langsommeligt og rodet hvis man lytter til en timelang fil.

Mere mystik

Bliver vi ved de små irritationsmomenter, så synes jeg der er foretaget nogle mystiske valg når det fx angår tekst-markering.

Klikker man en gang, placerer man enten en cursor eller markerer et helt ord (med håndtag, så markeringen kan udvides). Det afhænger om man er på fx en webside eller i et redigerbart dokument hvad der sker, men det føles ikke konsistent.

Tapper og holder man, dukker der en cursor op som kan placeres præcist imellem ord og bogstaver så man kan redigere, men det fungerer altså ikke ligeså sømløst og intuitivt som på iOS og Android.

Samtidig mangler der en “Vælg Alt”-funktion, så hvis man vil markere en hele sides tekst, fx, så skal der altså trækkes i ‘håndtag’ i lang tid mens man scroller ned igennem skærmbillederne…

Endelig er det ikke lykkedes mig at gennemskue logikken i – endsige ændre i funktionen af – den indbyggede Bing-søgning, der ligger som fast knap nede i højre hjørne, hvor et forsørrelsesglas-ikon altid er klar:

Når man har indtastet sin søgning er første side med resultater altid ‘Media’ – fotos og videoer – og man skal swipe for at komme til webresultater. Hvem pokker har besluttet at man først og fremmest vil have billeder når man søger på nettet?

Og så til butikken.

Apps fra Microsoft Store

En moderne smartphone er jo først rigtig sjov når den er blevet proppet med apps (og spil, hvis man er til den slags) – og derfor gik jeg selvfølgelig også straks på jagt.

Lad det være sagt med det samme: udvalget er slet, slet ikke så stort og varieret som i de tilsvarende butikker hos iOS og Android.

Ikke desto mindre lykkedes det mig i ret vid udstrækning at finde enten kendte apps eller alternativer, som kunne give mig en ret høj procentdel af de vanlige funktioner, tjenester og værktøjer.

Jeg kom fx hurtigt på Foursquare, Twitter og Facebook, og fik suppleret med lydoptager med SoundCloud-integration, RSS-læser, mobilbank, vejrudsigt, motionstracker, todo-lister, IMdBs film-app og meget mere.

Og så hører det bestemt også med til historien, at nogle af Nokias egne apps – især omkring kort- og navigationsfunktioner – er decideret glimrende.

Jeg har fx allerede haft god brug af rejseplanlægger-appen, der fornemt visualiserer hvilke offentlige transportmidler man kan nå, hvor og hvornår.

Nogle af manglerne skyldes jo i høj grad at app-udviklerne hos kendte firmaer enten har behandlet Windows Phone-versionerne lidt stedmoderligt eller altså slet ikke har lavet nogen apps til WP.

Andre gange gætter man dog på, at Microsoft har takket pænt nej tak, selvom udviklerne måske har henvendt sig.

Der er fx ikke nogen officiel app fra Dropbox (Microsoft pusher jo sit eget SkyDrive-onlinelager), selvom selvstændige udviklere dog har lavet apps der giver en mulighed for at hente filer.

De ting jeg savner er mestendels fra posen med forholdsvis specialiserede funktioner, som vægttrænings-værktøjet Fitocracy, men der er dog et par mere graverende mangler, udover en officiel Dropbox-app.

Jeg savner virkelig en lækker feed-læser á la FlipBoard eller Zite, der er ingen Instagram-app (æv, for sådan en hipster-fotograf som mig), og jeg kan heller ikke finde en basal tekst-editor der kan synkronisere via Dropbox (sådan som fx Plaintext eller IA Writer gør det på iOS) uden at forvanske æ, ø og å til ukendelighed.

Den mest æv’ede oplevelse

Den mest belastende udfordring kommer dog fra Evernote. Jeg har ellers været rigtig glad for de nye Mac og iOS-versioner af den kendte note-app, men WP-versionen belastet af så grundlæggende fejl at jeg ganske enkelt ikke kan arbejde i den uden hele tiden at måtte hoppe ud til startskærmen og tilbage i appen (og selv dér virker det kun noget af tiden).

Nu har Microsoft jo selv den meget fine OneNote-app som kan noget tilsvarende, og hvis jeg var lidt mistænksomt anlagt ville jeg måske gætte på at Microsoft havde indlagt benspænd for Evernote af samme grund.

Men mon ikke det er Evernote-programmørerne der bare har været lidt sløsede?

Under alle omstændigheder har jeg så meget materiale liggende i Evernote allerede, at jeg simpelthen ikke engang gider overveje at skifte.

Hvad jeg ikke har nået endnu – men glæder mig til at prøve

Jeg har som sagt begrænsede erfaringer med video-optagelser, og har heller ikke nær-analyseret fotokvaliteten, selvom jeg umiddelbart er ganske tilfreds.

Jeg har heller ikke fået leget med mobilversionen af Office-pakken (er selv gået fuldstændig over til Google Docs), og jeg har endnu ikke forsøgt mig med SmartGlass, der er Microsofts ret interessante bud på at bruge mobilen som en ‘anden skærm’ fx når man spiller eller ser video på sin Xbox.

Håber at kunne melde tilbage på dén del inden længe.

Og så er det vist også på tide at stoppe. Og for den glemsomme læser gentager vi lige opsummeringen fra toppen:

Lumia 920 er en fino-fino mobil, der dog næppe vil passe til alles behov (eller hænder), og som trækkes noget ned af irritationsmomenter i Windows Phone 8 og visse mangler (indtil videre) i app-butikken.

Jeg har dog ingen problemer med at anbefale den til dem, der måske er på jagt efter noget nyt og er lidt trætte af de samme gamle grænseflader på iPhone og Android-mobiler.