Gør nettet verden mindre?

Lever vi alt for meget i vores egen lille verden, selvom vi bruger det meste af vores tid med Facebook og Google på internettet?

Det mener den amerikanske forfatter og foredragsholder Eli Pariser. Han har døbt fænomenet filterboblen.

“Filterboblen er dit eget personlige univers af information, som internettet i stigende grad skaber for dig i takt med, at du bevæger dig fra website til website,” siger Eli Pariser.

“Tidligere havde vi en opfattelse af, at websites så ens ud for alle, men i dag kan de tilpasse deres indhold til, hvad de ved om dig, så de fremstår unikke og anderledes for hver enkelt bruger. De giver dig den information, de tror, du vil have, baseret på de oplysninger, de har indsamlet om dig.”

Nettet husker din færden
De oplysninger er en blandet pose, der består af data, som du selv har givet websitet – fx Facebook, der i de fleste tilfælde kender vores alder, bopæl, ægteskabelige status, køn og vores religiøse og politiske overbevisning.

I den blandende pose finder vi også vores adfærd på nettet.

Hvilke sites besøger du, hvilke links klikker du på, hvilke videoer ser du på på YouTube, hvilken musik hører du på Spotify, hvilken e-butikker besøger du og handler i. Og hvilke af dine kontakter har du størst interaktion med på Facebook eller på e-mail og chat?

Baseret på hvad websitet har adgang til fra din blandede pose af data, strikkes en side sammen til dig, som burde ramme i plet af dine interesser.

“Hvis du køber dine bøger hos Amazon, så får du at vide, at hvis du kan lide en ny krimi af en bestemt forfatter, så kan du nok også lide denne krimi af en anden eller samme forfatter. Det samme mønster kan man bygge op med nyheder, og det giver nogle interessante demokratiske udfordringer,” mener Eli Pariser.

God service eller ubehagelig snagen
Men omvendt er det vel også meget praktisk og ganske god service at få serveret ting, som interesserer én?

“Det kan være meget bekvemt. Men de her virksomheder skubber på denne udvikling, fordi de vil have dig til at besøge deres sites og klikke på deres annoncer. Derfor giver de dig naturligvis det, de tror, du vil have. Udfordringen er, at du formodentlig modtager information, der understøtter og bekræfter dit verdenssyn og ikke udfordrer dig, så du bliver hængende i filterboblen og ikke stifter bekendtskab med verden udenfor,” sige Eli Pariser.

Vi skal have kontrol med filtre
Eli Pariser frygter, at algoritmerne bag sociale medier og søgemaskiner med tiden vil vide mere om os, end vi ved om os selv. Derfor får boblen en selvforstærkende virkning.

For at sprænge boblen skal vi selv have kontrol over filtrene og virksomhederne skal gøre dem mere gennemsigtige, mener han.

“Det store problem er, at vi stoler på at Google og andre giver os viden – men de giver os kun det, vi gerne vil høre, eller det, de mener, vi har behov for at høre for at få bekræftet vores verdenssyn,” lyder kritikken fra Eli Pariser.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: