Greenpeace: Så beskidte er dine data!

Facebook datacenter i Sverige


Hvis man køber en bil der kører 2 kilometer længere på literen, er det klart at det er bedre for miljøet.

Men hvis man samtidig begynder at køre meget længere i bilen, så er nettoeffekten jo, at man bruger mere benzin og udleder mere CO2.

Det er dén situation cloud computing-firmaer som Google, Facebook og Microsoft er i lige nu, siger Gary Cook, der er senior-analytiker i Greenpeace og står bag flere rapporter om datacentre og deres energiforbrug.

Brune data i skyen

Senest kom i april i år rapporten “How Clean Is Your Cloud?” og her konkluderer Gary Cook, at selvom visse firmaer bevæger sig i den rigtige retning, så er datacentrene storforbrugere af ‘beskidt’ strøm.

Og det ikke er nok at der er fokus på effektivisering og brug af naturlig køling.

– Energikilden betyder meget mere for om ‘skyen’ er brun eller grøn, siger Gary Cook.

Facebook har ellers fået en masse omtale i forbindelse med anlægget af et stort nyt datacenter i Luleå i Nordsverige, hvor der kan spares meget energi til køling af de varme computere.

Men fordi datacentrene samtidig er i hastig vækst er det langt mere vigtigt hvor energien kommer fra, end om centrene kan spare nogle få procentpoint i effektivitet.

Google og Facebook får trods alt plusser

Facebook er dog sammen med bla. Google og Yahoo i Gary Cooks plus-bog, fordi de trods alt har fokus på både forbrug, kilder og CO2-udledning.

Mange af de nye datacentre ser kun på økonomien og køber den billigste strøm – og den kommer som regel fra kul og olie.

Det er bare sjældent vi som brugere af Facebook, Gmail, musik-streaming og alt det andet kan få at vide hvad vores netbrug koster.

– Vi skal have mere gennemsigtighed og bedre standarder, så vi kan få en bedre idé om de firmaer vi benytter, siger Gary Cook.

Skymærker for klima på vej?

Ligesom vi har set andre mærkningsordninger i andre brancher – tænk bare på hvor grundlæggende en information kilometer per liter er i bilkøb – så bør energiforbrug, energikilder og CO2-udledning være tilgængelig information fra de store it-firmaer, siger Gary Cook.

Det er dog ikke fordi Gary vil lægge ansvaret direkte på forbrugernes skuldre. Det er simpelthen for komplekst et område til at det skal være brugernes ansvar at undersøge deres it-leverandørers energiforbrug og CO2-udledning.

– Det er it-firmaerne selv, der bør gå forrest i kampen for at få gjort skyen grøn, siger Gary Cook.

LINK:
Download How Clean Is Your Cloud som pdf her

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: