Ugens Harddisk: Startups i Israel og Windows 8

Nogle kalder Israel for THE START UP NATION – iværksætter-nationen. Og det er ikke helt uden hold i virkeligheden.
Alene i Tel Aviv er der over 800 teknologi-startups af forskellig størrelse – og mange af dem bor indenfor en radius af bare halvanden kilomenter.

Harddisken har taget temperaturen på Iværksætter-Israel og blandt andet talt med to danskere i det hektisk miljø.

Knap 9000 kilometer vest for Israel har den anden halvdel af redaktionen til gengæld taget temperaturen på iværksættermiljøet i Boston, Massachussetts på den amerikanske østkyst.

Her er nemlig (næsten) lige så meget gang i den som i Silicon Valley.

En af ugens større begivenheder er dog først og fremmest global, nemlig lanceringen af Microsofts nye styresystem Windows 8, og vi har talt med den danske chef for Windows for at høre mere om nyhederne i nummer 8 – og om Microsofts håb om at få skabt en ensartet og naturlig oplevelse for brugerne, uanset om de bruger skrivebords-computere, tablets, mobiltelefoner eller spillekonsoller.

MEDVIRKENDE:
Joseph Nivaro, Joseph Nivaro Law Firm
Samuel Goldstein, Hebrew University
Martin Thorning Hansen, Microsoft

LINKS:
Joseph Nivaros advokatfirma
Bogen om Israel som ‘startup nation’
MassChallenge -startups i Boston
Læs mere om Windows 8

Reklamer

Ugens Harddisk: Valgkamp i filterboblen

Hør udsendelsen
Det amerikanske præsidentvalg snerper til – og det er altid interessant at se hvordan nye teknologier og medieformer kan være med til at spille en rolle i valgkampen.

Det helt store i denne omgang er faktatjek og hvordan både journalister og brugere i både nye og gamle medier forsøger at gå kandidaternes påstande efter i sømmene.

Det sker især på Twitter og på Buzzfeed, men også med mobilapps, der kan være med til at vise hvor pengene kommer fra fx til de store kampagnevideoer på tv.

Vi ser nærmere på nogle af tendenserne i valgkampens jagt på sandheden – og på hvilken sandhed, eller rettere: hvilke sandhedER, det egentlig er vi som ganske almindelige brugere møder på nettet.

Filterbobler

Der er nemlig forskel på sandheden, så at sige, afhængig af hvem du er, hvad du plejer at søge på, og hvem du taler med.

Det er også det man kalder ‘filterboblen’ og afhængig af hvem man spørger er det et værktøj der gør det nemmere for os at få svar, eller en trussel mode demokrati og åben debat.

I nyhederne sidst i programmet skal vende videotjenesten Netflix, EUs kamp mod Google og det kinesiske firma Huawei, der har store problemer med at få lov til at gøre forretning bla. i USA.

MEDVIRKENDE:
Jennifer Hollett, SuperPACapp
Anna Ebbesen, Ashoka
John Fass, Royal College of Arts,
Eli Pariser, forfatter
Amit Singhal, Google

LINKS:
SuperPACapp finder ud af hvor pengene kommer fra
Anna Ebbesen, socialmedie-ekspert i Washington
Buzzfeed Politics – nyheder i snack-størrelse
NewsDiffs – sådan er dine nyheder blevet redigeret (ikke det projekt vi omtaler i programmet, men et tilsvarende)
Se også ChangeTracker, der loggede ændringer på det Hvide Hus’ hjemmeside
Eli Pariser og filterboblen
Googles Knowledge Graph

Gør nettet verden mindre?

Lever vi alt for meget i vores egen lille verden, selvom vi bruger det meste af vores tid med Facebook og Google på internettet?

Det mener den amerikanske forfatter og foredragsholder Eli Pariser. Han har døbt fænomenet filterboblen.

“Filterboblen er dit eget personlige univers af information, som internettet i stigende grad skaber for dig i takt med, at du bevæger dig fra website til website,” siger Eli Pariser.

“Tidligere havde vi en opfattelse af, at websites så ens ud for alle, men i dag kan de tilpasse deres indhold til, hvad de ved om dig, så de fremstår unikke og anderledes for hver enkelt bruger. De giver dig den information, de tror, du vil have, baseret på de oplysninger, de har indsamlet om dig.”

Nettet husker din færden
De oplysninger er en blandet pose, der består af data, som du selv har givet websitet – fx Facebook, der i de fleste tilfælde kender vores alder, bopæl, ægteskabelige status, køn og vores religiøse og politiske overbevisning.

I den blandende pose finder vi også vores adfærd på nettet.

Hvilke sites besøger du, hvilke links klikker du på, hvilke videoer ser du på på YouTube, hvilken musik hører du på Spotify, hvilken e-butikker besøger du og handler i. Og hvilke af dine kontakter har du størst interaktion med på Facebook eller på e-mail og chat?

Baseret på hvad websitet har adgang til fra din blandede pose af data, strikkes en side sammen til dig, som burde ramme i plet af dine interesser.

“Hvis du køber dine bøger hos Amazon, så får du at vide, at hvis du kan lide en ny krimi af en bestemt forfatter, så kan du nok også lide denne krimi af en anden eller samme forfatter. Det samme mønster kan man bygge op med nyheder, og det giver nogle interessante demokratiske udfordringer,” mener Eli Pariser.

God service eller ubehagelig snagen
Men omvendt er det vel også meget praktisk og ganske god service at få serveret ting, som interesserer én?

“Det kan være meget bekvemt. Men de her virksomheder skubber på denne udvikling, fordi de vil have dig til at besøge deres sites og klikke på deres annoncer. Derfor giver de dig naturligvis det, de tror, du vil have. Udfordringen er, at du formodentlig modtager information, der understøtter og bekræfter dit verdenssyn og ikke udfordrer dig, så du bliver hængende i filterboblen og ikke stifter bekendtskab med verden udenfor,” sige Eli Pariser.

Vi skal have kontrol med filtre
Eli Pariser frygter, at algoritmerne bag sociale medier og søgemaskiner med tiden vil vide mere om os, end vi ved om os selv. Derfor får boblen en selvforstærkende virkning.

For at sprænge boblen skal vi selv have kontrol over filtrene og virksomhederne skal gøre dem mere gennemsigtige, mener han.

“Det store problem er, at vi stoler på at Google og andre giver os viden – men de giver os kun det, vi gerne vil høre, eller det, de mener, vi har behov for at høre for at få bekræftet vores verdenssyn,” lyder kritikken fra Eli Pariser.

Så meget strøm bruger dit datacenter

Hør udsendelse

Et moderne datacenter kan bruge lige så meget strøm som hele Odense

Store datacentre bruges til alt fra simpel email til avancerede multimedieprogrammer og komplette firmaløsninger i form af regnekraft, lagerplads og software. Alt dette bliver centraliseret og vedligeholdt, så den enkelte bruger kan nøjes med en almindelig computer eller smartphone og en god netforbindelse derhjemme eller i firmaet, og slippe for besværet med at købe, opsætte og udvide sine egne servere og softwarepakker.

Cloud computing giver masser af muligheder – fleksibilitet og besparelser ikke mindst – men der er også en mere eller mindre skjult bagside, mener kritikere.

De store datacentre bruger nemlig også rigtig meget strøm, både til at køre serverne og til den køling som skal sikre, at de mange computere ikke bliver for varme og går i stykker.

Men det er ikke nok at flytte centrene til kølige lande højt mod nord – vi er også nødt til at fokusere på, hvor energien kommer fra, fordi enhver besparingsgevinst i effektivisering lynhurtigt bliver ædt af datacentrenes kolossale vækst.

I ugens nyheder taler vi om Folketinget og ministerierne, der ikke har styr på de cookies på deres hjemmesider, der tracker brugere, om WikiLeaks der er blevet uvenner med Anonymous og om pengene – eller manglen på samme bag musiktjenesten Spotify.

Links:

Greenpeace: Så beskidte er dine data!

Facebook datacenter i Sverige


Hvis man køber en bil der kører 2 kilometer længere på literen, er det klart at det er bedre for miljøet.

Men hvis man samtidig begynder at køre meget længere i bilen, så er nettoeffekten jo, at man bruger mere benzin og udleder mere CO2.

Det er dén situation cloud computing-firmaer som Google, Facebook og Microsoft er i lige nu, siger Gary Cook, der er senior-analytiker i Greenpeace og står bag flere rapporter om datacentre og deres energiforbrug.

Brune data i skyen

Senest kom i april i år rapporten “How Clean Is Your Cloud?” og her konkluderer Gary Cook, at selvom visse firmaer bevæger sig i den rigtige retning, så er datacentrene storforbrugere af ‘beskidt’ strøm.

Og det ikke er nok at der er fokus på effektivisering og brug af naturlig køling.

– Energikilden betyder meget mere for om ‘skyen’ er brun eller grøn, siger Gary Cook.

Facebook har ellers fået en masse omtale i forbindelse med anlægget af et stort nyt datacenter i Luleå i Nordsverige, hvor der kan spares meget energi til køling af de varme computere.

Men fordi datacentrene samtidig er i hastig vækst er det langt mere vigtigt hvor energien kommer fra, end om centrene kan spare nogle få procentpoint i effektivitet.

Google og Facebook får trods alt plusser

Facebook er dog sammen med bla. Google og Yahoo i Gary Cooks plus-bog, fordi de trods alt har fokus på både forbrug, kilder og CO2-udledning.

Mange af de nye datacentre ser kun på økonomien og køber den billigste strøm – og den kommer som regel fra kul og olie.

Det er bare sjældent vi som brugere af Facebook, Gmail, musik-streaming og alt det andet kan få at vide hvad vores netbrug koster.

– Vi skal have mere gennemsigtighed og bedre standarder, så vi kan få en bedre idé om de firmaer vi benytter, siger Gary Cook.

Skymærker for klima på vej?

Ligesom vi har set andre mærkningsordninger i andre brancher – tænk bare på hvor grundlæggende en information kilometer per liter er i bilkøb – så bør energiforbrug, energikilder og CO2-udledning være tilgængelig information fra de store it-firmaer, siger Gary Cook.

Det er dog ikke fordi Gary vil lægge ansvaret direkte på forbrugernes skuldre. Det er simpelthen for komplekst et område til at det skal være brugernes ansvar at undersøge deres it-leverandørers energiforbrug og CO2-udledning.

– Det er it-firmaerne selv, der bør gå forrest i kampen for at få gjort skyen grøn, siger Gary Cook.

LINK:
Download How Clean Is Your Cloud som pdf her

Den slanke iværksætter

Hør udsendelsen

Eric Ries har skrevet en håndbog til iværksættere, så succesen lettere kommer i hus

San Francisco bliver i disse år oversvømmet af de såkaldte food-trucks. Det er en slags pølsevogn indrettet i en mindre lastbil, hvor man kan købe alle mulige slags mad. Her er pizzarier, burgerbarer, vegetarmad, thaimad osv.

Eric Ries har en favorit. Det er koreansk barbecue. En dag, hvor han var nede i foodtrucken og købe sin barbecue, faldt han i snak med indehaverne. De fortalte ham, at de i virkeligheden var i gang med et eksperiment. I stedet for at åbne en fastfood restaurant med koreansk barbecue i en butik med en fast adresse, så havde de valgt at køre rundt med nogle foodtrucks og prøve forskellige steder af i San Francisco. Udover beliggenhed så testede de også forskellige menuer, for at finde ud af, hvad deres kunder bedst kunne lide. Deres research skulle munde ud i en ny fastfoodkæde i byen. Og ideen havde de faktisk fået fra en bog, der handlede om teknologiiværksættere.

Nå – hvad er det for en bog, spurgte Eric Ries – den hedder The Lean Start-Up svarede – nå, men den har jeg skrevet, var hans svar.

Den svære vej til succes
“Når man ser succesfulde iværksættervirksomheder som kunde, så tænker man “Nå de har fået en god ide”, men man ser ikke hele processen med at rafinere ideen fra den opstår til den er korrekt udført,” siger Eric Ries.

Eric Ries driver sin blog “Start-Up Lessons Learned” skrev netop sin bog “THE LEAN START-UP” for at analysere iværksættervirksomhedens svære vej fra ide til succes eller fiasko. Han har undervist i forretningsudvikling på Harvard Business School og er en meget efterspurgt foredragsholder.
Og så har han på egen krop prøvet at være iværksætter. Det har han sin egen definition på.

“En start-up er et eller flere menneskers forsøg på at skabe noget nyt under ekstremt usikre omstændigheder. ”

Og i den proces er der alt for mange usikre faktorer til, at man kan bruge managementmodeller fra det 20. århundrede.

“Vi har brug for et nyt sæt værktøjer,” siger Eric Ries.

Hvornår er en iværksætter slank?
Men hvordan adskiller en LEAN start-up – en slank iværksættervirksomhed – sig fra en almindelig start-up?

Inspirationen er hentet fra den japanske bilproducent Toyotas ideer om at effektivisere arbejdsprocesser og resourceforbrug med kunden i fokus. Den teori brugte Eric Ries i sine iværksættervirksomheder.

“Ved hjælp af Toyotas ideer kunne vi studere vores egen udvikling og hurtigere afgøre, hvad der skaber værdi og hvad der er spild af tid. Vi kunne gøre en start up lige så effektiv som en Toyota fabrik.”

“Man skal se på sig selv gennem sin kundes øjne. Men i start-ups ved man ofte end ikke hvem kunden er. Værdien i en iværksættervirksomhed bliver derfor skabt gennem at finde ud af hvem kunden er, og hvilket produkt kunden efterspørger.”

Begå fejl og lær af dem
Det lyder måske lidt underligt, at man starter en virksomhed uden at have et færdigt produkt og uden at være sikker på, hvem der vil købe dette produkt. Men metoden til at teste markedet på, var jo lige nøjagtig den metode, folkene med den koreanske barbecue brugte. Forskellige menuer forskellige steder i byen. Det er samme måde mange software-virksomheder bruger til et at udvikle deres produkt – faktisk en videnskabelig metode, hævder Eric Ries. Og det handler i høj grad om at begå fejl.

“Fiasko er den videnskabelige måde at lære noget på. Medmindre man opstiller hypoteser og afprøver dem, så vil man altid ende med at lave ad hoc rationaliseringer for at føle sig bedre tilpas i en svær proces.”

I stedet for at lyve for sig selv i spejlet og sige “det går sgu da meget godt” – så skal man mande sig op og sige “Jeg tog fejl – jeg må prøve noget nyt”

“De fleste ideer er virkelige dårlige,” siger Eric Ries. “Selv de bedste virksomheder laver mange fejl – så en god iværksætter skal være god til at tage fejl. Og man skal være god til at lære af sine fejl, så de ikke bliver tabt energi eller en kilde til fortvivlelse.”

Driv virksomhed som en skøjteprinsesse
Det er meget svært for os som mennesker at evaluere vores egne planer objektivt – derfor skal vi bruge den videnskabelige metode og vende rundt på stedet og forfølge en anden strategi. Det Eric Ries kalder en pivot – en pludselig venden rundt –  lidt ligesom en skøjteprinsesse på isen. Det handler om at gribe fejlen og gøre den til en del af den nye fremdrift. Så spilder man ikke sine kunders tid med dårlige produkter, og iværksætteren har større held med at lykkes.

Det handler om at bevare ens vision for virksomheden samtidig med at man laver en ny strategi for at udføre den.

“Når jeg møder folk, der har pivoteret, så ønsker de altid, at de havde gjort det tidligere. Og for det meste handler det om at have præcise målinger af, hvad kunden vil have og kan lide og udfra de data afgøre om man har succes eller ej,” siger Eric Ries, der selv har været gennem processen flere gange.

Dropbox er det gode eksempel
Vejen til den indsigt går gennem at lave det, Eric Ries kalder et “minimum viable product”. Det vil sige en version af ens produkt, der kun lige akkurat virker og udtrykker den vision, man har med produktet. Og derfor har været relativt billigt at udvikle og markedsføre. Det er selvfølgelig noget nemmere, hvis produktet er software, som ikke kræver andet end et par bærbare computere og noget arbejdstid. Og det eksempel – man oftest støder på – er Dropbox. Dropbox er en meget enkel service. Du kan gemme filer fra din computer ude på nettet i en “skuffe”, som du har adgang til fra din computer på arbejdet, computeren derhjemme eller din mobiltelefon. Du kan også vælge at dele indholdet af skuffen med andre, så de også har adgang til dine worddokumenter, regneark eller musikfiler. Det hele bliver automatisk synkroniseret, så du altid har en kopi af det hele i lommen så at sige, selvom det faktisk ligger på en computer ude på nettet.

Dropbox er blevet skoleeksemplet på en lean start-up, der har en vision – men hele tiden studerer sin strategi i et tæt samspil med sine brugere. Ikke ulig den koreanske madvogn, der kører rundt i San Francisco og tester menuer på sultne kontorfolk.

Ugens Harddisk om slanke startups

Hør udsendelsen

Hvad har bilproducenten Toyota, den eksterne harddisktjeneste Dropbox og en koreansk barbecue restaurant til fælles? Jo, det er alle tre “lean” virksomheder.

Det nye mantra for iværksættere i USA er nemlig “the lean start-up”, hvor man henter ideer fra Toyotas succesrige måde at producere biler på og bruger dem på at skabe nye virksomheder, der har opmærksomheden stift rettet mod effektivitet, lave omkostninger og kundens behov.

Man tester hele tiden kundens tilfredshed og ændrer konstant produktet i virksomhedens formative leveår. The Lean Start-Up Model har også vundet genklang hos danske teknologiiværksættere.

I programmet taler vi med den amerikanske lean-start-up-guru Eric Ries og har også tre danske iværksættere – Andre Cleve, Jon Froda og Peter Engelbrecht – i studiet til en snak om, hvor vigtigt det er hele tiden at være ekstremt omstillingsparat som iværksætter. Og vi skal også med investoren Lars Leckie fra Silicon Valley, der taler om hvordan pengefolkene engagerer sig i de slanke startups.

I ugens nyheder taler vi om svenske hackere, korttjenester på iPhones, mikrobetalinger hos Google, og om Facebook, der netop har rundet 1 milliard brugere.

LINKS:
Startup Lessons Learned
Lean Startup i Danmark
Hummer Winblad Venture Partners
Svenske hjemmesider truet af Anonymous-hackere
Google Wallet for Web Content
iPhone-kort truet af Google Maps
Facebook runder 1 millard – og mange flere fakta