Video universitetet

Hør udsendelse

Lær at programme din egen robotbil på syv uger. Sådan en robotbil, som Google har bygget. Og manden – der lærer dig at bygge bilen – er faktisk den samme mand, som har bygget Googles bil.

Det er da et projekt til de lange mørke vinteraftener. Det er også det løfte en ny uddannelse via video på nettet giver.

Den nye uddannelsesrevolution er nemlig videolæring på nettet.

I dagens udgave af Harddisken besøger vi de amerikanske pionerer på feltet – nemlig Khan Academy, der underviser børn og voksne i matematik – og Udacity, der lægger gratis universitetspensum på nettet – det er her du kan lære om den selvkørende bil.

Vi skal også møde en dansk pioner på videolæring – nemlig ReStudy fra Herning, der allerede bruges på danske gymnasier.

Budskabet er, at det skal være sjovt at lære noget nyt. Og det bliver det, når man blander video med belønningsmekanismerne fra computerspil og lader det hele blive styret af computerprogrammer.

LINKS:

Khan Academy

ReStudy

Udacity

Reklamer

Video er vejen til lærdom

Der er blevet løst over en halv milliard opgaver på Khan Academy, der udbyder videolæring

Hør udsendelse

Videokurser hitter på nettet. Lige fra kurser der erstatter den gammeldags brugsanvisning til matematik i gymnasiet og avancerede universitetskurser i at programmere robotbiler sammen med Googles topingeniører.

Det hele startede med, at Sal Khan skulle hjælpe sin kusine med matematik lektierne. Det eneste problem var, at han sad i Boston i det nordlige USA, og hun sad langt sydpå i New Orleans. Derfor lagde han sin matematikhjælp ud på YouTube.

Det var der også andre, der opdagede og i takt med at Sal Khan lavede flere videoer med matematikhjælp, så fik han også flere og flere seere. Det endte med, at han kvittede sit job i en hedgefond, flyttede til Californien og stiftede Khan Academy, som en non-profit organisation.

Bill Gates fik lektiehjælp
En af brugerne på Khan Academy var Bill Gates – stifter af Microsoft og USA’s rigeste mand. Han brugte Khan Academy sammen med sin datter og blev så fascineret, at han investerede i Sal Khans virksomhed. Det gjorde Google også, og i dag er der 30 ansatte i Khan Academy, der holder til i nogle ret nedslidte kontorlokaler lige overfor togstationen i Mountain View – en velfriseret, søvnig Silicon Valley by, der også huser Googles hovedkvarter.

Sal Khan er ikke selv på kontoret denne varme junidag, så vi får historien af Shantanu Sinha, der har kendt Sal Khan siden de var skolekammerater. Han forlod for to år siden konsulentfirmaet McKenzie for at blive driftsdirektør i Khan Academy, hvis mål er at bygge en ny form for uddannelse for alle mennesker i hele verden. Og med op mod seks millioner månedlige brugere og en halv milliard løste opgaver – må man sige, at de er godt på vej.

“Den nuværende model for, hvordan vi laver undervisning har for meget samlebåndstankegang i sig,” mener Shantanu Sinah.

“Læreren holder enetale for en stor gruppe elever, klokken ringer, og de bliver sendt videre til en ny enetale. For 100 år siden var metoden god nok, men nu har internettet har ændret alt. For en meget lav udgift kan man kommunikere med milliarder af mennesker. Computeren har uendelig tålmodighed til at arbejde med den enkelte elev, der for fuld fokus. I modsætning til læreren – så eksisterer den enkelte elevs sidemand nemlig ikke for computeren.”

10-årige løser 9. klasses pensum
På den ene side er Khan Academy selvstudium, på den anden består det af video undervisning og interaktive opgaver, hvor læreren har et dybt indblik i, hvordan det går med den enkelte elev. Læreren kan få et meget præcist billede af, hvad eleven helt konkret kæmper med af problemer. Og kan hjælpe med at løse dem, så der ikke opstår et sort hul i elevens viden, som kan blive et problem senere.

Shantanu har et eksempel på en gruppe elever i 4. klasse, der hurtigt avancerede til 9. klasses niveau. De kørte bare derudaf mens læreren kunne koncentrere sin tid i klasselokalet om at hjælpe de elever, der havde lidt sværere ved pensum. Samtidig er Khan Academy også et opgør med den passive elev, der bare skal sidde stille lytte til en lærer.

“Hidtil har man taget sin eksamen i slutningen af året. Og hvis eleven fik en dårlig karakter, ja så vidste man at vedkommende nok ikke havde lært eller forstået så meget. Men den slags skal opdages og ordnes meget tidligere i skoleåret, så eleven til eksamen faktisk kan sit pensum,” siger Shintanu Sinha.

Lær at lave kunstig intelligens på syv uger
I efteråret 2011 vakte det international opsigt, da to professorer fra Stanford University i Californien udbød et studie i kunstig intelligens som videokursus. Kunstig intelligens er hardcore computerprogrammering, hvor man skal have check på sin matematik. Alligevel meldte 160.000 mennesker fra 190 lande sig til kurset. Manden bag – professor Sebastian Thrun – besluttede sig for at gå solo og skabe et helt nyt videobaseret universitet, som han kalder Udacity.

Sebastian Thrun er også manden bag højt profilerede projekter hos Google som den selvkørende bil og Google Glasses – det smarte par briller, der fungerer som trådløs computerskærm. Han er træt af at høre sig selv og andre professorer fremstå som orakler i auditoriet.

“Auditoriet er uinspirerende. En professor fortæller, hvor klog han er. Det er næsten som at tabe sig gennem at se andre lave gymnastik,” mener Sebastian Thrun.

For Sebastian Thrun handler det om at sætte den studerende på arbejde. Når han underviser i at programmere kunstig intelligens til en selvkørende bil, så skal eleverne selv programmere, fordi det fremmer læringsprocessen.

Kan software rette opgaver?
Eftersom Sebastian Thruns hjemmebane er kunstig intelligens, så er det klart, at det også spiller en rolle i hans ideer om det 21. århundredes universitet.

I den store vision skal systemet tilpasse sig den enkelte studerende. Hvis man løser de to første opgaver hurtigt og nemt, så skal systemet hurtigt bringe én videre til et højere niveau, som passer én. De dygtige elever skal straksbelønnes og hurtigt gennem systemet. Men de svagere elever skal også have mere hjælp til at forstå ting som kan være svære for dem og give flere opgaver indtil eleven har vist at han eller hun har opnået de tiltænkte kundskaber.

Men selve den basale model i e-learning er også en udfordring. Kan man bruge robotter til at rette opgaver i fag som historie eller til at rette essays? Eller skal der hyres i tusindvis af undervisningsassistenter til at klare opgaven?

Der er masser af udfordringer – men Sebastian Thrun tøver ikke – han har for eksempel et syv ugers kursus, hvor man lærer at programmere en selvkørende bil – det er ikke viden, man direkte kan overføre på sin egen bil – men man kan lære det basale, som han siger.

Også for 80-årige
Shantanu Sinha troede, at Khan Academy henvendte sig til folkeskoleelever, men deres data og breve fra brugerne fortalte dem, at det er alle aldersklasser.

“Der er mange voksne, som tænker, det der forstod jeg aldrig rigtigt, da jeg gik i skole – og så checker de det på Khan Academy. Der er også mange forældre, som skal hjælpe med lektier, men de har selv glemt, hvordan man gør. Jeg fik en mail fra en 80-årig mand, der skrev, at han havde løst alle opgaver på Khan Academy, og at hans hjerne aldrig havde virket så frisk før – 60 år efter at han gik ud af skolen”, griner Shintanu Sinha.

LINK

ReStudy – det danske svar på Khan Academy

Droner – større end vindmølleindustrien?

Hør udsendelse

Iværksættervirksomheden Skyview i Hillerød er en af de få professionelle brugere af civile droner i Danmark

“Luftfart er en vældig stor industri, og luftfart bevæger sig hen mod at blive ubemandet. Det kan godt være, at vi synes vindmøller er stort, men vindmølleindustrien er ingenting sammenlignet med luftfartsindustrien”, siger Peter Høgsberg, lufthavnschef i Odense Lufthavn. Virksomheden er ejet af Odense og Nordfyns kommuner, og en af visionerne for den nok så stille lufthavn er, at blive det førende europæiske testcenter for civil anvendelse af ubemandede fly. Han mener faktisk, at det vil gavne hele Danmark.

“Det handler helt kort om økonomi og arbejdspladser, hvad er det vi skal leve af i Danmark i fremtiden?” spørger han og mener selv svaret til dels er droner til civilt brug.

Odense Lufthavns vision

Lovgivningen en gråzone
I 2011 var verdens største flyproducent på besøg i Odense Lufthavn. Her testede amerikanske Boeing droner i en periode på fire uger på invitation af Odense Lufthavn selv. Men virksomheden testede meget mere end droner til civilt brug, fortæller lufthavnschefen.

“Det som Boeing i virkeligheden testede, var lufthavnens samarbejdsvilje, de danske luftfartsmyndigheders samarbejdsvilje og så faciliteterne. De ønskede at teste, om det her var et sted, de kunne forestille sig at etablere sig.”

Boeing udtalte sig efterfølgende positivt i offentligheden om oplevelsen, så nu venter Odense Lufthavn bare på, at lovgivningen på området kommer på plads, så de kan kommer i gang.
“Der findes faktisk ikke en egen lovgivning på det her område. Lige nu er det sådan et miks mellem reglerne for kommerciel flyvning og reglerne for flyvning med modelfly, som man benytter sig af. Så alt hvad vi laver i dag, foregår på dispensation fra myndighederne,” forklarer Peter Høgsberg.

Trafiksstyrelsens regler

Skyview venter også
Søren Rolin er iværksætteren bag Skyview i Hillerød. Også han venter spændt på, hvornår lovgivningen på området falder på plads. For små droner til civilt brug er hele omdrejningspunktet for hans virksomhed.

“Skyview lever af at parkere kameraer, hvor man normalt ikke kan få dem hen. Og det være sig alle typer kameraer; almindelige fotokameraer, video, infrarødt, praktisk talt alt, hvad der er i en fornuftig vægtklasse, det kan vi løfte og parkere der hvor, der er brug for det.”

Søren Rolin håber, at det bliver lettere at bruger droner professionelt, når der kommer nye regler på området.

SKYVIEW

Trafikstyrelsen venter også
Trafikstyrelsen er ansvarlig for al flyvning med ubemandede fartøjer i Danmark. Her venter luftfartsinspektør og sagsbehandler Henrik Michelsen på, at EU får deres kommende lovgivning om flyvning med droner til civilt brug falder på plads. Indtil da, skal man søge dispensation og følge Trafikstyrelsens regler, hvis man vil flyve med droner i dansk luftrum.

EU arbejder ifølge Chris Coles ‘the Drone Wars blog’ på, at åbne Europas luftrum op for civilt brug af droner i 2016, som følge af at præsident Barack Obama har lempet på reglerne for flyvning med droner inden for USAs grænser fra 2015.

Ret til privatlivets fred
I USA er den uafhængige organisation American Civil Liberties Union alvorligt bekymret for amerikanernes ret til privatliv, når dronerne for alvor kommer på vingerne inden for USAs grænser.
Senior policy analyst Jay Stanley mener ikke, at domstolene tolker den gældende lovgivning, så befolkningens ret til privatliv er beskyttet tilstrækkeligt. Derfor efterspørger ACLU et nyt regelsæt.

ACLU vil have nye regler

Dronerne kommer

Hør udsendelse

Der kommer flere droner i det danske luftrum

Hvis man siger DRONE – så tænker nogle måske på en hanbi – men i dag tænker de fleste jo nok på ubemandede fly, der svæver rundt i luften over Afghanistan og Pakistan og bomber formodede terrorister. Og med jævne mellemrum rammer ved siden af eller bomber ganske uskyldige mennesker.

Derfor har droner fået et kedeligt ry, som en skræmmende robotteknologi som mange helst vil være foruden. Men droner er faktisk meget mere end ubemandede bombefly. De bruges i stigende grad til civile formål af private firmaer, og så er der en stor hobbykultur af folk, der bygger deres egne droner og flyver med dem i deres fritid.

Gråzone
Men droner bevæger sig også lovgivningsmæssigt i en gråzone. Hvad må man med en drone, der kan være utroligt teknisk avanceret og flyve uden at være styret af en menneske og sende video hjem til sin ejer. Det skaber problemer for privatlivets fred i baghaven – og så er der også lige det med sikkerheden, hvis de falder ned.

I dagens udgave af Harddisken sætter vi fokus på droner – der er nemlig flere af dem i Danmark – end man måske tror. Danmark er ligefrem på vej til at blive centrum for testflyvning med droner.

Gadgetnyheder
Nikolaj Sonne har testet den nye Google tablet computer Nexus 7 – hør hans dom.

LINKS:

Skyview

Privatliv på nettet

Hør udsendelse

Retten til privatliv på nettet er noget vi skal kæmpe for

“On the Internet, nobody knows you’re a dog” sådan lyder teksten til en tegning af en hund der sidder ved en computer og taler til en anden hund, der sidder på gulvet. Tegningen blev bragt i magasinet The New Yorker i 1993 og udtrykket er blevet berømt. Måske det var sandt i world wide webs barndom, men i dag med sociale medier som Facebook og systemer som NEM-ID – så er ingen i tvivl om, at der ikke findes hunde på nettet – og dog?

En af dagens gæster i Harddisken hævder, at vi skal have lov til at være anonyme. Vores anden gæst mener, at du ikke kan undslippe din sande identitet på nettet. Vi byder op til debat.

I en verden med Facebook, YouTube og fotos delt på nettet – så ender vores liv ikke, når vores krop dør. Vi lever videre i digitale medier. Det har en stenhugger i Nordjylland taget konsekvensen af. Hun laver nu gravsten komplet med digitale minder, en såkaldt QR-kode som de efterladte kan scanne med deres mobiltelefon.

Dagens nyheder  er domineret af iPhone 5.

Digitalt liv efter døden

Hør udsendelse

QR kode til gravsten

Gitte og Michael Røntved er stenhuggere i Øster Jølby på Mors. I julen 2011 fik Gitte den idé at sætte QR-koder på gravsten, så man kan scanne dem med mobilen. Koden linker til en side der fortæller en større historie med ord og billeder – en historie som aldrig ville kunne hugges i sten. Før nu.

Harddisken besøger stenhuggeriet, der har ført en branche, der sjældent ser teknologiske kvantespring, ind i det 21. Århundrede. Ikke overraskende skiller det vandene når teknologien trænger ind på kirkegården – selv i form af en lille, diskret firkant i brændt ler.

Harddiskens Henrik Moltke besøger også Lone fra Thisted som fortæller om sin afdøde mand og svigerfars gravsten, og hvorfor hun har valgt at udstyre den med QR-kode.
Links:

Stenhuggeriet

Faglig konflikt blev til hackerangreb

Harddisken optrådte live til arrangement om hacktivisme. Foto: Ernst Poulsen

Hør udsendelse

Denne uges Harddisken er et overblik over fænomenet Anonymous, og hvad der skete, da 3F og HK’s hjemmesider blev angrebet i juli, angiveligt af personer med tilknytning til Anonymous.

Historien om angrebene på 3F’s og HK’s hjemmesider fik fornyet aktualitet, da politiet mandag i denne uge foretog ransagninger i hele landet og sigtede fem personer for at have deltaget i angrebene. De beslaglagte computere undersøges nu af NITEC, Politiets afdeling for IT-kriminalitet. Straframmen er op til seks års fængsel. Læs mere om den sag her.

Konflikt på nettet

Historien begynder da 3F og senere HK under stor mediebevågenhed blokerer restaurant Vejlegården, der ville forlade 3F til fordel for KRIFA.

Som reaktion på blokaden angreb formodede medlemmer af det danske Anonymous 3F’s hjemmesider, og senere HK. Det var ved at gå helt galt for 30.000 medlemmer, der er skulle indberette dagpenge via hjemmesiderne. Men hvad skete der egentlig? Var det Anonymous, og rigtige hackere der var tale om?

Harddisken skruer i denne uge tiden tilbage til en weekend i sidste uge af juli, hvor en faglig konflikt rykkede fra gaden ud på nettet. Med os har vi Henrik Lilholt, digital chef hos 3F samt Lars Kjærgaard, teknisk ansvarlige hos HK.
Aslak Ransby og Troels Møller fra internet tænketanken Bitbureauet fortæller om DDoS-angreb og hacking. Journalist Sebastian Gjerding fra Information fortæller om Anonymous, og så besøger Nikolaj Sonne fra So Ein Ding studiet og snakker om nye gadgets.

Programmet er baseret på optagelser fra et debatmøde om Hacktivisme hos Dagbladet Information tirsdag d. 4. september 2012.