Kampen om systemkritikernes værktøj

Hør udsendelse

Hvad gør man hvis man står i sit præsidentpalads og ser en revolution ulme i baghaven, fordi folk i dag kan ytre sig og koordinere protester via nettet?

Man lukker enten helt ned for nettet eller censurerer og filtrerer det. Det gør en række lande i stigende grad, men de kæmper en kamp mod uret og teknologier, som gør det muligt at slippe uden om censuren og kontrollen.

En af dem hedder Tor. Det er et stykke software, som slører, hvor man er og hvem man er på nettet. Det bruges af systemkritikere i Kina og oprørere i Mellemøsten, men bliver kodet og vedligeholdt af en række aktivister og hackere i USA.

Hør om Tor Projektets kispus med kinesiske myndigheder og internationale teknologivirksomheder, der tænker mere bundlinjen end på menneskerettigheder.

Indslaget er et sammendrag af dette foredrag fra Chaos Communication Congress 2011

Hør også dette indslag fra Chaos Communication Congress 2011 : http://www.dr.dk/P1/harddisken/Udsendelser/2012/01/11141044.htm

Reklamer

3 kommentarer to “Kampen om systemkritikernes værktøj”

  1. Henrik Bækgaard Says:

    Hej
    Jeg spekulerer altid over, hvilken indflydelse journalisters (og os andres) referensrammer har for præmis, vinkling, toning og udvalg af historier. På Harddisken har I nu fået en vikar med tilknytning til Dagbladet Information. Skal jeg gætte vil jeg tro, at resten af redaktionen læser Politiken – i alt fald hører vi sjældent en udsendelse, hvor dette dagblad ikke får annonceplads – sorry, omtale. Ligeledes afspejler det vel også jeres ideologiske ståsted, at I sjældent forholder jer kritisk til hackere, Wikileaks, Assange eller Tor.
    I min journalist-grønspættebog bør enhver journalist forholde sig kritisk undersøgende og analyserende til alle aspekter i en historie. Det kniber ofte gevaldigt på Harddisk-redaktionen – med og uden vikar – når jeres ideologiske præferencer er på tapetet, hvad enten det er bestemte aviser eller “venner” i den virtuelle verden. I sidste uge vil Assange en ukritisk, kærlig behandling, i denne Tor uden at lovløshed, demokratianslag og konsekvensuoverskuelighed overhovedet bliver nævnt endsige tematiseret.

    Øv. Det er bare for dårligt. Må jeg ikke bede om lidt bredere kritisk sans, ikke mindst overfor jeres egne præferencer. Thanks.

    Også for et program, som jeg faktisk podcaster hver uge – så der er ikke alene kritik herfra 😉

    Gode hilsner

    Henrik Bækgaard

  2. Michael Bisgaard Says:

    Hej, vil bare lige sige at jeg nu ikke er enig i at harddisken behøver være kritisk. Harddisken eksisterer jo kun for teknologiens skyld, for at informere hvad der kommer af forskellige tjenester, hardware/software og andet indenfor lige bestemt IT teknologi. Så er det op til os at være kritiske bagefter. Det er jo ikke fordi at harddisken tager parti, de tager bare en generel positiv tilgang til emnet. Jeg vil hellere have at vide at Tor eksistere (for bare at trække et eksempel) og hvordan Tor virker og bruges end jeg gider hører hvorvidt det er farligt eller godt. Om det er farligt eller godt kan jeg altid tage stilling til bagefter, og søge yderligere information nu hvor jeg er blevet gjort opmærksom på at det eksisterer. Det eneste harddisken skal være kritiske overfor er deres kilder og at det de fortæller er rigtigt, resten er vores opgave.

    Ellers må de enten lave et spinoff program (Etikdisken) eller lave nogle specials som tager udgangspunkt i de etiske dilemaer, siden de jo er vigtige nok men de har intet at skulle gøre i det primære program.

  3. Henrik Moltke Says:

    “forholde sig kritisk undersøgende og analyserende til alle aspekter i en historie” – hvor er det lige, jeg ikke gør det? Jeg er glad for at du lytter hver uge (men så må du også have hørt mig før, eftersom jeg har været tilknyttet Harddisken siden 2000, og har lavet i hundredvis af indslag), men hvis du vil kritisere min journalistik må du være lidt mere konkret end at kritisere “ideologi” og mine øvrige arbejdsgivere som freelancer. Tak.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: