DNS-spærring: "Stasi 2.0" eller effektiv blokade mod nettets rovdyr?

Tyskere demonstrerer mod netcensur og overvågning. I Tyskland er hverken børneporno eller The Pirate Bay DNS-blokeret.

Hør udsendelse

I starten af internettets historie blev det beskrevet som det vilde vestens prærier. Et frodigt, endeløst frirum hvor man drog hen, slog hegnspæle op og skabte et nyt og driftigt samfund. Men som i virkelighedens vilde vesten, fulgte der også en masse personer med, der ikke havde reelle hensigter.

Det kræver nye tilgange til at opretholde lov og orden. Internettet er i årenes løb blevet et mere og mere reguleret univers – mindre vildskab mere kontrol. Især har der været fokus på børneporno, fordi netop fotos og video nemt kan digitaliseres og deles på  nettet.

I Danmark indførte Red Barnet i samarbejde med politiet og internetudbyderne i 2005 et børnepornofilter, der blokerer danske netbrugeres adgang til udvalgte websites. Siden er den samme tekniske metode, såkaldt DNS-blokering brugt til blandt andet The Pirate Bay, ulovlig gambling, og farlig medicin der sælges fra udenlandske websites. Men blokeringerne møder modstand blandt mange internetbrugere, og i både Tyskland og USA, mener man, at DNS-filre er en dårlig løsning fordi det hverken effektivt blokerer adgangen eller gør noget ved problemet ved dets rod.

I denne uges Harddisken taler vi med tyske Christian Bahls fra foreningen MOGIS. Han blev seksuelt misbrugt som barn, og kæmper idag for misbrugsofres rettigheder og interesser. Bahls gik ind i debatten fordi han mente at hans og andres skæbne – som han udtrykker det – bliver brugt til at åbne døren for internetcensur. Han mener at netop tabuet omkring børneporno gør at er borgere og politikere er parat til at foretage indgreb i den personlige frihed som ellers ikke ville acceptere.

Derfor har han arbejdet politisk imod lovgivning og spærringer mod børneporno som han ikke mener hjælper ofrene.”Forestil dig du er politimand”, siger Bahls. ”Hvis du kan vælge imellem at taste en adresse på et website ind i en formular på få minutter så det bliver håndteret af andre eller selv prøver at få indholdet fjernet og sørge for at personerne bag kan retsforfølges, ja så vælger du den nemme løsning”.

Er DNS-filtre en nem – og potentiel skadelig – løsning på komplekse problemer, som bør løses på andre måder? Ugens Harddisken ser nærmere på spørgsmålet og taler , udover tyskerne, med Red Barnet, NITEC, sikkerhedseksperten Henrik Kramshøj. Til principiel diskussion i studiet har vi besøg af IT- ordførerne Stine Brix (E), Trine Bramsen (S) samt direktør for IT- og Teleindustrien, Jakob Willer.

Kampen om systemkritikernes værktøj

Hør udsendelse

Hvad gør man hvis man står i sit præsidentpalads og ser en revolution ulme i baghaven, fordi folk i dag kan ytre sig og koordinere protester via nettet?

Man lukker enten helt ned for nettet eller censurerer og filtrerer det. Det gør en række lande i stigende grad, men de kæmper en kamp mod uret og teknologier, som gør det muligt at slippe uden om censuren og kontrollen.

En af dem hedder Tor. Det er et stykke software, som slører, hvor man er og hvem man er på nettet. Det bruges af systemkritikere i Kina og oprørere i Mellemøsten, men bliver kodet og vedligeholdt af en række aktivister og hackere i USA.

Hør om Tor Projektets kispus med kinesiske myndigheder og internationale teknologivirksomheder, der tænker mere bundlinjen end på menneskerettigheder.

Indslaget er et sammendrag af dette foredrag fra Chaos Communication Congress 2011

Hør også dette indslag fra Chaos Communication Congress 2011 : http://www.dr.dk/P1/harddisken/Udsendelser/2012/01/11141044.htm

Undervisning på iPad

 

Hør udsendelse

De unge mellem 18 og 35 år er ikke digitale indfødte, selvom de er skrappe til sociale medier og mobiltelefoner. Det er en af konklusionerne i rapporten IT i Praksis 2012 som Dansk IT og konsulentvirksomheden Rambøll har udgivet. Det kommer ikke som en overraskelse for de mange lærere på skoler og gymnasier, der i disse dage skal forholde sig til, hvordan man laver et undervisningsforløb på fx en iPad. Tavlecomputerne fra Apple er blevet den helt store dille på skoler, gymnasier og i kommuner, der vil profilere sig selv som progressive. Men en iPad er ikke bedre end de apps, den indeholder. Det måtte en gymnasielærer i Ballerup sande. Hans irritation blev omsat i kreativitet, så han endte med at blive iværksætter. Hør historien om Meebook, når vi sætter fokus på iPad i undervisningen. Vi skal også besøge de virtuelle biotek-laboratorium Labster.

Ugens IT-nyheder  om de danske avisers betalingsmur på nettet, Amazons nye gletcher-gemme-service, og Facebook, der omsider har lavet en hurtig app til iPhone – men til gengæld må se sine aktier styrtdykke i værdi.

TOR projektet. TOR er et stykke software, som slører, hvor på kloden man opholder, når man er på nettet. Det bruges af systemkritikere i Kina og oprørere i Mellemøsten, men bliver lavet og vedligeholdt af amerikanske aktivister. Hør om deres kispus med kinesiske myndigheder og internationale teknologivirksomheder, der tænker mere på bundlinje end på menneskerettigheder.

LINKS:

Meebook

Labster

TOR


Hvad fjeldet gemmer

Den svenske internetudbyder Bahnhof bor dybt inde i fjeldet Hør udsendelse

Bahnhof: Skurken i en James Bond film bor altid dybt inde i et bjerg omgivet af den nyeste teknologi i et underjordisk palads af glas, stål og sten. Der er ikke så lidt James Bond over den svenske internetudbyder i Stockholm, som Harddisken besøger i dag. Bahnhof – som virksomheden hedder – ligger dybt inde i et fjeld, ligner hovedkvarteret for en superskurk og har blandt andet huset Wikileaks’ servere. Bahnhof minder om en schweizisk bank – det handler bare ikke om penge men om data – men hvis man vil sikre dem mod at de havner i de forkerte hænder, er det et godt sted at anbringe sin server. Vi dykker en tur dybt ind i det svenske fjeld lige om lidt.

Ugens nyheder: Julian Assange får politisk asyl, men hvad sker der med den seneste læk fra Wkileaks: Trapwire? Video-streaming tjenesten Netflix kommer til Danmark inden årsskiftet. Google har pillet ved søgemaskinens logaritme, så den giver rettighedshavere bedre resultater.

Det episke hack: Den amerikanske journalist Mat Honan fra Wired fortæller, hvordan han fik stjålet sin digitale identitet og slettet al sin e-mail og alle familiefotos på 40 minutter, fordi hackerne fandt et sikkerhedshul hos Amazon og Apple.

LINKS:

Bahnhof

Fotoreportage fra Bahnhof

Wired om Bahnhof

Mat Honans historie med hans egne ord i wired.com

Interviewet med Mat Honan blev lavet af On the Media

Apple ændrer sikkerhedsprocedure efter hack

Et sikkerhedshul hos Apple og Amazon fik fatale konsekvenser for amerikansk journalist

Hør udsendelse

Mat Honan er en kendt journalist på Wired.com. Han har dækket teknologibranchen i mere end et årti. Vi taler med andre ord om en meget teknologi-kyndig mand, der ejer de nyeste gadgets, og kender deres styrker og svagheder. Men en fredag eftermiddag i starten af august blev hele hans digitale liv lagt i ruiner på 40 minutter. De stjal hans identitet på Twitter og slettede alle fotos af hans 18 måneder gamle datter på hans bærbare computer.

“Jeg var taget tidligt hjem fra arbejde. Pludselig slukkede min mobil. Jeg troede, at batteriet var dødt eller at jeg måske skulle opdatere noget på den. Jeg gik nedenunder til min computer for at slutte mobilen til den. Da jeg åbnede min bærbare Mac, fik jeg en fejlmelding. Den fortalte mig, at min gmail-adresse var forkert. Så pludselig blev skærmen grå, og min MacBook bad mig om en fire-cifret PIN-kode. På det tidspunkt gik det op for mig, at jeg blev hacket, og jeg kunne bogstaveligt talt se indholdet af min computer blive slettet,” fortæller Mat Honan til det amerikanske radioprogram On the Media.

Hul i sikkerhed hos Apple
Det skulle vise sig, at det ikke var Mat Honan, der havde begået en fejl. Det var ikke et uforsigtigt klik på et link i en e-mail fra en ukendt afsender, og han havde heller ikke opgivet sit kreditkortnummer til en fremmed. Alligevel havde det ikke været svært for hackere at få adgang til alle Mat Honans data. De fandt nemlig det svage led mellem Honans konti hos Amazon og Apple til at bryde ind i hans liv. Det var med andre ord, fordi Honan stolede på to af verdens største internetvirksomheder og deres sikkersprocedurer, at hans digitale identitet blev ødelagt og stjålet fra ham.

Først kontaktede hackerne Amazon. De havde Honans e-mail adresse fra hans hjemmeside, ligesom de kendte hans fysiske adresse, fordi de havde slået den op online. Med de oplysninger kunne de få tilknyttet et ekstra kreditkort til en Amazon konto. Få minutter efter ringede hackerne til Amazon igen. De lod som om, at de havde mistet adgangen til deres konto. Hvis man giver Amazon et navn, en faktureringsadresse og et kreditkortnummer – i dette tilfælde det samme kreditkortnummer, som de selv havde tilknyttet i deres forrige telefonopkald – ja, så tilknytter Amazon en ny e-mail adresse til ens konto. Hackerne lagde røret på, loggede ind på Amazon og bad om at få nulstillet mit password. Det nye password blev leveret til den nye e-mail adresse. Hackerne kunne nu logge ind på Honans Amazon konto og se samtlige kreditkortnumre på kontoen.

Men de havde kun brug for de sidste fire cifre af et kreditkort for at fortsætte deres destruktive togt gennem Mat Honans digitale liv.

Sidste fire cifre i kreditkort var nok
“De sidste fire cifre er alt, hvad Apple finder nødvendigt for at udstede en midlertidig nulstilling af ens adgangskode. Så snart hackeren havde de fire cifre og min adresse, mit navn og min e-mail – så kunne de få nulstillet min konto hos Apple og begynde at lave ravage.”

Hackerne ringede til Apples telefonsupport og fik et nyt password. Så havde de adgang til hans mail og til hans iCloud – Apples back-up tjeneste. Det gav adgang til at slette alt indhold på alle hans Apple maskiner – iPhone, iPad og MacBook. Det er egentlig ment som tyverisikring. Hvis man får stjålet et af sine Apple apparater, så kan man fjernbetjene sletningen af alt indhold på dem, så tyven ikke får adgang til det.

Slettede familiefotos
I stedet blev det hackerne, der slettede indholdet af Mat Honans MacBook – inklusive alle fotos af de første 18 måneder af hans datters liv – som ikke var backet op. Men inden de slettede det hele, så fiskede de hans passwords til Gmail ud af mailboxen. Mat Honan brugte nemlig sin Applemail, som backup-mail adresse for Gmail og Twitter, hvis han skulle miste adgang til dem. Så slettede de hele hans Google-konto, før de overtog hans Twitter-konto.

Det tog hackerne 40 minutter at køre hele forløbet igennem. Imens legede Mat Honan med sin datter, opdagede at iPhonen var død, opdagede at hans bærbare gik ned, flåede alle apparater ud af internetforbindelsen og ringede til Apple. Men kun to minutter efter havde hackerne adgang til hans Twitter-konto, der var deres virkelige mål. Herfra begyndte de at sprede racistiske ytringer og anden snavs i hans navn. Til Mat Honans held var de ikke interesserede i hans bankkonti.

Chattede selv med hackerne
Mat Honan lånte sin nabos computer og oprettede en ny Twitter profil. Han begyndte at følge sin egen Twitter konto og begyndte at kommunikere med hackeren, der jo havde overtaget hans brugernavn @mat

“Jeg begyndte at kommunikere med en af de mennesker, der havde kontrol over min Twitter-konto. Tilsyneladende var det et team og jeg fik kun kontakt med én af dem – men jeg lovede, at hvis han ville fortælle mig, hvordan han gjorde alt dette, ville jeg ikke melde ham til politiet. Så gik han gennem alle trin, og det var virkelig en øjenåbner for mig.”

Eftersom Mat Honan er en estimeret teknologijournalist i USA, så lyttede både Amazon og Apple til ham. Amazon har ændret deres procedure, så man ikke længere kan ringe til dem med et kreditkortnummer og på den måde få adgang til en konto. Apple lader ikke længere deres telefonsupport udstede nye adgangskoder. Man er nødt til at gå online og besvare sikkerhedsmæssige spørgsmål for at få et nyt password. De har opdaget, at de sidste fire cifre i et kreditkortnummer er for usikker en løsning.

Fotos af datter væk for evigt

Honan har været i stand til at genskabe sin Google-konto ved hjælp af deres online værktøjer. Han har endnu ikke kunne genskabe sine data fra sin MacBook. Fotos af hans 1,5 år gamle datter sammen med deres nu afdøde oldeforældre er uigenkaldeligt forsvundet. Hackeren – der hævder at være 19 år gammel – har fortalt Honan, at det var hans makker, som slettede alt på harddisken – og at han ikke selv ville gøre det samme. Og givet en undskyldning. Hvorfor gjorde han det? Fordi @mat er et cool, kort brugernavn på Twitter, som han gerne vil bruge. Med andre ord – blot en drengestreg.

LINKS:

Mat Honans historie med hans egne ord i wired.com

Interviewet med Mat Honan blev lavet af On the Media

Harddisken skifter sendetid

Harddisken sender fremover hver fredag kl. 14.03 på P1. Første gang fredag d. 17. august. Som altid med genudsendelse søndag kl. 15.03.  Vi har byttet med Filmland, der nu kommer onsdag kl. 13.03

Harddisken sommer 6: Danskerne i Silicium-dalen

Silicon Valley er også et mekka for danskere.

De arbejder både i nogle af de store, kendte tech-firmaer som Google og Dropbox og med egne opstartsvirksomheder, som de rykker til USA i håbet om for alvor at kunne få succes og måske blive det næste Facebook.

Harddisken besøger i denne sidste sommerudsendelse folkene på Tradeshift og Endomondo, der for relativt nylig har åbnet kontorer i San Francisco, og så besøger vi to danskere der arbejder hos giganten Google nede i Mountain View i Silicon Valley.

MEDVIRKENDE:
Mette Lykke, Endomondo
Mikkel Bo Schmidt, Tradeshift
Laura Bonderup Jense, Tradeshift
Elin Rønby Pedersen, Google
Christian Stefansen, Google