Ugens Harddisk: Fra verdensrum til Facebook


Facebook er ikke “kun” til statusopdateringer, nyheder og fotos. Facebook er også en platform for spil, og der findes faktisk mennesker som KUN bruger Facebook til spil.

Det sjove er, at rigtig mange af dem der spiller Farmville eller MafiaWars på Facebook er over 50 år, og en pæn del af dem er også kvinder – det er altså ikke de typiske computerspillere.

Det betyder også at spilbranchens garvede hunde pludselig ser et nyt marked for computerspil, der går mainstream.

I dag går vi i laboratoriet hos en legendarisk spiludvikler i Texas, når vi besøger spilfirmaet Portalarium.

Richard Garriot er manden bag det populære Ultima Online, men han er også hobbyastronaut og har selv betalt for en tur ud i verdensrummet og et besøg på Den Internationale Rumstation – og så har han altså nu kastet sig over spil til Facebook.

Senere i programmet skal vi møde Kurt Kara, en dansk børsinvestor der har lavet en kopi af sig selv.

Gennem de sidste ti år har han bygget den kunstige intelligens sinAI, der skal lære at investere i aktier.

Og sinAI har allerede igennem de sidste 5 år i et test-forløb vist at den kan tjene penge, og nu går den snart live for alvor!

Hør udsendelsen her:

LINKS:
Portalarium – Garriotts spilfirma
Richard Garriott på Wikipedia
Kurt Kara og sinAI er stadig under radaren, men man kan læse meget mere om aktier og kunstig intelligens her

MEDVIRKENDE:
Richard Garriott
Fred Schmidt
Kurt Kara

Er Facebook en fiasko på børsen?

Facebook aktien er faldet med 18 procent efter en introduktion på børsen, der fik mere mediebevågenhed end et kongeligt bryllup.

Er Facebook overvurderet?

Var aktiekursen blæst op?

Kan Facebook overhovedet tjene penge nok til at retfærdiggøre selskabets høje værdi?

Og hvad er Facebooks strategi for at blive en sund forretning og for at få fordoblet de 900 millioner brugere?

Harddisken har inviteret chefstrateg i Danske Bank, Anders Nellemose og redaktør for sociale medier i DR Nyheder, Lars Damgaard Nielsen i studiet til at vurdere den nye virkelighed for Facebook, der bliver brugt af næsten hveranden dansker.

Facebook i tal

Lagt i Web. Tags: . 1 Comment »

Ugens Harddisk: Hold styr på alting med radiobrikker

Hør udsendelsen

Blomsterpinde, støvsugere, kufferter, pakkepost og håndtasker.

Det er nogle af de steder man finder de efterhånden allestedsnærværende RFID-tags, de små radiosendere vi også nogle gange kalder radiobrikker.

Det er efterhånden snart 10 års tid siden vi første gang fortalte om RFID-tags her i programmet – dengang kaldte vi dem tit for ‘intelligente stregkoder’ fordi det var hvad man regnede med at de skulle bruges til.

Man finder da også radiobrikker i nogle butikker og hverdags-sammenhænge, men langt oftere bliver de brugt til lagerstyring og den slags, typisk i industri og større firmaer.

Ikke desto mindre, så er brikkerne rundt omkring os allevegne, og i denne uge ser vi nærmere på nogle af dem.

Vi skal høre om materiel- og passager-tracking i Københavns Lufthavn, om fiskekasser med indbyggede chips, og så skal vi have demonstration af den intelligente håndtaske.

Til sidst i programmet har vi en slags særudgave af nyhedsblokken, med fokus på analyse af Facebooks børsintroduktion.

Hvad skete der fredag, hvordan er handlen gået siden, og hvad vil der ske i fremtiden?

LINKS:
Find vej med mobil-app og netværket i Københavns Lufthavn
RFID-tags i Lyngsoe Systems
MemoryBag hjælper dig med at huske – artikel med video og link
Facebook-baggrund fra DR Nyheder
Er Facebook en flad forretning?

MEDVIRKENDE:
Jan Zacho, Københavns Lufthavn
Keld Ole Nielsen, Lyngsoe Systems
Rikke Koch, Alexandra Instituttet
Anders Nellemose, chefstrateg, Danske Bank
Lars Damgaard Nielsen, redaktør for sociale medier, DR Nyheder

Håndtasken husker for dig

Hvis du hører til en af de mange glemsomme, der tit kommer hjemmefra uden dine nøgler eller din mobiltelefon, så er der hjælp på vej!

MemoryBag er en intelligent håndtaske, der hjælper dig med at huske at få alting med.

Tasken er fuld af teknologi

HuskeTasken fungerer ved en kombination af solceller, små radiosendere, lysdioder og trykfølsomme sensorer.

Man sætter en RFID-tag, en såkaldt radiobrik, på de ting man gerne vil huske – nøgler, pilleglas, pung, mobil og så videre – og nede i tasken sidder der så en læse-enhed, der kan se om radiobrikkerne er i tasken eller ej.

Tasken fortæller sin ejer om alting er med ved at lyse eller blinke med de indbyggede dioder. Blinker en af lamperne, så er det fordi man har glemt en af sine ting.

“Tal” med tasken

I MemoryBag’s hank er der indbygget en trykfølsom sensor, som man bruger når man skal “spørge” tasken om man har husket alting.

Når man stryger opad på remmen tjekker radiolæseren om alle brikkerne – og dermed de ting, brikkerne sidder på – er i tasken.

HuskeTasken er udviklet af blandt andre Alexandra Instituttet, og er stadig kun en prototype, men folkene bag håber også en dag at nogen vil sætte tasken i produktion.

Se Rikke Koch fra Alexandra Instituttet demonstrere tasken – eller læs mere om projektet (og instituttets andre påhit) her.

Robot læser op for ordblinde

Tintin bliver læst op af robotstemme i Notas nye web-app

Over en halv million danskere har svært ved at læse en tekst. Men teknologien kan hjælpe dem.

Nota har nemlig netop lanceret en web-app, E17 Mobil, der giver deres over 37.000 brugere mulighed for at streame over 18.000 lydbøger på deres iPhone, Android eller iPad. Og selvom den mobile afspiller er særligt udviklet til smartphones og tablets, virker den også på en mac eller pc.

Nota er en institution under Kulturministeriet, der producerer bl.a. lydbøger til ordblinde, synshandicappede og andre med handicap, der gør, at de ikke kan læse almindelig, trykt tekst.

Tintin med lyd
Nota har også lanceret en helt ny genre; nemlig tegneserier med lyd, der er særligt velegnet til afspilning på enten smartphones eller tablets. Tegneserierne med lyd er udviklet for at motivere ordblinde og andre læsesvage til at læse mere i deres fritid.

”Vores web-app gør det muligt at streame vores 18.000 lydbøger i browseren”, fortæller Simon Moe, der er leder af Viden og analyse hos Nota.

Med den nye app er det muligt at synkronisere tekst og lyd, så de følges ad.

”Forskning tyder på, at når man ser ord, mens man hører dem læst op, så bliver man lidt hurtigere til at opfatte teksten. En ordblind oplever ofte en slags ekko på det, der bliver læst, og det er meget forstyrrende. Men det kan man træne sig ud af med NOTAs nye værktøj”, siger Simon Moe.

Amerikanske computerspil leverer teknologien
Den nye software viser tre-fire linier af gangen, men den følger ikke hvert enkelt ord i takt med, at det bliver læst op. Det håber Simon Moe bliver anderledes i fremtiden.

”Vi har længere været på udkig efter software, der kan opmærke på ordniveau. Altså et stykke software, der kan tage de to filer og synkronisere dem med hinanden og vise lige netop dét ord, der bliver læst op lige nu. Vi fandt det i den amerikanske spilindustri, hvor et firma lavede avatarer, der med mundbevægelser skulle kunne aflæse den tekst, der blev puttet ind i spillet af brugerne. Det værktøj bruger NOTA nu til lydbøger med tekst”, fortæller han.

Lærebøger ligner tegneserier
I forbindelse med lanceringen af tegneserierne med lyd har en gruppe studerende fra Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet lavet en rapport, der kort skitserer, hvordan tegneserierne med lyd motiverer unge ordblinde til at læse.

”Det tyder på at vi kan lokke de unge til at læse tidligere. Det sjove er også, at der er et sammenfald mellem tegneserier og en moderne biologibog, som er fuld af figurer og billeder. Det vil være meget spændende at afprøve en kombination af de to teknologier og få skuespillere til at læse op biologibøger op på samme måde, som vi har lavet vores tegneserier. Vi bevæger os mod multimediale lærebøger”, siger Simon Moe fra NOTA.

Besøg Notas netbibliotek E17 på www.e17.dk

Ugens links – undertekster, betalingsmure og meget mere

Links til dagens historier og nyheder

Undertekster bliver læst op for at hjælpe folk med læseproblemer, hvadenten de er ordblinde eller måske er ved at lære dansk.
Nu kan underteksterne tale

Hos NOTA – Nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder – har man lavet en webapp, der kan læse tegneserier op, så man får taleboblerne med, når man kigger billeder.
NOTA – tegneserier med lyd til ordblinde

Siden 2006 har vi også her i DR haft undertekster på live-indslag i TV-Avisen. Det foregår ved at lydsiden bliver speaket af en slags tolk, til et stykke software der ved hjælp af talegenkendelse skriver tekster, som bliver vist på skærmen med få sekunders forsinkelse.
Simultantekstning i DR

Den samme software – stort set – som ligger i maven på DRs simultantekster, er også for nylig kommet til Android-mobiler.
Dictus-app til Android

Er man på iOS-platformen, kan Dragon Dictation det samme, og bruger grundlæggende samme teknologi.
Dragon Dictation-app til iOS

It-nyheder – betalingsmure, iPads og Facebook.
Apple fjerner 4G-mærkatet fra iPad
Facebook går på børsen
Politiken indfører betalingsmur på netavisen
The Guardian-artikel om New York Times’ betalingsmur

Ordblinde får hjælp af talende computere

Hør udsendelsen

Mellem en halv og en hel million danskere har vanskeligt ved at læse.

Springet fra den halve til den hele million lyder voldsomt, men det skyldes, at problemet ikke er fuldstændig kortlagt.

Til gengæld kan teknologien hjælpe alle disse mennesker. I løbet af de seneste år har talesyntese gennemgået en voldsom udvikling.

Talesyntese er den robotstemme, der kan læse tekst op for os på vores computer eller på vores mobiltelefon.

Nu kan man også få læst undertekster fra tv op. Det projekt er udviklet her i DR-Byen, og det kigger vi nærmere på.

Harddisken prøver også NOTAs nye tilbud til ordblinde, der handler om at få bøger og tegneserier læst op direkte i ens browser og til sidst i programmet kigger vi på problemet fra den anden vinkel – nemlig når mennesker taler TIL computeren, som laver talen om til tekst.

En tekst – der fx bliver til undertekster på dit tv.

Ugens nyheder: Dagbladet Politiken indfører betalingsmur, Apple kalder ikke længere den nye iPad for 4G – for den teknologi kan den nemlig ikke håndtere udenfor USA og Canada – og Facebook går på børsen i denne uge, selvom der naturligvis er lidt kontroverser helt op til deadline.

LINKS:
Nu kan underteksterne tale
NOTA – tegneserier med lyd til ordblinde
Simultantekstning i DR
Dictus-app til Android
Dragon Dictation-app til iOS
Apple fjerner 4G-mærkatet fra iPad
Facebook går på børsen
Politiken indfører betalingsmur på netavisen
The Guardian-artikel om New York Times’ betalingsmur