Bliver brevmodellen til noget?

Den såkaldte "brevmodel" er kommet i modvind i Folketinget

Hør udsendelsen

De danske politikere diskuterer, hvordan man kan forhindre ulovlig fildeling på nettet. Et udvalg under kulturministeriet barslede under den forrige regering med et forslag til en såkaldt brevmodel, hvor man sender brev til folk, der deler filer, som er beskyttet af ophavsret – men nu er forslaget kommet i politisk modvind på Christiansborg

“Information wants to be free” sagde internetpioneren Stewart Brand på en hackerkonference i 1985. Og det er han blevet citeret mange gange for siden da. Men de fleste har glemt resten af hans sætning.

“Information vil frit tilgængelig men den vil også være dyr.  Information vil være frit tilgængelig, fordi information er blevet så billig at distribuere, kopiere og rekombinere. Men den vil også være dyr, fordi information kan have høj værdi for modtageren.” Og for afsenderen kunne man tilføje.

Stewart Brand tilføjede, at dette modsætningsforhold vil føre til en evig kamp om pris, ophavsret, intellektuel ejendom og den moralske ret til fri distribution. Og hver gang en ny teknologi ser dagens lys, ville denne spænding eller kamp om man vil – blive værre og værre. Man må sige, at Stewart Brand har fået ret. Siden Napster vendte op og ned på musikbranchen for 12-13 år siden, har vi set en kamp mellem rettighedshavere og fildelere udspille sig på nettet gang på gang. Kampen finder stadig sted – i dagens udgave af Harddisken skal vi høre mere om det politiske plan i debatten. Vi skal nemlig kigge på den såkaldte brevmodel, der skal forhindre ulovlig fildeling.

Ugens IT-nyheder handler om Google Drvie og om guldgraveri på asteroider – som det amerikanske firma Planetary Resources netop har annonceret planer om.

Det skotske firma Pure VLC laver light communication, det man også kalder Li-Fi. Ideen er grundlæggende at overføre data ved hjælp af synligt lys i stedet for de radiobølger man bruger i mobilnet og Wifi – og teknologien skal indbygges i helt almindelige lyspærer, håber folkene bag. Vi har talt med dem.

LINKS:

Stewart Brand

Rettighedsalliancen – tilhænger af brevmodellen

Bitbureauet – modstander af brevmodellen

Pure VLC

Reklamer

Få internet i lampen

Wifi og mobilnet er under pres. Vi bruger simpelthen for mange data på vores bærbare og vores smartphones.

Heldigvis er der hjælp på vej. Flere steder arbejder man på at indbygge datakommunikation ind i lamper og lyspærer.

Under ét kaldes teknologien Visible Light Communication, men kendes også som Data Light eller bare D-light, og som det måske mere mundrette Li-Fi.

Li-Fi hjælper Wi-Fi

Uanset hvad man kalder det, så er ideen grundlæggende den samme – at overføre data ved hjælp af synligt lys istedet for de radiobølger man bruger i mobilnet og Wifi, forklarer Gordon Povey fra firmaet Pure VLC.

Det skal hjælpe de pressede mobil- og wifi-netværk som bruger radiobølger.

– Vi har bygget en chip som meget nøjagtigt kan kontrollere strømmen til pæren, og ved at skrue op og ned for lysstyrken millioner af gange i sekundet kan man faktisk overføre data til en særlig lysfølsom modtager, siger han.

Photofonen fra 1880

Ideen er ikke ny, den stammer faktisk helt tilbage fra 1880’erne.

Alexander Graham Bell, som de fleste nok forbinder med telefonen, opfandt faktisk også den trådløse lys-kommunikation, forløberen for VLC.

– Bell kaldte det en Photofon, og mente at det var hans livs største opfindelse, fortæller Gordon Povey.

Teknologien er dog udviklet en del siden, og VLC’s hemmelige sovs er den chip som styrer strømmen til pæren.

Den er nu så avanceret at man for det første kan sende flere bits på samme tid og for det andet snart kan indbygge den i LED-pærer uden at forøge omkostningerne urimeligt.

Data ned og data op

Men nu er det jo én ting at kunne SENDE data via blinkende lamper – en anden er jo at kunne MODTAGE signalerne.

Man skal selvfølgelig bruge en lysfølsom modtager-enhed, der kan oversætte det blinkende lys til data.

Idag er den modtager en kasse på størrelse med afsender-prototypen, altså cirka en pakke cigaretter, men om kort tid regner Gordon Povey med at den vil kunne krympes til en såkaldt dongle, ligesom et USB-modem eller en memorystick til computeren.

På lidt længere sigt forventer han at teknologien også bliver indbygget i vores apparater – især måske smartphones, der allerede er udstyret med mange af de nødvendige lysfølsomme sensorer.

Køb en data-pære i 2014

Der er mange praktiske udfordringer – fra teknologien bag modtager-enheden over kommercielle aftaler til industristandarder der skal på plads – men Gordon Povey er optimistisk.

– Om et halvt års tid har vi aftaler med firmaer på plads om VLC i lamper, og om ca 18-24 måneder kan almindelige forbrugere købe “intelligente elpærer”, mener han.

LINKS:
Alexander Graham Bell’s Photofon
Pure VLC
Harald Haas’ Li-Fi-præsentation på TED-konferencen (video)
DTU’s overførselsrekord med optisk net

Ugens it-nyheder

Det gik lidt stærkt i dagens udsendelse, så vi fik slet ikke tid til at fortælle om alle de nyheder vi havde samlet ind. I stedet kommer så her et par håndfulde links til nogle af de historier, vi gerne ville have bragt – så kan man jo selv læse sig lidt klogere 🙂

Google har introduceret sit Google Drive – filsynkronisering i skyen
Google Drive vs Dropbox
Microsoft har netop opdateret sit SkyDrive inden Google Drive blev officielt
Hvem ejer filerne i GDrive?

Guldfeber i rummet
Planetary Resources – udvinding af metaller og mineraler fra asteroider!

Facebook køber patenter
Facebook har købt for 550 mio dollars patenter af Microsoft – oprustning i patentkrigen

Opfølgning på Google-Oracle retssag – a propos patenter…
Android-chefen har problemer med at svare
Eric Schmidt siger “ingen sag!”

Internet Hall of Fame
Vinc Cert, Tim Berners-Lee og mange andre er blevet udvalgt til Internet Society’s Hall of Fame

YouTube i Tyskland
Google skal nu sørge for at tjekke alle videoer er lovligt uploadet

EBU twitterballade
Hvorfor mod fodboldspillere ikke tweete?

Den kreative cowboyklasse

Austin i Texas er midtpunkt for SXSW, der besøges af 60.000 hvert år

Hør udsendelse

Hvert år valfarter 60.000 filmfolk, musikere og IT-nørder til byen Austin i det centrale Texas for at gå til seminarer, udveksle visitkort, feste, drikke, se film og høre musik. Hvad er det, der gør SXSW – som festivalen hedder – så pokkers interessant, at den hvert vokser med flere tusinde mennesker?

Harddisken skruer tiden en måned tilbage og lander i en af verdens mest driftige storbyer, som er på størrelse med Storkøbenhavn.

“Den kreative klasse er en meget vigtig del af, hvad Austin er og altid vil stræbe efter at være,” siger Susan Davenport, senior vice president i Austins Handelskammer.

Gennemsnitsalderen på de 1,7 millioner indbyggere i Austin er 32 år. Næsten 40 procent af dem har en universitetsgrad.

“Austin er en af yngste, mest kløgtige, sikreste og hurtigst voksende byer i USA. Måske har du hørt vores slagord: Keep Austin Weird – sørg for at Austin bliver ved med at være skør,” siger Susan Davenport.

“Vi elsker vores diversitet. Den er et kæmpe tilskud til vores mange teknologivirksomheder. Det giver frihed til udvikle ideer og diskutere frit i en af de mange coffeeshops, hvor ham fyren i klipklapperne og shorts ved siden er en mangemilliadær, som bare vil hyggesnakke og give gode råd om din forretningside.”

De kreative cowboys
Austins kreative kulturliv drives fremad af musik og folk og downtown er midtpunktet, hvor tekonologimiljøet gnubber sig op ad musikere og filmfolk, fordi det understøtter kreativiteten i begge lejre. Og det er netop her – downtown – at den årlige festival for interaktive medier, film og musik hvert år eksploderer i ti dage med over 60.000 deltagere fra hele verden. En stor del af downtown er bygget indenfor de sidst ti år på ruinerne af gamle pakhuse og faldefærdigere rønner.

Man diskutere æstetikken i skyskraberne og de mange hoteller, men når først de bliver fyldt op med folk, der udveksler visitkort, forretningsideer og musikken i øvrigt spiller stort døgnet rundt i 6th St. – Austin svar på Jomfru Ane Gade bare meget større og vildere – ja, så flyder man bare med strømmen og er skør med de skøre.

“SXSW er en ekstremt vigtig begivenhed for teknologivirksomhederne i vores region,” siger Susan Davenport.

De ti dages festival i 2011 alene pumpede over 167 milioner dollars ind i den lokale økonomi. Men festivalen skaber også jobs, når Austin viser frem for verden uden at forlade baghaven.

Forelsket i Austin
Fred Schmidt har startet virksomheder i Austin i 25 år. Han kom her til fra Washington DC.

“Jeg troede, at  jeg ville være her i to år, før jeg skulle videre til Californien – men jeg mødte de her fyre, som jeg nu har lavet flere spilvirksomheder med. Jeg kom ned fra vinteren i Washington DC – her var varmt og solskin – vi drak magaritas hele dagen på en udendørs restaurant, og jeg kunne bare ikke tage tilbage til sneen – så jeg blev forelsket i Austin,” fortæller Fred Schmidt, der er administrerende direktør i spilfirmaet Portalarium i downtown Austin.

Byen er i de seneste år blevet kåret til det beste sted at starte en virksomhed, at bo billigt i, at studere i. Her er ingen indkomstskat og kun lav selskabsskat.

Meget mere end fest
“SXSW er meget mere end en årlig fest. Hvis man udover at feste også er opmærksom på kvaliteten af de mennesker, man møder i den her by – så er der store gevinster. Den helt store fordel er mixet mellem musik, film og teknologi, som du ikke finder til andre konferencer. Der udfolder sig en enorm kreativitet i vores baghave hvert år,” siger Fred Schmidt.

Selvom Fred Schmidt og hans partner Richard Garriott har været i computerspilsbranchen siden dens fødsel i starten af 1970erne, så skulle de alligevel bruge SXSW til at blive opdaget med ders seneste firma Portalarium, der laver spil til Facebook, mobiltelefoner og tabletcomputere.

“Vi blev opdaget på SXSW i 2011. Hele 2010 havde vi brugt på Sand Hill Road i Silicon Valley – det er her alle de risikovillige investeringsvirksomheder ligger. Men selvom vi havde 25 års erfaring og adskellige succeser bag os, så kunne vi ikke rejse penge i Californien. Jo – hvis vi ville flytte derud. Men vi har altid haft hovedkvarter i Austin, fordi det koster det halve af at være i Californien. Så vi svarede; giv os halvdelen af det I tilbyder og lad os blive i Texas.”

Men den gik ikke. Myten om at en investor i Silicon Valley vil kunne køre i sin bil til de virksomheder, han har investeret i, holdt vand. Så Fred Schmidt og Richard Garriott tog hjem til Texas uden at have rejst penge. De var startet fem mand med en sjov ide i en træhytte på Richard Gariotts landsted, men nu var de 20 mand og havde brug for investeringer, så de kunne flytte og vokse.

Fandt pengene i Austin
“For sjov skyld meldte vi os til the SXSW Accellerator, der er en slag elevatorpitch, hvor den person, som er bedst til at præsentere sin forretningside på to minutter for en flok investorer, vinder.”

I publikum var der en investor fra London, som ville investere i Portalarium.

“Så havde vi halvdelen af pengene. Næste aften var jeg på vej hjem ad 4th St., og pludselig blev jeg anråbt af en gruppe folk på en udendørs kebab bar. Det var nogle pengemænd fra San Francisco, som jeg kendte. Faktisk var der hele to milliardærer omkring bordet med kebab. Det møde en sen aften gav os resten af vores penge.”

I løbet af en måned efter SXSW havde Fred Schmidt rejst 2,5 million dollar.

“Så virker SXSW, spørger du? Ja i høj grad – de nye kreative og uafhængige hjerner finder sammen på uformel vis, fordi det ikke er business as usual som i New York, San Francisco eller Los Angeles. Vores virksomhed ville helt sikkert ikke være, hvor vi er i dag uden SXSW,” siger Fred Schmidt.

Austin er Texas' svar på Silicon Valley


Hør udsendelsen

Hvert år valfarter 60.000 filmfolk, musikere og IT-nørder til byen Austin i det centrale Texas for at gå til seminarer, udveksle visitkort, feste, drikke, se film og høre musik.

Hvad er det, der gør SXSW – som festivalen hedder – så pokkers interessant, at den hvert vokser med flere tusinde mennesker?

Harddisken skruer tiden en måned tilbage og lander i en af verdens mest driftige storbyer, som er på størrelse med Storkøbenhavn.

IT-nyhederne handler om en patentstrid mellem Google og Oracle, ACTA-aftalen der formodentlig ikke bliver godkendt af EU-Parlamentet, og et smart ur der sætter rekord på Kickstarter.com ved at rejsen næsten fire millioner dollars.

Til sidst ser vi på fænomenet skeuomorfisme.

Hvis papir en dag uddør, vil vi stadig beholde det i digital form. For alle tekstbehandlingsprogrammer imiterer A4-arket. Når du læser en avis på din iPad efterligner den den gammeldags papirudgave.

Man kalder den slags overlejringer af gamle designs og funktioner i det nye for skeuomorfismer.

LINKS:
Austins Handelskammer
Iværksætter Fred Schmidts spilfirma Portalarium
Internetpioner og ny-Austineser Bob Metcalfe
South by South West-festivalen
Oracle vs Google – kort baggrund hos Version2
Information: ACTA bliver nok nedstemt
Det smarte ur på Kickstarter der har rejst 4 mio dollars
Skeuomorfisme på Wikipedia

MEDVIRKENDE:
Susan Davenport, Austin Chamber of Commerce
Fred Schmidt, CEO Portalarium
Bob Metcalfe, professor på University of Texas
Gerrit von Aaken, webdesigner

Supercomputerne er god forretning

 

Vestas har Danmarks hurtigste supercomputer

Hør udsendelsen

Skal man løse rigtig store regneopgaver – og det skal man stadig oftere i denne tid, hvor der bliver indsamlet kolossale mængder af data, og hvor vi bevæger os stadig tættere på at simulere den fysiske verden i computerskabte modeller – ja, så kræver det noget helt særligt grej – det vi kalder supercomputere.

Supercomputere er i princippet “bare” en masse mere eller mindre almindelige computere, der er koblet sammen på en særlig måde, men dét er nemmere sagt end gjort. Og så er det dyrt at lave sådan en rigtig kraftig maskine. Dét er en af grundene til, at de som regel står på universiteter.

Men der er forretningspotentiale også i supercomputerne.

Det har man opdaget hos Vestas, hvor man har bygget Danmarks hurtigste supercomputer, og det har man opdaget på universitetet i Edinburgh, hvor man i projektet Supercomputing Scotland har indledt et samarbejde med flere skotske virksomheder.

I denne udsendelse tager vi på besøg både hos Firestorm-computeren i Randers og hos Hector-computeren i Skotland.

I it-nyhederne handler det bla. om Facebooks køb af foto-appen Instagram og om Googles augmented reality-briller, Project Glass samt Flashback – noget så usædvanligt som et stykke malware til Mac-computere.

LINKS

Top 500 Supercomputere

Vestas supercomputer Firestorm

Supercomputer Scotland

Petroleum Geo Services

Sådan måler man en supercomputers regnekraft

Sådan tjekker du om din Mac er ramt af Flashback malware



Firestorm er Danmarks hurtigste supercomputer

Hos Vestas har man bygget Danmarks for tiden hurtigste supercomputer – et 24 tons tungt monster ved navn Firestorm.

Firestorm skal især bruges til at lave ultra-detaljerede vejrberegninger når der skal placeres nye vindmøller.

Virtuel jordklode med virtuelle møller

Få meters forskel i placeringen kan nemlig gøre en stor forskel, dels når det handler om den mængde strøm møllen kan producere, dels når det handler om vindturbulens der kan risikere at lave skader eller slide møllen alt for hurtigt ned.

For at kunne lave den slags beregninger konstruerer man i princippet en nøjagtig computermodel af verden, fyldt med data fra de sidste 12 års vind på hele kloden – og at lave den slags modeller kræver en ganske særlig computer.

1600 computere i klimastyret rum

Supercomputere er i princippet “bare” en masse mere eller mindre almindelige computere der er koblet sammen i et særligt netværk, men dét er nemmere sagt end gjort.

Derfor er det også temmelig dyrt, selvom Vestas ikke vil fortælle hvad Firestorm har kostet. Men den slags ydelse kommer heller ikke i skrivebordsstørrelse, så den har ikke været billig.

Faktisk er Firestorm så stor at den har sit eget rum med klimakontrol og det hele, og man kan såmænd også gå helt ind i maven på den – og se de cirka 15000 processorer og 18 kilometer fiberkabel som sørger for at maskinen kan fungere kolossalt effektivt, sammenlignet med almindelige computere.

HØR RUNDTUR I SUPERCOMPUTEREN

Her kan du høre seniorspecialist Anders Rhod Gregersen fra Vestas vise rundt i og omkring Firestorm – og der bliver også tid til at sige farvel til forgængeren, Jetstream.